»1.

Dette direktiv finder anvendelse på betalingstjenester, der udbydes inden for Unionen, hvis både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder eller den eneste betalingstjenesteudbyder, der er involveret i betalingstransaktionen, er beliggende i Unionen. Artikel 78 og afsnit III finder også anvendelse på betalingstransaktioner, hvor kun en af betalingstjenesteudbyderne er beliggende i Unionen, for så vidt angår de dele af betalingstransaktionen, der gennemføres i Unionen.

2.

Afsnit III finder anvendelse på betalingstjenester i alle valutaer. Afsnit IV finder anvendelse på betalingstjenester i euro eller i valutaen i en medlemsstat uden for euroområdet.«

»1.

Dette direktiv finder anvendelse på betalingstjenester, der udbydes inden for Unionen, hvis både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder eller den eneste betalingstjenesteudbyder, der er involveret i betalingstransaktionen, er beliggende i Unionen. Artikel 78 og A afsnit III og afsnit IV, undtagen artikel 72 og artikel 74, stk. 1, finder også anvendelse på betalingstransaktioner, hvor kun en af betalingstjenesteudbyderne er beliggende i Unionen, for så vidt angår de dele af betalingstransaktionen, der gennemføres i Unionen.

2.

Afsnit III og IV finder anvendelse på betalingstjenester i alle valutaer. Afsnit IV finder anvendelse på betalingstjenester i euro eller i valutaen i en medlemsstat uden for euroområdet.«

»32.

»betalingsinitieringstjeneste«: en betalingstjeneste, der giver adgang til en betalingskonto, som stilles til rådighed af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, og hvor betaleren kan være aktivt involveret i betalingsinitieringen eller tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens software, eller hvor betalingsinstrumenterne kan anvendes af betaleren eller betalingsmodtageren til at overføre betalerens brugeroplysninger til den kontoførende betalingstjenesteudbyder«

»32.

»betalingsinitieringstjeneste«: en betalingstjeneste, der giver adgang til med henblik på at initiere en betalingsordre konto, som stilles til rådighed af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, på betalerens anmodning, vedrørende en konto hos en anden og hvor betaleren kan være aktivt involveret i betalingsinitieringen eller tredjemandsbetalingstjenesteudbyderens software, eller hvor betalingsinstrumenterne kan anvendes af betaleren eller betalingsmodtageren til at overføre betalerens brugeroplysninger til den kontoførende betalingstjenesteudbyder«

»33.

»kontooplysningstjeneste«: en betalingstjeneste, hvor der stilles konsoliderede og brugervenlige oplysninger til rådighed for en betalingstjenestebruger om en eller flere betalingskonti, som betalingstjenestebrugeren har hos en eller flere kontoførende betalingstjenesteudbydere«

»33.

»kontooplysningstjeneste«: en betalingstjeneste, der ydes af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder hvor der stilles konsoliderede og brugervenlige oplysninger til rådighed for en betalingstjenestebruger om en eller flere betalingskonti, som betalingstjenestebrugeren har hos en eller flere kontoførende betalingstjenesteudbydere med henblik på at stille konsoliderede oplysninger om en eller flere betalingskonti, som betalingstjenestebrugeren har hos en eller flere andre betalingstjenesteudbydere, til rådighed«

»39.

»indløsning af betalingstransaktioner«: en betalingstjeneste, som ydes af en betalingstjenesteudbyder, der indgår en aftale med en betalingsmodtager med henblik på at acceptere og behandle betalingsmodtagerens betalingstransaktioner, initieret ved en betalers betalingsinstrument, som resulterer i en overførsel af midler til betalingsmodtageren. Tjenesten kan omfatte ydelse af autentifikation, autorisation og andre tjenester knyttet til forvaltningen af finansielle strømme til betalingsmodtageren, uanset om betalingstjenesteudbyderen holder midlerne på betalingsmodtagerens vegne

40.

»udstedelse af betalingsinstrumenter«: en betalingstjeneste, hvor en betalingstjenesteudbyder direkte eller indirekte stiller et betalingsinstrument til rådighed til betaleren med henblik på at initiere, behandle og afvikle betalerens betalingstransaktioner

41.

»kreditoverførsel«: en indenlandsk eller grænseoverskridende betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto med en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner fra en betalers betalingskonto, foretaget af den betalingstjenesteudbyder, som forvalter betalerens betalingskonto, på grundlag af instruks fra betaleren

42.

»grænseoverskridende betaling«: en elektronisk behandlet betalingstransaktion, som initieres af en betaler eller via en betalingsmodtager, og hvor betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er beliggende i forskellige medlemsstater

43.

»indenlandsk betaling«: en elektronisk behandlet betalingstransaktion, som initieres af en betaler eller af eller via en betalingsmodtager, og hvor betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er beliggende i samme medlemsstat.«

»1.

Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kræver af betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester, og som samtidig udøver andre forretningsaktiviteter som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), at de skal beskytte alle midler, der er modtaget fra betalingstjenestebrugerne eller gennem en anden betalingstjenesteudbyder med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner, på følgende måder:«

»1.

Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kræver af betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester, og som samtidig udøver andre forretningsaktiviteter som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), at de skal beskytte alle midler, der er modtaget fra betalingstjenestebrugerne eller gennem en anden betalingstjenesteudbyder med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner, på følgende måder:«

»1.

De kompetente myndigheder kan kun inddrage en meddelt tilladelse til et betalingsinstitut, såfremt følgende forhold gør sig gældende for instituttet:

c)

det opfylder ikke længere betingelserne for meddelelse af tilladelse eller undlader at oplyse den kompetente myndighed om vigtige ændringer i sine forhold i den henseende«

»1.

De kompetente myndigheder kan kun inddrage en meddelt tilladelse til et betalingsinstitut, såfremt følgende forhold gør sig gældende for instituttet:

c)

det opfylder ikke længere betingelserne for meddelelse af tilladelse eller undlader at oplyse den kompetente myndighed om vigtige ændringer i sine forhold i den henseende eller at foretage nøjagtige statistiske indberetninger«

»2.

Medlemsstaterne tillader desuden udveksling af oplysninger mellem deres kompetente myndigheder og:

»2.

Medlemsstaterne tillader desuden udveksling af oplysninger mellem deres kompetente myndigheder og:

»5.

»2.

For så vidt angår nationale betalingstransaktioner kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder mindske eller fordoble de beløb, der er omhandlet i stk. 1. For forudbetalte betalingsinstrumenter kan medlemsstaterne forhøje disse beløb indtil 500 EUR.«

»2.

For så vidt angår nationale betalingstransaktioner kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder mindske eller fordoble de beløb, der er omhandlet i stk. 1. For forudbetalte betalingsinstrumenter kan medlemsstaterne forhøje disse beløb indtil 500 EUR.«

»d)

hvis det er relevant, størrelsen af eventuelle gebyrer for betalingstransaktionen og, hvis det er relevant, en udspecificering heraf.«

»d)

hvis det er relevant, størrelsen af eventuelle gebyrer, for betalingstransaktionen som skal betales til tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen for transaktionen, og, hvis det er relevant, en udspecificering heraf af disse gebyrer.«

»g)

oplysninger fra betalingstjenesteudbyderen om betalingstjenestebrugerens ret til at spærre for en betalingsinitieringstjenestes adgang til betalingstjenestebrugerens konto eller etablere tilladelses- eller udelukkelseslister over tredjemandsbetalingstjenesteudbydere.«

»1.

Når betalingstjenestebrugeren ikke er en forbruger, kan betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen aftale, at artikel 55, stk. 1, artikel 57, stk. 3, samt artikel 64, 66, 67, 68, 71 og 80 ikke eller kun delvis finder anvendelse. Betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen kan også aftale et andet tidsrum end det, der er fastsat i artikel 63.«

»1.

Når betalingstjenestebrugeren ikke er en forbruger, kan betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen aftale, at artikel 55, stk. 1, artikel 57, stk. 3, samt artikel 59, 64, 66, 67, 68, 71 og 80 ikke eller kun delvis finder anvendelse. Betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen kan også aftale et andet tidsrum end det, der er fastsat i artikel 63.«

»2.

For så vidt angår nationale betalingstransaktioner kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder mindske eller fordoble de beløb, der er omhandlet i stk. 1. De kan forhøje dem for forudbetalte betalingsinstrumenter indtil 500 EUR.«

»2.

For så vidt angår nationale betalingstransaktioner kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder mindske eller fordoble de beløb, der er omhandlet i stk. 1. De kan forhøje dem for forudbetalte betalingsinstrumenter indtil 500 EUR.«

»1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til at gøre brug af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder for at få betalingstjenester, der giver adgang til betalingskonti som omhandlet i punkt 7 i bilag I.

2.

En tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der af betaleren er blevet autoriseret til at udbyde betalingstjenester i henhold til stk. 1, har følgende forpligtelser:

a)

at sikre, at andre parter ikke har adgang til betalingstjenestebrugerens personaliserede sikkerhedsfeatures

b)

at autentificere sig på en entydig måde over for kontohaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder(e)

c)

ikke at lagre betalingstjenestebrugerens følsomme betalingsdata eller personaliserede sikkerhedsfeatures.

3.

Hvis den kontoførende betalingstjenesteudbyder i forbindelse med en betalingsinitieringstjeneste har modtaget betalerens betalingsordre gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, underretter den kontoførende betalingstjenesteudbyder straks sidstnævnte om modtagelsen af betalingsordren og giver oplysning om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed til den pågældende betalingstransaktion.

4.

Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde hvad angår timing og prioritet i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren selv.«

»1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betaler ingstjenestebruger har ret til at gøre brug af en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder for at få betalingstjenester, der giver baseret på adgang til betalingskonti som omhandlet i punkt 7 i bilag I.

2.

En tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der af betaleren betalingstjenestebrugeren er blevet autoriseret til at udbyde betalingstjenester i henhold til stk. 1, har følgende forpligtelser:

a)

at sikre, at andre parter ikke har adgang til betalingstjenestebrugerens personaliserede sikkerhedsfeatures en stærk kundeautentifikation med henblik på initieringen af betalinger eller adgang til kontooplysninger ved at:

b)

at autentificere sig på en entydig måde over for kontohaverens betalingstjenestebrugerens kontoførende betalingstjenesteudbyder(e)

c)

ikke at lagre betalingstjenestebrugerens følsomme betalingsdata eller personaliserede sikkerhedsfeatures , som er indhentet i forbindelse med adgangen til betalingstjenestebrugerens betalingskonto, bortset fra oplysninger til identificering af en betaling, der er initieret af tredjemandsbetalingstjeneste-udbyderen, som f.eks. referencenummer, betalers og betalingsmodtagers IBAN, transaktionsbeløb, andre referenceoplysninger og afviklingssystemoplysninger, og ikke at anvende nogen informationer til andre formål end dem, som betalingstjenestebrugeren udtrykkeligt har anmodet om.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at kontoførende betalingstjenesteudbydere stiller faciliteter til modtagelse af betalingsordrer fra tredjemandsbetalingstjenesteudbydere og til accept af en omdirigering som anført i stk. 2 til rådighed.

4. 3.

Hvis betalingsordren den kontoførende betalingstjenesteudbyder i forbindelse med en betalingsinitieringstjeneste sendes gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, har modtaget betalerens betalingsordre gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, underretter den kontoførende betalingstjenesteudbyder straks sidstnævnte førstnævnte om modtagelsen afsendelsen af betalingsordren og giver oplysning om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed til den pågældende betalingstransaktion.

5. 4.

Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde hvad angår timing og prioritet i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren selv.

6.

Medlemsstaterne sikrer, at kontoførende betalingstjenesteudbydere tilbyder en sikker, standardiseret grænseflade, hvor en sådan er til rådighed, til tredjemandsbetalingstjeneste baseret på adgang til betalingskonti. Den europæiske standard bør være baseret på en retningslinje fastsat af EBA inden for […] efter dette direktivs ikrafttræden i tæt samarbejde med ECB og bør som minimum omfatte tekniske og funktionelle specifikationer for afgivelse af en betalingsordre mellem den kontoførende betalingstjenesteudbyder og tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen i henhold til stk. 2, litra a), nr. ii), og for den entydige autentifikation af tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen som anført i stk. 2, litra b).«

1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til at gøre brug af en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder for at få adgang til betalingskorttjenester.

2.

Hvis betaleren har givet sit samtykke til, at en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, som har stillet et betalingsinstrument til rådighed for betaleren, indhenter oplysninger om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed til en bestemt betalingstransaktion på en bestemt betalingskonto, som indehaves af betaleren, udleverer den kontoførende betalingstjenesteudbyder for den pågældende betalingskonto sådanne oplysninger til tredjemandsbetalingsinstrumentudstederen umiddelbart efter modtagelsen af betalerens betalingsordre.

3.

Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde hvad angår timing og prioritet i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren personligt.«

1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til at gøre brug af en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder for at få adgang til betalingskorttjenester.

2.

Hvis betaleren har givet sit samtykke til, at en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, som har stillet et betalingsinstrument til rådighed for betaleren, indhenter oplysninger om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til rådighed til en bestemt betalingstransaktion på en bestemt betalingskonto, som indehaves af betaleren, udleverer den kontoførende betalingstjenesteudbyder for den pågældende betalingskonto sådanne oplysninger til tredjemandsbetalingsinstrumentudstederen umiddelbart efter modtagelsen af betalerens betalingsordre.

3.

Kontoførende betalingstjenesteudbydere behandler betalingsordrer, der overføres gennem en tredjemandsbetalingsinstrumentudsteder, uden forskel, medmindre der foreligger objektive grunde hvad angår timing og prioritet i forhold til betalingsordrer, der overføres direkte af betaleren personligt.«

»2.

Hvis en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder er involveret, tilbagebetaler den kontoførende betalingstjenesteudbyder beløbet for den uautoriserede betalingstransaktion og, hvor det er relevant, fører den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den uautoriserede betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Det kan være fastsat, at tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen skal yde finansiel kompensation til den kontoførende betalingstjenesteudbyder.«

»2.

Hvis en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder er involveret, tilbagebetaler den kontoførende betalingstjenesteudbyder beløbet for den uautoriserede betalingstransaktion og, hvor det er relevant, fører den debiterede betalingskonto tilbage til den situation, der ville have været gældende, hvis den uautoriserede betalingstransaktion ikke var blevet gennemført. Det kan være fastsat, at Tredjemandsbetalingstjenesteudbyderen skal yde finansiel kompensation til den kontoførende betalingstjenesteudbyder i overensstemmelse med artikel 82.«

»1.

Uanset artikel 65 kan betaleren forpligtes til at dække tab i forbindelse med enhver uautoriseret betalingstransaktion op til højst 50 EUR, der skyldes brug af et tabt eller stjålet betalingsinstrument eller uberettiget tilegnelse af et betalingsinstrument.

Betaleren skal dække alle tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, hvis de skyldes en svigagtig handling eller manglende opfyldelse af en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af artikel 61, med forsæt eller ved grov forsømmelse. I sådanne tilfælde finder maksimumsbeløbet i stk. 1 i nærværende artikel ikke anvendelse. I forbindelse med betalinger via et fjernkommunikationsmiddel, hvor betalingstjenesteudbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, bærer betaleren kun eventuelle økonomiske følger, hvis denne har handlet svigagtigt. Hvis betalingsmodtageren eller betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder ikke accepterer stærk kundeautentifikation, godtgør de det økonomiske tab, der er påført betalerens betalingstjenesteudbyder.«

»1.

Uanset artikel 65 kan betaleren forpligtes til at dække tab i forbindelse med enhver uautoriseret betalingstransaktion op til højst 50 EUR, der skyldes brug af et tabt eller stjålet betalingsinstrument eller uberettiget tilegnelse af et betalingsinstrument.

Betaleren skal dække alle tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, hvis de skyldes en svigagtig handling eller manglende opfyldelse af en eller flere af de forpligtelser, der fremgår af artikel 61, med forsæt eller ved grov forsømmelse. I sådanne tilfælde finder maksimumsbeløbet i stk. 1 i nærværende artikel ikke anvendelse. I forbindelse med betalinger via et fjernkommunikationsmiddel, Hvor betalingstjenesteudbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, bærer betaleren kun eventuelle økonomiske følger, hvis denne har handlet svigagtigt. Hvis betalingsmodtageren eller betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder ikke accepterer stærk kundeautentifikation, godtgør de det økonomiske tab, der er påført betalerens betalingstjenesteudbyder.«

»1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til tilbagebetaling fra sin betalingstjenesteudbyder af en autoriseret betalingstransaktion, der er initieret af eller via en betalingsmodtager, og som allerede er gennemført, hvis følgende betingelser er opfyldt:

[…] Ved direkte debiteringer har betaleren en ubetinget ret til tilbagebetaling inden for de frister, der er fastsat i artikel 68, undtagen hvis betalingsmodtageren allerede har opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser og tjenesterne allerede er blevet modtaget eller varerne allerede er blevet forbrugt af betaleren. På betalingstjenesteudbyderens anmodning bærer betalingsmodtageren bevisbyrden for, at de i tredje afsnit omhandlede betingelser er opfyldt.«

»1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betaler har ret til tilbagebetaling fra sin betalingstjenesteudbyder af en autoriseret betalingstransaktion, der er initieret af eller via en betalingsmodtager, og som allerede er gennemført, hvis følgende betingelser er opfyldt:

[…] Ved direkte debiteringer har betaleren en ubetinget ret til tilbagebetaling inden for de frister, der er fastsat i artikel 68, undtagen hvis betalingsmodtageren allerede har opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser og tjenesterne allerede er blevet modtaget eller varerne allerede er blevet forbrugt af betaleren. Kommissionen kan dog, ved delegerede retsakter, opstille en udtømmende liste over varer og tjenester, der kan leveres inden for en direkte debitering, som ikke kan tilbagebetales. Betaler og betalingsmodtager skal indgå en separat aftale om en direkte debitering, som ikke kan tilbagebetales, vedrørende alle varer og tjenester på listen, hvoraf det tydeligt fremgår, at mandatet ikke indeholder en ubetinget ret til tilbagebetaling. På betalingstjenesteudbyderens anmodning bærer betalingsmodtageren bevisbyrden for, at de i tredje afsnit omhandlede betingelser er opfyldt.«

»1.

Hvis en betalingstjenesteudbyders ansvar i henhold til artikel 80 kan tilskrives en anden betalingstjenesteudbyder eller en mellemmand, skal denne betalingstjenesteudbyder eller mellemmand holde den første betalingstjenesteudbyder skadesløs for ethvert tab eller beløb betalt i henhold til artikel 80. Dette omfatter godtgørelse, hvis en betalingstjenesteudbyder undlader at anvende stærk kundeautentifikation.«

»1.

Hvis en betalingstjenesteudbyders ansvar i henhold til artikel 65 og artikel 80 kan tilskrives en anden betalingstjenesteudbyder eller en mellemmand, skal denne betalingstjenesteudbyder eller mellemmand holde den første betalingstjenesteudbyder skadesløs for ethvert tab eller beløb betalt i henhold til artikel 65 og artikel 80. Dette omfatter godtgørelse, hvis en betalingstjenesteudbyder undlader at anvende stærk kundeautentifikation.«

1.

Betalingstjenesteudbydere er underlagt direktiv [NIS Directive] og navnlig kravene vedrørende risikostyring og anmeldelse af hændelser i artikel 14 og 15 deri.

2.

Den myndighed, der er udpeget efter artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive], underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i hjemlandet og EBA om de anmeldelser af NIS-hændelser, den har modtaget fra betalingstjenesteudbydere.

3.

Ved modtagelse af anmeldelsen, og hvor det er relevant, underretter EBA de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.

4.

Ud over bestemmelserne i artikel 14, stk. 4, i direktiv [NIS Directive] skal betalingstjenesteudbyderen, hvis sikkerhedshændelsen kan påvirke betalingstjenesteudbyderens betalingstjenestebrugeres økonomiske interesser, uden unødig forsinkelse underrette sine betalingstjenestebrugere om hændelsen og oplyse dem om mulige risikobegrænsningsforanstaltninger, som de kan træffe for at begrænse hændelsens negative følger.«

1.

Betalingstjenesteudbydere er underlagt direktiv [NIS Directive] og navnlig kravene vedrørende risikostyring og anmeldelse af hændelser I artikel 14 og 15 deri. Betalingstjenesteudbydere fastsætter en ramme med passende risikobegrænsningsforanstaltninger og kontrolmekanismer til styring af driftsrisici, herunder sikkerhedsrisici, som er forbundet med de betalingstjenester, de udbyder. Som en del af denne ramme definerer og opretholder betalingstjenesteudbyderne effektive procedurer for håndtering af hændelser, herunder klassificering af større hændelser.

2.

Den myndighed, der er udpeget efter artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive], underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i hjemlandet og EBA om de anmeldelser af NIS-hændelser, den har modtaget fra betalingstjenesteudbydere. I tilfælde af en større operationel hændelse, herunder sikkerhedshændelser, skal betalingstjenesteudbyderne uden unødig forsinkelse underrette den kompetente myndighed i hjemlandet ifølge dette direktiv om hændelsen.

3.

Ved modtagelse af anmeldelsen, og hvor det er relevant, underretter EBA vurderer den kompetente myndigheder i de andre medlemsstater hjemlandet ifølge dette direktiv, om hændelsen er relevant for de øvrige myndigheder, og videregiver på grundlag af denne vurdering de relevante oplysninger i anmeldelsen af hændelsen til EBA og Den Europæiske Centralbank.

4.

Ved modtagelse af anmeldelsen , og hvor det er relevant, underretter EBA de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater ifølge dette direktiv. ECB underretter ESCB om spørgsmål af relevans for betalingssystemer og betalingsinstrumenter.

5. 4.

Ud over bestemmelserne i artikel 14, stk. 4, i direktiv [NIS Directive] skal betalingstjenesteudbyderen, Hvis sikkerhedshændelsen kan påvirke betalingstjenesteudbyderens betalingstjenestebrugeres økonomiske interesser, skal betalingstjenesteudbyderen uden unødig forsinkelse underrette sine betalingstjenestebrugere om hændelsen og oplyse dem om de mulige risikobegrænsningsforanstaltninger, som de kan træffe for at begrænse hændelsens negative følger.

6.

Senest den [indsæt dato] udsteder EBA i tæt samarbejde med ECB retningslinjer i overensstemmelse med proceduren i artikel [indsæt nr.] i direktiv [indsæt direktivnr.] til betalingstjenesteudbydere om klassificering af større hændelser som omhandlet i stk. 1, om indholdet og formatet af og procedurerne for anmeldelser af hændelser som omhandlet i stk. 2 og til de kompetente myndigheder ifølge dette direktiv med hensyn til kriterierne for, hvordan det vurderes, hvilke anmeldelser af hændelser der er relevante for andre myndigheder, og hvilke oplysninger i hændelsesindberetningerne der skal videregives til de øvrige myndigheder.

7.

EBA gennemgår løbende, og mindst hvert andet år, de i stk. 6 omhandlede retningslinjer i tæt samarbejde med ECB.

8.

I forbindelse med udstedelsen og gennemgangen af de i stk. 6 omhandlede retningslinjer kan ECB tage hensyn til Kommissionens gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 14, stk. 7, i direktiv [NIS Directive] og standarder og/eller specifikationer, som er udviklet og offentliggjort af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for sektorer, der udøver anden virksomhed end udbud af betalingstjenester.«

1.

Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere årligt giver den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive], opdaterede oplysninger om vurderingen af de drifts- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med de betalingstjenester, de udbyder, og oplysninger om, hvorvidt de iværksatte risikobegrænsningsforanstaltninger og kontrolmekanismer, der skal imødegå disse risici, er tilstrækkelige. Den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive], sender uden unødig forsinkelse en kopi af disse oplysninger til den kompetente myndighed i hjemlandet.

2.

Uden at dette berører artikel 14 og 15 i direktiv [NIS Directive], udarbejder EBA i tæt samarbejde med ECB retningslinjer med hensyn til oprettelsen, gennemførelsen og overvågningen af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder certificeringsprocesserne, når det er relevant. EBA tager bl.a. hensyn til de standarder og/eller specifikationer, Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv [NIS Directive].

3.

EBA gennemgår i tæt samarbejde med ECB retningslinjerne løbende, dog mindst hvert andet år.

4.

Uden at dette berører artikel 14 og 15 i direktiv [NIS Directive], udsteder EBA retningslinjer, der skal gøre det nemmere for betalingstjenesteudbyderne at bestemme alvorlige hændelser og de forhold, under hvilke et betalingsinstitut skal indberette en sikkerhedshændelse. Disse retningslinjer udstedes senest (insert date - two years of the date of entry into force of this Directive).«

1.

Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere årligt giver den kompetente myndighed ifølge dette direktiv , der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive], opdaterede oplysninger om vurderingen af de drifts- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med de betalingstjenester, de udbyder, og oplysninger om, hvorvidt de iværksatte risikobegrænsningsforanstaltninger og kontrolmekanismer, der skal imødegå disse risici, er tilstrækkelige. Den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv [NIS Directive], sender uden unødig forsinkelse en kopi af disse oplysninger til den kompetente myndighed i hjemlandet.

2.

Uden at dette berører artikel 14 og 15 i direktiv [NIS Directive], udarbejder EBA udarbejder i tæt samarbejde med ECB retningslinjer med hensyn til oprettelsen, gennemførelsen og overvågningen af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder certificeringsprocesserne, når det er relevant. EBA tager bl.a. hensyn til de standarder og/eller specifikationer, Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv [NIS Directive].

3.

EBA gennemgår i tæt samarbejde med ECB retningslinjerne løbende, dog mindst hvert andet år.

4.

EBA koordinerer videregivelsen af oplysninger vedrørende drifts- og sikkerhedsrisici i forbindelse med betalingstjenester til de kompetente myndigheder ifølge dette direktiv, ECB, de kompetente myndigheder ifølge NIS-direktivet og, hvor dette er relevant, til ENISA.

Uden at dette berører artikel 14 og 15 i direktiv [NIS Directive], udsteder EBA retningslinjer, der skal gøre det nemmere for betalingstjenesteudbyderne at bestemme alvorlige hændelser og de forhold, under hvilke et betalingsinstitut skal indberette en sikkerhedshændelse. Disse retningslinjer udstedes senest (insert date - two years of the date of entry into force of this Directive).«

»1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betalingstjenesteudbyder anvender stærk kundeautentifikation, når betaleren initierer en elektronisk betalingstransaktion, medmindre EBA's retningslinjer tillader specifikke undtagelser baseret på den risiko, der er forbundet med betalingstjenesten. Dette gælder også for en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der initierer en betalingstransaktion på vegne af betaleren. Den kontoførende betalingstjenesteudbyder giver en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der handler på vegne af betalingstjenestebrugeren, tilladelse til at bruge førstnævntes autentifikationsmetoder.

2.

Hvis en betalingstjenesteudbyder udbyder tjenester omhandlet i punkt 7 i bilag I, skal denne autentificere sig selv over for kontoindehaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder.«

»1.

Medlemsstaterne sikrer, at en betalingstjenesteudbyder anvender stærk kundeautentifikation, når betaleren initierer en elektronisk betalingstransaktion, medmindre EBA's retningslinjer tillader specifikke undtagelser baseret på den risiko, der er forbundet med betalingstjenesten. Dette gælder også for en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der initierer en betalingstransaktion på vegne af betaleren. Den kontoførende betalingstjenesteudbyder giver en tredjemandsbetalingstjenesteudbyder, der handler på vegne af betalingstjenestebrugeren, tilladelse til at bruge førstnævntes autentifikationsmetoder.

2.

Hvis en betalingstjenesteudbyder udbyder tjenester omhandlet i punkt 7 i bilag I, skal denne autentificere sig selv over for kontoindehaverens kontoførende betalingstjenesteudbyder.«

»5.

EBA udsteder i tæt samarbejde med ECB retningslinjer henvendt til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de klageprocedurer, som skal anvendes for at sikre efterlevelse af de relevante bestemmelser ifølge dette direktiv som omhandlet i stk. 1. Disse retningslinjer udstedes senest [insert date - two years from the date of entry into force of this Directive] og opdateres løbende, når det er nødvendigt.«