EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014AB0003

Den europæiske Centralbanks udtalelse af 22. januar 2014 om et forslag til en forordning om udsættelse af datoen for omstillingen til SEPA (CON/2014/3)

OJ C 80, 19.3.2014, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 22. januar 2014

om et forslag til en forordning om udsættelse af datoen for omstillingen til SEPA

(CON/2014/3)

2014/C 80/01

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 14. januar 2014 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 for så vidt angår omstillingen til EU-dækkende kreditoverførsler og direkte debiteringer (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 3.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, der falder inden for ECB's kompetenceområde, navnlig i forbindelse med Eurosystemets grundlæggende opgave ifølge traktatens artikel 127, stk. 2, nemlig at fremme betalingssystemernes smidige funktion. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Forordningsforslagets formål og indhold

Den 9. januar 2014 offentliggjorde Europa-Kommissionen forordningsforslaget, som ændrer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (2) ved at indføre en supplerende overgangsperiode på seks måneder. I henhold til forordningsforslaget vil en overgangsklausul give banker og andre betalingstjenesteudbydere mulighed for at behandle betalinger, som ikke opfylder kravene i forordning (EU) nr. 260/2012, indtil 1. august 2014 for at sikre, at markedsdeltagere, som ikke opfylder kravene i forordning (EU) nr. 260/2012 inden februar 2014, fortsat kan foretage betalinger, og for at undgå gene for forbrugerne.

1.    Generelle bemærkninger

1.1.

Umiddelbart efter forordningsforslagets offentliggørelse tilkendegav Eurosystemet (3) sin anerkendelse af den store og vellykkede indsats, som aktører i euroområdet har gjort med henblik på omstillingen. Det fremgår af pressemeddelelsen, at de seneste oplysninger fra nationale interesseorganisationer vedrørende det fælles eurobetalingsområde (SEPA) tyder på, at omstillingen foregår i et hastigt og stigende tempo, hvilket indikerer, at langt størstedelen af aktørerne vil have gennemført omstillingen til tiden.

1.2.

Forordningsforslaget har skabt forvirring på markederne med hensyn til fristen for omstillingen, og der er derfor et presserende behov for klar vejledning. Også den manglende retssikkerhed, såfremt forordningsforslaget først vedtages efter den nuværende frist, dvs. 1. februar 2014, giver anledning til bekymring. Denne bekymring ville delvis blive imødegået ved at lade forordningsforslaget gælde med tilbagevirkende kraft, dvs. fra 31. januar 2014. En situation, hvor den nuværende frist for omstillingen gælder, indtil forordningsforslaget er vedtaget, og hvor der i den mellemliggende tid vil herske usikkerhed på markederne, hvad angår vedtagelsen af forordningsforslaget, bør så vidt muligt undgås.

1.3.

Derfor er det yderst vigtigt at genoprette retssikkerheden, mindske usikkerheden på markederne og give disse en klar vejledning, hvad angår fristen. Disse mål sikres bedst med Rådets og Parlamentets hurtige vedtagelse af forordningsforslaget uden yderligere ændringer af dets centrale dele.

2.    Specifikke bemærkninger

Med de ovennævnte mål for øje, og for så vidt hastelovgivningsproceduren giver mulighed for det, foreslår ECB ændringer, som tager sigte på at a) tydeliggøre forordningsforslagets anvendelsesområde (indførelsen af en supplerende overgangsperiode, som en undtagelse) og begrundelse (det er ikke sandsynligt, at SEPA-omstillingen vil være fuldført den 1. februar 2014), b) bringe forordningsforslagets terminologi i overensstemmelse med terminologien i forordning (EU) nr. 260/2012, og c) sikre, at det klart fremgår, hvilken virkning overgangsperioden har med hensyn til sanktioner.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. januar 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  KOM(2013) 937 endelig.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).

(3)  Pressemeddelelse af 9. januar 2014. Pressemeddelelsen findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 6

»(6)

Pr. 1. februar 2014 vil banker og andre betalingstjenesteudbydere på grund af deres retlige forpligtelser være nødt til at nægte at behandle kreditoverførsler og direkte debiteringer, som ikke opfylder SEPA-kravene, selv om de, som det allerede er tilfældet i øjeblikket, teknisk set vil kunne behandle disse betalinger ved at fortsætte med at anvende de eksisterende traditionelle betalingsordninger sideløbende med SCT og SDD. Hvis omstillingen til SCT og SDD ikke er fuldstændig, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme betalingshændelser, som fører til forsinkelser af disse betalinger. Alle betalingstjenestebrugere og særlig SMV'er og forbrugere kan blive berørt.«

»(6)

Pr. 1. februar 2014 vil banker og andre betalingstjenesteudbydere på grund af deres retlige forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012 være nødt til at nægte at behandle kreditoverførsler og direkte debiteringer, som ikke opfylder SEPA-kravene, selv om de, som det allerede er tilfældet i øjeblikket, teknisk set vil kunne behandle disse betalinger ved at fortsætte med at anvende de eksisterende traditionelle betalingsordninger sideløbende med SCT og SDD. Hvis omstillingen til SCT og SDD ikke er fuldstændig, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme betalingshændelser, som fører til forsinkelser af disse betalinger. Alle betalingstjenestebrugere og særlig SMV'er og forbrugere kan blive berørt.«

Begrundelse

Udtrykket »retlige forpligtelser« er uklart, og der kunne henvises til forordning (EU) nr. 260/2012.

Ændringsforslag 2

Betragtning 7

»(7)

Det er meget vigtigt, at man undgår unødvendige forstyrrelser i betalinger som følge af, at omstillingen til SEPA ikke vil være fuldført den 1. februar 2014. (…) Der bør derfor indføres en overgangsperiode, som gør det muligt at fortsætte denne parallelle behandling af betalinger på forskellige måder. (…) I overgangsperioden bør medlemsstaterne undlade at straffe betalingstjenesteudbydere, der behandler betalinger, som ikke opfylder kravene, og betalingstjenestebrugere, der endnu ikke er gået over til SEPA.«

»(7)

Det er meget vigtigt, at man undgår unødvendige forstyrrelser i betalinger som følge af, at det er usandsynligt, at omstillingen til SEPA ikke vil være fuldført den 1. februar 2014. (…) Der bør derfor indføres en supplerende overgangsperiode, som gør det muligt at fortsætte denne parallelle behandling af betalinger på forskellige måder. (…) Det bør præciseres, at I overgangsperioden bør medlemsstaterne i den supplerende overgangsperiode skal undlade at straffe betalingstjenesteudbydere, der behandler betalinger, som ikke opfylder kravene, og betalingstjenestebrugere, der endnu ikke er gået over til SEPA.«

Begrundelse

Sætningen »som følge af, at omstillingen til SEPA ikke vil være fuldført den 1. februar 2014«, modsiges af betragtning 5, hvori det anføres, at »(…) det derfor (er) meget usandsynligt, at alle markedsdeltagere vil leve op til SEPA-kravene inden den 1. februar 2014«. De to betragtninger bør bringes i overensstemmelse med hinanden. Desuden bør terminologien »supplerende overgangsperiode« anvendes konsekvent. Endelig skal det af retssikkerhedshensyn fastslås som en kendsgerning, at der ikke må anvendes sanktioner som følge af og under den supplerende overgangsperiode.

Ændringsforslag 3

Artikel 1, stk. 1

»1.   Uanset artikel 6, stk. 1 og 2, kan betalingstjenesteudbydere fortsat, indtil den 1. august 2014, behandle betalingstransaktioner i euro på andre måder end dem, der skal anvendes i forbindelse med kreditoverførsler og direkte debiteringer under SEPA-ordningen.«

»1.   Uanset artikel 6, stk. 1 og 2, kan betalingstjenesteudbydere fortsat, indtil den 1. august 2014, behandle betalingstransaktioner i euro på andre, traditionelle måder end dem, der skal anvendes i forbindelse med kreditoverførsler og direkte debiteringer i henhold til denne forordning under SEPA-ordningen

Begrundelse

Udtrykket »kreditoverførsler og direkte debiteringer under SEPA-ordningen« er ikke defineret i forordning (EU) nr. 260/2012. Af retssikkerhedshensyn skal undtagelsens anvendelsesområde være klart.

Ændringsforslag 4

Artikel 1, stk. 1, andet afsnit

»Medlemsstaterne anvender først de regler om sanktioner for overtrædelse af artikel 6, stk. 1 og 2, der er fastsat i henhold til artikel 11, fra den 2. august 2014.«

»Medlemsstaterne anvender først de regler om sanktioner for overtrædelse af artikel 6, stk. 1 og 2, der er fastsat i henhold til artikel 11, fra den 2. august 2014, og kun for så vidt angår betalingstransaktioner, der er initieret den 2. august 2014 eller senere

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden skal det præciseres, at der ikke kan anvendes sanktioner vedrørende transaktioner, som behandles i den supplerende overgangsperiode.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit

»Uanset artikel 6, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne tillade betalingstjenesteudbydere indtil den 1. februar 2016 at yde brugere konverteringstjenester i forbindelse med indenlandske betalingstransaktioner, således at brugere, der er forbrugere, fortsat vil kunne anvende BBAN-nummer i stedet for den betalingskontoidentifikationskode, der er fastsat i bilagets punkt 1, litra a), på betingelse af, at interoperabiliteten sikres ved, at betalerens og betalingsmodtagerens BBAN-numre teknisk og sikkert konverteres til de tilsvarende betalingskontoidentifikationskoder, der er fastsat i bilagets punkt 1, litra a). (…)«

(Dette ændringsforslag vedrører ikke den danske oversættelse)

Begrundelse

Overensstemmelse med terminologien i forordning (EU) nr. 260/2012.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at ny tekst indsættes. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.


Top