PRESSEMEDDELELSE

Den Europæiske Centralbanks Årsregnskab for 2005

16. marts 2006

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag godkendt ECBs reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2005.

ECBs regnskab for 2005 viser et overskud på 992 mio. euro. Et tilsvarende beløb er blevet hensat til dækning af valutakurs-, rente- og guldprisrisici, hvorved det endelige nettoresultat er lig nul. Hensættelsen skal bruges til at dække tab, der skyldes denne risikoeksponering, især værdiansættelsestab, som ikke dækkes af revalueringskontiene. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering.

Regnskabet for 2004 viste et nettounderskud på 1.636 mio. euro, der hovedsagelig skyldtes euroens appreciering over for den amerikanske dollar og den japanske yen. I 2005 deprecierede euroen over for disse valutaer.

ECBs ordinære indtægter hidrører primært fra afkastet på valutareserven og den indbetalte kapital på 4,1 mia. euro og fra renteindtægterne fra ECBs andel på 8 pct. af euroseddelomløbet. I 2005 blev renteindtægterne positivt påvirket af højere renter på aktiver denomineret i amerikanske dollar.

ECBs samlede nettorenteindtægt var 1.270 mio. euro mod 690 mio. euro i 2004. Fraregnet renteindtægten på 868 mio. euro fra bankens andel af euroseddelomløbet udgjorde nettorenteindtægterne 402 mio. euro mod en nettorenteudgift på 43 mio. euro i 2004. ECB udbetalte 710 mio. euro til de nationale centralbanker i renter på deres tilgodehavender i forbindelse med de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB.

ECBs administrationsomkostninger til personale, husleje, honorarer samt andre varer og tjenesteydelser udgjorde 316 mio. euro (mod 340 mio. euro i 2004). Personaleomkostningerne faldt hovedsagelig på grund af en ændring i den regnskabsmæssige behandling af, hvordan aktuarmæssige nettogevinster og –tab i forbindelse med ECBs pensionsordning og øvrige ydelser efter fratræden indregnes. Faldet blev delvist udlignet af den virkning, som en stigning i antallet af medarbejdere havde på de samlede lønninger. Ved udgangen af 2005 beskæftigede ECB 1.351 medarbejdere (hvoraf 131 sad i ledende stillinger) mod 1.309 et år tidligere. Andre administrationsomkostninger faldt også, hovedsagelig på grund af et fald i honorarudgifter til bl.a. konsulenter. Afskrivninger på anlægsaktiver beløb sig til i alt 32 mio. euro.

Årsregnskabet og ledelsens beretning for regnskabsåret 2005 offentliggøres den 25. april 2006 i ECBs Årsberetning.

Information til pressen

  1. ECBs regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.[1] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særlig hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. Det gælder især spørgsmålet om forsigtighed, da de fleste af disse centralbanker er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti, hvorimod urealiserede tab ultimo året, der overstiger indeståendet på revalueringskontiene, behandles som omkostninger. De nationale centralbanker har alle pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. De anvender alle frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres eget årsregnskab.
  2. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Ved at overføre valutareserveaktiver til ECB, da de kom med i Eurosystemet, erhvervede de nationale centralbanker et forrentet tilgodehavende på ECB svarende til værdien af de overførte aktiver. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender skal være denomineret i euro, og at deres forrentning skal udregnes dag-til-dag på grundlag af den senest foreliggende marginale rente i forbindelse med eurosystemets primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten. I 2005 førte denne forrentning til en renteudgift på 710 mio. euro mod en nettorenteindtægt på 889 mio. euro, der hidrører fra valutareserven.
  3. Fordeling af ECBs indtægter fra euroseddelomløbet: Styrelsesrådet besluttede i 2002, at disse indtægter skulle fordeles separat til NCBerne i form af en foreløbig fordeling efter udgangen af hvert kvartal.[2] Indtægterne fordeles fuldt ud, medmindre ECBs nettooverskud for året er mindre end ECBs indtægter fra euroseddelomløbet. Det var tilfældet i 2005, hvor Styrelsesrådet besluttede at hensætte et beløb til dækning af valutakurs, rente- og guldprisrisici. På baggrund af ECBs forventede regnskabsresultat for regnskabsåret 2005 besluttede Styrelsesrådet i december 2005:
    1. at tilbagekalde de tre foreløbige kvartalsvise fordelinger, der allerede var udbetalt til NCBerne i løbet af året, og som i alt udgjorde 634 mio. euro
    2. at tilbageholde årets sidste foreløbige kvartalsvise fordeling på 234 mio. euro.


[1] Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 5. december 2002 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2002/11), EUT L 58 af 3.3.2003, s. 38, med senere ændringer.

[2] Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. november 2002 om fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater (ECB/2002/9), EFT L 323 af 28.11.2002, s. 49. Denne afgørelse blev ophævet ved ECBs afgørelse ECB/2005/11, EUT L 311 af 26.11.2005, s. 41, som trådte i kraft 18. november 2005. Fra og med 2006 fordeles disse indtægter kun ultimo året.

Medie- og pressehenvendelser