18.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 240/3

2.1.

Et af de spørgsmål, som Europa-Kommissionen har udpeget i forbindelse med uansvarlig långivning på EU's realkreditmarkeder, vedrører lån i en udenlandsk valuta, som forbrugerne har optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige rente, men uden tilstrækkelig forståelse af valutarisikoen (2).

2.2.

I Financial Stability Review gjorde ECB i 2010 opmærksom på, at den seneste finansielle krise har understreget de potentielle systemiske risici forbundet med udbredelsen af låntagning i udenlandsk valuta i nogle medlemsstater, og understregede behovet for at overvåge og behandle spørgsmålet for at afværge en yderligere stigning i beholdningen af lån i udenlandsk valuta (3). ECB gjorde opmærksom på, at et stort omfang af lån i udenlandsk valuta til låntagere, hvor risikoen ikke er afdækket, kan medføre en betydelig sårbarhed i visse medlemsstater, da en sådan långivning omdanner banksystemets direkte valutafølsomhed til kreditrisiko og udsætter økonomien for betydelige makrofinansielle risici. Endvidere kan et stort omfang af gæld i udenlandsk valuta begrænse det pengepolitiske råderum og den pengepolitiske effektivitet. På baggrund af disse negative virkninger forbundet med långivning i udenlandsk valuta gjorde ECB opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de politiske beslutningstagere træffer forholdsregler for at undgå, at denne form for långivning bliver for omfattende inden for banksystemet (4).

2.3.

På baggrund af ovenstående påpegede ECB, at vedtagelsen af regulerings- og tilsynsmæssige politiske foranstaltninger kan spille en vigtig rolle ved at mindske risiciene forbundet med långivning i udenlandsk valuta (5). Som overordnet princip opfordres politiske beslutningstagere kraftigt til at skabe et overordnet operativt miljø for økonomiske aktører, der fremmer en forsigtig og velbegrundet beslutningstagning fra långiveres og låntageres side, så långivning i udenlandsk valuta begrænses. Dette indebærer, at man fører sunde, stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker og politikker, der styrker kendskabet til det finansielle område, samt hensigtsmæssig finansiel regulering og tilsyn (6). I denne henseende anføres i direktivforslaget de oplysninger, som skal udleveres til forbrugerne, når der ydes et lån i en anden valuta end låntagerens nationale valuta (7). ECB mener, at de oplysninger, der udleveres til forbrugerne, også bør indeholde en redegørelse for de potentielle risici, når kreditten er angivet i en udenlandsk valuta (8).

3.1.

Ifølge direktivforslaget skal hver medlemsstat sikre en ikke-diskriminerende adgang for alle kreditgivere (9) til de databaser, som anvendes i den pågældende medlemsstat med henblik på vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens løbetid. Desuden vil Kommissionen i henhold til direktivforslaget blive tillagt beføjelser til at fastlægge ensartede kriterier for kreditregistrering og betingelser for databehandling, der skal anvendes på databaserne, herunder grænserne for registrering og de aftalte definitioner på de nøglebegreber, der anvendes af databaserne (10).

3.2.

Hvad disse aspekter angår, har ECB, foruden et enkelt teknisk forslag til formuleringen, nedenstående kommentarer vedrørende de beføjelser, som tillægges Kommissionen.

3.2.1.

For det første omfatter de databaser, som direktivforslaget omtaler, databaser, som drives af private kreditbureauer eller kreditoplysningsbureauer og offentlige kreditregistre, og som i de respektive medlemsstater anvendes i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens løbetid. I en række medlemsstater fører de nationale centralbanker centrale kreditregistre, og nogle af dem tjener de ovennævnte formål. ECB, der fungerer som katalysator på dette område (11), går ind for grænseoverskridende samarbejde, udveksling af oplysninger og harmonisering af definitioner og begreber blandt centrale kreditregistre (12). Tilbagevendende uro i bank- og finanssektoren har understreget centrale kreditregistres vigtige rolle, idet de hjælper kreditinstitutter med effektivt at overvåge og styre kreditrisikoen ved at give dem adgang til oplysninger om låntageres gældsætning. Centrale kreditregistre er til gavn for udførelsen af finansielt tilsyn, centralbankopgaven bestående i at bidrage til det finansielle systems stabilitet samt udarbejdelsen af statistik. Udvikling af grænseoverskridende synergi mellem centrale kreditregistre vil sandsynligvis også bidrage til at sikre, at kreditgivere har tilstrækkelig adgang til de centrale kreditregistre.

3.2.2.

For det andet går ECB ind for den foreslåede fremgangsmåde, hvorved Kommissionen tillægges beføjelser til at fastlægge ensartede kriterier for kreditregistrering og betingelser for databehandling, der skal anvendes på databaserne, med henblik på at fremme harmoniseringen af reglerne på dette område. For at sikre, at dataene er harmoniseret og tilgængelige, så de kan deles på tværs af grænserne, vil betingelserne for databehandling og kriterierne for kreditregistrering kræve et centralt sæt af attributter, fælles identifikatorer og en fælles definition af de underliggende begreber og det underliggende dataindhold. Endvidere bør for spørgsmål vedrørende fortrolighed og databeskyttelse samt aspekterne i forbindelse med nationale databasers driftskompatibilitet tages i betragtning. ECB forstår endvidere, at de ensartede kriterier for kreditregistrering skal opfattes som minimumsstandarder, som giver private kreditbureauer eller kreditoplysningsbureauer og offentlige kreditregistre mulighed for, på baggrund af deres formål og forretningsmodel, om nødvendigt at indsamle yderligere oplysninger om denne kredit.

3.2.3.

For det tredje vil ECB anbefale et tæt samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), ECB og de centralbanker i ESCB, der driver ovennævnte databaser, inden for deres respektive beføjelser og ekspertise på området. For at skabe konsistens og sikre, at bestemmelserne er fyldestgørende, vil ECB desuden anbefale, at Kommissionen tillægges beføjelser, der svarer til dens beføjelser i forbindelse med de i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (13) omhandlede databaser, hvad angår forbrugerkreditaftaler. Såfremt lovgiveren beslutter, at Kommissionen ikke skal tillægges sådanne beføjelser, anbefaler ECB, at man, på grundlag af det hidtidige arbejde (14), undersøger mulighederne for en yderligere harmonisering af regler og praksis på EU-plan, idet der også tages højde for de internationale foras henstillinger, f.eks. vedrørende effektiv overvågning af kreditrapporteringssystemer (15).