EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02005O0005-20081001

Consolidated text: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 17. februar 2005 om Den Europæiske Centralbanks rapporteringskrav med hensyn til statistik over offentlige finanser samt fremgangsmåden ved informationsudveksling på dette område inden for det europæiske system af centralbanker (ECB/2005/5) (2005/327/EF)

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2005/327/2008-10-01

2005O0005 — DA — 01.10.2008 — 003.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 17. februar 2005

om Den Europæiske Centralbanks rapporteringskrav med hensyn til statistik over offentlige finanser samt fremgangsmåden ved informationsudveksling på dette område inden for det europæiske system af centralbanker

(ECB/2005/5)

(2005/327/EF)

(EFT L 109, 29.4.2005, p.81)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. februar 2006

  L 40

32

11.2.2006

►M2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 18. december 2006 (2007/C 17/01)

  C 17

1

25.1.2007

 M3

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 15. november 2007

  L 311

49

29.11.2007

►M4

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 5. september 2008

  L 276

32

17.10.2008




▼B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 17. februar 2005

om Den Europæiske Centralbanks rapporteringskrav med hensyn til statistik over offentlige finanser samt fremgangsmåden ved informationsudveksling på dette område inden for det europæiske system af centralbanker

(ECB/2005/5)

(2005/327/EF)



STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 5.2, 12.1 og 14.3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at varetage sine opgaver har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) behov for fyldestgørende og pålidelig statistik over offentlige finanser (GFS).

(2)

De fremgangsmåder, som er fastlagt i nærværende retningslinje, berører ikke forpligtelser og beføjelser på medlemsstats- og fællesskabsniveau.

(3)

ECB skal ifølge statuttens artikel 5.1, med støtte fra de nationale centralbanker (NCB), indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre ESCB’s opgaver, enten fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. I henhold til artikel 5.2 skal NCB’erne i videst muligt omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(4)

En del af den information, som er nødvendig for at opfylde ECB’s krav med hensyn til statistik over offentlige finanser, indsamles af andre kompetente myndigheder end NCB’erne. Således kræver nogle af de opgaver, der skal varetages under denne retningslinje, et samarbejde mellem ESCB og de kompetente nationale myndigheder, ifølge statuttens artikel 5.1 og artikel. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information ( 1 ).

(5)

Det er nødvendigt at fastsætte effektive procedurer for udveksling af statistik over offentlige finanser inden for ESCB med henblik på at sikre, at ESCB rettidigt har adgang til statistik om offentlige finanser, der opfylder dets krav, samt at statistikkerne og prognoserne for de samme variabler udarbejdet af NCB’erne er forenelige, uanset om statistikkerne er beregnet af NCB’erne eller af de kompetente nationale myndigheder.

(6)

For at opnå ensartethed bør ESCB’s krav inden for statistik for offentlige finanser i videst muligt omfang baseres på Fællesskabets statistiske normer, som er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab ( 2 ) (»ENS 95«).

(7)

Tabel 2 (»Vigtigste offentlige aggregater«) i fremsendelsesprogrammet i bilag B i ENS 95, der foreligger to gange om året (med en forskydning på henholdsvis tre og otte måneder efter afslutningen på det sidste år, der er dækket), omfatter det meste af den grundlæggende information, der kræves for at opfylde indberetningskravene for indtægter og udgifter. Den resterende grundlæggende information, der kræves for at beregne euroområdets og Den Europæiske Unions (EU) samlede indtægter og udgifter, vedrører primært transaktioner mellem medlemsstaterne og EU’s budget.

(8)

Udvalgte statistikker over den offentlige gæld og gælds-/underskudsjusteringen foreligger to gange om året, inden 1. marts og 1. september, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ( 3 ). Tabel 6 (»Finansielle konti opdelt efter sektor (transaktioner)«) og Tabel 7 (»Statuskonti vedrørende finansielle aktiver og passiver«) i fremsendelsesprogrammet i bilag B i ENS 95, herunder finansielle konti for den offentlige sektor og dens delsektorer, foreligger én gang om året (med en forskydning på ni måneder efter afslutningen af det sidste år, der er dækket). Disse kilder opfylder dog ikke ESCB’s behov, for så vidt angår dækning og rettidighed.

(9)

For så vidt angår statistikker over offentlig gæld og gælds-/underskudsjusteringen, har ESCB endvidere brug for data, der ikke er tilgængelige i ovennævnte statistikker, navnlig data om opdeling af gæld efter oprindelig løbetid og restløbetid, pålydende og indehavere samt de øvrige strømme, der forbinder transaktioner, der er værdiansat efter markedet, i overensstemmelse med ENS 95, og ændringer i offentlig gæld til nominel værdi i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 3605/93. Derfor, og på trods af ovennævnte kilder, er yderligere beregninger udarbejdet af de nationale myndigheder en nødvendighed.

(10)

Ressourcebegrænsninger og begrænsninger i indsamlingssystemerne for statistik for offentlige finanser indebærer, at der muligvis vil skulle gives undtagelser fra denne retningslinje.

(11)

Overførslen af fortrolig statistisk information fra NCB’erne til ECB foregår i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af ESCB’s opgaver. Forskrifterne om tavshedspligt er fastlagt i artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 og Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/1998/NP28 af 22. december 1998 om fællesregler og mindstestandarder med henblik på at beskytte fortroligheden af den individuelle statistiske information, der indsamles af Den Europæiske Centralbank med bistand fra de nationale centralbanker ( 4 ).

(12)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer det underliggende principgrundlag eller påvirker rapporteringsbyrden. I forbindelse med denne fremgangsmåde vil synspunkterne fra ESCB’s Statistiske Komité blive taget i betragtning. NCB’erne kan gennem Den Statistiske Komité foreslå sådanne tekniske ændringer til bilagene i retningslinjen.

(13)

I overensstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integreret del af fællesskabslovgivningen —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:



Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje:

1) »deltagende medlemsstater«: medlemsstater der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

2) »euroområdet«: de deltagende medlemsstaters økonomiske område samt ECB

3) »gæld, heraf med variabel rente«: gæld i finansielle instrumenter, hvor kuponbetalinger ikke er en forudbestemt procentdel af hovedstolen, men afhænger af en tredje rentesats eller afkast eller lignende indikator

4) »statistikker over indtægter og udgifter«: statistikkerne i Tabel 1A, Tabel 1B og Tabel 1C i bilag I

5) »statistikker over gælds-/underskudsjustering«: statistikkerne i Tabel 2A og Tabel 2B i bilag I

6) »statistikker over gæld«: statistikkerne i Tabel 3A og Tabel 3B i bilag I

7) »fuldstændigt datasæt«: alle kategorier anført under »statistikker over indtægter og udgifter«, »statistikker over gælds-/underskudsjustering« og »statistikker over gæld«

8) »hovedkategorier« og »sekundære kategorier«: de således benævnte kategorier i bilag I

9) »ufuldstændigt datasæt«: alle kategorier anført under ét af følgende punkter:»statistikker over indtægter og udgifter«, »statistikker over gælds-/underskudsjustering« og »statistikker over gæld«.

Artikel 2

NCB’ernes statistiske indberetningsforpligtelser

1.  NCB’erne skal hvert år, på basis af kalenderåret, indberette statistik for offentlige finanser til ECB, som anført i bilag I. Dataene skal overholde principperne og definitionerne i ENS 95 og forordning (EF) nr. 3605/93, som nærmere beskrevet i bilag II.

▼M2

2.  Dataene skal omfatte perioden fra 1995 til det år, som overførslen vedrører (år t-1).

▼B

3.  Dataene vedrørende underskud/overskud, gæld, indtægter, udgifter og bruttonationalproduktet (BNP) skal ledsages af begrundelser for revisioner, når ændringen i underskuddet/overskuddet som følge af sådanne revisioner udgør mindst 0,3 % af BNP, eller ændringen i gæld, indtægter, udgifter eller nominel BNP som følge af sådanne revisioner udgør mindst 0,5 % af BNP.

Artikel 3

ECB’s statistiske indberetningsforpligtelser

1.  ECB skal, på grundlag af de af NCB’erne indberettede data, styre databasen over statistik for offentlige finanser (»GFS-databasen«), som vil omfatte euroområdet og EU-aggregaterne. ECB skal videregive GFS-databasen til NCB’erne.

2.  NCB’erne skal mærke deres statistiske information med angivelse af, hvem den skal være tilgængelig for. ECB skal tage hensyn til denne mærkning, når den videregiver GFS-databasen.

Artikel 4

Tidsfrister

▼M1

1.  NCB’erne skal indberette fuldstændige datasæt to gange årligt, inden 15. april og inden 15. oktober.

▼B

2.  NCB’erne skal på eget initiativ indberette ufuldstændige datasæt mellem de i stk. 1 anførte leveringsdatoer, når ny information bliver tilgængelig. Ved indberetning af ufuldstændige datasæt, som kun omfatter hovedkategorier, kan NCB’erne også fremsende skøn over de sekundære kategorier.

3.  ECB skal videregive GFS-databasen til NCB’erne mindst én gang om måneden, senest første ECB-arbejdsdag efter at ECB har færdiggjort dataene til offentliggørelse.

Artikel 5

Samarbejde med de kompetente nationale myndigheder

1.  Hvis kilden til de data og den information, som er angivet i artikel 2, helt eller delvist er andre kompetente nationale myndigheder end NCB’er, skal sidstnævnte sammen med disse myndigheder søge at fastlægge hensigtsmæssige samarbejdsformer til sikring af en fast ordning for overførsel af data, der opfylder ECB’s normer og krav, medmindre dette allerede er tilfældet i kraft af national lovgivning.

2.  I tilfælde hvor en NCB i forbindelse med et sådant samarbejde ikke er i stand til at opfylde forpligtelserne i medfør af artikel 2 og 4, fordi den kompetente nationale myndighed ikke har stillet den nødvendige information til rådighed for NCB’en, indleder ECB og NCB’en drøftelser med den kompetente nationale myndighed om, hvorledes denne information kan stilles til rådighed.

Artikel 6

Normer for overførsel og kodning

NCB’erne og ECB anvender de i bilag III angivne standarder ved overførsel og kodning af data nævnt i artikel 2 og 3. Dette krav er ikke til hinder for, at der efter aftale under særlige omstændigheder kan anvendes andre måder for overførsel af statistisk information til ECB.

Artikel 7

Kvalitet

1.  ECB og NCB’erne overvåger og søger at fremme kvaliteten af de data, der indberettes til ECB.

2.  ECB’s Direktion afgiver en gang årligt beretning til ECB’s Styrelsesråd om kvaliteten af den årlige statistik for offentlige finanser.

3.  Beretningen skal mindst omhandle dataenes dækningsomfang, overensstemmelse mellem data og de relevante definitioner samt størrelsen af revisioner.

Artikel 8

Undtagelser

1.  ECB’s Styrelsesråd giver undtagelse for de NCB’er, som ikke er i stand til at opfylde kravene i artikel 2 og artikel 4, stk. 1. Undtagelserne er anført i bilag IV.

2.  En NCB, som har fået undtagelse for et bestemt tidsrum, skal én gang årligt underrette ECB om de skridt, der er nødvendige for fuldt ud at kunne opfylde indberetningsforpligtelserne.

3.  ECB’s Styrelsesråd vurderer undtagelserne en gang årligt.

Artikel 9

Forenklet ændringsprocedure

Med inddragelse af Den Statistiske Komités synspunkter kan ECB’s Direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker indberetningsbyrden.

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Denne retningslinje træder i kraft to dage efter vedtagelsen.

Artikel 11

Adressater

Denne retningslinje er rettet til de deltagende medlemsstaters NCB’er.

▼M4




BILAG I

DATAINDBERETNINGSKRAV

Det fuldstændige datasæt omfatter statistikker over indtægter og udgifter (tabel 1A, tabel 1B og tabel 1C), statistikker over gælds-/underskudsjustering (tabel 2A og tabel 2B) samt statistikker over gæld (tabel 3A og tabel 3B). Hovedkategorierne er i fed skrift, mens de øvrige er sekundære kategorier. Ufuldstændige sæt omfatter mindst hovedkategorierne opført under statistikker over indtægter og udgifter, statistikker over gælds-/underskudsjustering eller statistikker over gæld. Kategorierne vedrører den offentlige sektor, medmindre andet nævnes.

STATISTIKKER OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER



Tabel 1A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Underskud (–) eller overskud (+)

1 = 7 – 8 = 2 + 3 + 4 + 5

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service

2

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service på delstatsniveau

3

Underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service

4

Underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde

5

Primært underskud (–) eller overskud (+)

6 = 1 + 26

Samlede indtægter

7 = 9 + 31

Samlede udgifter

8 = 21 + 33

Løbende indtægter

9 = 10 + 13 + 15 + 18 + 20

Direkte skatter

10

heraf betales af virksomheder

11

heraf betales af husholdninger

12

Indirekte skatter

13

heraf merværdiafgift

14

Bidrag til sociale ordninger

15

heraf faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

16

heraf arbejdstagernes bidrag til sociale ordninger

17

Andre løbende indtægter

18

heraf renter modtaget

19

Salg

20

Løbende udgifter

21 = 22 + 26 + 27 + 29

Løbende overførsler

22 = 23 + 24 + 25

Sociale overførsler

23

Tilskud

24

Andre løbende overførsler

25

Renteudgifter

26

Aflønning af ansatte

27

heraf lønninger

28

Forbrug i produktionen

29

Bruttoopsparing

30 = 9 – 21

Kapitalindtægter

31

heraf kapitalskatter

32

Kapitaludgifter

33 = 34 + 35 + 36

Investering

34

Andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver

35

Kapitaloverførsler

36

Memorandumposter

Underskud (–) eller overskud (+) vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

37

Renteudgifter vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

38

Indtægter fra salget af UMTS-licenser

39

Faktiske bidrag til sociale ordninger

40

Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier

41

Bruttonationalprodukt

42

Bruttonationalprodukt i faste priser

43

Offentlige investeringer i faste priser

44



Tabel 1B

Kategori

Nr. og lineære

Indbetalinger fra medlemsstater til Den Europæiske Unions budget

1 = 2 + 4 + 5 + 7

Indirekte skatter, som indbetales til EU-budgettet

2

heraf moms modtaget af EU-budgettet

3

Løbende internationalt samarbejde, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

4

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

5

heraf EF’s fjerde indtægtskilde

6

Kapitaloverførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

7

EU-udgifter i medlemsstater

8 = 9 + 10 + 11 + 12 + 13

Tilskud, som indbetales af EU-budgettet

9

Løbende overførsler, som indbetales af EU-budgettet til det offentlige

10

Løbende overførsler, som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder

11

Kapitaloverførsler, som indbetales af EU-budgettet til det offentlige

12

Kapitaloverførsler, som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder

13

Nettoindtægter fra EU-budgettet (nettoindtægt +, nettoudgift –)

14 = 8 – 1

Memorandumposter

Omkostninger ved opkrævning af egne indtægter

15



Tabel 1C

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Udgifter til konsum

1 = 2 + 3 = 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 – 10

Udgifter til individuelt konsum

2

Udgifter til kollektivt konsum

3

Aflønning af ansatte

4 = [1A.27] (1)

Forbrug i produktionen

5 = [1A.29]

Sociale overførsler i naturalier, der leveres af markedsmæssige producenter

6

Forbrug af fast realkapital

7

Produktionsskatter betalt minus tilskud modtaget

8

Nettooverskuddet af produktionen

9

Salg

10 = [1A.20]

Memorandumposter

Udgifter til konsum i faste priser

11

(1)   [x.y] henviser til kategorinummer y i tabel x.

STATISTIKKER OVER GÆLDS-/UNDERSKUDSJUSTERING



Tabel 2A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Underskud (–) eller overskud (+)

1 = [1A.1]

Korrektion mellem finansielle og ikke-finansielle konti

2 = 1 – 3

Nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver

3 = 4 – 15

Transaktioner i finansielle aktiver (konsolideret)

4 = 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 13

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud

5

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kort- og langfristede værdipapirer

6

Transaktioner i finansielle derivater

7

Transaktioner i lån

8

Transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser

9

Privatiseringer

10

Kapitaltilførsler

11

Andre

12

Transaktioner i andre finansielle aktiver

13

heraf påløbne skatter minus kontante skatteindtægter

14

Transaktioner i passiver (konsolideret)

15 = 16 + 17 + 18 + 19 + 20 + 22

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud

16

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer

17

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer

18

Transaktioner i finansielle derivater

19

Transaktioner i lån

20

heraf lån fra centralbank

21

Transaktioner i andre passiver

22

Transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret)

= statens lånebehov (GGBR)

23 = 16 + 17 + 18 + 20

23 = 25 + 26 + 27

23 = 2 – 1 + 4 – 19 – 22

Transaktioner i langfristede gældsinstrumenter

24

Transaktioner i gældsinstrumenter i national valuta

25

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat (1)

26

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat

27

Andre strømme

28 = 29 + 32

Værdifastsættelseseffekt vedrørende gæld

29 = 30 + 31

Kapitalgevinst og -tab på valuta

30

Andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi

31

Andre mængdemæssige ændringer i gæld

32

Ændringer i gæld

33 = 23 + 28

33 = 2 – 1 + 4 – 19 – 22 + 28

(1)   Indberettes for årene, før en medlemsstat blev en deltagende medlemsstat



Tabel 2B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Transaktioner i gæld — ikke-konsolideret

1 = 2 + 3 + 4 + 5 + 6

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret

2

Transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret

3

Transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret

4

Transaktioner i lån hos centralbanken

5

Transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret

6

Konsoliderede transaktioner

7 = 8 + 9 + 10 + 11

Konsoliderede transaktioner — sedler og mønt samt indskud

8 = 2 – [2A.16]

Konsoliderede transaktioner — kortfristede værdipapirer

9 = 3 – [2A.17]

Konsoliderede transaktioner — langfristede værdipapirer

10 = 4 – [2A.18]

Konsoliderede transaktioner — lån

11 = 6 – [2A.20] – [2A.21]

STATISTIKKER OVER GÆLD



Tabel 3A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Gæld

1 = 2 + 3 + 4 + 5 + 6

= 7 + 12 = 13 + 14 + 15

= 16 + 17 = 19 + 20 + 22

= 24 + 25 + 26 + 27

Gæld — sedler og mønt samt indskud (passiver)

2

Gæld — kortfristede værdipapirer (passiver)

3

Gæld — langfristede værdipapirer (passiver)

4

Gæld — lån fra centralbank (passiver)

5

Gæld — andre lån (passiver)

6

Gæld tilhørende residenter i medlemsstaten

7 = 8 + 9 + 10 + 11

Gæld tilhørende centralbanken

8

Gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner

9

Gæld tilhørende andre finansielle institutioner

10

Gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten

11

Gæld tilhørende ikke-residenter i medlemsstaten

12

Gæld i national valuta

13

Gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat

14

Gæld i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat

15

Kortfristet gæld

16

Langfristet gæld

17

heraf variabel rente

18

Gæld med restløbetid på op til 1 år

19

Gæld med restløbetid på over 1 år og op til 5 år

20

heraf variabel rente

21

Gæld med restløbetid på over 5 år

22

heraf variabel rente

23

Offentlig gældskomponent (statslig forvaltning og service)

24 = [3B.7] – [3B.15]

Offentlig gældskomponent (offentlig forvaltning og service på delstatsniveau)

25 = [3B.9] – [3B.16]

Offentlig gældskomponent (kommunal forvaltning og service)

26 = [3B.11] – [3B.17]

Offentlig gældskomponent (sociale kasser og fonde)

27 = [3B.13] – [3B.18]

Memorandumposter

Gennemsnitlig restløbetid for gæld

28

Gæld — nul-kupon-obligationer

29



Tabel 3B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Gæld (ikke-konsolideret)

1 = 7 + 9 + 11 + 13

Konsoliderede elementer

2 = 3 + 4 + 5 + 6 = 8 + 10 + 12 + 14

= 15 + 16 + 17 + 18

Konsoliderede elementer — sedler og mønt samt indskud

3

Konsoliderede elementer — kortfristede værdipapirer

4

Konsoliderede elementer — langfristede værdipapirer

5

Konsoliderede elementer — lån

6

Gæld udstedt af statslig forvaltning og service

7

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

8

Gæld udstedt af offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

9

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

10

Gæld udstedt af kommunal forvaltning og service

11

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

12

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde

13

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

14

Memorandumposter

Gæld tilhørende den statslige forvaltning og service, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer

15

Gæld tilhørende den delstatslige forvaltning og service, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer

16

Gæld tilhørende den kommunale forvaltning og service, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer

17

Gæld tilhørende sociale kasser og fonde, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer

18




BILAG II

METODOLOGISKE DEFINITIONER

1.   Metodologiske henvisninger

De kategorier, der er beskrevet i bilag I, er generelt set defineret med henvisning til bilag A i ENS 95 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ( 5 ). Supplerende metodologiske definitioner er nedfældet i denne retningslinjes artikel 1. Navnlig er de koder, der henviser til sektorer og delsektorer, nærmere beskrevet i følgende tabel.



Sektorer og delsektorer i ENS 95

 
 

Offentlig

Private, nationalt kontrollerede

Udenlandsk kontrolleret

Den samlede økonomi

S.1

 
 
 

Ikke-finansielle selskaber

S.11

S.11001

S.11002

S.11003

Finansielle selskaber

S.12

 
 
 

Centralbank

S.121

 
 
 

Andre monetære finansielle institutioner

S.122

S.12201

S.12202

S.12203

Andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser

S.123

S.12301

S.12302

S.12303

Finansielle hjælpeenheder

S.124

S.12401

S.12402

S.12403

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S.125

S.12501

S.12502

S.12503

Offentlig forvaltning og service

S.13

 
 
 

Statslig forvaltning og service

S.1311

 
 
 

Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

S.1312

 
 
 

Kommunal forvaltning og service

S.1313

 
 
 

Sociale kasser og fonde

S.1314

 
 
 

Husholdninger

S.14

 
 
 

Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger

S.15

 
 
 

Resten af verden

S.2

 
 
 

EU

S.21

 
 
 

EU-medlemsstater

S.211

 
 
 

EU-institutionerne

S.212

 
 
 

Tredjelande og internationale organisationer

S.22

 
 
 

2.   Definition af kategorierne ( 6 )

Tabel 1A

1. Underskud (-) eller overskud (+) [1A.1] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (-) (B.9) i S.13.

2. Underskud (-) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service [1A.2] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (-) (B.9) i S.1311.

3. Underskud (-) eller overskud (+) i den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau [1A.3] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (-) (B.9) i S.1312.

4. Underskud (-) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service [1A.4] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (-) (B.9) i S.1313.

5. Underskud (-) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde [1A.5] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (-) (B.9) i S.1314.

6. Primært underskud (-) eller overskud (+) [1A.6] er lig med underskud (-) eller overskud (+) [1A.1] plus renteudgifter [1A.26].

7. Samlede indtægter [1A.7] er lig med løbende indtægter [1A.9] plus kapitalindtægter [1A.31].

8. Samlede udgifter [1A.8] er lig med løbende udgifter [1A.21] plus kapitaludgifter [1A.33].

9. Løbende indtægter [1A.9] er lig med direkte skatter [1A.10] plus indirekte skatter [1A.13] plus bidrag til sociale ordninger [1A.15] plus andre løbende indtægter [1A.18] plus salg [1A.20].

10. Direkte skatter [1A.10] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13.

11. Direkte skatter, hvoraf betales af virksomheder [1A.11] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13 og anvendelse i S.11 og S.12.

12. Direkte skatter, hvoraf betales af husholdninger [1A.12] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13 og anvendelse i S.14.

13. Indirekte skatter [1A.13] er lig med produktions- og importskatter (D.2), der er opført under tilgang i S.13, plus indirekte skatter, som indbetales til EU-budgettet [1B.2].

14. Indirekte skatter, heraf moms [1A.14] er lig med moms (D.211), der er opført under tilgang i S.13 og S.212.

15. Bidrag til sociale ordninger [1A.15] er lig med bidrag til sociale ordninger (D.61), der er opført under tilgang i S.13.

16. Bidrag til sociale ordninger, heraf faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger [1A.16] er lig med faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.6111), der er opført under tilgang i S.13.

17. Bidrag til sociale ordninger, heraf lønmodtagerbidrag til sociale ordninger [1A.17] er lig med lønmodtagerbidrag til sociale ordninger (D.6112), der er opført under tilgang i S.13.

18. Andre løbende indtægter [1A.18] er lig med formueindkomst (D.4), skadesforsikringerstatninger (D.72), løbende internationalt samarbejde (D.74) og diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S.13, undtagen S.13-tilgang for renter (D.41), som også er en anvendelse i S.13, plus modtagelse af andre produktionssubsidier (D.39), som også er en anvendelse i S.13, minus løbende overførsler, som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10] plus nettoindtægter fra EU-budgettet [1B.14], hvis disse er positive.

19. Andre løbende indtægter, heraf renter modtaget [1A.19] er lig med renter (D.41), der er opført under tilgang i S.13, og anvendelse af alle sektorer undtagen S.13.

20. Salg [1A.20] er lig med markedsmæssig produktion (P.11) plus produktion til eget brug (P.12) plus anden ikke-markedsmæssig produktion (P.131), der er opført under tilgang i S.13.

21. Løbende udgifter [1A.21] er lig med løbende overførsler [1A.22] plus renteudgifter [1A.26] plus aflønning af ansatte [1A.27] plus forbrug i produktionen [1A.29].

22. Løbende overførsler [1A.22] er lig med sociale overførsler [1A.23] plus subsidier [1A.24] plus andre løbende overførsler [1A.25].

23. Sociale overførsler [1A.23] er lig med sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62) plus sociale overførsler i naturalier vedrørende udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter (D.6311 + D.63121 + D.63131), der er opført under anvendelse i S.13, plus diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i S.15.

24. Tilskud [1A.24] er lig med tilskud (D.3) opført under tilgang i S.13, plus tilskud, som indbetales af EU-budgettet [1B.9] til nationale residenter.

25. Andre løbende overførsler [1A.25] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), andre produktionsskatter (D.29), formueindkomst (D.4) undtagen renter (D.41), skadesforsikringpræmier netto (D.71), løbende internationalt samarbejde (D.74), der er opført under anvendelse i S.13, samt diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.15, minus løbende overførsler (D.74 og D.75), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4 og 1B.5], minus nettoindtægter fra EU-budgettet [1B.14], hvis disse er negative.

26. Renteudgifter [1A.26] er lig med renter (D.41), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

27. Aflønning af ansatte [1A.27] er lig med aflønning af ansatte (D.1), der er opført under anvendelse i S.13.

28. Aflønning af ansatte, heraf løn [1A.28] er lig med løn (D.11), der er opført under anvendelse i S.13.

29. Forbrug i produktionen [1A.29] er lig med forbrug i produktionen (P.2), der er opført under anvendelse i S.13.

30. Bruttoopsparing [1A.30] er lig med løbende indtægter [1A.9] minus løbende udgifter [1A.21].

31. Kapitalindtægter [1A.31] er lig med modtagne kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som kapitaloverførsler, som indbetales af alle sektorer undtagen S.13, minus kapitaloverførsler, som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12].

32. Kapitalindtægter, heraf kapitalskatter [1A.32] er lig med kapitalskatter (D.91), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

33. Investeringsudgifter [1A.33] er lig med investering [1A.34] plus andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver [1A.35] plus kapitaloverførsler [1A.36].

34. Investering [1A.34] er lig med faste bruttoinvesteringer (P.51), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

35. Andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver [1A.35] er lig med stigning i lagerbeholdninger (P.52), nettoanskaffelser af værdigenstande (P.53) og nettoanskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver (K.2), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

36. Kapitaloverførsler [1A.36] er lig med kapitaloverførsler (D.9) opført under ændringer i passiver og nettoformue i S.13 samt som kapitaloverførsler, som modtages af alle sektorer undtagen S.13, plus kapitaloverførsler, som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13], minus kapitaloverførsler, som indbetales af sektoren offentlig forvaltning og service til EU-budgettet [1B.7].

37. Underskud (-) eller overskud (+) for EDP (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud) [1A.37] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (-) for EDP (EDPB.9) i S.13.

38. EDP-renteudgifter [1A.38] er lig med EDP-renter (EDPD.41), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

39. Indtægter fra salget af UMTS-tilladelser (universal mobile telecommunication systems) [1A.39] er lig med indtægterne fra salget af tredjegenerationsmobiltelefonlicenser, registreret som afhændelse af et ikke-finansielt aktiv ifølge Eurostats afgørelse om tildeling af mobiltelefonlicenser.

40. Faktiske bidrag til sociale ordninger [1A.40] er lig med faktiske bidrag til sociale ordninger (D.611), der er opført under tilgang i S.13.

41. Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier [1A.41] er lig med sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62), der er opført under anvendelse i S.13.

42. Bruttonationalprodukt [1A.42] er lig med bruttonationalprodukt (B.1*g) i markedspriser.

43. Bruttonationalprodukt i faste priser [1A.43] er lig med bruttonationalprodukt (B.1*g) i faste priser.

44. Offentlige investeringer i faste priser [1A.44] er lig med faste bruttoinvesteringer (P.51), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, i faste priser.

Tabel 1B

1. Indbetalinger fra medlemsstater til EU-budgettet [1B.1] er lig med indirekte skatter modtaget af EU-budgettet plus løbende internationalt samarbejde (D.74) som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4] plus diverse løbende overførsler (D.75), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.5] plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.7].

2. Indirekte skatter, som indbetales til EU-budgettet [1B.2], er lig med produktions- og importskatter (D.2), der er opført under tilgang i S.212.

3. Indirekte skatter, heraf moms modtaget af EU-budgettet [1B.3], er lig med moms (D.211), der er opført under tilgang i S.212.

4. Løbende internationalt samarbejde, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4], er lig med løbende internationalt samarbejde (D.74), der er opført under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

5. Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.5], er lig med diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

6. Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet, heraf EF’s fjerde indtægtskilde [1B.6], er lig med den BNI-baserede fjerde indtægtskilde (ENS 95, 4 138), der er opført under diverse løbende overførsler (D.75), under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

7. Kapitaloverførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.7] er lig med betalte kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som modtagne kapitaloverførsler i S.212.

8. EU-udgifter i medlemsstater [1B.8] er lig med tilskud (D.3), som indbetales af EU-budgettet [1B.9], plus løbende overførsler (D.7), som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10], plus løbende overførsler (D.7), som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.11], plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12], plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13].

9. Subsidier, der betales af EU-budgettet [1B.9] er lig med subsidier (D.3), der er opført under tilgang i S.212.

10. Løbende overførsler, som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10], er lig med løbende internationalt samarbejde (D.7) plus diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S. 13 og anvendelse i S. 212.

11. Løbende overførsler, som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.11], er lig med diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.212 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

12. Kapitaloverførsler, som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12] er lig med modtagne kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt under ændringer i aktiver i S.212.

13. Kapitaloverførsler, som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13] er lig med kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i aktiver i S.212 og under ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

14. Nettoindtægter fra EU-budgettet [1B.14] er lig med det offentliges nettoindtægter fra EU-budgettet plus ikke-offentlige enheders nettoindtægter fra EU-budgettet.

15. Omkostninger ved opkrævning af egne indtægter [1B.15] er den del af markedsmæssig produktion (P.11), der er opført under tilgang i S.13, og som er de omkostninger ved opkrævning af egne indtægter, der indbetales af EU-budgettet.

Tabel 1C

1. Udgifter til konsum [1C.1] er lig med udgifter til konsum (P.3), der er opført under anvendelse i S.13.

2. Udgifter til individuelt konsum [1C.2] er lig med udgifter til individuelt konsum (P.31), der er opført under anvendelse i S.13.

3. Udgifter til kollektivt konsum [1C.3] er lig med udgifter til kollektivt konsum (P.32), der er opført under anvendelse i S.13.

4. Aflønning af ansatte [1C.4] er lig med [1A.27].

5. Forbrug i produktionen [1C.5] er lig med [1A.29].

6. Sociale overførsler i naturalier, der leveres af markedsmæssige producenter [1C.6], er lig med sociale overførsler i naturalier vedrørende udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter (D.6311 + D.63121 + D.63131), der er opført under anvendelse i S.13.

7. Forbrug af fast realkapital [1C.7] er lig med forbrug af fast realkapital (K.1), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

8. Produktionsskatter betalt minus tilskud modtaget [1C.8] er lig med indbetalinger af andre produktionsskatter (D.29), der er opført under anvendelse i S.13, minus modtagelse af andre produktionssubsidier (D.39), der er opført under anvendelse i S.13.

9. Nettooverskuddet af produktionen [1C.9] er lig med overskud af produktionen, netto (B.2n) i S.13.

10. Salg [1C.10] er lig med [1A.20].

11. Udgifter til konsum i faste priser [1C.11] er lig med udgifter til konsum (P.3), der er opført under anvendelse i S.13, i faste priser.

Tabel 2A

1. Underskud (-) eller overskud (+) [2A.1] er lig med [1A.1].

2. Korrektion mellem finansielle og ikke-finansielle konti [2A.2] er lig med underskud (-) eller overskud (+) [2A.1] minus nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver [2A.3].

3. Nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver [2A.3] er lig med transaktioner i nettoanskaffelsen af finansielle aktiver [2A.4] minus nettoændringen af transaktioner i passiver [2A.15].

4. Transaktioner i finansielle aktiver [2A.4] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.5], transaktioner i værdipapirer undtagen aktier (F.33) [2A.6], transaktioner i finansielle derivater (F.34) [2A.7], transaktioner i lån (F.4) [2A.8], transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5) [2A.9] og transaktioner i andre finansielle aktiver [2A.13], der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og under ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

5. Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (aktiver) [2A.5] er lig med nettoanskaffelser af sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

6. Transaktioner i værdipapirer undtagen aktier — kort- og langfristede værdipapirer (aktiver) [2A.6] er lig med nettoanskaffelser af værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

7. Transaktioner i finansielle derivater (aktiver) [2A.7] er lig med nettobetalinger af finansielle derivater (F.34), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

8. Transaktioner i lån (aktiver) [2A.8] er lig med nye offentlige lån (F.4) efter fradrag af ydelser til det offentlige, der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

9. Transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser [2A.9] er lig med nettoanskaffelse af aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

10. Privatisering (netto) [2A.10] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11 eller S.12, der udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol (ENS 95, stk. 2.26) ( 7 ) over debitorenheden i S.13; sådanne transaktioner kan udføres af S.13 direkte med debitorenheden eller med en anden kreditorenhed.

11. Kapitalindførsel (netto) [2A.11] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11 eller S.12, som ikke udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol over debitorenheden i S.13, og som udføres af S.13 direkte med debitorenheden.

12. Anden [2A.12] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11, S.12 eller S.14, som ikke udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol over debitorenheden i S.13, og som ikke udføres af S.13 direkte med debitorenheden, men med en anden kreditorenhed.

13. Transaktioner i andre finansielle aktiver [2A.13] er lig med nettoanskaffelse af monetært guld og særlige trækningsrettigheder (F.1), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, nettoanskaffelse af forsikringstekniske reserver (F.6) samt andre tilgodehavender (F.7), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

14. Transaktioner i andre finansielle aktiver, heraf påløbne skatter minus kontante skatteindtægter [2A.14] er lig den del af andre forfaldne ikke-betalte mellemværender (F.7) vedrørende skatter og bidrag til sociale ordninger, der er registreret under D2, D5, D6 og D91, minus faktisk opkrævne skatter, der er opført under ændringer i aktiver i S.13, og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

15. Transaktioner i passiver (konsolideret) [2A.15] er lig med transaktioner i sedler og mønt (F.2) [2A.16], transaktioner i kortfristede værdipapirer (F.331) [2A.17], transaktioner i langfristede værdipapirer (F.332) [2A.18], transaktioner i finansielle derivater (F.34) [2A.19], transaktioner i lån (F.4) [2A.20] og transaktioner i andre passiver [2A.22], der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

16. Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) [2A.16] er lig med nettoanskaffelser af sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

17. Transaktioner i værdipapirer undtagen aktier — kortfristede værdipapirer (passiver) [2A.17] er lig med nettoanskaffelser af værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater, hvis oprindelige løbetid er et år eller derunder (F.331), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

18. Transaktioner i værdipapirer undtagen aktier — langfristede værdipapirer (passiver) [2A.18] er lig med nettoanskaffelser af værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater, hvis oprindelige løbetid er mere end et år (F.332), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

19. Transaktioner i finansielle derivater (passiver) [2A.19] er lig med nettoindtægter vedrørende finansielle derivater (F.34), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

20. Transaktioner i lån (passiver) [2A.20] er lig med nyoptagne lån (F.4) efter fradrag af ydelser til eksisterende lån, der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

21. Transaktioner i lån, heraf lån fra centralbank [2A.21] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i S.121.

22. Transaktioner i andre passiver [2A.22] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i forsikringstekniske reserver (F.6) og forfaldne mellemværender (F.7), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

23. Transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.16], værdipapirer undtagen aktier, ekskl. finansielle derivater, [2A.17 og 2A.18] (F.33) og lån (F.4) [2A.20]. Dette betegnes også som den offentlige sektors lånebehov (GGBR).

24. Transaktioner i langfristede gældsinstrumenter [2A.24] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], hvis originale løbetid er mere end et år.

25. Transaktioner i gæld i national valuta [2A.25] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten.

26. Transaktioner i gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat [2A.26] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der er denomineret i ecu, plus gældsinstrumenter, der er denomineret i euro, før den pågældende medlemsstats indførelse af euroen, plus gældsinstrumenter, der er denomineret i den valuta, der var lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten, før den pågældende medlemsstat blev en deltagende medlemsstat. Dette udelukker den nationale valuta [2A.25].

27. Transaktioner i gæld i en fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat [2A.27] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der ikke er medtaget i [2A.25] eller [2A.26].

28. Andre strømme [2A.28] er lig med værdiansættelseseffekter vedrørende gæld [2A.29] plus andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32].

29. Værdifastsættelseseffekt vedrørende gæld [2A.29] er lig med kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] plus andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi [2A.31].

30. Kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] er lig med nominelle kapitalgevinster/-tab (K.11) vedrørende gæld [3A.1], som ændrer værdi ved konvertering til national valuta på grund af ændringer i valutakurserne.

31. Andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi [2A.31] er lig med gældsændring [2A.33] minus transaktioner i gældsinstrumenter [2A.23] minus kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] minus andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32].

32. Andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32] er lig med andre mængdemæssige ændringer (K.7, K.8, K.10 og K.12) vedrørende passiver, som er klassificeret enten som sedler og mønt og indskud (AF.2), værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33) eller lån (AF.4), der ikke er aktiver i S.13.

33. Ændringer i gæld [2A.33] er lig med gæld [3A.1] i år t minus gæld [3A.1] i år t-1.

Tabel 2B

1. Transaktioner i gæld — ikke-konsolideret [2B.1] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] plus transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3], transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] plus transaktioner i lån hos centralbank [2B.5] plus andre transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6].

2. Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

3. Transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3] er lig med transaktioner i værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder, som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

4. Transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] er lig med transaktioner i værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er på over ét år, som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

5. Transaktioner i lån hos centralbank [2B.5] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i S.121.

6. Transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.121.

7. Konsoliderede transaktioner [2B.7] er lig med transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret [2B.1] minus konsoliderede transaktioner i gældsinstrumenter [2A.23].

8. Konsoliderede transaktioner — sedler og mønt samt indskud [2B.8] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] minus konsoliderede transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) [2A.16].

9. Konsoliderede transaktioner — kortfristede værdipapirer [2B.9] er lig med transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3] minus konsoliderede transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) [2A.17].

10. Konsoliderede transaktioner — langfristede værdipapirer [2B.10] er lig med transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] minus konsoliderede transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) [2A.18].

11. Konsoliderede transaktioner — lån [2B.11] er lig med transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6] minus konsoliderede transaktioner i lån (passiver) [2A.20] minus transaktioner i lån hos centralbank [2A.21].

Tabel 3A

1. Gæld [3A.1] er lig med gæld, som defineret i forordning (EF) nr. 3605/93.

2. Gæld — sedler og mønt samt indskud (passiver) [3A.2] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet sedler og mønt samt indskud (AF.2).

3. Gæld — kortfristede værdipapirer (passiver) [3A.3] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

4. Gæld — langfristede værdipapirer (passiver) [3A.4] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33), hvis oprindelige løbetid er på over ét år.

5. Gæld — lån hos centralbank (passiver) [3A.5] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet lån (AF.4), som er et aktiv i S.121.

6. Gæld — andre lån (passiver) [3A.6] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet lån (AF.4), som ikke er et aktiv i S.121.

7. Gæld tilhørende residenter i medlemsstaten [3A.7] er lig med gæld tilhørende centralbanken [3A.8], gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner [3A.9], gæld tilhørende andre finansielle institutioner [3A.10] samt gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten [3A.11].

8. Gæld tilhørende centralbanken [3A.8] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.121.

9. Gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner [3A.9] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.122.

10. Gæld tilhørende andre finansielle institutioner [3A.10] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.123, S.124 eller S.125.

11. Gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten [3A.11] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.11, S.14 eller S.15.

12. Gæld tilhørende ikke residenter i medlemsstaten [3A.12] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.2.

13. Gæld i national valuta [3A.13] er lig med den del af gæld [3A.1], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten.

14. Gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat [3A.14] er — før den pågældende medlemsstat bliver en deltagende medlemsstat — lig med den del af gæld [3A.1], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i én af medlemsstaterne (undtagen den nationale valuta [3A.15]) plus gæld i ECU eller euro.

15. Gæld i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat [3A.15] er lig med den del af gæld [3A.1], der ikke er medtaget i [3A.15] eller [3A.16].

16. Kortfristet gæld [3A.16] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

17. Langfristet gæld [3A.17] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis oprindelige løbetid er på over ét år.

18. Langfristet gæld, heraf variabel rente [3A.18] er lig med den del af langfristet gæld [3A0,19], hvis rentesats er variabel.

19. Gæld med restløbetid på op til ét år [3A.19] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på ét år eller derunder.

20. Gæld med restløbetid på over ét år og op til fem år [3A.20] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over ét år og op til fem år.

21. Gæld med restløbetid på over ét år og op til fem år, heraf variabel rente [3A.21] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over ét år og op til fem år [3A.22], og hvis rentesats er variabel.

22. Gæld med restløbetid på over fem år [3A.22] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over fem år.

23. Gæld med restløbetid på over fem år, heraf variabel rente [3A.23] er lig med den del af gæld, hvis restløbetid er på over fem år [3A.24], og hvis rentesats er variabel.

24. Offentlig gældskomponent (statslig forvaltning og service) [3A.24] er lig med passiverne i S.1311, som [brugt i lignende sætning ovenfor] ikke er aktiver i S.1311, minus aktiverne i S.1311, som er passiver i S.13 bortset fra S.1311 [3B.15].

25. Offentlig gældskomponent (offentlig forvaltning og service på delstatsniveau) [3A.25] er lig med passiverne i S.1312, som ikke er aktiver i S.1312, minus aktiverne i S.1312, som er passiver i S.13 bortset fra S.1312 [3B.16].

26. Offentlig gældskomponent (kommunal forvaltning og service) [3A.26] er lig med passiverne i S.1313, som ikke er aktiver i S.1313, minus aktiverne i S.1313, som er passiver i S.13 bortset fra S.1313 [3B.17].

27. Offentlig gældskomponent (sociale kasser og fonde) [3A.27] er lig med passiverne i S.1314, som ikke er aktiver i S.1314, minus aktiverne i S.1314, som er passiver i S.13 bortset fra S.1314 [3B.18].

28. Gennemsnitlig restløbetid for gæld [3A.28] er lig med gennemsnitlig restløbetid vægtet med udestående beløb udtrykt i år.

29. Gæld — nul-kupon-obligationer [3A.29] er lig med den del af gæld [3A.1] i form af nul-kupon-obligationer, dvs. obligationer uden kuponudbetalinger, hvis rentesats er baseret på forskellen mellem indfrielseskursen og emissionskursen.

Tabel 3B

1. Gæld — ikke-konsolideret [3B.1] er lig med passiver i S.13, herunder sådanne, som er aktiver i S.13, i de samme instrumenter som gæld [3A.1].

2. Konsoliderede elementer [3B.2] er lig med de passiver i S.13, som samtidig er aktiver i S.13, i de samme instrumenter som gæld [3A.1].

3. Konsoliderede elementer — sedler og mønt samt indskud [3B.3] er lig med den del af konsoliderede elementer [3B.2] i instrumentet sedler og mønt samt indskud (F.2).

4. Konsoliderede elementer — kortfristede værdipapirer [3B.4] er lig med den del af konsoliderede elementer [3B.2] i instrumentet værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

5. Konsoliderede elementer — langfristede værdipapirer [3B.5] er lig med den del af konsoliderede elementer [3B.2] i instrumentet værdipapirer undtagen aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er på over ét år.

6. Konsoliderede elementer — lån [3B.6] er lig med den del af konsoliderede elementer [3B.2] i instrumentet lån (F.4).

7. Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service [3B.7] er lig med passiverne i S.1311, der ikke er aktiver i S.1311, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

8. Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.8] er lig med passiverne i S.1311, der er aktiver i S.1312, S.1313 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

9. Gæld udstedt af den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau [3B.9] er lig med passiverne i S.1312, der ikke er aktiver i S.1312, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

10. Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.10] er lig med passiverne i S.1312, der er aktiver i S.1311, S.1313 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

11. Gæld udstedt af den kommunale forvaltning og service [3B.11] er lig med passiverne i S.1313, der ikke er aktiver i S.1313, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

12. Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.12] er lig med passiverne i S.1313, der er aktiver i S.1311, S.1312 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

13. Gæld udstedt af sociale kasser og fonde [3B.13] er lig med passiverne i S.1314, der ikke er aktiver i S.1314, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

14. Gæld udstedt af sociale kasser og fonde, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.14], er lig med passiverne i S.1314, der er aktiver i S.1311, S.1312 eller S.1313 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

15. Gæld tilhørende den statslige forvaltning og service, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.15], er lig med passiverne i S.1312, S.1313 eller S.1314, der er aktiver i S.1311, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

16. Gæld tilhørende den statslige forvaltning og service på delstatsniveau, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.16], er lig med passiverne i S.1311, S.1313 eller S.1314, der er aktiver i S.1312, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

17. Gæld tilhørende den kommunale forvaltning og service, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.17], er lig med passiverne i S.1311, S.1312 eller S.1314, der er aktiver i S.1313, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

18. Gæld tilhørende sociale kasser og fonde, stiftet af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.18], er lig med passiverne i S.1311, S.1312 eller S.1313, der er aktiver i S.1314, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

▼B




BILAG III

NORMER FOR OVERFØRSEL OG KODNING

Ved elektronisk overførsel af statistisk information som angivet i artikel 2 og 3, skal NCB’erne og ECB anvende den facilitet, som stilles til rådighed af ESCB, og som er baseret på telekommunikationsnettet »ESCB-Net«. Det meddelelsesformat, der er udviklet med henblik på denne udveksling af statistisk information, er »Gesmes/TS«-formatet. De enkelte tidsserier kodes ved brug af GFS-nøglen som vist nedenfor.



GFS-nøglen

Nummer

Navn

Beskrivelse

Kodeliste

1

Hyppighed

Hyppighed af de indberettede tidsserier

CL_FREQ

2

Referenceområde

Den alfanumeriske tocifrede ISO-landekode for det indberettende land eller aggregatet

CL_AREA_EE

3

Korrektionsindikator

Denne faktor angiver, om der er foretaget nogen korrigering af tidsserierne, f.eks. sæsonkorrigering og/eller korrigering for antal arbejdsdage

CL_ADJUSTMENT

4

Anvendelse eller kreditor-/aktiv-sektor

Sektor for hvilken kategorien er anvendelse/ændring i aktiver

CL_SECTOR_ESA

5

Post

Tidsseriernes kategori

CL_GOVNT_ITEM_ESA

6

Tilgang eller debitor-/passiv-sektor

Sektor for hvilken kategorien er en tilgang/ændring i passiver og nettoformuen

CL_SECTOR_ESA

7

Værdiansættelse

Anvendt værdiansættelsesmetode

CL_GOVNT_VALUATION

8

Serieenhed

Enhed for den indberettede kategori og andre karakteristika

CL_GOVNT_ST_SUFFIX

▼M4 —————



( 1 ) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

( 2 ) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EFT L 180 af 18.7.2003, s. 1).

( 3 ) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23).

( 4 ) Offentliggjort i EFT L 55 af 24.2.2001, s. 72, som bilag III til afgørelse ECB/2000/12 af 10. november 2000 om offentliggørelse af visse af Den Europæiske Centralbanks retsakter og retlige instrumenter.

( 5 ) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7.

( 6 ) [x.y] henviser til kategorinummer y i Tabel x.

( 7 ) Hvilket medfører en omklassifikation af debitorenheden fra delsektor S.11001 eller S.12x01 til delsektor S.11002/3 eller S.12x02/3 eller vice versa.

Top