SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Hvordan dekarboniserer vi vores beholdninger af virksomhedsobligationer?

19. september 2022 (opdateret 1. oktober 2022)

Klimakrisen er en af vor tids største udfordringer. Den medfører alvorlige risici for økonomien, og den påvirker prisstabiliteten – vores hovedmandat som centralbank. Derfor er vi fast besluttet på at gøre vores for at bekæmpe klimaændringer inden for vores mandat.

Klimaændringer har en indvirkning på vores arbejde på flere forskellige måder, fx med hensyn til de klimarelaterede risici ved aktiverne i vores beholdninger. Dette er et af de områder, hvor vi griber til handling. Vi dekarboniserer vores beholdninger af virksomhedsobligationer, så de følger en udvikling, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. I dette øjemed undersøger vi, hvordan de virksomheder, der udsteder obligationer – dvs. "udstedere" – gør en indsats for at afbøde deres klimapåvirkning. Siden oktober 2022 har vi købt mere fra dem, der gør det bedst i denne henseende, og mindre fra dem, der klarer sig dårligst.

Hvilke virksomhedsobligationer købte vi tidligere?

Som led i vores pengepolitik køber vi virksomhedsobligationer på grundlag af et benchmark. Det fungerer som rettesnor for, hvor meget vi opkøber i en bestemt sektor eller virksomhed. Tidligere afspejlede benchmarket, hvad der var tilgængeligt på markedet. Det betyder, at vi generelt købte mere fra de virksomheder, der udstedte flest obligationer.

Hvordan eksponerer vores beholdninger af virksomhedsobligationer os for klimarisici?

Generelt kan man sige, at når vi køber en obligation, accepterer vi at påtage os risikoen for, at obligationen kan tabe i værdi over tid. Klimaændringer kan være en af årsagerne til værditab. Ekstreme vejrforhold som fx naturbrande eller oversvømmelser kan ramme virksomhedernes eller deres kunders bygninger og ødelægge deres lagre, produktionsanlæg eller datacentre. Dette kaldes "fysisk risiko".

Virksomhederne kan også blive ramt af det, der ofte kaldes "omstillingsrisici" – de risici, der opstår som følge af omstillingen til en grønnere økonomi. Måske vil forbrugerne begynde at købe alternative produkter, eller varer og tjenesteydelser bliver dyrere, når regeringerne indfører CO2-afgifter. På et tidspunkt forbyder lovgiverne måske også visse kulstofintensive produkter. Og teknisk innovation kan være til gavn for nogle virksomheder, mens andre vil have svært ved at holde trit.

Alle disse ændringer kan gå hårdt ud over kulstofintensive virksomheder, fx energiproducenter eller transportvirksomheder, der anvender fossile brændstoffer, hvis de ikke tilpasser sig ændringerne i tide. Og hvis de kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af hændelser som disse, påvirker det værdien af deres obligationer.

Hvorfor er disse fysiske risici og omstillingsrisici vigtige for ECB og de nationale centralbanker i eurolandene? Eurosystemet har obligationer fra mange forskellige virksomheder og sektorer, og vi er derfor eksponeret for ovennævnte risici. Ved at dekarbonisere vores portefølje søger vi at mindske vores eksponering for disse risici.

Vores foranstaltninger støtter også den grønne omstilling af økonomien i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet.

Hvordan gør vi vores opkøb grønnere?

Siden oktober 2022 har vi vægtet vores opkøb til fordel for virksomheder med bedre klimpræstation. Vi øger altså vægtningen i vores portefølje af virksomheder, der klarer sig bedre end virksomheder med dårligere klimarelaterede resultater. Som følge heraf bliver vores portefølje gradvis mindre kulstofintensiv.

Vi køber stadig obligationer fra virksomheder på tværs af forskellige sektorer. Det samlede omfang af vores opkøb er fortsat udelukkende styret af vores målsætning om prisstabilitet. Men det bliver vanskeligere for virksomhederne at opnå finansiering, hvis de ikke arbejder på at forbedre deres klimapræstation.

Det overordnede mål er at udvikle vores obligationsportefølje i en retning, hvor den er i overensstemmelse med Parisaftalens mål.

Læs mere i denne pressemeddelelse og i ofte stillede spørgsmål.

Hvordan fungerer dette i praksis?

Når vi vurderer disse udstederes klimapræstation, beregner vi en klimascore ud fra tre kriterier:

Bagudrettede emissioner

Vi kontrollerer virksomhedernes CO2-aftryk. Vi vurderer også, hvordan de klarer sig i forhold til andre i samme sektor og i forhold til alle obligationsudstedere, der indgår i vores opkøbsprogrammer. De udstedere, der klarer sig bedst i begge henseender, får en højere score.

Fremadrettede mål

Vi ser på de mål, som virksomhederne har opstillet for sig selv for at reducere deres emissioner fremover. De udstedere, der har de mest ambitiøse mål, får en højere score.

Klimaoplysninger

Vi ser på, hvor gennemsigtige virksomheder er om deres drivhusgasemissioner. De, der offentliggør data af høj kvalitet, får en bedre score.

Hvordan bidrager dette til at tackle klimaændringerne?

Ved at vægte vores obligationsbeholdninger reducerer vi vores egen eksponering for klimarelaterede risici. Samtidig skaber det et incitament for virksomheder i alle sektorer til at blive mere gennemsigtige om deres egne klimarisici og CO2-aftryk og til at reducere deres drivhusgasemissioner. Det er en af de måder, hvorpå vi bidrager til den grønne omstilling og EU's mål om kulstofneutralitet.

Men det er også klart, at vi ikke kan gøre det alene. Virksomhederne skal leve op til deres forpligtelser til at reducere deres emissioner. Og naturligvis er det først og fremmest op til regeringerne og parlamenterne at bekæmpe klimaændringerne. De har de bedste redskaber til at tage denne vigtige udfordring op. Som centralbank for euroområdet vil vi gøre, hvad vi kan inden for vores mandat.