EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012AB0018

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 7. marts 2012 om en styrkelse af den økonomiske styring i euroområdet (CON/2012/18)

OJ C 141, 17.5.2012, p. 7–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/7


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 7. marts 2012

om en styrkelse af den økonomiske styring i euroområdet

(CON/2012/18)

2012/C 141/03

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 21. december 2011 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (1) (herefter »forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner«) og om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet (2) (herefter »forslaget til forordning om skærpede overvågningsprocedurer«) (herefter kollektivt »forslagene til forordning«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forslagene til forordning berører Det Europæiske System af Centralbankers hovedmål om at bevare prisstabilitet, som fremgår af traktatens artikel 127, stk. 1, og artikel 282, stk. 2, samt af artikel 2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

Som anført i CON/2011/13 (3) har den nuværende krise tydeligt vist, at en ambitiøs reform af rammerne for den økonomiske styring er af grundlæggende og afgørende interesse for Den Europæiske Union, medlemsstaterne og navnlig euroområdet. Med styrkelsen af stabilitets- og vækstpagten, som er en integreret del af den lovpakke, som omfatter seks retsakter (4), og som trådte i kraft den 13. december 2011, er der blevet skabt mere robuste rammer i Unionen for koordinering og overvågning af den økonomiske politik og finanspolitikken. Da det har vidtrækkende konsekvenser at være medlem af en monetær union og kræver en meget tættere koordination og overvågning at sikre euroområdets stabilitet og holdbarhed som helhed, bekræftede eurolandene på deres topmøde den 26. oktober 2011 deres forpligtelse til at gennemføre yderligere foranstaltninger.

I overensstemmelse med den holdning, som ECB gav udtryk for i forbindelse med vedtagelsen af ovennævnte retsakter, hvor ECB var fortaler for, at euroområdet skulle tage et kvantespring, hilser ECB forslagene til forordning velkommen og anbefaler følgende ændringer: a) budgetdisciplinen i eurolandene bør yderligere skærpes, og b) overvågningen af de eurolande, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, uanset om de modtager finansiel bistand eller måtte have behov for en sådan bistand, bør yderligere styrkes.

Forslagene til forordning er efter ECB's opfattelse forenelige med og supplerer den nye traktat om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (herefter »TSCG«), som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 30. januar 2012.

Endelig er det en forudsætning for at gøre fremskridt i retning af ovennævnte kvantespring, at medlemsstaterne rettidigt og målrettet gennemfører deres forpligtelser i henhold til TSCG og forslagene til forordning, når de er vedtaget.

I.   Forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner

Dette forslag til forordning indeholder bestemmelser, der vil styrke Europa-Kommissionens overvågning af udkast til budgetplaner og fastsætter en skærpelse af overvågningsprocedurerne for at sikre, at uforholdsmæssigt store underskud korrigeres. ECB hilser forslaget til forordning velkommen, som, når det er vedtaget, vil supplere den styrkede stabilitets- og vækstpagt. Det er et yderligere skridt hen imod en styrkelse af den økonomiske styring i EU for så vidt angår eurolandene og bidrager til at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer tilfredsstillende. Forslaget til forordning vil navnlig: a) forpligte eurolandene til at indføre numeriske, finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen, hvorved deres mellemfristede budgetmålsætning gennemføres i deres nationale budgetprocedurer, og til at etablere et uafhængigt finansråd, der udarbejder uafhængige makroøkonomiske og/eller budgetmæssige prognoser for årlige mellemfristede budgetplaner og udkast til budgetlove, b) skærpe overvågningen og evalueringen af alle medlemsstaternes udkast til budgetplaner, herunder betyde, at der udarbejdes en fælles budgetkøreplan, der kræver udlevering af supplerende oplysninger, og at Kommission gives mulighed for at vedtage en udtalelse om udkastet til en budgetplan og at anmode om et revideret udkast til budgetplan, hvis der foreligger særligt alvorlige tilsidesættelser af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, c) bidrage til at sikre, at uforholdsmæssigt store underskud korrigeres rettidigt gennem en skærpet overvågning af de medlemsstater, som er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og henstillinger fra Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger i tilfælde af, at der er risiko for manglende overholdelse af Rådets henstillinger, og d) sikre en høj kvalitet af den offentlige sektors regnskaber gennem en samlet, uafhængig revision, der fungerer som et supplement til de nyligt indførte minimumskrav til de nationale statistiske myndigheders uafhængighed og muligheden for sanktioner i tilfælde af forfalskning af budgetstatistikker.

Samtidig er der plads til forbedringer, der kan give forslaget til forordning mere gennemslagskraft og gøre det mere effektivt. I den forbindelse skal ECB fremsætte en række bemærkninger.

1.

For yderligere at styrke forordningen — og for at sikre, at stabilitetsprogrammerne overholdes på et tidligt tidspunkt (5) — bør Kommissionen kræve, at eurolandene ikke kun fremsender et udkast til budgetplan (6), men også opdaterede mellemfristede budgetplaner. Disse planer skal også omfatte udviklingen i den offentlige gæld, implicitte offentlige forpligtelser og offentlige eventualforpligtelser samt andre oplysninger, som er relevante for en vurdering af den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt (7). Det vil gøre det muligt for Kommissionen at overvåge og vurdere udkastene til budgetplaner i det kommende år, under hensyn til hvilken indflydelse nye foranstaltninger vil have på det mellemfristede budget, samt de landespecifikke risici for den finanspolitiske holdbarhed.

2.

ECB foreslår, at Kommissionen afgiver en udtalelse, hvis udkastet til budgetplan vil medføre manglende overholdelse af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten og et større strukturelt underskud, end hvad der er forventet i en medlemsstats stabilitetsprogram, hvis den offentlige gældskvote ligger på over 60 pct. af bruttonationalproduktet og ikke nedbringes i et tilfredsstillende tempo som defineret i stabilitets- og vækstpagten, eller hvis Kommissionen konstaterer, at der er risici for den finanspolitiske holdbarhed. Kommissionen skal i den forbindelse tage hensyn til eventuelle udtalelser fra Rådet om stabilitetsprogrammet. ECB anbefaler også, at det præciseres (i artikel 6, stk. 1), at Kommissionen vurderer kvaliteten af den proces, der ligger til grund for indsamlingen af underliggende data, hvilket f.eks. vil kunne give anledning til, at der afgives en udtalelse om kvaliteten af budgetstatistikkerne eller manglen på uafhængighed i de makroøkonomiske og/eller budgetmæssige prognoser (8).

3.

Kommissionen bør i sin udtalelse anmode om et revideret udkast til budgetplan fra de eurolande, som ikke overholder de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Endvidere bør Kommissionen anmode om et revideret udkast til budgetplan fra de medlemsstater, hvis udkast til budgetplan ikke overholder den udvikling i underskuddet og/eller gælden, som er fastsat i medlemsstatens stabilitetsprogram under hensyntagen til en eventuel udtalelse fra Rådet herom, eller hvis den konstaterer, at der foreligger risici for den finanspolitiske holdbarhed (dvs. at Kommissionen ikke kun skal anmode om et revideret udkast til budgetplan i tilfælde af »særligt alvorlige tilsidesættelser« af de budgetpolitiske forpligtelser for det kommende år, som fastsat i stabilitets- og vækstpagten, men så snart der foreligger manglende overholdelse, eller hvis der konstateres andre risici for den finanspolitiske holdbarhed (9)).

4.

Ifølge forslaget til forordning skal Kommissionen anmode om et revideret udkast til budgetplan i tilfælde af »særligt alvorlige tilsidesættelser« af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. ECB foreslår at ændre denne formulering til »manglende overholdelse« for at sikre, at udkastene til budgetplan revideres rettidigt.

For at styrke den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten mener ECB også, at det er nødvendigt at følge tættere op på tilstrækkeligheden af de korrigerende tiltag — hvis der er tvivl om den rettidige korrigering af et uforholdsmæssigt stort underskud — ved at udøve et større gruppepres i Eurogruppen, Rådet og i sidste instans Det Europæiske Råd, samt ved i større omfang at gøre brug af (omdømmemæssige) sanktioner (10).

II.   Forslag til forordning om skærpede overvågningsprocedurer

Forslaget til forordning fastlægger en overvågningsmekanisme for de eurolande, der har eller er truet af spændinger på de finansielle markeder, og/eller som modtager finansiel bistand. Samlet set hilser ECB forslaget til forordning velkommen, da der hermed dannes et udtrykkeligt grundlag for at gennemføre en øget overvågning af medlemsstater, der har spændinger på de finansielle markeder, eller som modtager finansiel bistand. Inddragelsen af ECB og Den Europæiske Tilsynsmyndighed hilses også velkommen. ECB skal dog fremsætte en række bemærkninger.

1.

ECB glæder sig over, at Kommissionen kan beslutte at skærpe overvågningen af en medlemsstat, selv om den ikke modtager nogen form for finansiel støtte, hvis den oplever alvorlig finansiel uro (det ville være en fordel at anvende den samme terminologi i hele forslaget til forordning, som i den engelske version i øjeblikket anvender både »serious« (f.eks. i artikel 1) og »severe« (f.eks. i artikel 2) for »alvorlige« vanskeligheder). Det vil endvidere gøre det lettere at forstå forslaget til forordning, hvis der gives eksempler på, hvad der kan udgøre en alvorlig vanskelighed, frem for at give en udtømmende definition, hvilket ikke vil være tilrådeligt. En definition af denne art vil bevirke, at forslaget til forordning ikke vil kunne anvendes på situationer, der udløses af en senere markedsudvikling, som ikke kunne forudses på tidspunktet for dens vedtagelse (11).

2.

Da kilderne til vanskeligheder i de medlemsstater, som er underlagt skærpet overvågning, let kan omfatte eller udmønte sig i systemiske risici, kan Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) med fordel inddrages i tiltag på dette område. Det vil derfor være nyttigt at informere ESRB om resultaterne af den skærpede overvågning, hvor det er relevant.

3.

Et andet grundlæggende element i forslaget til forordning er, at Rådet kan henstille til en medlemsstat under skærpet overvågning, at den søger finansiel bistand og udarbejder et makroøkonomisk tilpasningsprogram, hvis det konkluderes, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed (12). Denne bestemmelse er vigtig, da den kraftigt opfordrer en medlemsstat til at søge finansiel bistand og at undgå unødvendige forsinkelser, hvis dette kan have skadelige følger for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. Denne bestemmelse kan skærpes ved at forpligte Rådet til at udstede en sådan henstilling (»Rådet skal«).

4.

Hvad angår differentieringen mellem forebyggende bistand med skærpet overvågning og finansiel bistand med væsentligt skærpet overvågning, er det vigtigt at understrege, at tilpasningskravene skal være ambitiøse, uanset hvilken form for bistand det drejer sig om. Det er vigtigt, at medlemsstaterne ikke tilskyndes til at undgå et mere ambitiøst tilpasningsprogram ved at ansøge om forebyggende bistand frem for direkte finansiel bistand.

5.

Det hilses navnlig velkommen, at forslaget til forordning forpligter medlemsstaterne til at underrette Rådet, Kommissionen og ECB om deres hensigt, før de søger finansiel bistand fra internationale långivere (13). ECB mener, at forpligtelsen, som pålægges eurolande, der ønsker at søge finansiel bistand, bør omfatte mere end blot videregivelse af informationer. Sådanne medlemsstater bør diskutere hvilke muligheder, der foreligger inden for de eksisterende finansielle instrumenter udstedt i Unionen eller euroområdet og faciliteterne hos internationale finansielle institutioner og långivere. Den foreslåede skærpede overvågningsprocedure kan styrkes yderligere på en række måder. De særlige forhold, der gør sig gældende for finansiel bistand, der ydes som forebyggende finansiel bistand, anerkendes (14), da medlemsstater, der modtager en sådan bistand, er undtaget fra den skærpede overvågning, så længe kreditlinjen ikke udnyttes, såfremt adgangen til den forebyggende bistand ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger. Kommissionens kontinuerlige overvågning af kriterierne for tildeling af støtte, som er fastsat i Unionens og de mellemstatslige instrumenter til finansiel bistand bør dog også omfatte medlemsstater, der har fået adgang til forebyggende finansiel bistand, også selv om denne bistand ikke er knyttet til vedtagelsen af nye politikforanstaltninger. Hvis en medlemsstat vurderer, at det er nødvendigt at anmode om forebyggende finansiel bistand, synes en skærpet overvågning under alle omstændigheder at være berettiget.

6.

ECB har bemærket, at forslaget til forordning ubetinget udelukker medlemsstater, der modtager forebyggende finansiel bistand og lån beregnet til rekapitalisering af finansielle institutioner fra vurderingen af den offentlige gælds holdbarhed og pligten til at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningsprogram (15). ECB henstiller, at muligheden for at vurdere den offentlige gælds holdbarhed holdes åben, også for medlemsstater, som er underlagt et forebyggende program. Dette er så meget desto vigtigere, hvis en medlemsstat modtager et lån til rekapitalisering af finansielle institutioner, som følge af det tætte forhold, der hersker mellem den finanspolitiske holdbarhed og ustabilitet i den finansielle sektor samt lånets indflydelse på medlemsstatens samlede gældsætning. Undtagelsen fra pligten til at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningsprogram bør ikke udelukke muligheden for at yde teknisk bistand og inddrage parlamenterne (16).

7.

Et af de vigtigste mål med den skærpede overvågning af eurolande, der har finansielle spændinger, er at undgå afsmittende effekter, og det er derfor vigtigt også at give Rådet beføjelse til at iværksætte og gennemføre skærpede overvågningsprocedurer ved at anmode Kommissionen om at iværksætte skærpet overvågning, kræve yderligere oplysninger om den situation, som de finansielle institutioner befinder sig i, foretage yderligere stresstests eller kræve, at der træffes yderligere foranstaltninger (17).

8.

Ifølge forslaget til forordning skal medlemsstater, der gennemfører et tilpasningsprogram, søge teknisk bistand fra Kommissionen, hvis de ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsprogrammet (18). Behovet for bistand af denne art kan også opstå som følge af den betydelige byrde, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram udgør for den pågældende medlemsstat, og det vil derfor være hensigtsmæssigt også at gøre det muligt for andre EU-institutioner og medlemsstater at yde en sådan bistand og bidrage med deres ekspertise.

9.

Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at oprette en permanent, resident rådgiver i den pågældende medlemsstat, som kan rådgive medlemsstatens myndigheder om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet og fungere som koordinator i forhold til Unionens institutioner og de medlemsstater, der er involveret i den tekniske bistand.

10.

ECB forstår, at hvis en medlemsstat kun ønsker at modtage finansiel bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM), frem for finansiel bistand fra tredjelande eller finansielle institutioner, vil det makroøkonomiske tilpasningsprogram i praksis afspejle de økonomiske politikker, som alle parterne har indgået aftale om i forbindelse med tildelingen af denne finansielle bistand. Af hensyn til den retlige klarhed anbefaler ECB, at dette udtrykkeligt præciseres i artikel 6 i forslaget til forordning.

III.   Forholdet til TSCG

Vedtagelsen af TSCG medfører, at forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner bør ændres på en række punkter. ECB foreslår bl.a., at denne forordning i det omfang, det er muligt, skal omfatte: a) bestemmelser om numeriske budgetregler, herunder en tidsplan for en hurtig konvergens til målsætningen på mellemlangt sigt, herunder i hvilket omfang midlertidige afvigelser som følge af exceptionelle omstændigheder tillades, b) de vigtigste elementer i den automatiske korrektionsmekanisme, c) et krav om, at medlemsstater, der underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal udarbejde budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogrammer, og d) forudgående orientering ved planer om den offentlige sektors udstedelse af gældsbeviser.

Indføres disse ændringer ikke i forslaget til forordning, opfordrer ECB kraftigt til, at der fremsættes yderligere lovforslag. ECB bemærker navnlig, at Kommissionens hensigt om at fremsætte lovforslag om punkterne c) og d) ovenfor, sammen med forslag om samordning af medlemsstaternes planer om større reformer af den økonomiske politik, fremgår af ottende betragtning til TSCG. ECB støtter kraftigt denne kurs.

Hvad angår indførelsen af en ny vifte af mellemfristede målsætninger, således som det fremgår af niende betragtning til TSCG, bemærker ECB, at Kommissionen kan fremsætte et lovforslag om indførelse heraf, hvis ikke denne vifte indføjes i forslaget til forordning. ECB vil hilse et sådant forslag velkommen.

Hvad angår den automatiske korrektionsmekanisme, vil Kommissionen, ud over at nævne de vigtigste elementer i mekanismen, som ECB foreslår, fastlægge alle andre elementer, som måtte være nødvendige i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra e) og artikel 3, stk. 2, i TSCG.

Hvis der som følge af vedtagelsen af TSCG sker yderligere ændringer i forslagene til forordning, eller der fremsættes yderligere lovforslag gennem Unionens retlige rammer og bestemmelser, der pålægger Rådet yderligere opgaver, bør der anvendes en afstemningsmetode med omvendt kvalificeret flertal, hvor det er hensigtsmæssigt. En afgørelse om, at der foreligger manglende opfyldelse af de politiske krav i henhold til artikel 6, stk. 5, i forslaget til forordning om skærpede overvågningsprocedurer, udgør et konkret tilfælde, hvor det anbefales at anvende afstemningsmetoden med omvendt kvalificeret flertal.

Hvor bestemmelserne i TSCG ikke er tilstrækkeligt detaljerede, f.eks. bestemmelsen om bedre samordning af medlemsstaternes planer om udstedelse af gældsbeviser, bør forslaget til forordning under alle omstændigheder, også i lyset af de seneste erfaringer fra gældskrisen i euroområdet, indeholde mere specifikke bestemmelser. Disse kan bygge på den allerede fastlagte samordning mellem de nationale gældsforvaltningsmyndigheder inden for rammerne af Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs underudvalg om EU's statsgældsmarkeder, og bør klart gå ud over den nuværende løbende samordning og informationsudveksling.

Endelig, for så vidt angår tidsfristerne, som er fastsat i TSCG og forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner, vil en hurtig ratificering af TSCG og de dermed forbundne ændringer af forfatninger eller lignende retsakter sikre, at tidsfristen for opfyldelse af de finanspolitiske regler, som er fastsat i forslaget til forordning, f.eks. seks måneder efter forordningens ikrafttrædelse, kan overholdes effektivt (19).

Ændringsforslag

Hvor ECB anbefaler, at Kommissionens forslag til forordning ændres, fremgår de specifikke ændringsforslag af bilaget ledsaget af en forklarende note.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. marts 2012.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  KOM(2011) 821 endelig.

(2)  KOM(2011) 819 endelig.

(3)  Udtalelse CON/2011/13 af 16. februar 2011 om en reform af den økonomiske styring i Den Europæiske Union.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25), Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33), og Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).

(5)  Jf. artikel 2, som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(6)  Jf. artikel 5, stk. 1.

(7)  Jf. artikel 5, stk. 3, og ændringsforslag 3 i bilaget til denne udtalelse.

(8)  Jf. ændringsforslag 5 i bilaget til denne udtalelse.

(9)  Jf. ændringsforslag 4 i bilaget til denne udtalelse.

(10)  Jf. ændringsforslag 6 og 9 i bilaget til denne udtalelse.

(11)  Jf. ændringsforslag 4 i bilaget til denne udtalelse.

(12)  Jf. ændringsforslag 8 i bilaget til denne udtalelse.

(13)  Jf. artikel 4.

(14)  Jf. artikel 2, stk. 3.

(15)  Jf. artikel 13 i forslaget til forordning.

(16)  Jf. artikel 6, stk. 6, til artikel 6, stk. 8, i forslaget til forordning og ændringsforslag 10 i bilaget til denne udtalelse.

(17)  Jf. ændringsforlag 7 i bilaget til denne udtalelse.

(18)  Jf. artikel 6, stk. 6.

(19)  Jf. artikel 12, stk. 3, i forslaget til forordning.


BILAG

Ændringsforslag vedrørende forslaget til forordning om overvågning af udkast til budgetplaner

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Artikel 2, stk. 1, nr 1, 6(ny) og 7 (ny)

»1)   »uafhængigt finansråd«: et organ med funktionel autonomi i forhold til medlemsstatens finanspolitiske myndigheder, og som har til opgave at overvåge gennemførelsen af nationale finanspolitiske regler«

»1)   »uafhængigt finansråd«: et organ med funktionel autonomi i forhold til medlemsstatens finanspolitiske myndigheder, og som har til opgave at overvåge og vurdere gennemførelsen af nationale finanspolitiske regler, og som er betroet tekniske opgaver vedrørende udarbejdelsen af finanspolitikker [specificeres nærmere af Kommissionen];

6)   »årlig strukturel offentlig saldo«:

den årlige konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger

7)   »exceptionelle omstændigheder«:

en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet [eller Unionen] som helhed.«

Begrundelse

Det uafhængige finansråds opgaver skal defineres klart af Kommissionen. Definitionerne skal afspejle definitionerne i TSCG (artikel 3, stk. 3). ECB foreslår, at denne terminologi anvendes i artikel 4.

Ændringsforslag 2

Artikel 4, stk. 1, nr. 1a)(ny), 1b)(ny) og 1c)(ny)

»1.   Medlemsstaterne indfører numeriske finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen, der i deres nationale budgetprocedurer indarbejder deres mellemfristede budgetmålsætning som defineret i artikel 2a i forordning (EF) nr. 1466/97. Disse regler dækker den offentlige sektor som helhed og er af bindende, fortrinsvis forfatningsmæssig, karakter.«

»1.   Medlemsstaterne indfører numeriske finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen, der i deres nationale budgetprocedurer indarbejder deres mellemfristede budgetmålsætning som defineret i artikel 2a i forordning (EF) nr. 1466/97. Disse regler dækker den offentlige sektor som helhed og er af bindende, fortrinsvis forfatningsmæssig, karakter. Medlemsstaterne kan kun under exceptionelle omstændigheder afvige midlertidigt fra deres mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningssti i retning af denne målsætning, såfremt det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare på mellemlangt sigt.

1a.   Medlemsstaterne sikrer, at den årlige strukturelle offentlige saldo er i balance eller viser et overskud. I den forbindelse og som en særlig aftale blandt medlemsstaterne, der går ud over forordning (EF) nr. 1466/97, må den årlige strukturelle offentlige saldo ikke overskride en landespecifik værdi, der er begrænset til et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP. Hvis den offentlige gæld ligger væsentligt under grænseværdien på 60 pct. af BNP, og risicienefor den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt er lave, kan den landespecifikke referenceværdi for den årlige strukturelle offentlige saldo udgøre et strukturelt underskud på op til højst 1 pct. af nominelt BNP.

1b.   Medlemsstaterne indfører en korrektionsmekanisme, som iværksættes automatisk med det formål at korrigere betydelige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningssti i retning heraf, herunder deres kumulerede virkning på dynamikken i den offentlige gæld. [Arten, omfang og tidsfrister for korrektionsmekanismen, herunder i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, fremgår af bilaget til denne forordning.]

1c.   Medlemsstaterne sikrer hurtig konvergens hen imod deres mellemfristede målsætning på grundlag af ambitiøse og bindende tidsfrister, som foreslås af Kommissionen, og som tager hensyn til landespecifikke risici for den finanspolitiske holdbarhed. Den foreslåede tidsplan offentliggøres.«

Begrundelse

Forslaget til forordning bør omfatte de grundlæggende principper for TSCG (i dette tilfælde artikel 3).

Ændringsforslag 3

Artikel 5, stk. 3, litra g) (ny) og artikel 3a (ny)

 

»g)

detaljerede oplysninger om udviklingen i den offentlige gæld samt andre oplysninger, der er relevante for vurderingen af de landespecifikke risici for den finanspolitiske holdbarhed, navnlig en oversigt over implicitte forpligtelser og eventualforpligtelser, som kan have stor indflydelse på de offentlige budgetter, som defineret i artikel 14, stk. 3, i Rådets direktiv 2011/85/EU.

3a.   Medlemsstaterne indberetter på forhånd og i god tid deres planer om udstedelse af offentlige gældsbeviser til Kommissionen og Eurogruppen med henblik på at sikre bedre koordinering og overvågning af disse«.

Begrundelse

Kravene om overvågning bør omfatte en henvisning til den offentlige gæld samt de offentlige implicitte forpligtelser og eventualforpligtelser for at imødegå risici for den finanspolitiske holdbarhed på langt sigt. Endvidere bør forslaget til forordning også henvise til medlemsstaternes pligt til på forhånd at orientere om deres planer om at udstede offentlige gældsbeviser i henhold til artikel 6 og ottende betragtning til TSCG.

Ændringsforslag 4

Artikel 5, stk. 5, første afsnit

»5.   Når Kommissionen afslører særligt alvorlige tilsidesættelser af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, anmoder den senest to uger efter modtagelsen af udkastet til budgetplan den berørte medlemsstat om et revideret udkast til budgetplan. Denne anmodning offentliggøres.«

»5.   Når Kommissionen afslører tilsidesættelser af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, anmoder den senest to uger efter modtagelsen af udkastet til budgetplan den berørte medlemsstat om et revideret udkast til budgetplan. Denne anmodning offentliggøres. Endvidere anmoder Kommissionen om et revideret udkast til budgetplan fraen medlemsstat i tilfælde af, at dens udkast til budget ikke overholder den underskuds- og/eller gældssti, der er fastlagt i stabilitetsprogrammet for den pågældende medlemsstat, under hensyn til en eventuel udtalelse fra Rådet om stabilitetsprogrammet, eller hvis den identificerer risici for den finanspolitiske holdbarhed.«

Begrundelse

Forslaget til forordning bør sikre, at udkastene til budgetplan opfylder de budgetpolitiske forpligtelser for det kommende år fuldt ud, således som disse er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten, samt stabilitetsprogrammets mål, under hensyn til en eventuel udtalelse fra Rådet herom. Ligeledes bør Kommissionen anmode om en revideret budgetplan, hvis den identificerer risici for den finanspolitiske holdbarhed.

Ændringsforslag 5

Artikel 6, stk. 1

»1.   Senest den 30. november vedtager Kommissionen om nødvendigt en udtalelse om udkastet til budgetplan.«

»1.   Kommissionen vurderer udkastene til budgetplan under hensyn til de mellemfristede budgetmæssige konsekvenser af nye foranstaltninger og vurderer konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed. Den vurderer også kvaliteten af processen til indsamling af de underliggende data. Senest den 30. november vedtager Kommissionen om nødvendigt en udtalelse om udkastet til budgetplan. Der vedtages altid en udtalelse i følgende situationer: a) hvis udkastet til budgetplan vil medføre manglende overholdelse af de budgetpolitiske forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, b) hvis udkastet til budgetplan vil medføre et strukturelt underskud, der er højere end forventet i stabilitetsprogrammet for den pågældende medlemsstat, c) hvis den offentlige gældskvote overstiger 60 % af BNP og ikke nedbringes i et tilstrækkeligt tempo som defineret i stabilitets- og vækstpagten, eller d) hvis Kommissionen identificerer risici for den finanspolitiske holdbarhed.«

Begrundelse

For at sikre effektiviteten af forslaget til forordning er det vigtigt nærmere at angive de omstændigheder under hvilke, Kommissionen skal vedtage en udtalelse.

Ændringsforslag 6

Artikel 6, stk. 4

»4.   Eurogruppen drøfter Kommissionens udtalelser om de nationale budgetplaner og om budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed på basis af Kommissionens samlede vurdering i henhold til stk. 3. Vurderingen offentliggøres.«

»4.   Eurogruppen, og i tilfælde af en medlemsstats gentagne manglende overholdelse Det Europæiske Råd, drøfter Kommissionens udtalelser om de nationale budgetplaner. Eurogruppen, og i tilfælde af en medlemsstats gentagne manglende overholdelse Det Europæiske Råd, drøfter også budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed på basis af Kommissionens samlede vurdering i henhold til stk. 3. Vurderingen offentliggøres.«

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at skabe gruppepres i tilfælde af en medlemsstats gentagne manglende overholdelse.

Ændringsforslag 7

Artikel 7, stk. 1, nr. 1a) (ny) og 2

»1.   Når Rådet i henhold til EUF-traktatens artikel 126, stk. 6, fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, bringes stk. 2-5 i denne artikel i anvendelse over for denne medlemsstat indtil ophævelsen af den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er indledt over for medlemsstaten.

2.   En medlemsstat, der er genstand for skærpet overvågning, foretager øjeblikkeligt en samlet vurdering af den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers budgetgennemførelse i løbet af året. …«

»1.   Når Rådet i henhold til EUF-traktatens artikel 126, stk. 6, fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, bringes stk. 1a-6 i denne artikel i anvendelse over for denne medlemsstat indtil ophævelsen af den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er indledt over for medlemsstaten.

1a.   En medlemsstat, som er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal indføre et budgetmæssigt og økonomisk partnerskabsprogram med en detaljeret beskrivelse af de strukturreformer, der skal indføres og gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud.

2.   En medlemsstat, der er genstand for skærpet overvågning, foretager øjeblikkeligt en samlet vurdering af den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers budgetgennemførelse i løbet af året …« [Ændringsforslaget vedrørende stk. 2 har ingen relevans for den danske version].

Begrundelse

Forslaget til forordning bør omfatte de grundlæggende principper for TSCG (i dette tilfælde artikel 5).

Ændringsforslag 8

Artikel 7, stk. 3, første afsnit

»3.   For den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers vedkommende aflægger medlemsstaterne regelmæssigt rapport til Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller til et underudvalg nedsat med henblik herpå om budgetgennemførelsen i løbet af året, om budgeteffekten af diskretionære foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden, om målene for de offentlige udgifter og indtægter og med oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, og om arten af de foranstaltninger, der påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Rapporten offentliggøres.«

»3.   For den samlede offentlige sektors og dennes delsektorers vedkommende aflægger medlemsstaterne regelmæssigt rapport til Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller til et underudvalg nedsat med henblik herpå om budgetgennemførelsen i løbet af året, om budgeteffekten af diskretionære foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden, om målene for de offentlige udgifter og indtægter og med oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, og om arten af de foranstaltninger, der påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Medlemsstaterne aflægger også rapport om gennemførelsen af det budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogram og de strukturreformer, der skal indføres og gennemføres for at sikre en effektiv og holdbar korrektion af deres uforholdsmæssigt store underskud. Rapporten offentliggøres.«

Begrundelse

I overensstemmelse med ændringsforslag 7.

Ændringsforslag 9

Artikel 8, stk. 3a (ny)

 

»3a.   Eurogruppen og Rådet drøfter tilstrækkeligheden af de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet, og Rådet foreslår om nødvendigt yderligere foranstaltninger for at sikre, at tidsfristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud eller entilpasning af det budgetmæssige og økonomiske partnerskabsprogram overholdes. Gennemfører medlemsstaten ikke disse yderligere foranstaltninger, drøfter Det Europæiske Råd situationen og foreslår yderligere tiltag, som den måtte skønne er nødvendige.«

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at skabe gruppepres i Eurogruppen og Rådet og i tilfælde af gentagen manglende overholdelse skabe mulighed for, at Det Europæiske Råd kan foreslå yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal træffe.


Ændringsforslag vedrørende forslag til forordning om skærpede overvågningsprocedurer

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (2)

Ændringsforslag 1

Betragtning 1

»1.

Den globale krise af et hidtil uset omfang, der har ramt verden de seneste tre år, har været til alvorlig skade for den økonomiske vækst og finansielle stabilitet og medført en kraftig forværring af medlemsstaternes offentlige underskud og gæld, hvilket har fået mange af dem til at søge finansiel bistand uden for Unionen.«

»1.

Den globale krise af et hidtil uset omfang, der har ramt verden de seneste tre år, har været til alvorlig skade for den økonomiske vækst og finansielle stabilitet og medført en kraftig forværring af medlemsstaternes offentlige underskud og gæld, hvilket har fået mange af dem til at søge finansiel bistand både inden for og uden for Unionen.«

Begrundelse

Der blev også ydet finansiel bistand af Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), som er et unionsinstrument.

Ændringsforslag 2

Betragtning 4

»4.

En medlemsstat, der har euroen som valuta, bør underkastes en skærpet overvågning, når den oplever eller risikerer at opleve alvorlig finansiel uro, for hurtigt at vende tilbage til en normal situation og beskytte de øvrige medlemsstater i euroområdet mod risikoen for negative afsmittende virkninger. Denne skærpede overvågning bør omfatte øget adgang til de oplysninger, der er nødvendige for en nærmere overvågning af den økonomiske, budgetmæssige og finansielle situation, og regelmæssige indberetninger til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå. Samme overvågningsregler bør gælde for medlemsstater, der anmoder om forebyggende bistand fra Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), Den Internationale Valutafond (IMF) eller andre internationale finansielle institutioner.«

»4.

En medlemsstat, der har euroen som valuta, bør underkastes en skærpet overvågning, når den oplever eller risikerer at opleve alvorlig finansiel uro, for hurtigt at vende tilbage til en normal situation og beskytte de øvrige medlemsstater i euroområdet mod risikoen for negative afsmittende virkninger. Denne skærpede overvågning bør omfatte øget adgang til de oplysninger, der er nødvendige for en nærmere overvågning af den økonomiske, budgetmæssige og finansielle situation, og regelmæssige indberetninger til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå. Samme overvågningsregler bør gælde for medlemsstater, der anmoder om forebyggende bistand fra Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), Den Internationale Valutafond (IMF) eller andre internationale finansielle institutioner.«

Begrundelse

I henhold til artikel 1 omfatter forslaget til forordning også EFSM.

Ændringsforslag 3

Artikel 1

»1.   Denne forordning indeholder bestemmelser til styrkelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet og/eller modtager eller kan modtage finansiel bistand fra en ellerflere andre stater, Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) eller andre finansielle institutioner såsom Den Internationale Valutafond (IMF).«

»1.   Denne forordning indeholder bestemmelser til styrkelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet og/eller har anmodet om eller modtager finansielbistand fra en eller flere andre stater, Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme (EFSM), Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) eller andre finansielle institutioner såsom Den Internationale Valutafond (IMF).« [I den danske version af forslaget til forordning er »the European Financial Stability Mechanism (EFSM)« ikke medtaget.]

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden er det en fordel at anvende den samme terminologi igennem hele forslaget til forordning.

Ændringsforslag 4

Artikel 2, stk. 1

»1.   Kommissionen kan beslutte at skærpe overvågningen af en medlemsstat, som har alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin finansielle stabilitet. Den pågældende medlemsstat gives mulighed for at tilkendegive sine synspunkter på forhånd. Kommissionen beslutter hver sjette måned, om den skærpede overvågning skal fortsætte eller ej.«

»1.   Kommissionen skal beslutte at skærpe overvågningen af en medlemsstat, som har alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin finansielle stabilitet, . Den pågældende medlemsstat gives mulighed for at tilkendegive sine synspunkter på forhånd i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) eller et undervalg, som EFC har nedsat til dette formål. Kommissionen beslutter hver sjette måned, om den skærpede overvågning skal fortsætte eller ej og rapporterer sine resultater til EFC eller til et underudvalg, som EFC har nedsat til dette formål. Rådet kan anmode Kommissionen om at iværksætte, fortsætte eller afslutte sin skærpede overvågning.« [Ændringen fra »severe« til »serious« er uden relevans for den danske version].

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden er det en fordel at anvende den samme terminologi igennem hele forslaget til forordning. En trussel om alvorlige vanskeligheder er tilstrækkelig nok til, at der bør iværksættes en skærpet overvågning for på et tidligt tidspunkt at sikre, at situationen ikke forværres.

I lyset af de eventuelle afsmittende effekter og risici for stabiliteten i euroområdet bør Kommissionens skønsbeføjelser begrænses i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt overvågningen af en medlemsstat skal skærpes. Det opnås ved at anvende ordlyden »skal«. Endvidere bør EFC eller et underudvalg nedsat heraf holdes informeret om beslutningen om at skærpe overvågningen af en medlemsstat, og hvordan udviklingen for en medlemsstat under skærpet overvågning skrider frem. Det vil gøre det muligt for EFC at udarbejde et informeret beslutningsgrundlag til Rådet med hensyn til, hvilke skridt der skal træffes i proceduren. Uden at berøre Kommissionens kompetence bør Rådet bemyndiges til at kunne anmode Kommissionen om at iværksætte eller fortsætte en skærpet overvågning.

Ændringsforslag 5

Artikel 2, stk. 2

»2.   Kommissionen beslutter at skærpe overvågningen af en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, ESM eller andre finansielle institutioner såsom IMF. Kommissionen opstiller en liste over de pågældende instrumenter for forebyggende finansiel bistand og holder den ajourført for at tage hensyn til eventuelle ændringer i den politik for finansiel bistand, der føres af EFSF, ESM eller andre relevante internationale finansielle institutioner.«

»2.   Kommissionen beslutter at skærpe overvågningen af en medlemsstat, der anmoder om adgang til eller modtager forebyggende finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, EFSM, ESM eller andre finansielle institutioner såsom IMF. Kommissionen opstiller en liste over de pågældende instrumenter for forebyggende finansiel bistand og holder den ajourført for at tage hensyn til eventuelle ændringer i den politik for finansiel bistand, der føres af EFSF, ESM eller andre relevante internationale finansielle institutioner.«

Begrundelse

Det præciseres nok en gang, at den skærpede overvågning bør iværksættes på et tidligt tidspunkt, dvs. så snart en medlemsstat har anmodet om finansiel bistand. Det er nødvendigt at præcisere bestemmelsen for at undgå tvivl med hensyn til automatikken i proceduren, hvorefter en medlemsstat kommer under skærpet overvågning fra det tidspunkt, den anmoder om bistand. I henhold til artikel 1 omfatter forslaget til forordning finansiel bistand ydet af EFSM.

Ændringsforslag 6

Artikel 2, stk. 3

»3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, så længe kreditlinjen ikke udnyttes.«

»3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på en medlemsstat, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, så længe kreditlinjen ikke udnyttes. Kommissionen overvåger den fortsatte overholdelse af betingelserne for bevilling af bistand som fastlagt i Unionens og de mellemstatslige instrumenter for finansiel bistand, efter at den pågældende bistand er bevilget.«

Begrundelse

At bestemmelsen undtager medlemsstater, der modtager forebyggende finansiel bistand i form af en kreditlinje, der ikke er betinget af, at den pågældende medlemsstat træffer nye politikforanstaltninger, så længe kreditlinjen ikke udnyttes, bør ikke indebære, at medlemsstatens overholdelse af betingelserne for at opnå bevilling ikke overvåges.

Ændringsforslag 7

Artikel 3, stk. 3

»3.   Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er under skærpet overvågning, gøre følgende:

…«

»3.   Efter anmodning fra Kommissionen skal en medlemsstat, der er under skærpet overvågning, gøre følgende:

Rådet kan anmode Kommissionen om at rette en henstilling til medlemsstaten, som er under skærpet overvågning, om at træffe de foranstaltninger, der fremgår af punkt a), b) og d) og/eller at lade sig underkaste kravet i punkt c).«

Begrundelse

Som følge af risikoen for omfattende afsmittende effekter vil det være nyttigt, hvis Rådet — gennem Kommissionen — kan anmode om yderligere oplysninger, eller at der træffes yderligere foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 3.

Ændringsforslag 8

Artikel 3, stk. 5

»5.   Hvis det på basis af den i stk. 4 nævnte vurdering konkluderes, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet, kan Rådet med kvalificeretflertal og efter forslag fra Kommissionen henstille til den pågældende medlemsstat, at den søger finansiel bistand og udarbejder et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Rådet kan beslutte at offentliggøre denne henstilling.«

»5.   Hvis det på basis af den i stk. 4 nævnte vurdering konkluderes, at der er behov for supplerende foranstaltninger, og at den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet, skal Rådet medkvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen henstille til den pågældende medlemsstat, at den søger finansiel bistand og udarbejder et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Rådet kan beslutte at offentliggøre denne henstilling.«

Begrundelse

Ordlyden af artikel 3, stk. 5, bør forstærkes ved at forpligte Rådet til at rette en henstilling om at søge finansiel bistand, hvis den finansielle situation i den pågældende medlemsstat har betydelige negative følger for den finansielle stabilitet i euroområdet, hvilket vil være en særdeles betydelig begrundelse.

Ændringsforslag 9

Artikel 4

»En medlemsstat, der vil søge finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, ESM, Den Internationale Valutafond (IMF) eller en anden institution uden for Unionens rammer underretter straks Rådet, Kommissionen og ECB om sine hensigter. EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå drøfter den påtænkte anmodning efter at have modtaget en vurdering fra Kommissionens side.«

»En medlemsstat, der har til hensigt at anmode om finansiel bistand fra en eller flere andre stater, EFSF, EFSM, ESM, Den Internationale Valutafond (IMF) eller en anden institution uden for Unionens rammer underretter straks Rådet, Kommissionen og ECB om sine hensigter. EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå drøfter den påtænkte anmodning efter at have modtaget en vurdering fra Kommissionens side med henblik på at undersøge, bl.a. hvilke muligheder der findes inden for eksisterende finansielle instrumenter udstedt af Unionen eller euroområdet og inden for de internationale finansielle institutioner og långiveres faciliteter, før medlemsstaten retter henvendelse til potentielle långivere

Begrundelse

Eurolandenes forpligtelse bør omfatte mere end blot en pligt til at underrette deres europæiske partnere og udtrykkeligt indeholde en forpligtelse til at drøfte, hvorvidt det er muligt at gøre brug af de forskellige former for finansielle bistandsfaciliteter, som findes på europæisk og internationalt plan. I henhold til artikel 1 omfatter anvendelsesområdet for forslaget til forordning også EFSM.

Ændringsforslag 10

Artikel 5

»Når der søges finansiel bistand fra EFSF eller ESM, foretager Kommissionen sammen med ECB og, når det er muligt, IMF en analyse af holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld, herunder en analyse af medlemsstatens evne til at tilbagebetale den ønskede finansielle bistand, og den fremsender analysen til EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå.«

»Når der søges finansiel bistand fra EFSF eller ESM, foretager Kommissionen sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, IMF en analyse af holdbarheden i den pågældende medlemsstats offentlige gæld, herunder en analyse af medlemsstatens evne til at tilbagebetale den ønskede finansielle bistand, og den fremsender analysen til EFC eller ethvert underudvalg nedsat heraf med henblik herpå.«

Begrundelse

I overensstemmelse med den nuværende praksis skal IMF inddrages i analysen af den finanspolitiske holdbarhed. Af hensyn til retssikkerheden bør den samme ordlyd anvendes i hele teksten.

Ændringsforslag 11

Artikel 6

»1.   En medlemsstat, der modtager finansiel bistand fra en eller flere andre stater, IMF, EFSF eller ESM, udarbejder i samråd med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB, et udkast til et tilpasningsprogram, der tager sigte på at genskabe en sund og bæredygtig økonomisk og finansiel situation og sætte medlemsstaten i stand til at finansiere sig selv fuldt ud på finansmarkederne. I udkastet til tilpasningsprogrammet tages der behørigt hensyn til de henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til EUF-traktatens artikel 121, 126 og/eller 148, og til de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme henstillingerne, samtidig med at der stræbes efter at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere.

2.   Tilpasningsprogrammet godkendes af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen.

3.   Kommissionen overvåger sammen med ECB, hvordan gennemførelsen af tilpasningsprogrammet skrider frem, og underretter hver tredje måned EFC eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå om udviklingen. Den pågældende medlemsstat tilbyder Kommissionen sit fulde samarbejde. Den forsyner navnlig Kommissionen med alle de oplysninger, som denne finder nødvendige for overvågningen af programmets gennemførelse. Artikel 3, stk. 3, finder anvendelse.

4.   Kommissionen, der samarbejder med ECB, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer af tilpasningsprogrammet der kan være behov for. Rådet træffer med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen afgørelse om eventuelle ændringer af tilpasningsprogrammet.

6.   En medlemsstat, der gennemfører et tilpasningsprogram, søger teknisk bistand fra Kommissionen, hvis den ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsprogrammet.«

»1.   En medlemsstat, der anmoder om finansiel bistand fra en eller flere andre stater, IMF, EFSF, EFSM eller ESM, udarbejder i samråd med Kommissionen, der arbejder sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, IMF et udkast til et tilpasningsprogram, der tager sigte på at genskabe en sund og bæredygtig økonomisk og finansiel situation og sætte medlemsstaten i stand til at finansiere sig selv fuldt ud på finansmarkederne. I udkastet til tilpasningsprogrammet tages der behørigt hensyn til de henstillinger, der er blevet rettet til den pågældende medlemsstat i henhold til EUF-traktatens artikel 121, 126, 136 og/eller 148, og til de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet for at efterkomme henstillingerne, samtidig med at der stræbes efter at gøre de påkrævede politikforanstaltninger bredere, stærkere og dybere.

2.   Tilpasningsprogrammet godkendes af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen. Hvis kilden til den finansielle bistand er EFSM, EFSF eller ESM, skal vilkårene i Kommissionens forslag være i fuld overensstemmelse med de vilkår, som er aftalt mellem de parter, der har deltaget i at yde adgang til ovennævnte unions- og mellemstatslige faciliteter.

3.   Kommissionen overvåger sammen med ECB og, hvor det er hensigtsmæssigt, IMF hvordan gennemførelsen af tilpasningsprogrammet skrider frem, . Den underretter hver tredje måned EFC eller et eventuelt underudvalg nedsat heraf med henblik herpå om udviklingen. Den pågældende medlemsstat tilbyder Kommissionen sit fulde samarbejde. Den forsyner navnlig Kommissionen med alle de oplysninger, som denne finder nødvendige for overvågningen af programmets gennemførelse. Artikel 3, stk. 3, finder anvendelse. I tilfælde af at samarbejdet er utilstrækkeligt, kan Rådet på Kommissionens anmodning rette en offentlig henstilling til den pågældende medlemsstat, hvoraf fremgår de foranstaltninger, som medlemsstaten skal træffe.

4.   Kommissionen, der samarbejder med ECB, og hvor det er hensigtsmæssigt IMF, undersøger sammen med den berørte medlemsstat, hvilke ændringer af tilpasningsprogrammet der kan være behov for. Rådet træffer med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen afgørelse om eventuelle ændringer af tilpasningsprogrammet.

6.   En medlemsstat, der gennemfører et tilpasningsprogram, søger teknisk bistand fra Kommissionen, hvis den ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller støder på betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsprogrammet, som i denne forbindelse kan bestå af grupper af eksperter fra medlemsstaterne, institutioner i Unionen og/eller relevante internationale institutioner. Den tekniske bistand kanomfatte oprettelsen af en permanent, resident rådgivnings- og støttefunktion bestående af medarbejdere fra EU-institutionerne i de pågældende medlemsstater, som skal rådgive myndighederne i den pågældende medlemsstat om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet og fungere som koordinator i forhold til de involverede institutioner

Begrundelse

I henhold til artikel 1 omfatter forslaget til forordning også EFSM. Ændringsforslaget har også til formål at præcisere de involverede institutioners ansvarsområder.

Stk. 2 har til formål at præcisere, at medlemsstater, som modtager finansiel bistand i henhold til ordningerne under EFSM, EFSF og ESM, ikke vil skulle udarbejde to forskellige makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, men at alle de økonomiske politiske vilkår, hvorom der er indgået aftale med den pågældende medlemsstat inden for rammerne af tildeling af adgang til EFSM, EFSF og ESM, vil blive respekteret fuldt ud i det makroøkonomiske tilpasningsprogram i henhold til denne artikel.

I stk. 3 har truslen om offentliggørelse, i det tilfælde at en medlemsstat udviser et utilstrækkeligt samarbejde, til formål at virke som et incitament for medlemsstaten til at træffe yderligere foranstaltninger.

Andre institutioner med relevant ekspertise og andre medlemsstater vil med fordel kunne yde teknisk bistand i tillæg til Kommissionen. En permanent, resident rådgiver vil i betydelig grad øge sandsynligheden for, at tilpasningsprogrammet gennemføres efter hensigten.

Ændringsforslag 12

Artikel 11, stk. 1, 5 (ny) og 6 (ny)

»1.   En medlemsstat overvåges efter programmets gennemførelse, så længe mindst 75 % af den finansielle bistand, som den har modtaget fra en eller flere andre medlemsstater, EFSM, EFSF eller ESM, ikke er blevet tilbagebetalt. Rådet kan med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen forlænge overvågningen efter programmets gennemførelse.«

»1.   En medlemsstat overvåges efter programmets gennemførelse, så længe mindst 75 % af den finansielle bistand, som den har modtaget fra en eller flere andre stater, EFSM, EFSF, ESM, eller andre internationale finansieringsinstitutter ikke er blevet tilbagebetalt. Rådet kan med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen forlænge overvågningen efter programmets gennemførelse.

5.   Det relevante udvalg under Europa-Parlamentet kan indbyde repræsentanter fra den pågældende medlemsstat til at deltage i en udveksling af synspunkter om overvågningen af programmet efter dets gennemførelse.

6.   Parlamentet i den pågældende medlemsstat kan indbyde repræsentanter fra Kommissionen til at deltage i en udveksling af synspunkter om overvågningen af programmet efter dets gennemførelse.«

Begrundelse

Den første indsættelse har til formål at bringe ordlyden af denne artikel i overensstemmelse med ordlyden af artikel 1, stk. 1.

Øget offentligt pres fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter vil virke som et incitament for de pågældende medlemsstater til at forfølge tilfredsstillende politikker. Disse parter bør også kunne inddrages i forbindelse med overvågningen efter programmets gennemførelse på samme måde, som de kan inddrages i forbindelse med den skærpede overvågning (artikel 3) og de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer (artikel 6).

Ændringsforslag 13

Artikel 12

»Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 4, og artikel 11, stk. 4, må kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem i Rådet, der repræsenterer den berørte medlemsstat, i betragtning.

Det i stk. 1 nævnte kvalificerede flertal af Rådets medlemmer beregnes i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 238, stk. 3, litra b).«

»Hvad angår de foranstaltninger, der er omhandlet i , artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 6, stk. 5, artikel 11, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, må kun de medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i afstemningen, og Rådet handler uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem i Rådet, der repræsenterer den berørte medlemsstat, i betragtning.

Det i stk. 1 nævnte kvalificerede flertal af Rådets medlemmer beregnes i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 238, stk. 3, litra b).«

Begrundelse

Artikel 12 skal henvise til alle de afgørelser, Rådet har truffet.

Ændringsforslag 14

Artikel 13

»Bestemmelserne i artikel 5 og 6 finder ikke anvendelse på forebyggende finansiel bistand eller på lån beregnet til rekapitalisering af finansielle institutioner.«

»Bestemmelserne i artikel 6, stk. 1-5 finder ikke anvendelse på forebyggende finansiel bistand eller på lån beregnet til rekapitalisering af finansielle institutioner. Denne bestemmelse berører ikke de betingelser, som gælder for disse typer af finansiel bistand i henhold til de respektive unions- eller mellemstatslige instrumenter til finansiel bistand.«

Begrundelse

Undtagelsen fra det makroøkonomiske tilpasningsprogram (artikel 6) bør indskrænkes for ikke at udelukke teknisk bistand og inddragelse af parlamenterne. Den bør kun omfatte det specifikke tilfælde, hvor det drejer sig om et forebyggende program og lån ydet til rekapitalisering af finansielle institutioner og må ikke berøre de relevante bestemmelser i EFSF-rammeaftalen, ESM-traktaten og instrumenterne til finansiel bistand, hvormed en sådan finansiel bistand gennemføres. Det vil være en fordel at bevare muligheden for at vurdere holdbarheden i den offentlige gæld i tilfælde af, at en medlemsstat underlægges et forebyggende program med henblik på at godkende, at medlemsstaten opfylder kriterierne for et sådant program. Hvad angår rekapitalisering af de finansielle institutioner, er det også nødvendigt at vurdere holdbarheden i den offentlige gæld som følge af den tætte forbindelse der er mellem holdbare offentlige finanser og ustabilitet i den finansielle sektor. Alternativt kan dette stykke indføjes i artikel 6 for at skabe større klarhed og artikel 13 slettes.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.


Top