European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Fordeling af ansvarsområder blandt ECB'S direktionsmedlemmer

18. december 2012

Direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog i dag, inden for rammerne af dens kollektive ansvar, følgende fordeling af ansvarsområder blandt direktionsmedlemmerne med øjeblikkelig virkning:

Ud over de statutmæssige opgaver som formand for Direktionen, Styrelsesrådet og Det Generelle Råd forbliver ECB’s formand, Mario Draghi, ansvarlig for Kommunikation, Rådgivere for Direktionen, ESRB’s sekretariat, Intern Revision samt Sekretariat og Sprogtjenester. [1]

Ud over de statutmæssige opgaver som stedfortræder for formanden forbliver ECB’s næstformand, Vítor Constâncio, ansvarlig for Administration (undtagen byggeprojektet vedrørende ECB’s nye hovedsæde), Finansiel Stabilitet og Tilsyn med Betalingssystemer. Sammen med Yves Mersch bliver han desuden ansvarlig for bankunionsprojektet.

Jörg Asmussen forbliver ansvarlig for Internationale og Europæiske Forbindelser. Ud over sin rolle som ECB’s repræsentant ved internationale møder vil han fortsat repræsentere ECB i møder i Eurogruppe-arbejdsgruppen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og vil sammen med formanden eller næstformanden deltage i møderne i Eurogruppen og Ecofin-Rådet samt i stats- og regeringsledernes møder på EU- og euroområdeniveau. Han er desuden fortsat ansvarlig for Juridiske Tjenester, byggeprojektet vedrørende ECB’s nye hovedsæde og ECB’s Faste Repræsentation i Washington, DC.

Benoît Cœuré forbliver ansvarlig for Markedsoperationer, Betalings- og Markedsinfrastruktur samt Forskning.

Yves Mersch bliver ansvarlig for Pengesedler, Informationssystemer, Risikostyring og TARGET2-Securities. Han bliver desuden, sammen med Vítor Constâncio, ansvarlig for bankunionsprojektet.

Peter Praet forbliver ansvarlig for Økonomi, Human Resources, Budget og Organisation samt Statistik.

Bilag

Fordeling af ansvarsområder blandt ECB's direktionsmedlemmer

Mario Draghi, formand

  • Kommunikation
  • Rådgivere for Direktionen
  • ESRB’s Sekretariat
  • Intern Revision
  • Sekretariat og Sprogtjenester

Vítor Constâncio, næstformand

  • Administration (undtagen byggeprojektet vedrørende ECB’s nye hovedsæde)
  • Finansiel Stabilitet
  • Tilsyn med betalingssystemer
  • Bankunionsprojektet

Jörg Asmussen

  • Internationale og Europæiske Forbindelser
  • Juridiske Tjenester
  • Byggeprojektet vedrørende ECB’s nye hovedsæde
  • Den Faste Repræsentation i Washington, DC

Benoît Coeuré

  • Markedsoperationer
  • Betalings- og Markedsinfrastruktur
  • Forskning

Yves Mersch

  • Pengesedler
  • Informationssystemer
  • Risikostyring
  • TARGET2-Securities
  • Bankunionsprojektet

Peter Praet

  • Økonomi
  • Human Resources, Budget og Organisation
  • Statistik
  1. [1]Med virkning fra den 1. januar 2013 flytter Afdelingen for Sprogtjenester til det nyoprettede Generaldirektorat Kommunikation og Sprogtjenester. Generaldirektoratet Sekretariat og Sprogtjenester skifter ved samme lejlighed navn til Generaldirektoratet Sekretariat.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt