25.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/21

(1)

Aftalen af 1. september 1998 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (1) (i det følgende benævnt »Aftalen af 1. september 1998«) er ændret tre gange. Indførelsen af et nyt kriterium for modparter, som er godkendt til at udføre intervention på udsvingsgrænserne direkte i samarbejde med ECB vil kræve en yderligere ændring af bilag I til Aftalen af 1. september 1998. Af hensyn til klarhed og åbenhed bør Aftalen af 1. september 1998 derfor erstattes af en ny aftale.

(2)

Det Europæiske Råd vedtog i sin resolution af 16. juni 1997 (i det følgende benævnt »resolutionen«) at indføre en valutakursmekanisme (i det følgende benævnt »ERM II«), når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledtes den 1. januar 1999.

(3)

I resolutionen anføres det, at

(4)

Intervention skal anvendes som et støtteinstrument sammen med andre politiske foranstaltninger, herunder passende penge- og finanspolitikker, der bidrager til at sikre økonomisk konvergens og valutakursstabilitet. Der vil være mulighed for koordineret intervention inden for udsvingsgrænserne. Beslutninger herom træffes ved fælles overenskomst mellem ECB og den pågældende deltagende NCB uden for euroområdet sideløbende med andre passende politiske tiltag, herunder sidstnævntes fleksible anvendelse af rentesatser.

(5)

Der skal være tilstrækkelig fleksibilitet, således at der især kan ske tilpasning til de forskellige grader, hastigheder og strategier for så vidt angår økonomisk konvergens i medlemsstaterne uden for euroområdet.

(6)

Denne aftale udelukker ikke, at der bilateralt fastsættes yderligere udsvingsbånd og interventionsmekanismer mellem medlemsstater uden for euroområdet —

1.1.

Parterne i denne aftale deltager i en fælles underretning til markedet om de bilaterale centralkurser — og om eventuelle ændringer af disse — mellem de deltagende ikke-euro-valutaer og euroen, som fastsættes efter den i stk. 2.3 i resolutionen beskrevne fælles procedure.

1.2.

I overensstemmelse med de udsvingsbånd, der fastsættes i henhold til stk. 2.1, 2.3 og 2.4 i resolutionen, fastsætter ECB og hver deltagende NCB uden for euroområdet ved fælles overenskomst den bilaterale øvre og nedre kurs mellem euroen og de deltagende ikke-euro-valutaer, hvor der foretages automatisk intervention. ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet underretter i fællesskab markedet om disse kurser, som fastsættes i overensstemmelse med kursfastsættelsesaftalen i bilag I.

2.1.

Intervention foretages i princippet i euro og i de deltagende ikke-euro-valutaer. ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet informerer hinanden om enhver valutaintervention, der foretages med henblik på at sikre, at ERM II fungerer sammenhængende.

2.2.

ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet informerer ligeledes hinanden om enhver anden form for valutaintervention.

3.1.

Intervention på udsvingsgrænserne vil i princippet være automatisk og ubegrænset. ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet kan dog suspendere automatisk intervention, hvis intervention er i modstrid med deres primære målsætning om opretholdelse af prisstabilitet.

3.2.

ECB eller en deltagende NCB uden for euroområdet tager, når de træffer beslutning om at suspendere intervention, behørigt hensyn til alle andre relevante faktorer, herunder at ERM II fungerer troværdigt. ECB og/eller den pågældende deltagende NCB uden for euroområdet baserer enhver beslutning på faktuelle forhold og skal tillige tage hensyn til andre kompetente organers eventuelle konklusioner. ECB og/eller den pågældende deltagende NCB uden for euroområdet underretter så lang tid i forvejen som muligt og på et strengt fortroligt grundlag de øvrige berørte monetære myndigheder og de monetære myndigheder i alle andre deltagende medlemsstater uden for euroområdet om eventuelle planer om at suspendere intervention.

3.3.

Der anvendes en betaling-efter-betaling procedure i tilfælde af intervention ved udsvingsgrænserne som anført i bilag I.

5.1.

Forhåndsaccept fra den centralbank uden for euroområdet, der udsteder interventionsvalutaen, er påkrævet, hvis en anden centralbank i Det Europæiske System af Centralbanker agter at anvende den førstnævntes valuta i et omfang, der overskrider gensidigt aftalte grænser, i forbindelse med enhver ikke-obligatorisk intervention, herunder unilateral intervention inden for udsvingsgrænserne.

5.2.

En centralbank uden for euroområdet, som har brugt euroen i et omfang, der overskrider gensidigt aftalte grænser i forbindelse med enhver ikke-obligatorisk intervention, herunder unilateral intervention inden for udsvingsgrænserne, underretter straks ECB herom.

5.3.

Før gennemførslen af transaktioner, bortset fra interventioner, som omfatter mindst en ikke-euro-valuta eller euroen, og som overskrider gensidigt aftalte grænser, underretter den part, som agter at gennemføre sådanne transaktioner den/de berørte centralbank(er) på forhånd herom. I sådanne tilfælde aftaler de pågældende centralbanker en fremgangsmåde, som minimerer potentielle problemer, herunder overvejer muligheden for at afregne transaktioner — helt eller delvist — direkte mellem de to centralbanker.

6.1.

Med henblik på intervention i euro og i de deltagende ikke-euro-valutaer bevilliger ECB og hver deltagende NCB uden for euroområdet hinanden meget kortfristede kreditfaciliteter. Løbetiden for en meget kortfristet finansieringstransaktion skal være tre måneder.

6.2.

Finansieringstransaktionerne under disse faciliteter skal have form af spotkøb og -salg af deltagende valutaer, der afføder tilsvarende tilgodehavender og forpligtelser, udstedt i kreditorens valuta, mellem ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet. Valørdatoen for finansieringstransaktionerne skal være den samme som valørdatoen for markedsinterventionen. ECB registrerer alle transaktioner, der foretages inden for rammerne af disse faciliteter.

7.1.

Den meget kortfristede finansieringsfacilitet er i princippet automatisk og i ubegrænset omfang til rådighed for finansiering af intervention i deltagende valutaer på udsvingsgrænserne.

7.2.

Debitorcentralbanken anvender i passende omfang sine egne valutareserver, før den trækker på faciliteten.

7.3.

ECB og de deltagende NCB'er uden for euroområdet kan suspendere yderligere automatisk finansiering, hvis en sådan ville være i modstrid med deres primære målsætning om opretholdelse af prisstabilitet. Suspension af yderligere automatisk finansiering er underlagt bestemmelserne i stk. 3.2, i denne aftale.

a)

det totale beløb, der er stillet til rådighed for debitorcentralbanken til finansiering af intervention inden for udsvingsgrænserne, må ikke overstige det loft, der i bilag II er fastsat for den pågældende centralbank,

b)

debitorcentralbanken anvender i passende omfang sine egne valutareserver, før den trækker på faciliteten.

9.1.

Udestående meget kortfristede finansieringssaldi skal forrentes til kreditorvalutaens repræsentative indenlandske 3-måneders pengemarkedsrente, der er gældende på handelsdatoen for den første finansieringstransaktion, og ved forlængelse i henhold til artikel 10 og 11 i denne aftale til kreditorvalutaens 3-måneders pengemarkedsrente, der er gældende to bankdage før den dag, hvor den første finansieringstransaktion, der skal forlænges, forfalder.

9.2.

Påløbne renter skal betales i kreditorvalutaen på facilitetens første forfaldsdag eller i givet fald på datoen for indfrielse før forfald af en debitorsaldo. Ved forlængelse af faciliteten i henhold til artikel 10 og 11 i denne aftale skal renten kapitaliseres ved slutningen af hver tre-måneders periode og betales på datoen for den endelige indfrielse af debitorsaldoen.

9.3.

Med henblik på stk. 9.1, i denne aftale underretter hver deltagende NCB uden for euroområdet ECB om sin repræsentative indenlandske tre måneders pengemarkedsrente. ECB anvender en repræsentativ indenlandsk tre-måneders pengemarkedsrente i euro, som meddeles de deltagende centralbanker uden for euroområdet.

a)

den oprindelige løbetid kun kan forlænges automatisk én gang og med højst tre måneder,

b)

det samlede gældsbeløb hidrørende fra anvendelse af denne artikel må på intet tidspunkt overskride debitorcentralbankens loft som fastsat for hver centralbank i bilag II.

11.1.

Gæld, der overstiger det i bilag II fastsatte loft, kan forlænges én gang med tre måneder efter aftale med kreditorcentralbanken.

11.2.

Gæld, der er forlænget automatisk i tre måneder, kan forlænges med yderligere tre måneder efter aftale med kreditorcentralbanken.

14.1.

Når en finansieringstransaktion forfalder til betaling eller ved førtidig indfrielse, sker afregning i princippet gennem beholdninger i kreditors valuta.

14.2.

Denne bestemmelse udelukker ikke anvendelse af andre afregningsmetoder, som aftales mellem kreditor- og debitorcentralbanker.

15.1.

Valutakurssamarbejdet mellem deltagende NCB'er uden for euroområdet og ECB kan udbygges yderligere; der kan især i det enkelte tilfælde aftales snævrere valutakursrelationer på foranledning af den pågældende deltagende medlemsstat uden for euroområdet.

15.2.

Formelt aftalte udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet, og som i princippet bakkes op af automatisk intervention og finansiering, kan i det enkelte tilfælde fastlægges efter anmodning fra den pågældende deltagende medlemsstat uden for euroområdet efter den i resolutionens punkt 2.4 fastlagte fremgangsmåde.

15.3.

Der kan også indgås andre former for snævrere valutakursaftaler af uformel karakter mellem ECB og deltagende NCB'ER uden for euroområdet.

16.1.

ECB's Generelle Råd overvåger ERM II's funktion og tjener som forum for koordineringen af penge- og valutakurspolitikken og for administrationen af den i denne aftale omhandlede interventions- og finansieringsmekanisme. Det overvåger nøje og fortløbende bæredygtigheden af de bilaterale valutakursrelationer mellem hver deltagende ikke-euro-valuta og euroen.

16.2.

ECB's Generelle Råd vurderer i lyset af de indhøstede erfaringer regelmæssigt, hvorledes denne aftale fungerer.

17.1.

Alle parter i den fælles overenskomst, der indgås i henhold til punkt. 2.3 i resolutionen, herunder ECB, er berettiget til at indlede en fortrolig procedure med henblik på en revurdering af centralkurserne.

17.2.

I tilfælde af, at der er fastlagt formelt aftalte udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet, er alle parter i den fælles beslutning, truffet i henhold til punkt 2.4 i resolutionen, herunder ECB, berettiget til at indlede en fortrolig procedure med henblik på en revurdering af hensigtsmæssigheden af, at den pågældende valuta deltager i det snævrere bånd.

20.1.

Denne aftale træder i kraft den 1. april 2006.

20.2.

Aftalen af 1. september 1998 ophæves med virkning fra 1. april 2006. Henvisninger til den ophævede aftale skal forstås som henvisninger til denne aftale.

20.3.

Denne aftale udfærdiges på engelsk og undertegnes behørigt af parterne. ECB opbevarer originalteksten til aftalen og fremsender en bekræftet kopi til hver NCB i og uden for euroområdet. Aftalen oversættes til alle de øvrige officielle fællesskabssprog og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.