EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AB0019

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. april 2018 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og relaterede retsakter (CON/2018/19)

OJ C 255, 20.7.2018, p. 2–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/2


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 11. april 2018

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og relaterede retsakter

(CON/2018/19)

(2018/C 255/02)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 23. november 2017 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde, forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) nr. (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) bidrag til den smidige udførelse af politikker, der angår tilsynet med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet, som anført i traktatens artikel 127, stk. 5, og de specifikke opgaver, der overdrages til ECB i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 6. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af Styrelsesrådet.

Forordningsforslaget er en del af en omfattende pakke af lovforslag, som blev indført i september 2017 med det formål at reformere Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), som består af de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (2). Da pakken vedrører forskellige opgaver, som udføres af ESCB og ECB, har ECB besluttet at vedtage separate udtalelser om pakken. Denne udtalelse skal derfor læses sammenholdt med udtalelse CON/2018/12 af 2. marts 2018 om et forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (3).

1.   Generelle bemærkninger

1.1.

ECB hilser forordningsforslagets mål om at fremme et effektivt og konsekvent tilsyns- og reguleringsniveau i hele EU velkommen. ECB støtter en yderligere integration af tilsynsrammen på EU-plan for banksektoren og målet om at styrke EU-dimensionen for så vidt angår tilsyn ved at foretage en fornyet gennemgang af ESA'ernes nuværende struktur (4). Endvidere er ESA'erne ikke blevet gennemgået siden deres oprettelse i 2010, når bortses fra ændringer af visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 1093/2010 (5) i 2013.

1.2.

Hvad angår målet om at bringe ledelsesrammen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i overensstemmelse med de anførte mål og udviklinger, skal ECB fremhæve, at bankunionsprojektet og kapitalmarkedsunionsprojektet (CMU) befinder sig på forskellige udviklingsstadier. Gennemgangen af ESA'erne bør derfor ikke nødvendigvis udmønte sig i tre identiske resultater for de tre organer, men snarere adressere deres respektive mandater og funktioner.

1.3.

Hvad angår de nye tilsynsfunktioner i forordningsforslaget, mener ECB mere specifikt, at visse af de foreslåede ændringer til forordning (EU) nr. 1093/2010 ikke i tilstrækkelig grad sondrer mellem omfanget af ECB's mikroprudentielle tilsynsopgaver og EBA's kompetence til at fastsætte reguleringsstandarder for at fremme tilsynsmæssig konvergens. Det er efter ECB's opfattelse vigtigt, at de synergier, der opstår som følge af ECB's og EBA's mandat, maksimeres. For at realisere det mål bør duplikering eller en uhensigtsmæssig fordeling af opgaverne, som vil kunne skabe tvivl om den enkelte myndigheds ansvarsområde og således gøre systemet mindre effektivt som helhed, undgås.

2.   Specifikke bemærkninger

2.1.   De reviderede ledelsesrammer for EBA

2.1.1.

Formålet med forordningsforslaget er at oprette en direktion som et nyt organ i EBA's ledelsesstruktur (6). Medlemmerne af direktionen udpeges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, kendskab til clearing, efterhandel og finansielle anliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, hvorunder Europa-Parlamentet og Rådet inddrages (7). Direktionens primære funktion vil, som foreslået af Europa-Kommissionen, være at fremsætte forslag vedrørende alle spørgsmål, som Tilsynsrådet skal træffe afgørelse om, men det foreslås også, at direktionen gives enekompetence til at træffe beslutninger på en række områder med henblik på at sikre effektive, upartiske og EU-orienterede afgørelser. Direktionen vil f.eks. være eneansvarlig for at bilægge tvister mellem de kompetente myndigheder og for at fastsætte strategiske tilsynsmål for disse. Det foreslås også, at direktionen træffer afgørelse om at indlede, koordinere og videregive resultatet af stresstests på EU-plan.

2.1.2.

ECB støtter en gennemgang af ESA'ernes ledelsesstruktur, herunder en gennemgang af stemmerettighederne og medlemsstrukturen i deres respektive organer. Tilsynsrådet bør dog fortsat være det beslutningstagende organ i forbindelse med opgaver, der har til formål at fremme tilsynsmæssig konvergens i EU frem for at give brede tilsynsmæssige beføjelser til et nyoprettet organ (8). For at styrke effektiviteten af Tilsynsrådets beslutningstagende procedurer støtter ECB samtidig, at der oprettes en direktion, som har fokus på administrative opgaver, og som er sammensat af permanente medlemmer, der ikke er medlem af de kompetente myndigheder, hvilket vil sikre et stærkere EU-perspektiv. ECB glæder sig derfor over forslaget om at overdrage opgaven med at udarbejde EBA's årlige arbejdsprogram til direktionen, men støtter ikke, at direktionen indrømmes en almen initiativret til retsakter (9). En sådan initiativret bør ikke udstrækkes til at omfatte Tilsynsrådets lovgivningsmæssige kompetencer til at vedtage udtalelser, henstillinger og afgørelser.

2.1.3.

Endvidere bifalder ECB forslaget om at styrke direktionens lovbestemte uafhængighed samt forslaget, der gør proceduren for udpegning af direktionsmedlemmer mere gennemsigtig end den, der anvendes ved udpegning af det eksisterende styrelsesudvalg.

2.1.4.

ECB støtter forordningsforslagets mål om at anerkende og afspejle etableringen af den fælles tilsynsmekanisme i ESFS. Forordningsforslaget tager dog ikke behørig højde for den eksisterende EU-dimension for så vidt angår tilsynet med kreditinstitutter. Nærmere bestemt forventes det ikke, at ECB vil være medlem af den foreslåede direktion på trods af dens opgaver i forbindelse med tilsynet med kreditinstitutter i euroområdet. Følgelig bør Rådet og Parlamentet overveje at give ECB observatørstatus i den foreslåede direktion. På baggrund af det tætte samarbejde mellem EBA og ECB i relation til deres fælles arbejdsbyrde vil det være en fordel, hvis ECB deltager som observatør i den foreslåede direktion (10).

2.2.   Strategiske tilsynsplaner

2.2.1.

ECB støtter generelt forordningsforslagets mål om øget finansiel integration, og at stabiliteten af det indre marked styrkes gennem mere tilsynsmæssig konvergens på EU-plan (11). At give EBA beføjelse til at fastlægge strategiske planer vil dog være uhensigtsmæssigt i denne sammenhæng. Opgaverne med at identificere tendenser inden for mikrotilsyn, potentielle risici og sårbarheder for finansielle institutioner og med at definere de forskellige strategiske prioriteter for tilsyn er hovedopgaver i forbindelse med tilsyn, som bør udføres af den kompetente mikroprudentielle tilsynsmyndighed og ikke EBA i sin funktion som en myndighed, der fastsætter standarder (12).

2.2.2.

Nærmere bestemt vil en adskillelse af planlægning og gennemførelse ved fastsættelsen af de tilsynsmæssige prioriteter føre til ineffektivitet, som komplicerer processen med planlægning af tilsyn unødigt samt — mere generelt — tilsynsmæssig ineffektivitet. At sikre sunde, effektive og pålidelige tilsynsprocesser og at bevare fleksibilitet til imødegåelse af negative udviklinger på såvel mikro- som makroprudentielt niveau er afgørende for den ansvarlige tilsynsmyndighed. Derfor bør det være den samme myndighed, der har ansvar for planlægning og gennemførelse af tilsyn for at sikre hurtig tilsynsmæssig imødegåelse af risici og effektiv tildeling af ressourcer.

2.2.3.

Målet om at sikre overensstemmelse mellem planlægning og gennemførelse af tilsynsmæssige strategier og opgaver er også afspejlet i den sekundære lovgivning. Navnlig varetages planlægning og udførelse af de opgaver, der er overdraget til ECB som en myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn i euroområdet, i henhold til artikel 26 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (13) fuldt ud af ECB's Tilsynsråd. Følgelig indebærer forordningsforslaget en risiko for, at EBA måske duplikerer opgaver, der allerede udføres af ECB, hvilket kan føre til unødvendig overflødighed og mindre effektivitet samt ineffektivitet i det generelle tilsyn med kreditinstitutter i euroområdet. Endvidere bør der være fuld overensstemmelse mellem ECB's og EBA's kompetencer og deres respektive ansvarsområder. EBA må ikke træffe afgørelse om strategisk tilsynsplanlægning, som ECB i sidste instans kan blive holdt ansvarlig for.

2.2.4.

Set ud fra et praktisk perspektiv indebærer forordningsforslaget en risiko for, at der lægges betydelige hindringer i vejen for den fælles tilsynsmekanismes strategiske og driftsmæssige planlægningsprocesser og dens proces til risikoidentifikation. Nærmere bestemt vil den fælles tilsynsmekanisme i henhold til forordningsforslaget skulle indsende udkast til tilsynsmæssige arbejdsprogrammer flere måneder i forvejen for det følgende år til EBA. Indberetning til EBA af det tilsynsmæssige arbejdsprogram for det følgende år på et så tidligt tidspunkt vil forstyrre de etablerede strategiske og driftsmæssige planlægningsprocesser for den fælles tilsynsmekanisme samt den forudgående proces til risikoidentifikation — alt sammen processer, som udføres i tæt samarbejde med de 19 kompetente myndigheder — og vil derfor underminere målsætningen om at sikre effektive tilsynsprocesser. Endvidere gives EBA i henhold til forordningsforslaget en ret til at udstede en henstilling med anmodning om tilpasning af den kompetente myndigheds arbejdsprogram (14).

2.2.5.

En sådan praksis vil kunne føre til situationer, hvor tilsynsprioriteter vil skulle tilpasses på et meget sent tidspunkt i den tilsynsmæssige planlægningsproces for den fælles tilsynsmekanisme og derved rejse alvorlige spørgsmål om pålideligheden af planlægningen for fælles tilsynsteam, kompetente myndigheder og horisontale funktioner, hvilket vil gå ud over effektiviteten af tilsynet i euroområdet. Da de kompetente myndigheder er tæt involverede i den tilsynsmæssige planlægningsproces for den fælles tilsynsmekanisme, vil de foreslåede ændringer påvirke de eksisterende ordninger mellem ECB og de kompetente myndigheder i alvorlig grad for så vidt angår planlægning og gennemførelse af de tilsynsmæssige målsætninger. I lyset af de skitserede potentielle negative følger for effektiviteten af tilsynet i euroområdet henstiller ECB kraftigt at lade bestemmelsen om beføjelse til strategisk tilsynsplanlægning udgå fra forordningsforslaget.

2.3.   Stresstest

2.3.1.

Forordningsforslaget overfører Tilsynsrådets beføjelser til at træffe beslutning med hensyn til indledning og koordination af stresstest på EU-plan til direktionen (15). Da Tilsynsrådet ikke længere vil være involveret i vigtige aspekter af stresstest på EU-plan, såsom udvikling af metoder, udvælgelse af stikprøver eller meddelelse af resultatet heraf, vil de nuværende procedurer for stresstest på EU-plan undergå betydelige forandringer. Stresstest er efter ECB's opfattelse et vigtigt tilsynsværktøj, som skal anvendes af de myndigheder, der har ansvaret for at føre tilsyn, for at sikre, at stresstestene opfylder deres formål om at støtte den individuelle risikovurdering af kreditinstitutter under tilsyn. ECB vil derfor specifikt redegøre for, hvorfor de planlagte ændringer vil kunne underminere effektiviteten af tilsynet og på den måde stride mod Kommissionens mål om at styrke det indre markeds stabilitet.

2.3.2.

For det første bemærkes det, at den foreslåede nye proces komplicerer stresstestprocessen på EU-plan unødigt, da tilsynsmyndigheden vil skulle gøre alt for at overholde de beslutninger, som EBA's direktion træffer vedrørende en række aspekter af stresstest, navnlig vedrørende omfanget af og detaljeringsniveauet for de informationer, der skal offentliggøres. Da de kompetente myndigheder står for at udføre væsentlige dele af stresstesten, såsom kvalitetssikringen af de oplysninger, som modtages fra kreditinstitutterne under tilsyn, er det vigtigt, at de involveres i den beslutningstagende proces i overensstemmelse med deres eneansvar for disse elementer af rammen, som i sidste instans definerer deres arbejdsprogram og ressourcebehov.

2.3.3.

For det andet bemærkes det, at hvis direktionen alene skal kunne træffe beslutning om en række aspekter vedrørende stresstest på EU-plan, herunder offentliggørelse, vil den, måske uden at have nogen hensigt herom, beslutte at offentliggøre informationer, som de kompetente myndigheder ville foretrække at fortroligholde. Tilsynsrådet bør derfor bevare sin kompetence til at træffe beslutning om, hvilke informationer der skal offentliggøres i forbindelse med resultatet af stresstest på EU-plan. For at undgå uoverensstemmelser på tværs af jurisdiktioner og for at afbøde eventuelle negative effekter for den finansielle stabilitet er det af afgørende betydning, at der træffes beslutning om graden af offentliggørelse sammen med de kompetente myndigheder med det stadige mål for øje at opnå størst mulig harmonisering på tværs af de kompetente myndigheder.

2.3.4.

Endelig er ECB bekymret for, at forordningsforslaget, i sin nuværende form, ikke i tilstrækkelig grad sikrer kvaliteten og omfanget af stresstest til tilsynsformål, dvs. dækning af bankvirksomhed, dermed forbundne risici og hensigtsmæssigheden af stresstestmetoder. Hvis kompetencerne til at udføre stresstest overføres til direktionen, er der sandsynlighed for, at stresstestene hverken vil være tilstrækkeligt skræddersyede til tilsynsformål eller tage behørigt hensyn til de særlige karakteristika og risici i den banksektor, som ECB og de respektive kompetente myndigheder fører tilsyn med. På den baggrund henstiller ECB, at bestemmelserne om stresstest i forordningsforslaget fjernes, og at de nuværende ordninger, som har tjent deres formål godt, bevares.

2.4.   Uafhængige evalueringer af kompetente myndigheder

2.4.1.

I henhold til forordningsforslaget får EBA til opgave at evaluere de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå skal EBA udvikle metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de kompetente myndigheder og at udarbejde en rapport, hvoraf resultaterne af evalueringen fremgår (16).

2.4.2.

ECB støtter det anførte mål om at sikre effektive, upartiske og EU-orienterede afgørelser, men mener, at den eksisterende proces med peerevalueringer er en værdifuld og velfungerende mekanisme, som fremmer tilsynsmæssig konvergens i EU og bidrager til udveksling af bedste praksis mellem de kompetente myndigheder. ECB mener derfor ikke, at der er behov for at opgive peerevalueringsmekanismen. Samtidig, som det beskrives nærmere i det tekniske arbejdsdokument, støtter ECB visse elementer af forslaget om at omdanne peerevalueringer til uafhængige evalueringer.

2.5.   Koordinering af delegering og outsourcing af aktiviteter samt risikooverførsel til tredjelande

2.5.1.

I henhold til forordningsforslaget har direktionen til opgave at overvåge delegering og outsourcing af aktiviteter samt risikooverførselsordninger til tredjelande. Forordningsforslaget kræver, at de kompetente myndigheder underretter EBA om enhver tilladelse eller registrering, hvor forretningsplanen for den finansielle institution indebærer delegering eller outsourcing af aktiviteter eller risikooverførsel (17). Set ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv er kravet om at underrette EBA om sådanne ordninger måske ikke tilstrækkeligt til at opfylde forordningsforslagets målsætning om at modvirke regelarbitrage mellem medlemsstaterne (18).

2.5.2.

I stedet overlapper det måske de mikroprudentielle tilsynsopgaver, som ECB udfører inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme, og vil kunne tilføje et ekstra uønsket lag af administrative byrder i tilsynsprocessen. I henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 er processen med at meddele tilladelse allerede en to-lags-proces, der kræver, at de kompetente myndigheder og ECB vurderer ansøgningerne om tilladelse. Et krav om at koordinere vurderingen med EBA vil tilføje et tredje lag og således yderligere øge kompleksiteten og varigheden af godkendelsesprocedurerne. ECB mener derfor, at de foreslåede opgaver hverken bør overføres til et administrativt organ under EBA eller til Tilsynsrådet.

2.6.   Internationalt samarbejde

2.6.1.

I henhold til forordningsforslaget tillægges EBA en vigtig rolle i vurderingen af ækvivalens vedrørende regulerings- og tilsynsordninger i tredjelande, som ellers foretages af Kommissionen (19). Nærmere bestemt får EBA til opgave at overvåge udviklingen på regulerings- og tilsynsområdet, håndhævelsespraksis og relevante markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke der er truffet afgørelser om ækvivalens. Endvidere skal EBA samarbejde med de kompetente myndigheder for tilsvarende jurisdiktioner ved at indgå bilaterale administrative ordninger.

2.6.2.

ECB glæder sig over EBA's rolle med at bistå Kommissionen med udarbejdelsen af (20) og overvågningen af afgørelser om ækvivalens (21). ECB skal dog fremsætte et par bemærkninger i forbindelse med den planlagte procedure ved forhandling og indgåelse af administrative ordninger mellem de kompetente myndigheder og tilsynsmyndigheden i det respektive tredjeland (22).

2.6.3.

ECB mener, at litra b) i artikel 33, stk. 2a, bør præciseres. ECB forstår, at EBA's beføjelse til at forhandle og inkludere bestemmelser i samarbejdsordninger i henhold til dette stykke kun har til formål at følge op på ækvivalensafgørelser. Det bør præciseres, at de kompetente myndigheder fortsat har ansvar for at koordinere tilsynsaktiviteter og inspektioner på stedet.

2.6.4.

Endvidere hilser ECB forslaget til artikel 33, stk. 2c, i forordning (EU) nr. 1093/2010 velkommen, hvorefter EBA får til opgave at udvikle administrative standardordninger. Disse bør udvikles i fællesskab med de kompetente myndigheder. ECB mener ikke desto mindre, at forhandlingsprocessen vil blive unødigt kompleks, hvis EBA skal spille en aktiv rolle i denne, og at det måske vil kunne forsinke indgåelsen af aftalememoranda om tilsynssamarbejde. Da de enkelte tredjelande desuden har deres egen retlige ramme, og da tilsynsmyndighederne har brug for maksimal fleksibilitet til at vedtage aftalememoranda under forhandlingerne, vil forpligtelsen til at anvende en standardiseret model for aftalememoranda, som er udviklet af EBA, kunne skabe betydelige praktiske vanskeligheder. Sådanne modeller for administrative ordninger bør derfor kun anvendes, hvor det er muligt.

2.7.   Ændringer i beføjelsen til at pålægge bøder og anmode om oplysninger

2.7.1.

Forordningsforslaget etablerer en mekanisme, der har til formål at styrke den effektive håndhævelse af EBA's ret til at indsamle oplysninger med henblik på yderligere at sikre, at EBA kan udføre sine opgaver og funktioner effektivt (23). I den forbindelse giver forordningsforslaget EBA beføjelse til at pålægge bøder og tvangsbøder, hvis relevante finansielle institutioner, holdingselskaber eller filialer af relevante finansielle institutioner og ikke-regulerede operationelle enheder i en finansiel koncern eller et finansielt konglomerat, som har væsentlig betydning for de relevante finansielle institutioners finansielle aktiviteter, ikke nøjagtigt, fuldstændigt eller rettidigt efterkommer en anmodning eller afgørelse fra EBA (24). EBA skal give det finansielle institut ret til at blive hørt, før sådanne bøder eller tvangsbøder pålægges (25), og alle beslutninger om at pålægge bøder og tvangsbøder er omfattet af en prøvelsesret ved Den Europæiske Unions Domstol (26).

2.7.2.

ECB støtter generelt formålet om at sikre, at EBA har ret til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for, at EBA kan udføre sine pligter og opgaver. ECB er dog af den opfattelse, at den foreslåede styrkelse af EBA's ret til at indsamle oplysninger ved at give denne ret til at pålægge bøder og tvangsbøder, ikke bør berøre muligheden for, at de kompetente myndigheder udøver de beføjelser, som de har til at imødegå finansielle institutioners manglende opfyldelse af de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger på en nøjagtig, fuldstændig eller rettidig måde.

2.8.   Tilsynsindberetning og krav om offentliggørelse under søjle 3

2.8.1.

Rettes blikket fremad, vil medlovgiverne på et tidspunkt kunne overveje at formalisere og udvide EBA's rolle med hensyn til de finansielle institutioners gennemsigtighed for derved at undgå duplikering af deres indberetningsforpligtelser. Navnlig kunne EBA få til opgave at integrere tilsynsindberetningen og kvantitative krav om offentliggørelse for finansielle institutioner under søjle 3, som fastsat i EU-lovgivningen, i én enkelt indberetningsordning, hvori data offentliggjort under søjle 3 vil udgøre en del af de data, som er omfattet af tilsynsindberetning. Integration af disse to datastrømme vil gøre det muligt for EBA at udvikle og opretholde et dataknudepunkt, som består af oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med de kvantitative krav om offentliggørelse under søjle 3, og som er udtrukket af de tilsynsmæssige data. En sådan ramme vil være til fordel for kreditinstitutterne, da de kun vil skulle indberette disse oplysninger én gang, og for tilsynsmyndighederne samt andre databrugere, da de vil få lettere adgang til relevante data.

2.8.2.

At etablere en ramme for et centralt datalager hos EBA vil endvidere kunne forbedre kvaliteten af de tilsynsmæssige data betydeligt, således som det blev afdækket i forbindelse med EBA's gennemsigtighedstiltag. Mere generelt vil det også fremme integrationen af EU's banksektor ved at give markedsdeltagerne lettere adgang til informationer, som offentliggøres under søjle 3 inden for Basel-rammen (27). Et sådant knudepunkt for oplysninger vil offentliggøre søjle 3-data i overensstemmelse med kravene til finansielle institutioner (på kvartalsvis, halvårlig eller helårlig basis) for i sidste instans at bringe EU op på det samme niveau som USA i spørgsmål om datatilgængelighed (28). EBA har allerede givet udtryk for at være klar til at oprette den tekniske infrastruktur til et sådant dataknudepunkt, men det kræver et juridisk mandat at offentliggøre tilgængelige data som led i et centralt lager uden et udtrykkeligt samtykke fra de finansielle institutioner (29), som disse data tilhører. Dette mandat bør dog ikke berøre de kompetente myndigheders kompetence til at kræve ad hoc-oplysninger fra enheder under tilsyn. ECB er derfor fortaler for, at de juridiske og praktiske muligheder for at etablere et centralt datalager hos EBA undersøges yderligere.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. april 2018.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  COM(2017) 536 final.

(2)  COM(2017) 542 final.

(3)  Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2018/12 af 2. marts 2018 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT C 120 af 6.4.2018, s. 2). Alle udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.

(4)  Jf. side 3 i ECB's bidrag til Europa-Kommissionens høring om de europæiske tilsynsmyndigheders aktiviteter, 7. juni 2017 (herefter »ECB's bidrag om ESA'erne«), som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(6)  Jf. forslag til ny artikel 45 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(7)  Jf. forordningsforslagets betragtning 23.

(8)  Jf. betragtning 52 til forordning (EU) nr. 1093/2010.

(9)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 27, litra a).

(10)  Jf. side 2 og 3 i ECB's bidrag om ESA'erne.

(11)  Jf. forslag til ny artikel 47, stk. 3, sammenholdt med forslag til ny artikel 29a i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(12)  Jf. forordningsforslagets betragtning 17.

(13)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(14)  Jf. forslag til ny artikel 29a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(15)  Jf. forslag til ny artikel 47, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010 sammenholdt med forslag til ny artikel 32 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(16)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 13.

(17)  Jf. forslag til ny artikel 31a, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(18)  Jf. forordningsforslagets betragtning 18.

(19)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, nr. 17.

(20)  Jf. forslag til ny artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(21)  Jf. forslag til ny artikel 33, stk. 2a, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(22)  Jf. forslag til ny artikel 33, stk. 2c, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(23)  Jf. forslag til ny artikel 35 til 35h i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(24)  Jf. forordningsforslagets betragtning 20.

(25)  Jf. forslag til ny artikel 35f i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(26)  Jf. forslag til ny artikel 35h i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(27)  Jf. Baselkomiteen for Banktilsyns »Pillar 3 disclosure requirements — consolidated and enhanced framework«, marts 2017, som findes på Den Internationale Betalingsbanks websted www.bis.org.

(28)  I USA har Federal Financial Institutions Examination Council (FFIEC) et lager over tilsynsdata bank for bank, som er tilgængeligt for offentligheden, og som findes på FFIEC’s websted cdr.ffiec.gov/public.

(29)  Jf. A. Enria, Ensuring transparency in the European financial system, Official Monetary and Financial Institutions Forum (OMFIF) City Lecture, maj 2016, s. 9, som findes på OMFIF’s websted www.omfif.org.


Top