PRESSEMEDDELELSE

De første medarbejdere er flyttet ind i Den Europæiske Centralbanks nye hovedsæde

3. november 2014

EMBARGO

Klausuleret til offentliggørelse mandag den 3. november 2014, kl. 16.00 CET
  • Fra i dag har 722 medarbejdere deres arbejdsplads i det nye hovedsæde.
  • Flytningen af de første medarbejdere blev vel overstået i den forgangne weekend. Flere medarbejdere flytter i løbet af de næste par uger.

Weekendens veloverståede flytning betyder, at 722 medarbejdere er flyttet til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) nye hovedsæde i Frankfurts Ostend-kvarter, hvor de nu har deres arbejdsplads i de nye kontorer i højhuset og Grossmarkthalle-bygningen.

I løbet af de kommende uger flytter flere medarbejdere fra deres nuværende kontorer i centrum af Frankfurt til den moderne, bæredygtige bygning, der er opført, så den opfylder ECB's særlige krav. Projektet til opførelse af det nye hovedsæde startede i 1998, da ECB begyndte at lede efter en passende byggegrund i Frankfurt am Main. Resultatet blev, at ECB købte Grossmarkthalle-grunden og forpligtede sig til at bevare den fredede bygning på grunden. Intentionen med det arkitektoniske design, som blev udarbejdet af det Wien-baserede arkitektfirma COOP HIMELB(L)AU, var at opnå en unik kombination af gammelt og nyt. Ombygningen af Frankfurts tidligere torvehal, så den indgår som en del af arkitekturen, har gjort historien til en del af ECB og gør dette vartegn i Frankfurts Ostend-kvarter endnu mere unikt.

Flytningen forventes at være afsluttet sidst i november.

Yderligere information om ECB's nye hovedsæde findes på http://www.ecb.europa.eu/newpremises

Forespørgsler fra medierne bedes rettet til Andrea Jürges, tlf.: +49 69 1344 8334.

Medie- og pressehenvendelser