EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016AB0010

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 3. marts 2016 om et forslag til en forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere (CON/2016/10)

OJ C 130, 13.4.2016, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 3. marts 2016

om et forslag til en forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

(CON/2016/10)

(2016/C 130/01)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 12. januar 2016 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere (1) (herefter »forslaget til forordning«). Den 8. februar 2016 blev ECB hørt om det samme forslag af Europa-Parlamentet.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forslaget til forordning indeholder bestemmelser, der falder inden for ECB's kompetenceområde, navnlig i forbindelse med Det Europæiske System af Centralbankers opgave i henhold til traktatens artikel 127, stk. 5, om at bridrage til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet.

I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1.   Generelle bemærkninger

1.1

Formålet med forslaget til forordning er at sikre, at råvarehandlere (investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er fastsat i punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (2), og som ikke var omfattet af Rådets direktiv 93/22/EØF (3) den 31. december 2006) ikke fra den 1. januar 2018 bliver omfattet af alle kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) vedrørende store eksponeringer og kapitalgrundlag, uden at de har truffet en bevidst og kvalificeret beslutning om, at en sådan behandling er det mest hensigtsmæssige for dem.

1.2

Selvom kravene til store eksponeringer og kapitalgrundlag i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke synes at være skræddersyet til råvarehandlere, bør en beslutning om at forlænge undtagelserne fra disse tilsynskrav tage højde for de mulige systemiske risici, som råvarehandlere kan udgøre. Sådanne risici kan stamme fra forskellige kilder, herunder navnlig:

det samlede gearingsbeløb

kapitalstrukturernes stabilitet

forbindelserne med banksystemet gennem gæld og de dermed forbundne misligholdelsesrater

involvering i skyggebank-aktiviteter (f.eks. securitisering af tilgodehavender eller lagerbeholdninger)

mulige afsmittende virkninger på andre virksomheder i finansielle vanskeligheder, som kan skyldes misligholdelse af derivatpositioner, navnlig spekulative OTC-derivatpositioner, som ikke er underlagt central clearing, men også en negativ udvikling i de underliggende instrumenter, som forårsager tab af markedsværdi for futurespositioner, som overstiger markedsværdien for lagerbeholdninger, der holdes som sikkerhedsstillelse, med den følge at modparten har en fordring på variationsmarginen.

1.3

ECB har indtil videre ikke identificeret sådanne konkrete tegn på systemiske risici, som er forårsaget af råvarehandlere, at det ville være strengt nødvendigt på dette tidspunkt at fjerne de gældende undtagelser vedrørende kravene til store eksponeringer og kapitalgrundlag. De råvarehandlere, der er aktive i Europa, er generelt mindre gearede og har en mere modstandsdygtig kapitalstruktur i forhold til bankerne. Deres forhold mellem aktiver og ejerandele er typisk relativt lave, og de synes ikke at udføre løbetids-og likviditetsforandringer på samme måde som bankerne gør. Forbindelserne til banksystemet gennem gæld og de dermed forbundne misligholdelsesrater synes endvidere at være begrænsede. Bankerne synes ikke at være direkte eksponeret over for råvarehandlerne, hvilket begrænser de mulige afsmitningsrisici. Endelig er der uanset den betydelige vækst i markeder for råvarederivater i løbet af de sidste 15 år ikke afgørende beviser for, at handel med råvarederivater har negative virkninger i det bredere finansielle system. En detaljeret analyse af konsekvenserne synes dog at være et nødvendigt skridt i forbindelse med at kunne træffe den mest hensigtsmæssige beslutning om hvorvidt undtagelserne skal fjernes eller forlænges midlertidigt. Navnlig bør der tages hensyn til spørgsmål om lige konkurrencevilkår i forhold til kreditinstitutter, som handler i råvarer.

1.4

Undtagelserne bør kun være midlertidige. Det forventes, at Europa-Kommissionen fremlægger et forslag om en omfattende gennemgang af tilsynsreguleringen for investeringsselskaber. Rationalet for og formålet med en midlertidig forlængelse af undtagelserne bør begrænses for at undgå væsentlige ændringer af reglerne før en sådan omfattende gennemgang, som bør udføres snarest muligt.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. marts 2016.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  COM(2015) 648 final.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

(3)  Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).


Top