PRESSEMEDDELELSE

offentliggørelse af ECB's konvergensrapport 2014

4. juni 2014

EMBARGO

Klausuleret til offentliggørelse onsdag den 4. juni 2014, kl. 12.00 CET

Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag Konvergensrapport 2014. I rapporten vurderes de fremskridt, som otte EU-lande har gjort med opfyldelsen af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).

Rapporten omhandler Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien (som vurderes for første gang), Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. Det undersøges, hvorvidt der i disse lande er opnået en høj grad af vedvarende konvergens (økonomisk konvergens), og det vurderes, om landene overholder de lovkrav, som de nationale centralbanker skal opfylde for at blive en integreret del af Eurosystemet (juridisk konvergens). I rapportens vurdering af konvergensens vedvarende karakter tages der også behørigt højde for både EU's nye udvidede rammer for økonomisk styring og for kvaliteten af de institutionelle forhold i hvert enkelt land, bl.a. på statistikområdet.

Der foretages en noget mere detaljeret vurdering af Litauen end de øvrige lande i rapporten. Dette skyldes, at de litauiske myndigheder har givet udtryk for, at det er hensigten at indføre euroen i Litauen pr. 1. januar 2015.

Følgende fremgår af konvergensrapporten 2014:

Prisstabilitet

I den 12-måneders referenceperiode fra maj 2013 til april 2014 var inflationen i EU afdæmpet. Dette skyldtes hovedsagelig lave bidrag fra energi- og fødevarepriser og den fortsat svage økonomiske aktivitet i de fleste lande. Referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet var 1,7 pct. Tallet er fremkommet ved at lægge 1,5 procentpoint til det ikke-vægtede aritmetiske gennemsnit af HICP-inflationen i Letland (0,1 pct.), Portugal (0,3 pct.) og Irland (0,3 pct.) i de pågældende 12 måneder. HICP-inflationen i Grækenland, Bulgarien og Cypern blev ikke medtaget i beregningen af referenceværdien, da disse tre medlemslande blev anset for at være outliers med hensyn til prisudviklingen.

I referenceperioden lå den gennemsnitlige 12-måneders inflationsrate over referenceværdien i Rumænien, mens den lå et godt stykke under i de øvrige syv lande, der undersøges i denne rapport.

Offentlig budgetstilling

Hvad angår de finanspolitiske kriterier, var Tjekkiet, Kroatien og Polen underlagt en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud på det tidspunkt, hvor rapporten blev udarbejdet. Med undtagelse af Kroatien og Polen havde alle lande et budgetunderskud under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2013. Bortset fra Kroatien og Ungarn havde alle de undersøgte lande i 2013 en offentlig gældskvote, der ligger under referenceværdien på 60 pct. af BNP.

Valutakurs

Af de lande, der undersøges i denne rapport, er Litauen for tiden det eneste land, der deltager i valutakursmekanismen ERM2. Den litauiske litas har deltaget i ERM2 i mere end to år forud for konvergensundersøgelsen, og dens centralkurs er ikke blevet devalueret i den betragtede periode.

Den lange rente

I den 12-måneders referenceperiode fra maj 2013 til april 2014 var referenceværdien for kriteriet vedrørende den lange rente 6,2 pct. Referenceværdien beregnes ved at lægge 2 procentpoint til det ikke-vægtede aritmetiske gennemsnit af den lange rente i de tre medlemslande, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, dvs. Letland (3,3 pct.), Irland (3,5 pct.) og Portugal (5,8 pct.).

I referenceperioden lå den lange rente i alle de betragtede lande under referenceværdien, omend i forskellig grad.

Juridisk konvergens

Litauen er det eneste land med en lovgivning, der lever op til alle de krav, der stilles i traktaterne og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og ECB, for at indføre euroen. I ingen af de øvrige syv undersøgte lande er de retlige rammer fuldt ud forenelige med alle de krav, som skal opfyldes inden indførelse af euroen. I de syv lande er der fortsat uforeneligheder med hensyn til centralbankernes uafhængighed. Disse vedrører navnlig centralbankernes institutionelle og finansielle uafhængighed samt den personlige uafhængighed. I alle de betragtede lande med undtagelse af Litauen og Kroatien er der desuden uforeneligheder med hensyn til forbuddet mod monetær finansiering samt de respektive centralbankers juridiske integration i Eurosystemet.

Litauen

I referenceperioden havde Litauen en 12-måneders gennemsnitlig inflation på 0,6 pct., dvs. et godt stykke under referenceværdien for kriteriet vedrørende prisstabilitet Det aktuelle lave inflationsniveau i Litauen afspejler hovedsagelig midlertidige faktorer, herunder faldet i de globale råvarepriser og den dermed forbundne lavere vækst i de administrativt fastsatte priser og energipriserne. Fremadrettet bliver det svært at fastholde en holdbar lav inflation i Litauen på mellemlangt sigt, fordi det kan blive svært at kontrollere det indenlandske prispres og undgå økonomisk overophedning på en baggrund af fastlåste valutakurser. Da BNP pr. indbygger og prisniveau stadig er lavere i Litauen end i euroområdet, vil "catching-up"-processen sandsynligvis øge inflationsforskellen mellem Litauen og euroområdet på mellemlangt sigt. Samlet set er der derfor bekymring for inflationskonvergensens vedvarende karakter i Litauen.

Litauen er ikke underlagt en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud. I referenceåret 2013 viste den offentlige budgetsaldo et underskud på 2,1 pct. af BNP, dvs. under referenceværdien på 3 pct. Den offentlige gældskvote udgjorde 39,4 pct. af BNP, dvs. et godt stykke under referenceværdien på 60 pct.

Den litauiske litas har deltaget i ERM2 i mere end to år forud for konvergensundersøgelsen. Litauen blev optaget i valutakursmekanismen med sit eksisterende currency board som en unilateral forpligtelse. I den betragtede periode har den litauiske litas været stabil og har ikke afveget fra centralkursen over for euro, og centralkursen er ikke blevet devalueret i forhold til euro.

Den gennemsnitlige lange rente var 3,6 pct. i referenceperioden og dermed en del lavere end referenceværdien for konvergenskriteriet vedrørende renten på 6,2 pct.

For at skabe forhold, der fremmer vedvarende konvergens i Litauen, kræves der bl.a. en økonomisk politik, som har til formål at sikre den overordnede makroøkonomiske stabilitet, herunder prisstabilitet. For så vidt angår makroøkonomiske ubalancer, udvalgte Europa-Kommissionen ikke Litauen til en dybdegående analyse i sin 2014-rapport om varslingsmekanismen. Samtidig, og på grund af det begrænsede pengepolitiske råderum, som den manglende nominelle valutakursfleksibilitet indebærer, er det meget vigtigt, at der inden for andre politikområder gives økonomien de midler, der skal til for at klare landespecifikke stød, således at man kan forhindre, at der igen opstår makroøkonomiske ubalancer.

Som bemærket ovenfor opfylder litauisk lovgivning bestemmelserne i traktaterne og statutten.

ECB opfylder med udarbejdelsen af denne rapport kravene i traktatens artikel 140 om at aflægge beretning til Rådet mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af et medlemsland med dispensation "om de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union".

I øjeblikket deltager 10 EU-lande endnu ikke fuldt ud i ØMU'en. To af disse lande, Danmark og Storbritannien, har en særlig status i overensstemmelse med betingelserne i de relevante protokoller, der er knyttet som bilag til traktaten. Som følge heraf skal der kun udarbejdes en konvergensrapport for disse to lande, hvis de anmoder herom.

ECB's konvergensrapport 2014 findes på ECB's websted. Forespørgsler fra medierne bedes rettet til Wiktor Krzyżanowski, tlf.: +49 69 1344 5755

Medie- og pressehenvendelser