EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0015(01)

2013/357/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. juni 2013 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (ECB/2013/15)

OJ L 187, 6.7.2013, p. 9–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32013D0026(01)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/357/oj

6.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/9


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver

(ECB/2013/15)

(2013/357/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 30, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union og det faktum, at dens nationale centralbank, Hrvatska narodna banka, bliver en del af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) den 1. juli 2013, fastsættes med afgørelse ECB/2013/17 af 21. juni 2013 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (1) en udvidelse af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (herefter »fordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB-statutten, og der oprettes med virkning fra 1. juli 2013 nye vægte, som tildeles hver national centralbank i euroområdet i den udvidede fordelingsnøgle (herefter »fordelingsnøglevægtene«).

(2)

Justeringerne af fordelingsnøglevægtene og de deraf følgende ændringer af de nationale centralbankers andele af den i ECB indskudte kapital gør det nødvendigt at justere de fordringer, hvormed ECB i henhold til ESCB-statuttens artikel 30.3 har krediteret de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, (herefter »nationale centralbanker i euroområdet«), og som svarer til de nationale centralbanker i euroområdets bidrag af valutareserveaktiver til ECB (i det følgende benævnt »fordringerne«). De nationale centralbanker i euroområdet, hvis fordringer bliver større som følge af forhøjelsen af deres kapitalfordelingsnøgle fra den 1. juli 2013, skal derfor foretage en udligningsoverførsel til ECB, mens ECB skal foretage en udligningsoverførsel til de nationale centralbanker i euroområdet, hvis fordringer bliver mindre som følge af nedsættelsen af deres kapitalfordelingsnøgle.

(3)

Grænsen for valutareserveaktiver, som kan overføres til ECB, udgør 57 951 042 976,26 EUR fra den 1. juli 2013.

(4)

I overensstemmelse med de overordnede principper om rimelighed, lige behandling og beskyttelse af berettigede forventninger, som ligger til grund for ESCB-statutten, skal de nationale centralbanker i euroområdet, hvis relative andel af den akkumulerede værdi af ECB's egenkapital bliver større som følge af ovennævnte justeringer, ligeledes foretage en udligningsoverførsel til de nationale centralbanker i euroområdet, hvis relative andel bliver mindre.

(5)

De enkelte nationale centralbanker i euroområdets respektive fordelingsnøglevægte frem til og med den 30. juni 2013 og med virkning fra den 1. juli 2013 skal udtrykkes som en procentdel af ECB's samlede kapital, som er indskudt af alle nationale centralbanker i euroområdet, med henblik på beregningen af justeringen af værdien af hver enkelt national centralbank i euroområdets andel af den akkumulerede værdi af ECB’s egenkapital.

(6)

Det er derfor nødvendigt at vedtage en ny ECB-afgørelse, der ophæver afgørelse ECB/2008/27 af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (2)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

(a)   Den »akkumulerede værdi af egenkapitalen«: ECB's samlede reserver, revalueringskonti og de hensættelser, der svarer til reserver som beregnet af ECB den 30. juni 2013, plus eller minus ECB's akkumulerede nettofortjeneste eller nettotab, alt efter omstændighederne, fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013. Uden at dette berører den generelle betydning af begrebet »den akkumulerede værdi af egenkapitalen«, omfatter ECB's reserver og de hensættelser, der svarer til reserver, den almindelige reservefond og hensættelser til dækning af tab i forbindelse med kurs-, rente- og guldprisrisici.

(b)   »Overførselsdagen«: den 12. juli 2013.

(c)   »ECB's indtægt fra eurosedler«: Begrebet har samme betydning som termen »ECB's indtægt fra eurosedler i omløb« som defineret i artikel 1, litra c), i afgørelse ECB/2010/24 af 25. november 2010 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb og fra værdipapirer købt i henhold til programmet vedrørende værdipapirmarkederne (3).

(d)   »ECB's indtægter ved programmet vedrørende værdipapirmarkederne«: Begrebet har samme betydning som termen »ECB's indtægter ved programmet vedrørende værdipapirmarkederne« som defineret i artikel 1, litra d), i afgørelse ECB/2010/24.

Artikel 2

Bidrag til ECB's reserver og hensættelser

1.   Hvis en national centralbank i euroområdets andel af den akkumulerede værdi af egenkapitalen bliver større som følge af dens øgede fordelingsnøglevægt fra den 1. juli 2013, overfører denne nationale centralbank i euroområdet på overførselsdatoen det i henhold til stk. 3 fastsatte beløb til ECB.

2.   Hvis en national centralbank i euroområdets andel af den akkumulerede værdi af egenkapitalen bliver mindre som følge af dens mindskede fordelingsnøglevægt fra den 1. juli 2013, modtager denne nationale centralbank i euroområdet på overførselsdatoen det i henhold til stk. 3 fastsatte beløb fra ECB.

3.   ECB beregner og bekræfter den 12. juli 2013 over for hver enkelt national centralbank i euroområdet enten det beløb, som den pågældende nationale centralbank i euroområdet skal overføre til ECB, hvor stk. 1 finder anvendelse, eller det beløb, som den pågældende nationale centralbank i euroområdet skal modtage fra ECB, hvor stk. 2 finder anvendelse. Idet tallet afrundes, beregnes hvert enkelt beløb, som skal overføres eller modtages, ved at multiplicere den akkumulerede værdi af egenkapitalen med den absolutte forskel mellem hver enkelt national centralbank i euroområdets fordelingsnøglevægt den 30. juni 2013 og dens fordelingsnøglevægt fra 1. juli 2013, og dividere resultatet med 100.

4.   Hvert enkelt beløb omhandlet i stk. 3 forfalder i euro den 1. juli 2013, men overførslen af beløbet effektueres på overførselsdagen.

5.   På overførselsdatoen overfører en national centralbank i euroområdet eller ECB, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 1 eller 2, ligeledes separat de renter, som i perioden fra den 1. juli 2013 til overførselsdatoen er påløbet de respektive beløb, som den pågældende national centralbank i euroområdet og ECB skal betale. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.

6.   Hvis den akkumulerede værdi af egenkapitalen er mindre end nul, skal de beløb, der skal overføres eller modtages i henhold til stk. 3 og 5, afvikles i den modsatte retning af det, som er angivet i stk. 3 og stk. 5.

Artikel 3

Justering af fordringerne svarende til de overførte valutareserveaktiver

1.   De nationale centralbanker i euroområdets fordringer justeres med virkning fra den 1. juli 2013 i overensstemmelse med deres ændrede fordelingsnøglevægte. Værdien af de nationale centralbanker i euroområdets fordringer fra den 1. juli 2013 er anført i tredje kolonne i tabellen i bilaget til denne afgørelse.

2.   I medfør af denne bestemmelse, og uden at der kræves yderligere formaliteter eller foranstaltninger, anses hver enkelt national centralbank i euroområdet for den 1. juli 2013 enten at have overført eller modtaget den absolutte værdi af den fordring (i euro), som er anført ud for den nationale centralbanks navn i fjerde kolonne i tabellen i bilaget til denne afgørelse, idet »–« angiver en fordring, som den nationale centralbank i euroområdet skal overføre til ECB, og »+« en fordring, som ECB skal overføre til den nationale centralbank i euroområdet.

3.   Den 1. juli 2013 overfører eller modtager hver enkelt national centralbank i euroområdet den absolutte værdi af det beløb (i euro), som er anført ud for dens navn i fjerde kolonne i tabellen i bilaget til denne afgørelse, idet »+« angiver et beløb, som den nationale centralbank i euroområdet skal overføre til ECB, og »–« et beløb, som ECB skal overføre til den nationale centralbank i euroområdet.

Artikel 4

Tilknyttede finansielle anliggender

1.   Uanset tredje afsnit i artikel 2, stk. 1, i afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (4), skal de Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juli 2013 beregnes på grundlag af den fordelingsnøgle, som finder anvendelse fra den 1. juli 2013, og som anvendes for det samlede euroseddelomløb den 28. juni 2013. For perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013 skal udligningsbeløbene og de regnskabsposter, som modsvarer udligningsbeløbene, som angivet i artikel 4, stk. 5, i afgørelse ECB/2010/23, bogføres i de enkelte nationale centralbankers regnskaber med valørdato den 1. juli 2013.

2.   Hvad angår perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013, fordeles de nationale centralbanker i euroområdets monetære indtægter i overensstemmelse med de fordelingsnøglevægte, der er gældende den 30. juni 2013.

3.   ECB's nettofortjeneste eller nettotab for regnskabsåret 2013, alt efter omstændighederne, fordeles på grundlag af de fordelingsnøglevægte, der er gældende den 1. juli 2013.

4.   Enhver foreløbig fordeling af ECB's indtægter fra eurosedler og/eller ECB's indtægter fra programmet vedrørende værdipapirmarkederne for regnskabsåret 2013 fordeles på grundlag af de fordelingsnøglevægte, der er gældende den 1. juli 2013.

5.   I tilfælde af at ECB lider et tab i regnskabsåret 2013, har ECB ret til at modregne tabet i følgende:

a)

midler frigjort fra ECB's almindelige reservefond

b)

under forudsætning af beslutning vedtaget af Styrelsesrådet i henhold til ESCB-statuttens artikel 33, de nationale centralbankers indtægter fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013

c)

under forudsætning af beslutning vedtaget af Styrelsesrådet i henhold til ESCB-statuttens artikel 33, de nationale centralbankers indtægter fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

6.   Hvis de nationale centralbankers sammenlagte monetære indtægter fra 1. januar 2013 til 30. juni 2013 skal tilbageføres til ECB for at dække årets tab, skal der foretages udligningsoverførsler i tillæg til de betalinger, som er angivet i artikel 2 og 3. Hver national centralbank i euroområdet, hvis fordelingsnøglevægt øges den 1. juli 2013, skal foretage en sådan betaling til ECB, og ECB skal foretage en sådan betaling til hver enkelt national centralbank i euroområdet, hvis fordelingsnøglevægt mindskes den 1. juli 2013. Størrelsen af udligningsbidragene skal beregnes som følger: Den samlede monetære indtægt i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013, som er overført til ECB til dækning af tab, multipliceres med den absolutte forskel mellem den national centralbank i euroområdets fordelingsnøglevægt den 30. juni 2013 og dens fordelingsnøglevægt den 1. juli 2013, og resultatet divideres med 100. Renter skal påløbe udligningsbidragene vedrørende de nationale centralbankers monetære indtægt fra 1. januar 2014 til betalingsdagen for disse bidrag.

7.   De yderligere udligningsbidrag vedrørende de nationale centralbankers monetære indtægt, som angivet i stk. 5, samt påløbne renter, skal betales den anden arbejdsdag efter Styrelsesrådets andet møde afholdt i februar 2014.

Artikel 5

Generelle bestemmelser

1.   Alle påløbne renter omhandlet i artikel 2, stk. 5, og artikel 4, stk. 6, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den senest tilgængelige marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets auktioner i de primære markedsoperationer.

2.   Enhver overførsel i henhold til artikel 2, stk. 1, 2 og 5, artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 6 og 7, foretages separat gennem TARGET2.

3.   ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som er forpligtede til at foretage en af de i stk. 2 omhandlede overførsler, skal i god tid give de nødvendige instrukser med henblik på korrekt og rettidig udførelse af disse overførsler.

Artikel 6

Ikrafttrædelse og ophævelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft den 1. juli 2013.

2.   Afgørelse ECB/2008/27 ophæves med virkning fra den 1. juli 2013.

3.   Henvisninger til afgørelse ECB/2008/27 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. juni 2013.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Se side 15 i denne EUT.

(2)  EUT L 21 af 24.1.2009, s. 77.

(3)  EUT L 6 af 11.1.2011, s. 35.

(4)  EUT L 35 af 9.2.2011, s. 17.


BILAG

FORDRINGER SVARENDE TIL DE VALUTARESERVEAKTIVER, DER ER OVERFØRT TIL ECB

(EUR)

National centralbank i euroområdet

Fordring svarende til de valutareserve-aktiver, der er overført til ECB den 30. juni 2013

Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB fra den 1. juli 2013

Beløb, som skal overføres

Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

1 397 303 846,77

1 401 024 414,99

3 720 568,22

Deutsche Bundesbank

10 909 120 274,33

10 871 789 515,48

–37 330 758,85

Eesti Pank

103 115 678,01

103 152 856,50

37 178,49

Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland

639 835 662,35

643 894 038,51

4 058 376,16

Bank of Greece

1 131 910 590,58

1 129 060 170,31

–2 850 420,27

Banco de España

4 783 645 755,10

4 782 873 429,96

– 772 325,14

Banque de France

8 192 338 994,75

8 190 916 316,35

–1 422 678,40

Banca d’Italia

7 198 856 881,40

7 218 961 423,55

20 104 542,15

Central Bank of Cyprus

78 863 331,39

77 248 740,29

–1 614 591,10

Banque centrale du Luxembourg

100 638 597,47

100 776 863,74

138 266,27

Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta

36 407 323,18

36 798 912,29

391 589,11

De Nederlandsche Bank

2 297 463 391,20

2 298 512 217,57

1 048 826,37

Oesterreichische Nationalbank

1 118 545 877,01

1 122 511 702,45

3 965 825,44

Banco de Portugal

1 008 344 596,55

1 022 024 593,93

13 679 997,38

Banka Slovenije

189 410 251,00

189 499 910,53

89 659,53

Národná banka Slovenska

399 443 637,59

398 761 126,72

– 682 510,87

Suomen Pankki

722 328 204,76

721 838 191,31

– 490 013,45

Ialt (1):

40 307 572 893,44

40 309 644 424,48

2 071 531,04


(1)  På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.


Top