PRESSEMEDDELELSE

Den Europæiske Centralbanks årsregnskab for 2013

20. februar 2014

EMBARGO

Klausuleret til offentliggørelse torsdag den 20. februar 2014, kl. 15.00 centraleuropæisk tid
  • Nettoresultat for 2013 på 1.440 mio. euro (995 mio. euro i 2012) som følge af en overførelse til risikohensættelsen på 0,4 mio. euro (1.166 mio. euro i 2012)
  • I alt 1.430 mio. euro (998 mio. euro i 2012) fordelt til de nationale centralbanker
  • Nettorenteindtægter på 962 mio. euro (1.108 mio. euro i 2012) fra værdipapirer opkøbt i henhold til Securities Markets Programme
  • Renteindtægter på 406 mio. euro (633 mio. euro i 2012) fra ECB's andel af det samlede seddelomløb
  • ECB's samlede balance udgjorde 174 mia. euro (207 mia. euro i 2012)

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) godkendte i går ECB's reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2013.

ECB's formand Mario Draghi udtalte: "Årsregnskabet for 2013 afspejler den aktuelle pengepolitik og vores forpligtelse til effektiv resurseudnyttelse og forsigtig finansiel styring i en tid, hvor ECB får stadig større ansvar og flere opgaver."

Styrelsesrådet besluttede at overføre et beløb på 0,4 mio. euro pr. 31. december 2013 (1.166 mio. euro i 2012) til risikohensættelsen, hvilket betød, at den aktuelt tilladte øvre grænse på 7.530 mio. euro blev nået. Formålet med risikohensættelsen er at dække valutakurs-, rente-, kredit- og guldkursrisici, som løbende overvåges. Størrelsen og nødvendigheden af denne hensættelse tages hvert år op til fornyet vurdering. Som følge af overførslen til risikohensættelsen blev ECB's nettoresultat for 20131.440 mio. euro (995 mio. euro i 2012).

Styrelsesrådet besluttede at foretage en foreløbig overskudsfordeling på 1.370 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet pr. 31. januar 2014. På gårsdagens møde besluttede Styrelsesrådet at tilbageholde et beløb på 10 mio. euro som følge af korrektioner af tidligere års overskud og fordele det resterende beløb på 61 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet pr. 21. februar 2014. [1]

ECB's ordinære indtægter stammer primært fra afkastet på valutareserveporteføljen og egenporteføljen, renteindtægterne fra ECB's andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb og fra nettorenteindtægterne fra værdipapirer, som er opkøbt af pengepolitiske grunde i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP) og de to programmer til opkøb af covered bonds.

I 2013 var nettorenteindtægten på 2.005 mio. euro (2.289 mio. euro i 2012). Den omfattede renteindtægter på 406 mio. euro fra ECB's andel af det samlede seddelomløb (633 mio. euro i 2012) og nettorenteindtægter på 962 mio. euro (1.108 mio. euro i 2012) fra værdipapirer opkøbt i henhold til SMP, hvoraf 437 mio. euro (555 mio. euro i 2012) stammede fra ECB's SMP-beholdninger i græske statsobligationer. Den omfattede også nettorenteindtægter på 204 mio. euro (209 mio. euro i 2012) fra værdipapirer opkøbt i henhold til de to programmer til opkøb af covered bonds. ECB udbetalte 192 mio. euro til de nationale centralbanker i rente på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB (307 mio. euro i 2012), mens renteindtægten på valutareserveaktiver udgjorde 187 mio. euro (mod 229 mio. euro i 2012).

Realiserede gevinster på finansielle operationer udgjorde 52 mio. euro (319 mio. euro i 2012). Faldet i realiserede gevinster på finansielle operationer i 2013 skyldtes hovedsagelig lavere realiserede kursgevinster på dollarporteføljen.

Nedskrivningerne beløb sig til 115 mio. euro i 2013 (4 mio. euro i 2012). De betydeligt større nedskrivninger i 2013 skyldtes hovedsagelig det samlede fald i kursværdien på de værdipapirer, som indgår i ECB's dollarportefølje.

ECB's administrationsomkostninger består af personaleomkostninger og alle andre administrative udgifter. Personaleomkostninger steg til 241 mio. euro i 2013 (222 mio. euro i 2012) som følge af et stigende antal medarbejdere og indbetalinger til ECB's pensionsordninger.

Øvrige administrative udgifter, herunder husleje, honorarer og andre varer og tjenester udgjorde 287 mio. euro i 2013 (242 mio. i 2012) og omfattede afskrivninger på anlægsaktiver på 19 mio. euro. Størstedelen af omkostningerne i forbindelse med opførelsen af ECB's nye hovedsæde er ikke indregnet i denne post, men kapitaliseret under "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" i balancen. "Anlægsaktiver under opførelse" steg med 318 mio. euro til 847 mio. euro i 2013, og skyldtes næsten udelukkende anlægsomkostninger, mens omkostninger på 76 mio. euro i forbindelse med byggegrunden blev medtaget under posten "Grunde og bygninger".

ECB's samlede balance udgjorde 174 mia. euro i 2013. Faldet på 33 mia. euro fra 207 mia. euro i 2012 er på linje med faldet i Eurosystemets konsoliderede balance.

Eurosystemets konsoliderede balance omfatter værdipapirer opkøbt af ECB og de nationale centralbanker i henhold til SMP, som ophørte den 6. september 2012. Samme dag offentliggjorde ECB de tekniske karakteristika for Outright Monetary Transactions, herunder bestemmelserne om gennemsigtighed. I overensstemmelse med disse vises fordelingen af udestående beløb i Eurosystemets SMP-beholdninger pr. 31. december 2913 i nedenstående skema.

Eurosystemets SMP-beholdninger pr. 31.12.2013

Udstedelses- land Nominelt beløb (mia. euro) Indre værdi[ 1] (mia. euro) Gennemsnitlig restløbetid (år)
Irland 9,7 9,2 5,3
Grækenland 27,7 25,4 3,4
Spanien 38,8 38,4 3,6
Italien 89,7 86,8 4,1
Portugal 19,8 19,0 3,4
I alt 185,7 178,8 3,9

[ 1]SMP-beholdninger klassificeres som holdt-til-udløb og værdiansættes derfor til amortiseret kostpris.

ECB's årsregnskab offentliggøres sammen med ledelsens beretning og Eurosystemets konsoliderede balance for året 31. december 2013 i ECB's årsberetning i april 2014.

Forespørgsler fra medierne bedes rettet til Niels Bünemann, tlf.: +49 69 1344 6594

Information til pressen

  1. ECB's regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. [2] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. De omfatter værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. dem, der klassificeres som holdt-til-udløb), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta. Omsættelige værdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket kurstab. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste centralbanker i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen, og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti. Urealiserede tab, der overstiger det relaterede indestående på revalueringskontiene, behandles som omkostninger ultimo året. Tab ved værdiforringelse medtages i resultatopgørelsen i deres helhed. Alle nationale centralbanker i euroområdet har pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. De anvender desuden frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres årsregnskab.
  2. ECB ændrede i 2013 sin regnskabspraksis for pensioner. Bestemmelserne i international regnskabsstandard (IAS) 39, som ligger til grund for ECB's regnskabspraksis for pensioner, blev revideret i 2011 og gælder for årlige perioder pr. 1. januar 2013 eller senere. Ifølge den reviderede IAS 19 er det ikke mere tilladt at anvende den såkaldte "korridor" til indregning af aktuarmæssige resultater i regnskabet. Som følge deraf har ECB ændret sin politik, som beskrevet i regnskabspraksissen, og i Årsregnskabet 2013 er de sammenlignelige tal for 2012 også tilpasset.
  3. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet, erhverver de, når de overfører valutareserveaktiver til ECB, et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender denomineres i euro, og at deres forrentning udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets auktioner i forbindelse med de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten.
  4. Fordeling af ECB's indtægt fra eurosedler i omløb og ECB's nettoindtægt fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme (SMP): Styrelsesrådet har besluttet, at disse indtægter forfalder til betaling til de nationale centralbanker i euroområdet i det regnskabsår, hvor indtægten optjenes. Medmindre Styrelsesrådet beslutter andet, fordeler ECB indtægten på den sidste bankdag i januar det følgende år [3]. Indtægten fordeles fuldt ud, medmindre Styrelsesrådet, på grundlag af et begrundet skøn, forventer, at ECB's nettoresultat er mindre end ECB's indtægt fra eurosedler i omløb og nettoindtægten fra værdipapirer købt i henhold til SMP, og medmindre Styrelsesrådet inden udgangen af regnskabsåret træffer beslutning om at hensætte en del af eller hele denne indtægt til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici.
  5. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til artikel 33 i ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et års nettooverskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB's kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indskudte kapital. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt, efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i euroområdet i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.


[1]Individuelle beløb er afrundet til nærmeste million euro.

[2]Afgørelse ECB/2010/21 af 11. november 2010, EUT L 35, 9.2.2011, s. 1, med senere ændringer, indeholder en nærmere gennemgang af ECB's regnskabspraksis.

[3]Afgørelse ECB/2010/24 af 25. november 2010 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb og fra værdipapirer købt i henhold til programmet vedrørende værdipapirmarkederne (omarbejdning), EUT L 6, 11.1.2011, s. 35, med senere ændringer.

Publications

Medie- og pressehenvendelser