EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012AB0024

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 2. april 2012 om et forslag til en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og om et forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger (CON/2012/24)

OJ C 167, 13.6.2012, p. 2–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/2


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 2. april 2012

om et forslag til en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og om et forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger

(CON/2012/24)

2012/C 167/03

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 13. december 2011 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (1) (herefter »forordningsforslaget«) og den 21. december 2011 en anmodning om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger (2) (herefter »direktivforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget og direktivforslaget indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) bidrag til den smidige gennemførelse af politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet, som anført i traktatens artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5., første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

ECB deler forordnings- og direktivforslagets overordnede målsætning om at bidrage til at mindske risiciene for den finansielle stabilitet og genoprette investorernes og markedsdeltagernes tillid til finansmarkedernes og kreditvurderingernes kvalitet. De foreslåede foranstaltninger skal a) mindske overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, b) mindske risikoen for afsmittende virkninger i forbindelse med kreditvurderinger af offentlige låntagere, c) forbedre markedsbetingelserne for kreditvurderinger med henblik på at forbedre vurderingernes kvalitet, d) sikre investorernes klageadgang og e) forbedre vurderingernes kvalitet ved at styrke kreditvurderingsbureauernes uafhængighed og fremme sunde kreditvurderingsprocesser og -metoder. ECB har en betydelig interesse i lovgivningsinitiativer, der mindsker afhængigheden af eksterne kreditvurderinger (3). En opfattelse af, at kreditvurderingsbureauernes vurderinger er mangelfulde, kan påvirke markedets tillid betydeligt og medføre negative virkninger for den finansielle stabilitet. På baggrund heraf deler ECB Kommissionens specifikke målsætning om at mindske overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, hvilket er i tråd med de principper, som Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) har fastsat inden for dette område (4).

ECB støtter også de omfattende beføjelser, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) er blevet tildelt vedrørende kreditvurderingsbureauers tilladelse og tilsyn. De opgaver, som ESMA yderligere tildeles i henhold til forordningsforslaget, vil bidrage til at forbedre markedsbetingelserne for kreditvurderinger med henblik på at forbedre vurderingernes kvalitet og fremme sunde kreditvurderingsprocesser og -metoder (5).

Særlige bemærkninger

1.    Overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger

Finansielle institutioners kreditrisikovurderinger

1.1.

I henhold til forordningsforslaget skal finansielle institutioner selv foretage en vurdering af kreditrisikoen og ikke »udelukkende eller mekanisk forlade sig på kreditvurderinger, når de skal bedømme en enheds eller et finansielt instruments kreditværdighed« (6). Endvidere skal de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med disse virksomheder, føre »nøje kontrol med, om virksomhedernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige« (7). Disse bestemmelser afspejler resultaterne af de Larosière-rapporten (8) og FSB-princippet om, at det forventes, at banker, markedsdeltagere og institutionelle investorer foretager deres egne kreditvurderinger (9).

1.2.

ECB støtter FSB's og Kommissionens fælles mål om at mindske overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger (10). ECB bemærker mere specifikt, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (11) indeholder bestemmelser, som skal imødegå dette problem, og som lægger vægt på, at kreditinstitutterne udarbejder interne metoder til beregning af deres egenkapitalkrav og til vurdering af kredit- og modpartsrisici (12). Endvidere skal de finansielle institutioner være forpligtet til at udvikle tilstrækkelig kapacitet til at kunne foretage risikovurderinger, men kapaciteten bør stå i et rimeligt forhold til arten, størrelsen og kompleksiteten af deres aktiviteter.

ECB skal også bemærke de tilsvarende ændringer, der indføres i direktiv 2009/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (13). For at sikre konsekvens mellem forordningsforslaget og de tilsvarende bestemmelser i sektorlovgivningen, henstiller ECB, at arten af den forpligtelse, som de finansielle institutioner bliver pålagt i forordningsforslaget, præciseres.

Henvisninger i EU-lovgivningen til eksterne kreditvurderinger

1.3.

I henhold til forordningsforslaget må ESMA, EBA og EIOPA ikke henvise til kreditvurderinger i deres retningslinjer, henstillinger og udkast til tekniske standarder, »hvis disse henvisninger kan bevirke, at de kompetente myndigheder eller deltagerne på de finansielle markeder mekanisk forlader sig på kreditvurderinger« (14). Det fremgår også af forordningsforslaget, at EBA, EIOPA og ESMA senest den 31. december 2013 skal gennemgå deres eksisterende retningslinjer og henstillinger og fjerne alle henvisninger til kreditvurderinger, hvor det er hensigtsmæssigt (15). Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) pålægges et tilsvarende krav i forhold til dets advarsler og henstillinger (16).

1.4.

1ECB forstår, at alle ændringsforslagene har til formål at gennemføre FSB-principperne, som opfordrer »standardsættende organer og myndigheder til at vurdere henvisningerne til kreditvurderingsbureauers vurderinger i standarder, love og regler og, hvor det er muligt, at fjerne eller erstatte dem med egnede alternative standarder for kreditværdighed« (17). Det kan være tilrådeligt at fjerne bestemmelser, der stiller krav om obligatorisk anvendelse af eksterne vurderinger, fra EU-lovgivningen og national lovgivning eller i det hele taget at fjerne alle henvisninger til eksterne vurderinger, hvis disse krav eller henvisninger kan anses for at opfordre til »mekanisk« anvendelse af sådanne vurderinger, men ECB maner til forsigtighed, hvad angår den foreslåede formulering af bestemmelserne i forordningsforslaget nævnt ovenfor (18), da denne kan vise sig at være vanskelig at anvende.

1.5.

For det første, for så vidt angår de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne), henvises der til eksterne kreditvurderinger (»credit ratings/credit assessments«) i EU-lovgivningen (niveau 1) om finansielle tjenesteydelser. Dette er f.eks. tilfældet for EU-lovgivningen inden for bankområdet, som henviser til kreditvurderinger foretaget af eksterne kreditvurderingsinstitutter (»external credit assessment institutions«, ECAI'er) (19), og som formelt henstiller, at EBA udarbejder udkast til tekniske standarder vedrørende kreditvurderinger (20). Udkast til tekniske standarder, som udarbejdes af ESA'erne, skal vedtages af Kommissionen på grundlag af kompetencebestemmelserne i niveau 1-lovgivningen (21) og skal supplere eller specificere disse bestemmelser yderligere. Et forbud mod at henvise til kreditvurderinger i de ovenfor nævnte tekster synes derfor at være vanskeligt at gennemføre, selv hvis ESA'erne overlades en vis skønsbeføjelse, jf. ordlyden »hvor det er hensigtsmæssigt« (22) (note: ikke medtaget i den danske oversættelse af forordningsforslaget). Navnlig er det en subjektiv vurdering, om henvisninger faktisk »kan bevirke (en) mekanisk [forladelse] på« kreditvurderinger, frem for at gøre det muligt for investorerne og markedsdeltagerne at foretage kvalificerede vurderinger selv, og det kan derfor være problematisk at indføre et retligt krav om en sådan vurdering i forordningsforslaget.

1.6.

For det andet, hvad angår ESRB, synes det ovenfor nævnte forbud mod at henvise til kreditvurderinger i ESRB's advarsler og henstillinger også at være uforholdsmæssigt, da kreditvurderinger udgør værdifulde oplysningskilder og bidrager med benchmarks eller modeller, som ESRB kan anvende i forbindelse med udførelsen af dets opgaver.

1.7.

Overordnet støtter ECB FSB's synspunkt om, at kreditvurderingsbureauer spiller en vigtig rolle, og at deres vurderinger kan indgå på en hensigtsmæssig måde i virksomhedernes interne kreditvurderingsprocesser (23). I den sammenhæng er formålet med den aktuelle reform at mindske den overdrevne afhængighed af eksterne kreditvurderinger og at forbedre deres kvalitet, ikke at udelukke anvendelsen af dem. En virksomheds ansvar for at sikre, at dens krediteksponeringer er baseret på sunde vurderinger, bliver således ikke mindre, fordi den bruger et kreditvurderingsbureaus vurderinger (24). ECB støtter den gradvise tilgang, som FSB anbefaler, og bemærker, at henvisningerne til kreditvurderingsbureauernes vurderinger først bør fjernes eller erstattes, når der er blevet fundet troværdige alternativer, som kan gennemføres på en sikker måde. I denne sammenhæng er det nødvendigt, at de standardsættende organer og myndighederne udarbejder overgangs- og tidsplaner for, hvornår henvisningerne til kreditvurderingsbureauernes vurderinger kan fjernes eller erstattes alle de steder, hvor det er muligt, og hvornår den dermed forbundne forbedring af risikostyringskapaciteten kan indføres på en sikker måde.

1.8.

ECB henstiller, at forordningsforslagets artikel 1, stk. 6 (25), erstattes af en betragtning, der skal minde de offentlige myndigheder om vigtigheden af at bidrage, hvor det er hensigtsmæssigt, til den ovenfor nævnte målsætning om at mindske overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger. ECB bemærker også, at EBA i henhold til forslaget til CRD IV-direktivet (26) i samarbejde med EIOPA og ESMA hvert andet år skal offentliggøre en rapport over, i hvilket omfang medlemsstaternes lovgivning henviser til eksterne vurderinger, og om, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet for at reducere sådanne henvisninger. ECB henstiller, at ESA'erne, efter at have taget højde for ECB's og ESRB's bidrag, rapporterer til Kommissionen om mulige alternative eller supplerende løsninger med hensyn til henvisninger til eksterne vurderinger i EU-lovgivningen og i national lovgivning.

1.9.

Til orientering beskriver Bilag II til denne udtalelse de kreditvurderingsmetoder, som anvendes af Eurosystemet i forbindelse med belånbar sikkerhed til brug for likviditetsoperationer.

2.    Kreditvurderingsbureauer og eksterne kreditvurderingsinstitutter

Eksterne kreditvurderinger og godkendelse af ECAI'er

2.1.

Det fremgår af forordning (EF) nr. 1060/2009, at et kreditvurderingsbureau skal ansøge om registrering som en betingelse for at blive anerkendt som et ECAI (27) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (28), og at denne registreringsprocedure ikke bør erstatte den gældende procedure for anerkendelse af ECAI'er i henhold til direktiv 2006/48/EF (29).

2.2.

I henhold til forslaget til CRD IV-forordningen (30) har de kompetente myndigheders procedure for anerkendelse af institutter som et ECAI til følge, at kreditvurderingsbureauer, der er registreret eller godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009, »automatisk« godkendes. Dette gælder også for centralbanker, som udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra forordningen (31). ECB støtter den nye procedure i forslaget til CRD IV-forordningen, da den vil kunne bidrage til at forenkle anerkendelsesproceduren for ECAI'er og sikre konsekvens på tværs af sektorerne (32). Af hensyn til retlig klarhed og gennemsigtighed foreslår ECB imidlertid, at det præciseres yderligere i en betragtning til forordningsforslaget, at ikrafttrædelsen af forslaget til CRD IV-forordningen vil medføre, at de ovenfor nævnte kreditvurderingsbureauer og centralbanker automatisk anerkendes (som ECAI'er), og at det er nødvendigt at definere forholdet mellem kreditvurderinger og kreditkvalitetstrin, dvs. reglerne for indplacering (»mapping«).

Indplacering (»mapping«) og Det Europæiske Kreditvurderingsindeks

2.3.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser om, at ESMA skal udarbejde et europæisk kreditvurderingsindeks, som omfatter alle kreditvurderinger, der er fremsendt til ESMA, samt et aggregeret kreditvurderingsindeks for alle kreditvurderede gældsinstrumenter (33). Indekset og de enkelte kreditvurderinger offentliggøres på ESMA's websted. I henhold til forordningsforslaget baseres de fremsendte kreditvurderinger på en harmoniseret ratingskala (34).

2.4.

ECB støtter øget gennemsigtighed og interoperabilitet, og at markedsdeltagerne har bedre mulighed for at sammenligne vurderingerne, men i lyset af de mulige negative indvirkninger på konkurrencen og mangfoldigheden af vurderingsmetoder bør det sikres, at en harmoniseret ratingskala ikke presser kreditvurderingsbureauerne til at harmonisere deres standarder og procedurer.

2.5.

ECB bemærker endvidere, at indplaceringsprocedurerne inden for bank- (35) og forsikringssektoren (36) skal udarbejdes af EBA og EIOPA. Da dette arbejde skal udføres på tværs af sektorer, vil det være hensigtsmæssigt at koordinere kortlægningen af kriterierne for indplacering, eventuelt gennem Det Fælles Udvalg for ESA'erne (37). I denne forbindelse henstiller ECB, at henvisningen til en harmoniseret ratingskala udgår, og foreslår, at ESMA i samarbejde med EBA, EIOPA og ECB senest i december 2015 vurderer, om det er muligt at oprette en harmoniseret ratingskala for vurderinger, der er udstedt af registrerede og godkendte kreditvurderingsbureauer, og rapporterer herom til Kommissionen. Dette vil også medføre, at henvisningerne i forordningsforslaget til et »europæisk kreditvurderingsindeks« skal erstattes med en »europæisk kreditvurderingsplatform«.

3.    Andre bemærkninger

Kreditvurderinger af offentlige låntagere

3.1.

ECB støtter de tiltag, der er gjort for at fremme gennemsigtighed og offentliggørelse af vurderingsmetoderne og vurderingsprocessen for statsgæld (38). Forordningsforslaget indfører en særlig ordning for, hvor ofte der skal foretages revurderinger og for proceduren i forbindelse med udstedelse af kreditvurderinger af offentlige låntagere. ECB hilser disse forslag velkommen, navnlig forslaget om at forpligte kreditvurderingsbureauerne til at foretage kreditvurdering af offentlige låntagere oftere. Ifølge forslaget bør vurderinger af offentlige låntagere først offentliggøres, efter at markedspladserne i EU er lukket og indtil mindst en time før de åbner. ECB mener dog, at der kunne gøres andre tiltag for at mindske de potentielle procykliske virkninger, som ændringer i vurderingerne kan have. ECB henstiller, at det undersøges, om det er muligt at mindske den volatilitet, der kan tilskrives tidspunktet, hvor vurderingerne ændres, især hvor en udsteder er under overvågning (ratings watch) og er tæt på at blive nedklassificeret til under »investment grade«, og hvor det overvejes at foretage en nedgradering med flere trin. I situationer som disse kunne forslag om hyppigere kommunikation til markedet for at udjævne »cliff effekten« undersøges nærmere.

ECB bemærker endvidere, at forordningsforslaget medfører, at et kreditvurderingsbureau, når det udsteder en kreditvurdering eller en tilhørende vurderingsforventning for en offentlig låntager, skal lade kreditvurderingen eller vurderingsforventningen være ledsaget af en detaljeret undersøgelsesrapport, hvoraf fremgår alle de hypoteser, parametre, tærskler, usikkerheder og eventuelle andre elementer, som er taget i betragtning ved udarbejdelsen af den pågældende kreditvurdering eller vurderingsforventning (39). I denne henseende vil det være hensigtsmæssigt at udstrække nogle af disse krav til at omfatte andre vurderingstyper, navnlig oplysningskravene med hensyn til en detaljeret vurdering af de kvantitative og kvalitative hypoteser, der ligger til grund for den ændrede vurdering, og deres relative vægtning.

Kreditvurderingsbureauernes uafhængighed

3.2.

ECB støtter Kommissionens forslag, der skal imødegå problemer i forbindelse med kreditvurderingsbureauernes uafhængighed. Men da princippet om udsteder betaler-modellen kan være en kilde til interessekonflikt og derved have en skævvridende indvirkning på vurderingerne (40), er det nødvendigt med mere vidtrækkende alternative vederlagsmodeller. ECB glæder sig derfor over Kommissionens fortsatte arbejde med at overvåge hensigtsmæssigheden af den måde, hvorpå kreditvurderingsbureauerne modtager betaling, og ser frem til, at der senest ved udgangen af 2012 fremlægges en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der også tages højde for tilsvarende arbejde i andre jurisdiktioner, herunder USA (41).

3.3.

ECB støtter forslagene til strammere regler, hvad angår kreditvurderingsbureauernes aktionærstruktur (42), men henstiller, at Kommissionen reviderer den foreslåede tærskelværdi på 5 pct. (43) for at sikre dens effektivitet.

Rotationsprincipper

3.4.

ECB støtter Kommissionens hensigt om at indføre en regel om rotation, da langvarige forbindelser med de samme kreditvurderede enheder kan kompromittere vurderingernes uafhængighed, men det kan være nødvendigt at vurdere de eventuelle utilsigtede konsekvenser heraf nærmere (44). Selv om en rotationsregel burde bidrage til at hindre interessekonflikter, der opstår som følge af udsteder betaler-modellen, bør det for det første undgås, at kravet om et kreditvurderingsbureaus rotation påvirker kvaliteten af vurderingerne i negativ retning, navnlig da der kan være en risiko for, at nye markedsdeltagere vil konkurrere ved at tilbyde oppustede vurderinger eller ved at sænke priserne. For det andet bør en rotationsregel ikke føre til, at datakilder bringes til ophør, da dette kunne skabe problemer i forhold til valideringen af vurderingsmodellerne. For det tredje er det nødvendigt at sikre, at der findes et tilstrækkeligt udvalg af kreditvurderingsbureauer, der opfylder alle minimumskravene, især hvad angår udstedelsen af særlige vurderinger, f.eks. af strukturerede finansielle produkter, for at bestemmelsen har den tilsigtede virkning. Det kan derfor være nødvendigt at foretage en nærmere analyse for at fastsætte, efter hvor mange år rotationen bør finde sted. Endelig bør der i denne henseende også tages højde for samspillet med den kommende vurdering af udsteder betaler-modellen (45).

Metoder

3.5.

ECB støtter de opgaver, som er overdraget til ESMA med hensyn til vurderingen af, om kreditvurderingsbureauernes nye eller ændrede metoder er i overensstemmelse med gældende regler (46). ECB henstiller, at det præciseres, at ESMA's rolle er begrænset til at kontrollere, om metoderne er i overensstemmelse med gældende regler. Det kan endvidere være nødvendigt at angive den procedure og tidsramme, der skal finde anvendelse, for at sikre at ESMA's kontrol ikke hindrer kreditvurderingsbureauerne i at udstede nye vurderinger. ECB glæder sig også over kravet om mere og let forståelig vejledning om metoder og de antagelser, der ligger til grund for vurderingerne af alle aktivklasser. Endelig ser ECB også frem til indførelsen af en offentlig høring om planlagte ændringer af vurderingsmetoderne, modellerne og de vigtigste udgangshypoteser.

Regler om strukturerede finansielle instrumenter

3.6.

ECB hilser forslaget om at øge gennemsigtigheden for strukturerede finansielle instrumenter velkommen (47). Navnlig støtter ECB kravene om offentliggørelse af detaljerede oplysninger om strukturerede finansielle instrumenter (48) på et centraliseret websted (49) og om to kreditvurderinger af strukturerede finansielle instrumenter (50). ECB skal fremhæve følgende vedrørende disse aspekter.

3.7.

For det første bør forholdet mellem kravet om offentliggørelse for udstedere, initiativtagere og sponsorer af strukturerede finansielle instrumenter i forordningsforslaget og tilsvarende offentliggørelseskrav for securitisering inden for særlige sektorer præciseres for at sikre konsekvens på tværs af sektorerne og for at undgå regeloverlapning (51).

3.8.

For det andet medfører Eurosystemets tiltag vedrørende oplysningskrav på lånniveau for værdipapirer af asset-backed typen (ABS loan-level information initiative) lånspecifikke oplysningskrav for værdipapirer af asset backed-typen, der accepteres som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer. Tiltaget har til formål at øge gennemsigtigheden og gøre flere oplysninger om de underliggende lån og deres udvikling tilgængelige for markedsdeltagerne i rette tid og i et standardiseret format. I denne henseende fremhæver ECB de mulige synergier, som ESMA kan inddrage i forbindelse med udarbejdelsen af indholdet og formaterne for indberetningen af oplysninger om strukturerede finansielle produkter (52).

3.9.

For det tredje glæder ECB sig over tiltagene, der skal bidrage til at øge gennemsigtighedskravene på markederne for strukturerede finansielle instrumenter og dækkede obligationer samt harmoniseringen af kravene om offentliggørelse inden for dette område. I denne sammenhæng støtter ECB Kommissionens forslag om senest den 1. juli 2015 at undersøge behovet for at udstrække indberetningskravet til bl.a. dækkede obligationer (53). ECB bemærker også, at tiltag vedrørende gennemsigtighed på markedet for dækkede obligationer er under overvejelse i andre igangværende lovgivningstiltag, f.eks. forslaget til CRD IV-forordningen (54). Det er derfor vigtigt at sikre konsekvens i disse forskellige tiltag. Da forordningsforslaget hovedsagelig regulerer kreditvurderingsbureauernes aktiviteter, bør de ovenfor nævnte tiltag om gennemsigtighed og offentliggørelse for dækkede obligationer indeholde en vurdering, der fastslår, hvilke EU-lovgivningsinstrumenter der er egnede til at indføre sådanne foranstaltninger, f.eks. inden for forordningsforslagets rammer og/eller inden for anden relevant EU-lovgivning, der finder anvendelse på sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges i bilag I ændringsforslag med en begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. april 2012.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  KOM(2011) 747 endelig.

(2)  KOM(2011) 746 endelig.

(3)  Jf. Kommissionens offentlige høring om kreditvurderingsbureauer — Eurosystemets svar af februar 2011 (herefter »Eurosystemets svar«), som findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(4)  Jf. Rådet for Finansiel Stabilitets principper af den 27. oktober 2010 om at begrænse afhængigheden af kreditvurderingsbureauers vurderinger (herefter »FSB-principperne«). Jf. også Bilag II, der giver et overblik over ECAF's (Eurosystemets rammer for kreditvurdering) retningslinjer inden for dette område.

(5)  Jf. f.eks. udtalelse CON/2010/82 af 19. november 2010 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer, afsnit 1 og 2. Alle udtalelser findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(6)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, første sætning i artikel 5a (ny).

(7)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, anden sætning i artikel 5a (ny).

(8)  Jf. rapporten fra højniveaugruppen om finansielt tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière af 25. februar 2009, s. 19-20. Det er gruppens opfattelse, at brugen af vurderinger, som kræves i henhold til visse finansielle regler, giver anledning til en række problemer, men at de sandsynligvis er uundgåelige på dette stadie. Gruppen mener dog, at de bør reduceres betydeligt over tid. Tilsynsmyndighederne bør undersøge, om de finansielle institutioner har kapacitet til at supplere eksterne vurderinger (som de ikke længere bør være overdrevent afhængige af) med pålidelige, uafhængige vurderinger.

(9)  Jf. FSB-principperne, Princip II om en reducering af markedets afhængighed af kreditvurderingsbureauers vurderinger.

(10)  Jf. afsnit 3.4.2. i forordningsforslagets begrundelse, s. 7, og den ledsagende konsekvensanalyse, s. 11-13 og 25-28.

(11)  KOM(2011) 453 endelig.

(12)  Jf. artikel 76, stk. 2 og 3, og artikel 77 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, KOM(2011) 453 endelig (»forslaget til CRD IV-direktivet«). Jf. også artikel 395 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, KOM(2011) 452 endelig (»forslaget til CRD IV-forordningen«).

(13)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1. Jf. også direktivforslagets artikel 1 og 2.

(14)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, første afsnit i artikel 5a (ny).

(15)  Se fodnote 14.

(16)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, andet afsnit i artikel 5b (ny).

(17)  Jf. FSB-principperne, Princip I om at mindske afhængigheden af kreditvurderingsbureauers vurderinger i standarder, love og regler.

(18)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, første afsnit i artikel 5b (ny).

(19)  Jf. f.eks. for så vidt angår ECAI'ers kreditvurderinger, artikel 80 til 83 og 96 til 99 i samt Bilag VI og IX til direktiv 2006/48/EF, artikel 130ff i forslaget til CRD IV-forordningen og artikel 109a, stk. 1, litra b) og artikel 111, stk. 1, litra n) i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, KOM(2011) 8 endelig, (herefter »forslaget til »Omnibus II«-direktivet«).

(20)  Artikel 81, stk. 2, og artikel 97, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF.

(21)  Jf. f.eks. artikel 81, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/48/EF, artikel 131, stk. 1, i forslaget til CRD IV-forordningen og artikel 111, stk. 1, litra n), i forslaget til »Omnibus II«-direktivet.

(22)  Som fremgår af forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, første afsnit, sidste sætning i artikel 5b (ny).

(23)  Jf. FSB-principperne, Princip II.

(24)  Se fodnote 23.

(25)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 6, artikel 5b (ny).

(26)  Artikel 150, stk. 2, i forslaget til CRD IV-direktivet.

(27)  Artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(28)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(29)  Jf. betragtning 44 i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(30)  Jf. artikel 130, stk. 2, og artikel 262, stk. 2, i forslaget til CRD IV-forordningen.

(31)  Artikel 130, 131 og 133 i forslaget til CRD IV-forordningen sammenholdt med artikel 81 og 97 og del II i Bilag VI til direktiv 2006/48/EF.

(32)  Jf. afsnit 6.4 i udtalelse CON/2011/42 af 4. maj 2011 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed.

(33)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 14, artikel 11a (ny).

(34)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 14, og artikel 1, stk. 18, artikel 11a, stk. 1 (ny), og artikel 21, stk. 4a (ny).

(35)  Jf. artikel 131 og 265 i forslaget til CRD IV-forordningen og Det Europæiske Banktilsynsudvalgs reviderede vejledninger om godkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter af 30. november 2010, Del 3, som findes på EBA's websted http://www.eba.europa.eu

(36)  Jf. forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, formandskabets kompromis af 21. september 2011, som findes på Rådets websted http://register.consilium.europa.eu

(37)  Jf. udtalelse CON/2011/42, afsnit 6.4.

(38)  Jf. Eurosystemets svar, afsnit 2.1.

(39)  Jf. Bilag I, punkt 6, til forordningsforslaget.

(40)  Jf. Eurosystemets svar, afsnit 5.

(41)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 24, artikel 39, stk.1.

(42)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 8, artikel 6a.

(43)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 8, artikel 6a, stk. 1, litra a).

(44)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 8, artikel 6b (ny).

(45)  Artikel 39, stk.1, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(46)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 10 og 19.

(47)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 11.

(48)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 11, artikel 8a, stk. 1 (ny).

(49)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 11, artikel 8a, stk. 4 (ny).

(50)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 11, artikel 8b (ny).

(51)  Jf. f.eks. artikel 122a i direktiv 2006/48/EF, artikel 17 i direktiv 2011/61/EU, artikel 50a i direktiv 2009/65/EF og artikel 135 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(52)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 11, artikel 8a, stk. 3, (ny).

(53)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 24, artikel 39, stk. 4, (ny).

(54)  Artikel 478 i forslaget til CRD IV-forordningen, formandskabets kompromis af 1. marts 2012, som findes på Rådets websted http://register.consilium.europa.eu


BILAG I

Ændringsforslag vedrørende forordningsforslaget

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 3a til forordningsforslaget (ny)

Ingen tekst.

»(3a)

I overensstemmelse med FSB-principperne om at mindske afhængigheden af kreditvurderingsbureauernes vurderinger, skal de standardsættende organer og myndighederne gennemgå henvisninger til kreditvurderingsbureauers vurderinger i standarder, love og regler, og, hvor det er muligt, fjerne dem eller erstatte dem med egnede alternative standarder for kreditværdighed. Dette tiltag bør også tilskyndes på EU-plan. De offentlige myndigheder skal tage fornødent hensyn til nødvendigheden af at sikre, at de kompetente myndigheder og deltagerne på de finansielle markeder ikke er overdrevent og mekanisk afhængige af kreditvurderinger og skal, alt efter omstændighederne, bidrage til denne målsætning.«

Begrundelse

Ændringsforslaget afspejler Det Finansielle Råds (FSB) princip om at mindske afhængigheden af kreditvurderingsbureauernes vurderinger og foreslår, at alle relevante EU-myndigheder og nationale offentlige myndigheder skal bidrage til dette formål (jf. også ændringsforslag 4 og 5).

Ændringsforslag 2

Betragtning 21a til forordningsforslaget (ny)

Ingen tekst.

»(21a)

Med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. xx/201x af xx xxx 201x  (2) om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber vil kreditvurderingsbureauer, som er registreret eller godkendt i henhold til denne forordning, og centralbanker, som udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra anvendelsen af denne forordning, i reguleringsøjemed automatisk blive anset for at udgøre ECAI'er.«

Begrundelse

Hvad angår samspillet mellem forordning (EF) nr. 1060/2009 og ordningen for anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI'er) i henhold til direktiv 2006/48/EF, har ECB allerede bemærket, at dobbeltprocedurer og omkostningskrævende overlappende krav bør undgås  (3). Betragtning 44 i forordning (EF) nr. 1060/2009 fastslår, at forordningen ikke skal erstatte proceduren for anerkendelse af ECAI'er i direktiv 2006/48/EF. Da forslaget til CRD IV-forordningen imidlertid definerer ECAI'er som alle kreditvurderingsbureauer, der er blevet registreret eller godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 eller centralbanker, som udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra forordning (EF) nr. 1060/2009, henstiller ECB, at det allerede nu fremhæves i en ny betragtning, at den ovenfor nævnte anerkendelsesprocedure vil blive forældet ved ikrafttrædelsen af forslaget til CRD IV-forordningen. I denne henseende vil det være nødvendigt at ændre artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009, når forslaget til CRD IV-forordningen er trådt i kraft.

Ændringsforslag 3

Artikel 1, stk. 2a, i forordningsforslaget (ny)

Ændring af artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1060/2009

Ingen tekst.

»4.   For at sikre ensartet gennemførelse af stk. 2, litra d), kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat, og efter høring af ECB og ESMA, i henhold til forskriftsproceduren i artikel 38, stk. 3, og i overensstemmelsemed stk. 2, litra d), i denne artikel, træffe en afgørelse, som angiver, at en centralbank falder inden for rammerne af dette litra, og at dets kreditvurderinger derfor er undtaget fra anvendelsen af denne forordning, og underrette ESMA herom.

ESMA offentliggør på sit websted listen over centralbanker, der falder inden for rammerne af stk. 2, litra d), i denne artikel.«

Begrundelse

Ved vurderingen af kreditstandarder for belånbare aktiver tager Eurosystemet hensyn til kreditvurderinger fra forskellige kilder, herunder interne kreditvurderingssystemer, som drives af visse nationale centralbanker. Disse systemer er i forvejen genstand for indgående kontrol og omfattende performanceovervågning fra Eurosystemets side. For så vidt angår kreditvurderinger udstedt af nationale centralbanker, henstiller ECB, at Kommissionen, for at kunne drage nytte af ECB's ekspertise på dette område, hører ECB og ESMA, før en beslutning om undtagelse træffes.

I henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009 offentliggør ESMA på sit websted en liste over alle kreditvurderingsbureauer, der er registreret i henhold til forordningen. Det foreslås, at ESMA på sit websted også offentliggør en liste over de centralbanker, der er undtaget.

Ændringsforslag 4

Artikel 1, stk. 6, i forordningsforslaget

Ændring af forslaget til artikel 5a, i forordning (EF) nr. 1060/2009

»Artikel 5a

Finansielle institutioners overdrevne afhængighed af kreditvurderinger

Kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikrings- og genforsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, administrations- og investeringsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og centrale modparter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. xx/201x af xx xxx 201x om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre [fodnote] skal selv foretage en vurdering af kreditrisikoen og ikke udelukkende eller mekanisk forlade sig på kreditvurderinger, når de skal bedømme en enheds eller et finansielt instruments kreditværdighed. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med disse virksomheder, fører nøje kontrol med, om virksomhedernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige.«

»Artikel 5a

Finansielle institutioners overdrevne afhængighed af kreditvurderinger

Kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikrings- og genforsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, administrations- og investeringsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og centrale modparter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. xx/201x af xx xxx 201x om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre [fodnote] skal udarbejde og anvende passende interne procedurer og metoder, der gør det muligt for dem selv at foretage en vurdering af kreditrisikoen i overensstemmelse med de specifikke sektorregler, der gælder for dem, og ikke udelukkende eller mekanisk forlade sig på kreditvurderinger, når de skal bedømme en enheds eller et finansielt instruments kreditværdighed. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med disse virksomheder, fører, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter, nøje kontrol med, om virksomhedernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige.«

Begrundelse

Begrundelsen for ændringsforslaget fremgår af afsnit 1.1 og 1.2 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 6, i forordningsforslaget

Ændring af forslaget til artikel 5b, i forordning (EF) nr. 1060/2009

»Artikel 5b

Kreditvurderinger anvendt af de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed — EBA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(*), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger — EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010(**), og ESMA må ikke henvise til kreditvurderinger i deres retningslinjer, henstillinger og udkast til tekniske standarder, hvis disse henvisninger kan bevirke, at de kompetente myndigheder eller deltagerne på de finansielle markeder mekanisk forlader sig på kreditvurderinger. EBA, EIOPA og ESMA gennemgår derfor deres eksisterende retningslinjer og henstillinger og fjerner alle henvisninger til kreditvurderinger senest den 31. december 2013.

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici(***) må ikke henvise til kreditvurderinger i sine advarsler og henstillinger, hvis disse henvisninger kan medvirke til, at man mekanisk forlader sig på kreditvurderinger.«

»

«

Begrundelse

Begrundelsen for ændringsforslaget fremgår af afsnit 1.3 til 1.8 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 6

Artikel 1, stk. 14, i forordningsforslaget

Ændring af forslaget til artikel 11a, i forordning (EF) nr. 1060/2009

»Artikel 11a

Europæisk kreditvurderingsindeks

1.   Ethvert registreret og ethvert godkendt kreditvurderingsbureau skal, når det udsteder en kreditvurdering eller en vurderingsforventning, fremsende kreditvurderingsoplysninger til ESMA, bl.a. om vurderingen af og forventningerne til det vurderede instrument, samt oplysninger om kreditvurderingens art, vurderingsaktivitetens art og datoen og tidspunktet for offentliggørelsen. Den fremsendte kreditvurdering baseres på den harmoniserede ratingskala, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4a, litra a).

2.   ESMA udarbejder et europæisk kreditvurderingsindeks, som omfatter alle kreditvurderinger, der erfremsendt til ESMA i henhold til stk. 1, og et aggregeret kreditvurderingsindeks for alle kreditvurderede gældsinstrumenter. Indekset og de enkelte kreditvurderinger offentliggøres på ESMA's websted.«

»Artikel 11a

Europæisk kreditvurderingsplatform

1.   Ethvert registreret og ethvert godkendt kreditvurderingsbureau skal, når det udsteder en kreditvurdering eller en vurderingsforventning, fremsende kreditvurderingsoplysninger til ESMA, bl.a. om vurderingen af og forventningerne til det vurderede instrument, samt oplysninger om kreditvurderingens art, vurderingsaktivitetens art og datoen og tidspunktet for offentliggørelsen.

2.   ESMA udarbejder en europæisk kreditvurderingsplatform, som omfatter alle kreditvurderinger, der erfremsendt til ESMA i henhold til stk. 1, . De enkelte kreditvurderinger offentliggøres på ESMA's websted.«

Begrundelse

Begrundelsen for ændringsforslaget fremgår af afsnit 2.3 til 2.5 i denne udtalelse. Overskriften til artiklen er ændret i overensstemmelse hermed.

Ændringsforslag 7

Artikel 1, stk. 18, litra b), i forordningsforslaget

Ændring af forslaget til artikel 21, stk. 4a, i forordning (EF) nr. 1060/2009

»4a.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)

en harmoniseret standardratingskala, som registrerede og godkendte kreditvurderingsbureauer skal anvende i overensstemmelse med artikel 11a, og som skal baseres på en metode til måling af kreditrisikoen og på antallet af kreditvurderingskategorier og cut-off-værdier for hver kreditvurderingskategori

[…].«

»4a.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)

[…]«

Begrundelse

Begrundelsen for ændringsforslaget fremgår af afsnit 2.3 til 2.5 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 8

Artikel 1, stk. 18, litra ba), i forordningsforslaget (ny)

Artikel 21, stk. 4b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 (ny)

Ingen tekst.

»4b.   Senest den 31. december 2015 vurderer ESMA i samarbejde med EBA, EIOPA og ECB, om det er muligt at oprette en harmoniseret ratingskala for vurderinger, der er udstedt af registrerede og godkendte kreditvurderingsbureauer, og rapporterer herom til Kommissionen.«

Begrundelse

Begrundelsen for ændringsforslaget fremgår af afsnit 2.3 til 2.5 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 9

Artikel 1, stk. 24, litra c) i forordningsforslaget (ny)

Artikel 39, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1060/2009 (ny)

Ingen tekst.

»5.   Senest den 31. december 2014 rapporterer ESMA, EBA og EIOPA til Kommissionen om anvendelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, og vurderer mulige alternativer eller supplementer til de eksisterende modeller. For så vidt angår makroprudentielle aspekter og aspekter vedrørende systemiske risici, bidrager ECB og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici til rapporten.«

Begrundelse

Begrundelsen for ændringsforslaget fremgår af afsnit 2.3 til 2.8 i denne udtalelse.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2)  EUT L …, s.

(3)  Udtalelse CON/2009/38, afsnit 8.


BILAG II

EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING

1.

ECB er direkte berørt af de tjenester, som kreditvurderingsbureauerne yder i forbindelse med Eurosystemets opgaver og forpligtelser, navnlig med hensyn til gennemførelsen af pengepolitiske operationer. Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (1) definerer Eurosystemet og de nationale centralbanker i de medlemsstater, som ikke har indført euroen, de procedurer, regler og kriterier, der er nødvendige for at sikre, at kravet om høje kreditstandarder for belånbare aktiver til brug for pengepolitiske operationer er opfyldt, og fastsætter, alt efter omstændighederne, betingelserne for anvendelsen af kreditvurderinger i centralbankoperationer (2).

2.

Eurosystemets rammer for kreditvurdering (Eurosystem credit assessment framework, ECAF) bygger på kreditvurderinger fra én af fire kilder: eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI’er), de nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer (ICAS), modparters interne ratingbaserede systemer og tredjemands ratingværktøjer. Disse systemer og værktøjer er underlagt generelle godkendelseskriterier, som suppleres af en flerårig performanceovervågningsproces i henhold til retsgrundlaget for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (3). Endvidere tager Eurosystemet hensyn til institutionelle kriterier og karakteristika, der garanterer tilsvarende beskyttelse af indehaverne af instrumenterne, f.eks. garantier. ECAF's performanceovervågningsproces består af en årlig efterfølgende sammenligning af den observerede misligholdelsesfrekvens for alle godkendte debitorer (den statiske pulje) og Eurosystemets mindsteværdi for kreditkvalitet, som er fremkommet ved den sandsynlighed for misligholdelse, der anvendes som benchmark (4) og fastsætter den maksimale kreditrisiko, som Eurosystemet er villig til at acceptere i sine ordinære pengepolitiske operationer. Performanceovervågningsprocessen skal sikre, at resultaterne af kreditvurderingen er sammenlignelige på tværs af systemer og kilder. Samtidig forholder Eurosystemet sig kritisk til disse vurderinger og forbeholder sig ret til at afvise eller begrænse anvendelsen af et aktiv på grundlag af enhver oplysning om aktivets kreditkvalitet, som det måtte finde relevant.

3.

Som en del af de foranstaltninger, der blev bekendtgjort i december 2011 til støtte for bankudlån og aktiviteter på pengemarkedet (5), anførte Styrelsesrådet, at gældsfordringer, dvs. banklån, i større omfang bør accepteres som belånbar sikkerhed. Styrelsesrådet glædede sig endvidere over den mere udbredte anvendelse af gældsfordringer som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer på grundlag af harmoniserede kriterier og meddelte, at Eurosystemet er i gang med at øge sin interne kreditvurderingskapacitet. Styrelsesrådet opfordrede også potentielle eksterne udbydere af kreditvurdering, dvs. vurderingsbureauer og udbydere af vurderingsværktøjer, samt banker, der anvender et internt ratingbaseret system, til at søge Eurosystemets godkendelse i henhold til ECAF (6). Endvidere er det nødvendigt, at ECB og særlig de nationale centralbanker i Eurosystemet (da oplysninger om modparter til gældsfordringer er tilgængelige på nationalt plan), indfører egnede interne kreditvurderingssystemer. Det er derfor nødvendigt, at de nationale centralbanker i Eurosystemet styrker deres muligheder for at vurdere kredit, som ikke er blevet vurderet af kreditvurderingsbureauer. I øjeblikket har fire nationale centralbanker indført interne vurderingssystemer (7). Disse systemer er i forvejen genstand for indgående kontrol og omfattende performanceovervågning fra Eurosystemets side.

4.

Hvad angår kreditvurdering af offentlige låntagere, har Eurosystemet bevist sin uafhængighed af kreditvurderingsbureauerne og foretaget sin egen vurdering af kreditkvaliteten af statsobligationer med henblik på deres godkendelse som sikkerhed i Eurosystemets likviditetsoperationer, ved at træffe beslutning om at suspendere ratingkravene for de medlemsstater i euroområdet, som gennemfører en økonomisk og finansiel redningsplan i henhold til aftaler med Den Europæiske Union, Den International Valutafond og ECB, nemlig Grækenland (8), Irland (9) og Portugal (10), og ved at træffe beslutning om at ophæve denne suspendering efter at have vurderet de negative konsekvenser for statsobligationernes kreditkvalitet, som Grækenlands beslutning om at iværksætte et gældsombytningstilbud til obligationsindehavere (11) har haft.

5.

På baggrund heraf opfylder Eurosystemet FSB-princippet om, at centralbanker bør foretage deres egne kreditvurderinger af de finansielle instrumenter, som de accepterer i markedsoperationer, både som sikkerhed og som direkte køb, og om at centralbankernes politikker bør undgå mekaniske metoder, der kan føre til unødvendigt bratte og store ændringer i godkendelsen af finansielle instrumenter og haircuts-niveauet, der kan forstærke »cliff effekten« (12). Som anført ovenfor er Eurosystemet samtidig parat til løbende at revidere ECAF's generelle procedurer, regler, metoder og systemer samt de ressourcer, som anvendes af de interne kreditvurderingskilder.


(1)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(2)  Jf. udtalelse CON/2009/38 af 21. april 2009 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, ændringsforslag 1.

(3)  Retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1).

(4)  Jf. kapitel 6.3.5. i Bilag I til retningslinje ECB/2011/14.

(5)  Jf. ECB's pressemeddelelse af 8. december 2011, som findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(6)  Jf. kapitel 6.3.4. i Bilag I til retningslinje ECB/2011/14.

(7)  ICAS består for tiden af de fire kreditvurderingssystemer, der drives af Deutsche Bundesbank, Banco de España, Banque de France og Oesterreichische Nationalbank (jf. kapitel 6.3.4.2. i Bilag I til retningslinje ECB/2011/14).

(8)  Afgørelse ECB/2010/3 af 6. maj 2010 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af den græske stat (EUT L 117 af 11.5.2010, s. 102).

(9)  Afgørelse ECB/2011/4 af 31. marts 2011 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af den irske stat (EUT L 94 af 8.4.2011, s. 33).

(10)  Afgørelse ECB/2011/10 af 7. juli 2011 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af den portugisiske stat (EUT L 182 af 12.7.2011, s. 31).

(11)  Afgørelse ECB/2012/2 af 27. februar 2012 om ophævelse af afgørelse ECB/2010/3 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af den græske stat (EUT L 59 af 1.3.2012, s. 36).

(12)  FSB-principperne, Princip III.1. om centralbankoperationer.


Top