EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013AB0002

Den Europæiske Centralbanks Udtalelse af 7. januar 2013 om et forslag til Rådets forordning om indførelse af en facilitet for finansiel støtte til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (CON/2013/2)

OJ C 96, 4.4.2013, p. 11–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/11


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 7. januar 2013

om et forslag til Rådets forordning om indførelse af en facilitet for finansiel støtte til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta

(CON/2013/2)

2013/C 96/03

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 19. juli 2012 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Rådets forordning om indførelse af en facilitet for finansiel støtte til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget omfatter bestemmelser, der falder inden for ECB’s kompetenceområde. ECB administrerer navnlig de lån, som er ydet til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), under den nuværende mekanisme oprettet ved forordning (EF) nr. 332/2002 (2), og ECB vil i henhold til forordningsforslaget blive tildelt en rolle i forbindelse med vurderingen, overvågningen og administrationen af den finansielle støtte. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1.    Generelle bemærkninger

Forordningsforslaget skal erstatte forordning (EF) nr. 332/2002 med henblik at indføre mellemfristet finansiel støtte til medlemsstater uden for euroområdet under mere fleksible betingelser og som et svar på den aktuelle finansielle krise at sikre mere ensartede spilleregler for medlemsstaterne i og uden for euroområdet. Med forordningsforslaget indføres instrumenter og procedurer svarende til dem, der allerede er udarbejdet og anvendes til at yde finansiel støtte til medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«). Hvor der i henhold til (den seneste ændring af) forordning (EF) nr. 332/2002 udtrykkeligt kun kunne ydes mellemfristet finansiel støtte i form af lån til medlemsstater uden for euroområdet på betingelse af vedtagelsen af tilpasningsprogrammer, gives der i forordningsforslaget adgang til to yderligere finansielle instrumenter: en forebyggende betinget kreditlinje (precautionary conditioned credit line, PCCL) og en kreditlinje med skærpede betingelser (enhanced conditions credit line, ECCL). Den forebyggende betingede kreditlinje og kreditlinjen med skærpede betingelser indgår blandt de instrumenter, der kan anvendes til at yde støtte til medlemsstaterne i euroområdet. Den mellemfristede finansielle støtte, der kan tildeles i henhold til forordningsforslaget, er begrænset på samme måde som i forordning (EF) nr. 332/2002, nemlig til 50 milliarder EUR.

Det er ECB's forståelse, at indtil forordning (EU) nr. 407/2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (3) er ophævet, kan tildelingen af finansiel støtte fra Unionen til en medlemsstat uden for euroområdet ske i henhold til forordning (EF) nr. 407/2010 eller den foreslåede forordning. ECB glæder sig derfor over den indsats, der gøres, for at have så identiske instrumenter som muligt til rådighed for medlemsstaterne i og uden for euroområdet og for at synkronisere procedurerne for tildeling af en sådan støtte. Idet der tages højde for, at den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) ikke ophører (4) ved ikrafttrædelsen af traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme, kan det være gavnligt at præcisere, om den støtte, der tildeles en medlemsstat uden for euroområdet i henhold til forordning (EF) nr. 407/2010, skal reguleres af den foreslåede forordning, efter at EFSM er ophørt.

2.    Specifikke bemærkninger

2.1.

ECB bemærker indførelsen af kreditlinjer, der gør det muligt at yde støtte til medlemsstater uden for euroområdet, hvis økonomiske og finansielle situation er fundamentalt sund (5). ECB er af den opfattelse, at tildelingen af kreditlinjer er forenelig med traktatens artikel 143, hvorefter Unionen kan gribe ind, ikke kun hvis en medlemsstat uden for euroområdet er i vanskeligheder, men også hvis den »alvorligt trues af vanskeligheder« med hensyn til sin betalingsbalance, og hvor sådanne potentielle vanskeligheder kan bringe det indre markeds funktion i fare. Samtidig mener ECB, at det er meget vigtigt at fortolke kriterierne snævert i forbindelse med vurderingen af adgangen til kreditlinjerne og at sikre en streng overholdelse af disse over tid. Det er særdeles vigtigt at forebygge moral hazard-adfærd hos modtagerne af disse kreditlinjer. Som det også er tilfældet vedrørende medlemsstater i euroområdet, kræver dette en særlig indsats fra alle relevante parter.

2.2.

Hvad angår ECB's og Eurosystemets rolle, indeholder forordningsforslaget tilsvarende bestemmelser vedrørende administrationen af den finansielle støtte, nemlig at den relevante medlemsstat opretter og anvender konti i sin nationale centralbank, og at den nationale centralbank gør det tilsvarende i ECB. I denne henseende forstår ECB, at den i henhold til forordningsforslaget skal fungere som fiskal agent i overensstemmelse med artikel 21.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, og at det ikke forventes, at Det Europæiske System af Centralbanker skal yde finansiering, jf. forbuddet mod monetær finansiering i traktatens artikel 123. ECB gentager derfor, at de konti i de nationale centralbanker og i ECB, der skal anvendes til administration af den finansielle støtte, ikke vil kunne give mulighed for at foretage overtræk (6).

2.3.

Ud over administrationen af lån og kreditlinjer vil ECB ifølge forordningsforslaget deltage i større omfang i de tilfælde, hvor der ydes finansiel støtte fra Unionen til en medlemsstat uden for euroområdet, end hvad der aktuelt er tilfældet i henhold til forordning (EU) nr. 332/2002. På trods af at ECB's rolle med sidstnævnte er begrænset til administrationen af lånet, har ECB deltaget som observatør i missionerne til medlemsstater uden for euroområdet, der modtager finansiel støtte i henhold til forordning (EF) nr. 332/2002. Der tages højde herfor i forordningsforslaget, og det foreslås bl.a., at ECB kan samarbejde med Kommissionen, for så vidt angår vurderinger af holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld og de faktiske eller potentielle finansieringsbehov, udarbejdelsen af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, overvågningen af hvordan disse skrider frem ved hjælp af regelmæssige kontrolbesøg, og skærpet overvågning, hvis en kreditlinje med skærpede betingelser tildeles, eller der trækkes på en forebyggende betinget kreditlinje. I de fleste tilfælde søges Den Internationale Valutafond (IMF) også inddraget. I forordning (EF) nr. 332/2002 var Kommissionen alene tildelt disse opgaver i forbindelse med den mellemfristede betalingsbalancestøtte. I henhold til forordningsforslaget synes ECB's og IMF's roller i vidt omfang at afspejle det system, der er oprettet for medlemsstater i euroområdet under EFSM, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Da ECB ikke er den pengepolitiske myndighed for medlemsstaterne uden for euroområdet, ønsker ECB at skelne mellem sin inddragelse, hvad angår medlemsstater i og uden for euroområdet, og bemærker, at dens rolle i det foreslåede samarbejde med Kommissionen skal organiseres inden for ECB's mandat og under hensyn til dens uafhængighed.

2.4.

ECB bemærker, at den i forbindelse med vurderingen af opfyldelsen af konvergenskriterierne i traktatens artikel 140 og nærmere angivet i en protokol til traktaten fortsat vil tage højde for de følgevirkninger, som støtten til den internationale betalingsbalance og likviditetsstøtten kan have for vurderingen af valutakursstabiliteten, navnlig for de valutaer, der deltager i valutakursmekanismen, ERM II. Dette vil fortsat gælde fremover og vil derfor også finde anvendelse i forbindelse med enhver støtte, der tildeles i henhold til forordningsforslaget.

2.5.

ECB skal bemærke, at forordningsforslagets vedtagelse ikke må have følgevirkninger for ERM II's funktion i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, som fortsat vil blive reguleret af de eksisterende retlige rammer (7).

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. januar 2013.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  KOM(2012) 336 final.

(2)  Forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

(4)  Jf. Det Europæiske Råds konklusioner af 16-17. december 2010 http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/118578.pdf

(5)  Artikel 4 i forordningsforslaget.

(6)  Jf. punkt 1, andet led, i ECB's udtalelse CON/2009/37 af 20. april 2009 om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EUT C 106 af 8.5.2009, s. 1).

(7)  Aftale af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21).


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Artikel 3, stk. 2, 3, 7 og 8 og artikel 5, stk. 2

»Artikel 3

2.   Kommissionen vurderer sammen med ECB og, hvor det er muligt, med IMF holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld og de faktiske eller potentielle finansieringsbehov og videresender sin vurdering til EFC.

3.   Den pågældende medlemsstat udarbejder i forståelse med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB og, hvor det er muligt, med IMF, et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram med politiske krav med det formål at genskabe en holdbar betalingsbalancesituation og genoprette sin kapacitet til at finansiere sig selv fuldt ud på de finansielle markeder. I udkastet til makroøkonomisk tilpasningsprogram tages der behørigt hensyn til de henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til traktatens artikel 121, 126 og 148, og til de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme henstillingerne, samtidig med at det tilstræbes at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere.

[…]

7.   Kommissionen overvåger sammen med ECB og, hvis det er relevant, IMF, hvordan gennemførelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram skrider frem, ved hjælp af regelmæssige kontrolbesøg. Den underretter EFC kvartalsvis. Den pågældende medlemsstat skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen og ECB. Den forsyner navnlig Kommissionen og ECB med alle de oplysninger, som disse finder nødvendige for overvågningen af programmet. Den berørte medlemsstat pålægges også de forpligtelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 2.

8.   Kommissionen, der arbejder sammen med ECB og, hvor det er muligt, med IMF, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer af det makroøkonomiske tilpasningsprogram der kan være behov for. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, skal godkende enhver ændring af dette program.

Artikel 5

2.   Kommissionen vurderer sammen med ECB og, hvor det er muligt, med IMF holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld og de faktiske eller potentielle finansieringsbehov og videresender sin vurdering til EFC.«

»Artikel 3

2.   Kommissionen vurderer sammen med ECB og, hvor det er muligt hensigtsmæssigt, med IMF holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld og de faktiske eller potentielle finansieringsbehov og videresender sin vurdering til EFC.

3.   Den pågældende medlemsstat udarbejder i forståelse med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB tager højde for ECB's synspunkter, såfremt ECB beslutter at yde rådgivning i denne henseende og, hvor det er muligt hensigtsmæssigt, i samarbejde med IMF, et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram med politiske krav med det formål at genskabe en holdbar betalingsbalancesituation og genoprette sin kapacitet til at finansiere sig selv fuldt ud på de finansielle markeder. I udkastet til makroøkonomisk tilpasningsprogram tages der behørigt hensyn til de henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til traktatens artikel 121, 126 og 148, og til de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme henstillingerne, samtidig med at det tilstræbes at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere. Hvor den pågældende medlemsstat er en medlemsstat, hvis valuta deltager i ERM II, bør forpligtelserne i henhold til ERM II tages i betragtning.

[…]

7.   Kommissionen overvåger sammen med ECB og, hvis det er relevant hensigtsmæssigt, IMF, hvordan gennemførelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram skrider frem, ved hjælp af regelmæssige kontrolbesøg. Den underretter EFC kvartalsvis. Den pågældende medlemsstat skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen og ECB. Den forsyner navnlig Kommissionen og ECB med alle de oplysninger, som disse finder nødvendige for overvågningen af programmet. Den berørte medlemsstat pålægges også de forpligtelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 2.

8.   Kommissionen, der arbejder sammen med ECB tager højde for ECB's synspunkter, såfremt ECB beslutter at yde rådgivning i denne henseende og, hvor det er muligt,hensigtsmæssigt i samarbejde med IMF, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer af det makroøkonomiske tilpasningsprogram der kan være behov for. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, skal godkende enhver ændring af dette program.

Artikel 5

2.   Kommissionen vurderer sammen med ECB og, hvor det er muligt hensigtsmæssigt, med IMF holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld og de faktiske eller potentielle finansieringsbehov og videresender sin vurdering til EFC.«

Begrundelse

For at undgå enhver tvivl om IMF's rolle er det nødvendigt at anvende en konsekvent terminologi i hele forordningsforslaget. Endvidere bør forordningsforslaget være i overensstemmelse med andre lignende retlige instrumenter, i medfør af hvilke der ydes finansiel støtte fra Unionen samt anden finansiel støtte, f.eks. forordning (EU) nr. 407/2010, EFSF-rammeaftalen og ESM-traktaten.

Forslagene om at slette »der arbejder sammen med ECB« i artikel 3, stk. 3 og 8, og at indsætte »tager højde for ECB's synspunkter, såfremt ECB beslutter at yde rådgivning i denne henseende« i begge stykker skal afspejle, at ECB bør inddrages mindre i udarbejdelsen af tilpasningsprogrammerne. I resten af teksten, som Rådet har foreslået, er ECB tildelt en rolle, der er af mere overvågende art, hvorimod ECB i artikel 3, stk. 3 og 8, tildeles en rolle som en institution, der udarbejder et økonomisk tilpasningsprogram. ECB finder det uhensigtsmæssigt at skulle påtage sig denne rolle i forhold til en medlemsstat uden for euroområdet, idet den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat har ansvaret for medlemsstatens pengepolitik. ECB bør derfor ikke gribe ind i den pågældende nationale centralbanks uafhængige beslutningstagning ved at bidrage til et økonomisk tilpasningsprogram.

Ændringsforslag 2

Artikel 3, stk. 11 og 12

»11.   Hvis den pågældende medlemsstat befinder sig i en situation med utilstrækkelig administrative kapacitet eller væsentlige problemer i gennemførelsen af sit program, søger den teknisk bistand fra Kommissionen, som til dette formål kan nedsætte ekspertgrupper med medlemsstaterne og andre europæiske og/eller relevante internationale institutioner. Teknisk bistand kan omfatte etablering af en repræsentant med bopæl i landet og støttepersonale for at rådgive myndighederne om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet.

12.   Det relevante udvalg i Europa-Parlamentet kan indbyde den berørte medlemsstat til at deltage i en udveksling af synspunkter om, hvordan gennemførelsen af tilpasningsprogrammet skrider frem.«

»11.   Hvis den pågældende medlemsstat befinder sig i en situation med utilstrækkelig administrative kapacitet eller væsentlige problemer i gennemførelsen af sit makroøkonomiske tilpasningsprogram, søger den teknisk bistand fra Kommissionen, som til dette formål kan nedsætte ekspertgrupper med medlemsstaterne og andre europæiske og/eller relevante internationale institutioner. Teknisk bistand kan omfatte etablering af en repræsentant med bopæl i landet og støttepersonale for at rådgive myndighederne om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet.

12.   Det relevante udvalg i Europa-Parlamentet kan indbyde den berørte medlemsstat til at deltage i en udveksling af synspunkter om, hvordan gennemførelsen af det makroøkonomiske tilpasningsprogrammet skrider frem.«

Begrundelse

For at undgå tvivl med hensyn til arten af det pågældende program og af hensyn til konsistens foreslås det, at der henvises til det »makroøkonomiske tilpasningsprogram« i hele forordningsforslaget.

Ændringsforslag 3

Artikel 3, stk. 10

»10.   Senest seks måneder efter den i stk. 9 omhandlede afgørelse kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om at genoptage udbetalingerne, hvis den mener, at den pågældende medlemsstat overholder de aftalte betingelser for den finansielle støtte. Hvis en sådan afgørelse ikke vedtages inden for nævnte frist, foretages der ingen yderligere udbetalinger af Unionens finansielle støtte i henhold til denne forordning.«

»10.   Senest seks måneder efter den i stk. 9 omhandlede afgørelse kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om at genoptage udbetalingerne, hvis den mener, at den pågældende medlemsstat overholder de aftalte betingelser for den finansielle støtte. Hvis en sådan afgørelse ikke vedtages inden for nævnte frist, foretages der ingen yderligere udbetalinger af Unionens aftalte finansielle støtte i henhold til denne forordning.«

Begrundelse

Formålet med dette forslag er at præcisere, at bestemmelsen ikke er til hinder for adgangen til ny finansiel støtte, hvis dette f.eks. er nødvendigt som følge af en udvikling uden for den berørte medlemsstat.

Ændringsforslag 4

Artikel 4, stk. 1

»1.   Adgangen til en forebyggende betinget kreditlinje er forbeholdt de medlemsstater, hvis økonomiske og finansielle situation fortsat er fundamentalt sund.«

»1.   Adgangen til en forebyggende betinget kreditlinje er forbeholdt de medlemsstater, hvis økonomiske og finansielle situation fortsat er forbliver fundamentalt sund.«

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at præcisere, at kun medlemsstater, hvis situation forbliver fundamentalt sund og som ikke vil ændre sig inden for kort tid, har adgang til en forebyggende betinget kreditlinje. Den foreslåede ændring skal sikre, at fravigelsen fra den terminologi, der hidtil har været anvendt inden for EFSF/ESM's retlige rammer, ikke skal forstås som en materiel ændring.

Ændringsforslag 5

Artikel 5, stk. 5

»5.   Kommissionen og den pågældende medlemsstat indgår et aftalememorandum, der præciserer betingelserne for kreditlinjen.«

»5.   Kommissionen og den pågældende medlemsstat indgår et aftalememorandum, der præciserer betingelserne for kreditlinjen. Kommissionen meddeler aftalememorandummet til Europa-Parlamentet og Rådet

Begrundelse

Af hensyn til konsistens med artikel 3, stk. 6, foreslås det, at aftalememorandummet, der indeholder de betingelser, som er knyttet til kreditlinjen, meddeles til Europa-Parlamentet og til Rådet.

Ændringsforslag 6

Artikel 11, stk. 1

»1.   Hvis en medlemsstat påtænker at trække på midler fra sin kreditlinje, underretter den på forhånd og mindst 45 kalenderdage i forvejen Kommissionen herom. Der fastsættes nærmere bestemmelser herom i den i artikel 5, stk. 5, nævnte afgørelse.«

»1.   Hvis en medlemsstat påtænker at trække på midler fra sin kreditlinje, underretter den på forhånd og mindst 45 kalenderdage i forvejen Kommissionen og ECB herom. Der fastsættes nærmere bestemmelser herom i den i artikel 5, stk. 5, nævnte afgørelse.«

Begrundelse

Da ECB er blevet tildelt visse opgaver i forbindelse med administrationen af lånene, bør en medlemsstat, der påtænker at trække midler fra sin kreditlinje, underrette ECB herom samtidig med Kommissionen.

Ændringsforslag 7

Artikel 12, stk. 3

»3.   Når Rådet har truffet afgørelse om et lån, bemyndiges Kommissionen til at optage lån på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner på det mest hensigtsmæssige tidspunkt mellem planlagte udbetalinger for således at optimere finansieringsomkostningerne og bevare dens omdømme som Unionens udsteder på markederne. Tilvejebragte midler, der endnu ikke er udbetalt, gemmes til stadighed på særlige kasse- eller værdipapirkonti, som håndteres i henhold til reglerne for ikke-budgetmæssige transaktioner, og som ikke må anvendes til andre mål end at yde finansiel støtte til medlemsstater inden for rammerne af denne facilitet.«

»3.   Når Rådet har truffet afgørelse om et lån, eller når Kommissionen har modtaget en anmodning fra en medlemsstat om at trække på midler fra sin kreditlinje, bemyndiges Kommissionen til at optage lån på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner på det mest hensigtsmæssige tidspunkt mellem planlagte udbetalinger for således at optimere finansieringsomkostningerne og bevare dens omdømme som Unionens udsteder på markederne. Tilvejebragte midler, der endnu ikke er udbetalt, gemmes til stadighed på særlige kasse- eller værdipapirkonti, som håndteres i henhold til reglerne for ikke-budgetmæssige transaktioner, og som ikke må anvendes til andre mål end at yde finansiel støtte til medlemsstater inden for rammerne af denne facilitet.«

Begrundelse

Det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for artikel 12, stk. 3, for at gøre det muligt for Kommissionen at optage lån på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner på det mest hensigtsmæssige tidspunkt i forhold til alle typer af finansiel støtte, herunder hvis en medlemsstat beslutter at trække på midler fra sin kreditlinje.

Ændringsforslag 8

Artikel 14 Administration af lånene og kreditlinjerne

»2.   Den pågældende medlemsstat opretter en særlig konto i sin nationale centralbank til forvaltning af Unionens finansielle støtte. Den overfører ligeledes lånets hovedstol og forfaldne renter til en konto i ECB fjorten TARGET2-bankdage inden forfaldsdagen.«

»2.   Den pågældende medlemsstat opretter en særlig konto i sin nationale centralbank til forvaltning af Unionens finansielle støtte. Centralbanken i den pågældende medlemsstat opretter en særlig konto i ECB. Medlemsstaten Den overfører ved hjælp af den oprettede konto i sin centralbank ligeledes lånets hovedstol og forfaldne renter på lånet eller kreditlinjen til en den pågældende konto i ECB fjorten TARGET2-bankdage inden forfaldsdagen.«

Begrundelse

Det præciseres, at medlemsstaten ikke selv har en konto i ECB. Derimod opretter den pågældende medlemsstats centralbank en konto i ECB på vegne af medlemsstaten. Det foreslås også at præcisere, at administrationen ikke kun omfatter lån, men også kreditlinjer, da disse udgør andre finansieringsinstrumenter, hvilket nødvendiggør oprettelse af en konto i ECB.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at en ny ordlyd indsættes. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.


Top