PRESSEMEDDELELSE

ECB vedtager udtalelse om udnævnelse af den kommende næstformand for ECB

7. marts 2018
  • Styrelsesrådet har ingen indvendinger mod den foreslåede kandidat, Luis de Guindos

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har på mødet i dag vedtaget en udtalelse om en henstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om udnævnelse af næstformanden for ECB.

Styrelsesrådet havde ingen indvendinger mod den foreslåede kandidat, Luis de Guindos, der som krævet i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er en person, som er værdig i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen.

Efter Styrelsesrådets udtalelse og en udtalelse fra Europa-Parlamentet vil den nye næstformand for ECB blive udnævnt af Det Europæiske Råd.

Styrelsesrådets udtalelse, som om kort tid offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, er tilgængelig på alle EU's officielle sprog på ECB's websted.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Peter Ehrlich, tlf.: +49 69 1344 8320.

Legal framework

Medie- og pressehenvendelser