SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 22. november 2013

26. november 2013

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 22. november 2013, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 0,1 mia. euro til 206,8 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner. I den foregående uge gennemførte Eurosystemet ikke nogen likviditetstilførende transaktioner i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line), som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 0,1 mia. euro til 350,8 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 1,6 mia. euro til 921 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 15,3 mia. euro til 83,4 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 4,5 mia. euro til 489,5 mia. euro. Onsdag den 20. november 2013 udløb en primær markedsoperation på 87,7 mia. euro, og en ny på 86,9 mia. euro med en løbetid på en uge blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 184 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til samme værdi.

I løbet af ugen blev langfristede markedsoperationer på 3,6 mia. euro tilbagebetalt før udløb.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,2 mia. euro (mod praktisk taget nul i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 44 mia. euro (mod 43,9 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) faldt med 0,1 mia. euro til 241,5 mia. euro. Dette fald skyldtes indfrielse af værdipapirer erhvervet under det første og det andet program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 22. november 2013, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 184,1 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 41,9 mia. euro og 15,4 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 13,9 mia. euro til 218 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 343.920 0
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 244.948 732
2.1 Tilgodehavender hos IMF 82.517 −6
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 162.431 738
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 22.805 338
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 19.381 270
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 19.381 270
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 717.615 −4.269
5.1 Primære markedsoperationer 86.881 −863
5.2 Langfristede markedsoperationer 630.553 −3.586
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 181 181
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 1 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 81.441 −2.551
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 592.272 38
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 241.456 −98
7.2 Andre værdipapirer 350.816 137
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 28.328 0
9 Andre aktiver 242.891 24
Aktiver i alt 2.293.601 −5.416
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 920.986 −1.580
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 446.103 −13.657
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 217.957 −13.931
2.2 Indlånsfacilitet 44.039 177
2.3 Indskud med fast løbetid 184.000 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 108 97
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 5.393 65
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 117.054 10.612
5.1 Offentlig forvaltning og service 83.372 15.344
5.2 Andre forpligtelser 33.682 −4.732
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 122.692 −33
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 2.208 881
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 5.191 262
8.1 Indlån og andre forpligtelser 5.191 262
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 53.565 0
10 Andre forpligtelser 225.455 −1.966
11 Revalueringskonti 304.534 0
12 Kapital og reserver 90.420 0
Passiver i alt 2.293.601 −5.416
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt