EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002O0006

Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 26. september 2002 om minimumsstandarder for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver (ECB/2002/6)

OJ L 270, 8.10.2002, p. 14–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Estonian: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Latvian: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Lithuanian: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Hungarian Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Maltese: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Polish: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Slovak: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Slovene: Chapter 10 Volume 003 P. 180 - 182
Special edition in Bulgarian: Chapter 10 Volume 005 P. 118 - 120
Special edition in Romanian: Chapter 10 Volume 005 P. 118 - 120
Special edition in Croatian: Chapter 10 Volume 003 P. 68 - 70

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/06/2015; ophævet ved 32015O0011 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2002/777/oj

32002O0006

Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 26. september 2002 om minimumsstandarder for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver (ECB/2002/6)

EF-Tidende nr. L 270 af 08/10/2002 s. 0014 - 0016


Den Europæiske Centralbanks retningslinje

af 26. september 2002

om minimumsstandarder for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver

(ECB/2002/6)

(2002/777/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 105, stk. 2, første til tredje led,

under henvisning til artikel 12.1 og 14.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, sammenholdt med artikel 3.1, første til tredje led, samt artikel 18.2 og 30.6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge traktatens artikel 105, stk. 2, første til tredje led, hører det til de grundlæggende opgaver, der skal udføres af ESCB, at formulere og gennemføre Fællesskabets monetære politik, at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 111 samt at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver.

(2) Den Europæiske Centralbank (ECB) anser det for nødvendigt, at ECB og de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater (NCB'erne) anvender minimumsstandarder i forbindelse med: i) udførelse af pengepolitiske operationer, ii) udførelse af valutatransaktioner med ECB's valutareserver, samt iii) forvaltning af ECB's valutareserveaktiver, når NCB'erne handler som befuldmægtigede for ECB i medfør af retningslinje ECB/2000/1 af 3. februar 2000 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver og den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver(1), senest ændret ved retningslinje ECB/2001/12(2).

(3) I henhold til artikel 38.1 i statutten er medlemmerne af de besluttende organer og ECB's og NCB'ernes ansatte - selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtet til ikke at give oplysning om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder.

(4) Medlemmerne af ECB's Styrelsesråd er på Styrelsesrådets møde den 16. maj 2002 blevet enige om et aftalememorandum, der angår tilsvarende forhold(3).

(5) I overensstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integrerende del af fællesskabslovgivningen -

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Minimumsstandarder for ECB og NCB'er ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver, samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver

ECB og NCB'erne skal ved udførelse af aktiviteter og operationer i forbindelse med pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver og ved forvaltning af ECB's valutareserveaktiver drage omsorg for, at deres interne regler vedrørende disse operationer og transaktioner samt denne forvaltning, uanset om der er tale om adfærdskodeks, personaleregler eller interne regler af anden art, er i overensstemmelse med nedenstående minimumsstandarder, inden for rammerne af gældende national lovgivning og arbejdsmarkedspraksis.

1. ANVENDELSESOMRÅDE

ECB's og NCB'ernes interne regler skal indeholde forpligtende bestemmelser til sikring af, at alle ECB's og NCB'ernes aktiviteter og operationer, som angår pengepolitik og valutatransaktioner med ECB's valutareserveaktiver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver, er i overensstemmelse med disse minimumsstandarder.

Bestemmelserne i nærværende retningslinje gælder for:

- medlemmerne af ECB's direktion, når disse ikke udøver funktion som medlemmer af Styrelsesrådet

- medlemmer af NCB'ernes besluttende organer, med undtagelse af dem, der er medlemmer af ECB's Styrelsesråd (samt stedfortrædere for disse i medfør af artikel 4.4 i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank), når disse udøver funktion som medlemmer af Styrelsesrådet

- de af ECB's ansatte, som er beskæftiget med aktiviteter og operationer i forbindelse med pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver

- de af NCB'ernes ansatte, som er beskæftiget med aktiviteter og operationer i forbindelse med pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver

(sådanne medlemmer af ECB's direktion og af NCB'ernes besluttende organer benævnes i det følgende under ét "besluttende organer", og sådanne ansatte hos ECB og NCB'erne benævnes i det følgende under ét "ansatte").

Disse minimumsstandarder tilsigter ikke at udelukke eller berøre anvendelse af eventuelle strengere bestemmelser i ECB's eller NCB'ernes interne regler, som er gældende for ansatte og besluttende organer. Minimumsstandarderne berører heller ikke anvendelsen af artikel 38.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

2. LEDELSENS TILSYN MED TRANSAKTIONER INDGÅET MED MODPARTER PÅ MARKEDET

Det påhviler den pågældende ledelse at føre kontrol med aktiviteter foretaget af ansatte, som er beskæftiget med transaktioner med modparter på markedet. Der bør foreligge klare, skriftlige angivelser af de beføjelser og pligter, som gælder for markedsoperatørerne og for ansatte i støttefunktioner ved udførelse af deres opgaver.

3. UNDGÅELSE AF MULIGE INTERESSEKONFLIKTER

Besluttende organer og ansatte må ikke deltage i nogen økonomisk eller finansiel transaktion, som vil kunne påvirke deres uafhængighed og upartiskhed.

Besluttende organer og ansatte bør undgå enhver situation, der kan give anledning til interessekonflikt.

4. FORBUD MOD INSIDERHANDEL

ECB og NCB'erne skal drage omsorg for, at besluttende organer og ansatte ikke foretager insiderhandel eller videregiver fortrolige oplysninger, som de er kommet i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv. Besluttende organer og ansatte må heller ikke benytte ikke-offentliggjort viden, som vedrører ESCB, og som de er kommet i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, i forbindelse med private finansielle transaktioner.

Insiderhandel defineres som en handling foretaget af en person, som i forbindelse med sin stilling, sin profession eller sit hverv har adgang til bestemte oplysninger, der inden offentliggørelse kan være af betydning for pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver eller forvaltningen af ECB's valutareserveaktiver, og som bevidst udnytter disse oplysninger ved - for egen eller tredjemands regning, enten direkte eller indirekte - at erhverve eller afhænde aktiver (inklusive omsættelige værdipapirer) eller rettigheder (herunder rettigheder under derivataftaler), hvortil disse oplysninger er nært knyttet.

ECB og NCB'erne bør have passende foranstaltninger til kontrol af, at finansielle transaktioner foretaget af besluttende organer eller ansatte er i overensstemmelse med denne bestemmelse. Disse foranstaltninger bør være snævert begrænset til kontrol med sådanne transaktioner, som kunne være af betydning for pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltningen af ECB's valutareserveaktiver. En sådan kontrol bør kun foretages, hvis der er tungtvejende grunde hertil.

5. REPRÆSENTATIONSYDELSER OG GAVER

Besluttende organer og ansatte må ikke søge at skaffe sig gaver eller repræsentationsydelser fra tredjemand i forbindelse med udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltningen af ECB's valutareserveaktiver. Besluttende organer og ansatte må heller ikke modtage gaver eller repræsentationsydelser, hvis værdi i penge eller anden form overstiger et sædvanligt eller ubetydeligt beløb, hvis sådanne gaver eller repræsentationsydelser kan skade deres uafhængighed eller upartiskhed.

Ansatte bør pålægges at informere ledelsen om ethvert tilfælde, hvor en modpart tilbyder dem sådanne gaver eller repræsentationsydelser.

Artikel 2

Ændring af retningslinje ECB/2000/1

Artikel 3a og bilag 4 i retningslinje ECB/2000/1 ophæves hermed.

Artikel 3

Verifikation

NCB'erne skal senest den 15. oktober 2002 fremsende meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler de vil anvende for at efterkomme denne retningslinje, for så vidt dette ikke allerede er sket i forbindelse med gennemførelsen af retningslinje ECB/2001/5(4).

Artikel 4

Afsluttende bestemmelser

1. Denne retningslinje er rettet til NCB'erne i de medlemsstater, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten.

2. Denne retningslinje træder i kraft den 30. november 2002.

3. Denne retningslinje offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. september 2002.

På vegne af Styrelsesrådet for ECB

Willem F. Duisenberg

Formand

(1) EFT L 207 af 17.8.2000, s. 24.

(2) EFT L 310 af 28.11.2001, s. 31.

(3) EFT C 123 af 24.5.2002, s. 9.

(4) EFT L 190 af 12.7.2001, s. 26.

Top