EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AB0037

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 22. august 2018 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU; og om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (CON/2018/37)

OJ C 382, 23.10.2018, p. 2–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 382/2


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 22. august 2018

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU; og om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

(CON/2018/37)

(2018/C 382/03)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank modtog henholdsvis den 28. marts 2018 og den 13. april 2018 en anmodning fra Rådet for den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om 1) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU (1) (herefter »direktivforslaget«) og 2) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (2) (herefter »forordningsforslaget« og sammen med direktivforslaget kollektivt benævnt »direktiv- og forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4 og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da direktiv- og forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som påvirker 1) Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) grundlæggende opgaver i forbindelse med at formulere og gennemføre pengepolitik i henhold til traktatens artikel 127, stk. 2, første led, og 2) ESCB's bidrag til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsynet med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5, og 3) de opgaver, som er overdraget til ECB vedrørende tilsynet med kreditinstitutter i henhold til traktatens artikel 127, stk. 6. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af Styrelsesrådet.

Generelle bemærkninger

ECB glæder sig over formålet med direktiv- og forordningsforslaget, som er at fremme yderligere integration af Unionens finansielle markeder og at uddybe kapitalmarkedsunionen (Capital Markets Union, CMU). ECB bifalder et udviklet, harmoniseret og transparent marked af høj kvalitet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i Unionen og ser direktivforslaget som et vigtigt skridt hen imod realiseringen af et sådan marked. ECB ser også en værdi i, at direktivforslaget danner grundlag for ny national lovgivning om særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Gennemførelsen af direktivforslaget vil dog måske ikke føre til fuld harmonisering, da medlemsstaterne vil have en vis fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen. Denne grad af fleksibilitet bør ikke bringe målet om yderligere konvergens hen imod en fælles, høj standard i alle medlemsstater i fare.

Sondringen mellem reguleringen af forskellige produkter i de initiativer, som er iværksat inden for rammerne af de bredere politiske mål for kapitalmarkedsunionen (CMU), gør det muligt at tage produktspecifikke hensyn. I den forbindelse støtter ECB direktivets tilgang, hvorefter European secured notes (ESN) vil blive reguleret i et separat lovforslag. Denne tilgang respekterer den særlige, høje kvalitet, som kendetegner aktiver i sikkerhedspuljerne for europæiske særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og blander ikke unødigt forskellige aktivklasser.

I henhold til direktivforslaget varetager de kompetente nationale myndigheder tilsynet med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Dette produkttilsyn adskiller sig fra og berører ikke ECB's tilsynsopgaver, som er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (3). Navnlig berører direktivforslaget ikke ECB's opgave med at meddele kreditinstitutter tilladelse og at inddrage kreditinstitutters tilladelser, som ECB har enekompetence til (4), hvilket, afhængig af den nationale retlige ramme, kan omfatte en generel tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Ligeledes bevarer ECB sin kompetence til at sikre, at de tilsynsmæssige risici i forbindelse med udstedelse af og investering i særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer forvaltes og vurderes på en passende måde af kreditinstitutterne.

Eurosystemet accepterer særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som opfylder belånbarhedskriterierne for sikkerhed i Eurosystemets pengepolitiske operationer. Eurosystemet køber særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i Eurosystemets tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (covered bond purchase programme, CBPP3) som en del af det udvidede program til opkøb af aktiver (asset purchase programme, APP) (5). Direktiv- og forordningsforslaget er uafhængigt af Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse og CBPP3, da disse udgør pengepolitiske instrumenter, der er omfattet af Eurosystemets enekompetence.

Særlige bemærkninger til direktivforslaget

1.   Definitioner

Det foreslås at tilføje termen »frivillig overdækning af sikkerhedsstillelse« som en yderligere komponent af overdækning af sikkerhedsstillelse, hvorved frivillig overdækning af sikkerhedsstillelse vil blive omfattet af et adskillelseskrav. Det vil sikre, at frivillig overdækning af sikkerhedsstillelse er omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (6).

2.   Egnede aktiver

2.1.

ECB glæder sig over kravene til kvaliteten af de egnede aktiver, der kan stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som både omfatter visse foruddefinerede aktiver af høj kvalitet (7) og »andre aktiver af høj kvalitet«, der opfylder visse krav. Hvad angår disse »andre aktiver af høj kvalitet« er de pågældende krav dog måske ikke tilstrækkelige til at sikre en harmoniseret behandling af aktiverne som aktiver af høj kvalitet under hensyn til den principbaserede tilgang, der anlægges i direktivforslaget. ECB mener derfor, at der bør indføres strengere krav i direktivforslaget.

2.2.

Hvad angår egnede aktiver, som er beliggende uden for Unionen, bør der indføres en øvre grænse for, hvor stor en andel af sådanne aktiver der må indgå i sikkerhedspuljen for at sikre ensartethed i sikkerhedspuljen, for at fremme de europæiske egenskaber ved produktet særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og for at støtte investorernes forståelse af de risici, der knytter sig til sikkerhedspuljer.

2.3.

Ensartetheden af de aktiver, der indgår i sikkerhedspuljen, er en vigtig faktor ved gennemsigtige, særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer af høj kvalitet, og ensartede puljer, der udelukkede består af én aktivklasse er derfor at foretrække. Medlemsstaterne kan dog tillade blandede puljer, hvis de specificerer de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at aktivets risikoprofil i tilstrækkelig grad er den samme, og at sammensætningen af sikkerhedspuljen i tidens løb ikke ænder sig væsentligt.

2.4.

Direktivforslaget bør præcisere, at adskillelseskravet gælder for alle aktiver, herunder aktiver, der besiddes som følge af overdækning, også hvis en sådan overdækning er stillet på frivillig basis. Dette krav bør dog ikke udstrækkes til at omfatte andre yderligere garantier i forbindelse med ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, der måtte kræves i henhold til national lovgivning, men som ikke udgør en del af overdækningen som sådan (8). Direktivforslaget bør også præcisere, at aktiver i sikkerhedspuljen bør adskilles enten ved, at: a) aktiverne i sikkerhedspuljen registreres i et register over sikkerhedspuljer, b) aktiverne i sikkerhedspuljen overføres til et special purpose vehicle, eller c) aktiverne i sikkerhedspuljen besiddes i et specialiseret realkreditinstitut.

2.5.

Tilsynet med udstedere af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer bør suppleres med løbende overvågning af sikkerhedspuljen. Direktivforslaget bør gøre det obligatorisk at udpege en overvågningsansvarlig for sikkerhedspuljer i forbindelse med udstedelsen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og ikke kun frivilligt. Et sådant krav om en overvågningsansvarlig for sikkerhedspuljer er allerede et veletableret krav i mange medlemsstaters nationale lovgivning. Den overvågningsansvarlige for sikkerhedspuljer bør mindst opfylde de minimumskrav, som er fastsat i direktivforslaget. Kravet om, at den overvågningsansvarlige for sikkerhedspuljer skal være en enhed, som er adskilt fra og uafhængig af kreditinstituttet, der udsteder de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og også skal være adskilt fra og uafhængig af det pågældende kreditinstituts revisor, løser alle potentielle interessekonflikter.

2.6.

Flere af direktivforslagets bestemmelser om investorinformation hilses velkommen. For det første skal investorinformationer gives for alle regulerede særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. For det andet er hyppigheden, hvormed investorinformationer skal gives, blevet øget fra halvårligt til hvert kvartal. For det tredje er omfanget af de investorinformationer, der skal gives, blevet udvidet til også at omfatte niveauerne for dækningskrav, kontraktbaseret og frivillig overdækning af sikkerhedsstillelse samt nærmere oplysninger om risici i forbindelse med renter, valuta, kredit, marked og likviditet. Disse bestemmelser giver dog udstrakte muligheder for, at såvel udstederne som de kompetente myndigheder kan fortolke kravene. Muligheden for en forskellig tilgang til f.eks. definitioner og dataformater kan bringe en fælles forståelse af de givne informationer i fare. For yderligere at gøre det lettere for investorerne at udvise due diligence og sammenligne særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer bør der kræves yderligere og mere detaljerede informationer. Endvidere bør informationerne præsenteres i et skema.

3.   Dæknings- og likviditetskrav

3.1.

Et fælles mål for dækningskravet baseret på en beregning af den nominelle hovedstol gør det ganske vist lettere at sammenlige særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer på tværs af medlemsstater og udstedere, men kan ikke anvendes på derivatkontrakter. Den lovpligtige overdækning bør fjernes fra dækningskravet, da formålet med den er at sikre, at der stilles yderligere aktiver som sikkerhed, og den er således allerede dækket af andre bestemmelser i direktivforslaget. Ikke kun usikrede krav, men også sikrede krav, hvor det må anses som usandsynligt, at låntager vil indfri sin gæld, eller gælden er i restance (9), bør trækkes ud af beregningen af dækningskravet, da »dual recourse«-mekanismen under disse omstændigheder vil være svagere. En række yderligere kriterier er nødvendige for at sikre investorbeskyttelse. For det første bør der som minimum gælde de samme grænser for belånbarhed (loan-to-value, LTV) ved beregningen af kravet til minimumsdækning som de i forordning (EU) nr. 575/2013 (10) fastsatte. I den forbindelse bør en harmonisering af beregningen af belåningsgraden sikres gennem anvendelse af en gennemsigtig indeksering, en omvurdering af de dækkende aktiver mindst en gang årligt og anvendelse af lånets aktuelle saldo og ikke den oprindelige. Endvidere bør erstatningsaktiver ikke indgå i dækningskravet, eller som et absolut minimum vil det være tilrådeligt at indføre en grænse for, hvilke erstatningsaktiver der kan indgå i beregningen af dækningskravet.

3.2.

Aktiver, der opfylder betingelserne for at blive kvalificeret som aktiver på niveau 1 eller niveau 2A (11), betragtes som likvide aktiver og derfor egnede til at indgå i dækningspuljens likviditetsbuffer. Aktiver på niveau 2B, som f.eks. omfatter værdipapirer af asset-backed-typen, erhvervsobligationer og aktier, der opfylder specifikke krav (12), er mindre likvide og bør derfor ikke bidrage til dækningspuljens likviditetsbuffer. Endvidere bør aktiver udstedt af kreditinstituttet selv, dets moderselskab, datterselskab eller andre datterselskaber i moderselskabet eller af en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE), som kreditinstituttet er tæt knyttet til (13), ikke anvendes som en del af likviditetsbufferen for at forhindre en koncentration af virksomheder inden for udstederens koncern, eller som er tilknyttet til udstederen. Endelig bør medlemsstaterne sikre en tilstrækkelig diversificering (14) for at gøre det muligt at realisere disse aktiver hurtigt uden et betydeligt værditab.

3.3.

Likviditetsbufferen for dækningspuljen bør dække hele den udgående nettopengestrøm i 180 dage, da likviditetsbufferne også bør dække et eventuelt scenarie, hvor udsteder bliver insolvent. Der bør derfor ikke være nogen undtagelse for dette krav, som der for nærværende er i henhold til direktivforslagets artikel 16, stk. 4, idet der ikke kræves en likviditetsbuffer for sikkerhedspuljen, hvis kreditinstituttet er omfattet af likviditetskrav i andre EU-retsakter. ECB mener dog, at det eksisterende krav om, at aktiverne skal være ubehæftede (15) for at kunne indgå som en del af et kreditinstituts likviditetsbuffer, bør præciseres i denne kontekst.

3.4.

I henhold til direktivforslaget er det i forbindelse med kravet om en likviditetsbuffer for sikkerhedspuljen tilladt, at beregningen af hovedstolen for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges, baseres på den endelige forlængede forfaldsdato og ikke på den på forhånd fastsatte forfaldsdato. Dette betyder de facto, at der for disse typer af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer ikke er noget krav om en likviditetsbuffer for hovedstolen på den på forhånd fastsatte forfaldsdato. Kravet om en likviditetsbuffer for sikkerhedspuljen til beregning af hovedstolen for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges, bør baseres på den på forhånd fastsatte forfaldsdato, da der er en forventning om, at disse særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer vil blive tilbagebetalt på den på forhånd fastsatte forfaldsdato, og manglende betaling på denne dag kan indebære betydelige finansieringsrisici for kreditinstituttet. Løbetiden for sådanne særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer bør, inden for den normale drift, ikke forlænges, hvis der er tilstrækkelige midler til at betale indehaverne af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer på den på forhånd fastsatte forfaldsdato. En manglende likviditetsbuffer for hovedstolen på den på forhånd fastsatte forfaldsdato kan således øge sandsynligheden for, at løbetiden for sådanne særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer forlænges (16).

4.   Soft-bullet og betingede pass-through-strukturer

4.1.

Der er sket en hurtig udvikling inden for innovative strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som løbende kræver en omhyggelig vurdering for at sikre en holdbar markedsudvikling. Navnlig er særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges, hvor det udstedende kreditinstitut kan forlænge den på forhånd fastsatte forfaldsdato for de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, inden for de seneste år blevet stadig mere anvendt, men der er måske ikke i tilstrækkelig grad blevet taget højde for de specifikke risici, som disse strukturer indebærer (17).

4.2.

I henhold til direktivforslaget er strukturer med en løbetid, som kan forlænges, tilladt under visse betingelser. Det er ECB's erfaring, at det ikke er muligt helt at udelukke en skønsmæssig udløsning af løbetidsforlængelse i alle medlemsstaterne som følge af forskelle i de nationale retlige rammer, som finder anvendelse på særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, eventuelle variationer i de ved kontrakt fastsatte betingelser for et program for særligt dækkede obligationer samt forskelle med hensyn til, hvordan misligholdelse og manglende betaling behandles i henhold til national ret i fraværet af et forbud om frivillig udløsning af misligholdelse. Ved at tillade, at udløsningsmekanismerne fastsættes ved kontrakt, kan direktivforslaget medføre en betydelig uensartethed på tværs af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som er til hinder for harmonisering. Det foreslås derfor, at kun lovbestemte udløsningsmekanismer bør tillades, og at kontraktmæssige udløsningsmekanismer bør udelukkes.

4.3.

Det bemærkes i den henseende, at EBA har foreslået et sæt specifikke betingelser, som særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges, skal opfylde, for at de kan godkendes til risikovægtet særbehandling. Navnlig må løbetiden kun forlænges, såfremt følgende udløsningsmekanismer foreligger (begge udløsende mekanismer skal optræde kumulativt): i) udstederen af de særligt dækkede obligationer/særligt dækkede realkreditobligationer skal have misligholdt, og ii) den særligt dækkede obligation/særligt dækkede realkreditobligation opfylder ikke visse forud definerede kriterier/tests, hvilket indikerer en sandsynlighed for, at den særligt dækkede obligation/særligt dækkede realkreditobligation ikke vil blive tilbagebetalt på den forud fastsatte forfaldsdato (18). Disse to krav vil begrænse muligheden for, at det udstedende kreditinstitut forlænger løbetiden efter eget skøn.

5.   Effektivt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne

Som følge af ECB's kompetence med hensyn til kreditinstitutters tilsynsmæssige risici er det vigtigt for ECB at sikre, at risici, der opstår i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, forvaltes på en hensigtsmæssig måde. ECB bør derfor kunne anmode om relevante oplysninger på ad hoc-basis fra de kompetente myndigheder, der har ansvar for at føre offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for at kunne inddrage disse oplysninger i det løbende tilsyn med det pågældende kreditinstitut.

6.   Mærke

Konceptet med et særligt mærke for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, der er udstedt af kreditinstitutter, som er etableret i Unionen, kan have sine fordele, men en række spørgsmål, såsom hvilken myndighed, der skal have kompetence til at tildele mærket, og hvilke krav der skal være opfyldt for at få det, skal stadig præciseres på medlemsstatsniveau. Muligheden for, at visse investorer vil forveksle forkortelsen for mærket European Covered Bond (ECB) med forkortelsen for European Central Bank (ECB), kan ikke helt udelukkes. Et mere neutralt navn, f.eks. EU Covered Bond, ville derfor være at foretrække.

Særlige bemærkninger til forordningsforslaget

7.   Overdækning af sikkerhedsstillelse og substitutionsaktiver

7.1.

ECB hilser en harmoniseret tilgang til krav om et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse velkommen. En ensartet beregningsmetode uden undtagelser foretrækkes. ECB er derfor forbeholden over for forslaget om at anvende andre krav i visse situationer. Uanset at der kan være udfordringer forbundet med et fælles krav i hele EU, bemærker ECB Baselkomiteens nylige standarder (19) og anser et krav på 5 % som værende fornuftigt.

7.2.

ECB glæder sig over forordningsforslagets præcisering af, at grænserne for belåningsgraden bør anvendes som bløde dækningsbegrænsninger. Selv om der f.eks. ikke findes nogen grænser for størrelsen af et underliggende lån, kan et sådant kun bidrage til dækningskravet op til og inden for de gældende grænser for belåningsgraden. Denne belåningsgrad bør gælde ikke kun ved medtagelsen af et sådant lån, men i hele lånets løbetid. Det er i den forbindelse vigtigt, at hele lånebeløbet, inklusive den låneandel, der strækker sig ud over loftet for den gældende belåningsgrad, er omfattet af adskillelseskravet for aktiver i sikkerhedspuljen i overensstemmelse med direktivforslaget. Hvad angår grænserne for belåningsgraden, vil det være hensigtsmæssigt, hvis ejendomsværdien overvåges og opdateres mindst en gang om året på basis af en indekseringsmetode i tillæg til de andre krav til sikkerhed i fast ejendom, som er fastsat i artikel 208 i forordning (EU) nr. 575/2013.

7.3.

Som følge af vanskelighederne inden for skibsfinansiering, der kan tilskrives skibsindustriens høje grad af konjunkturfølsomhed (20), vil det være hensigtsmæssigt at udelukke særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af lån med pant i skibe, fra særbehandling i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4 og 5 i forordning (EU) nr. 575/2013.

7.4.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis aktiver, der kan bidrage til den lovpligtige overdækning, skal være egnede aktiver som opregnet i forordningsforslaget, og at de er underlagt den samme grænse med hensyn til eksponeringens størrelse, som foreslås i forordningsforslaget.

7.5.

Det er vigtigt at have kvalitative krav til substitutionsaktiver for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og det vil være hensigtsmæssigt, hvis der gælder de samme krav som for egnede aktiver i overensstemmelse med forordningsforslaget. Disse kvalitative kriterier bør dog suppleres af en kvantitativ begrænsning (21). En sådan kvantitativ begrænsning vil yderligere regulere sammensætningen af sikkerhedspuljen for at sikre dens ensartethed og vil gøre det lettere for investorerne at udvise due diligence. I henhold EBA's analyse regulerer størstedelen af de nationale rammer for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer substitutionsaktiver med hensyn til sammensætning og kvantitative grænser (22). ECB foreslår derfor at indarbejde et krav i forordningsforslaget om, at substitutionsaktiver ikke må udgøre mere end 20 % af det samlede nominelle beløb for alle en udsteders udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.

Hvor ECB foreslår ændringer af direktiv- og forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. august 2018.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  COM(2018) 94 final.

(2)  COM(2018) 93 final.

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(4)  Jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/40 af 15. oktober 2014 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 335 af 22.11.2014, s. 22).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190). Jf. navnlig artikel 76, stk. 2, litra e), og artikel 79, stk. 1, litra a), hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at der er en passende beskyttelse af ordninger om dækkede obligationer for at forebygge bl.a. delvis overførsel af de aktiver, rettigheder og forpligtelser, som udgør eller er en del af en ordning om dækkede obligationer, som instituttet under afvikling er part i. Jf. også side 141 i EBA »Report on covered bonds: Recommendations on the harmonisation of covered bond frameworks in the EU« af 20. december 2016 (EBA-Op-2016-23), (herefter »EBA's henstilling«).

(7)  Jf. artikel 129, stk. 1, litra a) til g), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(8)  Det gælder f.eks. for spanske særligt dækkede obligationer (cédulas), hvor hele realkreditporteføljen udgør en yderligere garanti for the krævede overdækningsniveau. Den yderligere garanti ændrer sig med tiden.

(9)  Jf. artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(10)  Jf. artikel 129, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(11)  Jf. artikel 10 og 11 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskravene for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).

(12)  Jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

(13)  Jf. artikel 7, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2015/61.

(14)  Jf. artikel 8, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61.

(15)  Jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/61.

(16)  Jf. også udtalelse CON/2017/46, afsnit 2.2.4. Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.

(17)  Jf. også side 17 og 18 i »ECB contribution to the European Commission’s consultation on Capital Markets Union mid-term review 2017«, som findes på ECB's websted.

(18)  Jf. side 137 i EBA's henstilling.

(19)  Jf. Basel III: Finalising post-crisis reforms af 7. december 2017, som findes på Den Internationale Betalingsbanks websted www.big.org, hvor et krav på 10 % overvejes.

(20)  Jf. »ECB Banking Supervision reviews lending to troubled shipping sector« af 17. maj 2017, som findes på ECB’s websted vedrørende banktilsyn www.bankingsupervision.europa.eu.

(21)  Jf. side 139 i EBA's henstilling.

(22)  Jf. side 139 i EBA's henstilling.


Top