PRESSEMEDDELELSE

Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse: Optagelse af ikke-omsættelige aktiver på den samlede liste

22. juli 2005

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog i 2004, at der til afløsning af det nuværende system med to lister over belånbare aktiver inden for Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse gradvist skal indføres én samlet liste (se pressemeddelelse af 10. maj 2004).

Det første skridt på vejen var Styrelsesrådets beslutning om at udvide Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse med en ny kategori af aktiver, der ikke hidtil har været belånbare, nemlig eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af enheder etableret i G10-lande, som ikke er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Efter at det forberedende arbejde er afsluttet, er en række udvalgte gældsinstrumenter udstedt af enheder etableret i G10-lande, som ikke er med i EØS, pr. 1. juli 2005 blevet tilføjet listen over belånbare aktiver. Listen offentliggøres på ECBs websted. Styrelsesrådet har endvidere revideret listen over godkendte ikke-regulerede markeder (se også pressemeddelelse af 30. maj 2005).

Som det næste skridt på vejen har Styrelsesrådet vedtaget rammerne for optagelsen af ikke-omsættelige aktiver fra alle eurolande på den samlede liste over belånbare aktiver. Rammerne gælder for banklån og ikke-omsættelige ikke-erhvervsmæssige gældsinstrumenter med pant i fast ejendom (se også pressemeddelelse af 5. august 2004). Hovedpunkterne er beskrevet nedenfor.

Belånbarhedskriterierne for ikke-omsættelige aktiver beskrives nærmere på et senere tidspunkt i forbindelse med udgivelsen af en revideret udgave af "Gennemførelsen af pengepolitikken i euroområdet: Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer" (kaldet "Dokumentationsgrundlaget")

Banklån

I henhold til Styrelsesrådets beslutning, der blev offentliggjort 18. februar 2005 (se "Other decisions taken by the Governing Council" offentliggjort samme dag), kommer optagelsen af banklån på den samlede liste til at ske i henhold til følgende tidsplan:

  • Banklån kan anvendes som sikkerhed i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer i alle eurolande fra og med 1. januar 2007, hvor de fælles belånbarhedskriterier og Eurosystemets rammer for kreditvurdering træder i kraft.
  • Fra 1. januar 2007 til 31. december 2011 gælder der en overgangsordning, hvor de enkelte nationale centralbanker i Eurosystemet kan fastsætte en minimumsstørrelse på lån, der kan anvendes som sikkerhed, og hvor de kan bestemme, hvorvidt der skal opkræves gebyr.
  • Fra og med 1. januar 2012 gælder der fælles regler, som indebærer, at kun banklån på over 500.000 euro kan anvendes som sikkerhed.

1.1. Belånbarhedskriterier

Fra og med 1. januar 2007 gælder følgende belånbarhedskriterier:

Anvendelige lån: En godkendt debitors gældsforpligtelse over for en af Eurosystemets modparter, der opfylder alle nedenfor definerede kriterier. Kriterierne for banklån gælder også for syndikerede lån. Banklån, der amortiseres efter annuitetslånsprincippet (dvs. hvor afdrag og renter betales over en på forhånd aftalt periode), kan også anvendes som sikkerhed. Uudnyttede kreditfaciliteter (fx uudnyttede kassekreditter), overtræk på anfordringskonti og remburser (der muliggør brugen af kredit, men som ikke som sådan er banklån) kan ikke anvendes som sikkerhed. Banklån, som er efterstillede i forhold til andre af udstederens gældsforpligtelser, kan heller ikke anvendes.[1]

Godkendte debitorer: Ikke-finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service[2]. For garanter og belånbare garantier gælder samme regler som for belånbare omsættelige gældsinstrumenter.[3]

Minimumsstørrelse på lån: Fra 2007 til og med 2011 fastsætter den enkelte nationale centralbank selv en minimumsstørrelse på lånene. Fra og med 2012 gælder en fælles minimumsstørrelse på 500.000 euro.

Debitors kreditværdighed: En debitor skal være økonomisk solid for at blive godkendt. Økonomisk soliditet bedømmes ved hjælp af Eurosystemets rammer for kreditvurdering (se afsnit 1.3 nedenfor).

Denomineringsvaluta: Kun eurodenominerede banklån kan anvendes som sikkerhed.

Længste og korteste løbetid: Ingen.[4]

Lovvalg: Låneaftalen skal være underlagt lovgivningen i et euroland.

Debitors/garants hjemsted: Debitor/garant skal være hjemmehørende i et euroland.

1.2. Yderligere retlige bestemmelser

De enkelte eurolande har forskellige retlige bestemmelser, som det er nødvendigt at opfylde for at sikre, at der skabes en gyldig sikkerhedsret for banklån, og at lånene umiddelbart kan realiseres i tilfælde af misligholdelse fra en modparts side. Bestemmelserne vedrører underretning af debitor, bankhemmelighed samt mobilisering og realisering af lånene. Da disse områder ikke behandles ens i de forskellige nationale retssystemer, er det muligt, at de retlige bestemmelser og betingelserne for deres opfyldelse kan variere fra land til land.

1.3. Rammer for kreditvurdering i Eurosystemet

Eurosystemets rammer for kreditvurdering omfatter de procedurer og bestemmelser, der definerer Eurosystemets krav til "høj kreditvurdering" for belånbare aktiver. Kreditvurderingen foregår på grundlag af oplysninger fra eksterne kreditvurderingsbureauer, de nationale centralbankers egne systemer til kreditvurdering[5], modparternes egne ratingmetoder samt godkendte tredjeparters ratingværktøjer. Kreditvurderingssystemerne vægtes ens.

Alle systemerne skal opfylde en række specifikke kriterier, der skal sikre, at der tages højde for principperne om nøjagtighed, konsistens og sammenlignelighed i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, både når systemerne sammenlignes, og når de betragtes hver for sig. Eurosystemet vil overvåge, hvordan de forskellige systemer klarer sig i forhold til et benchmark, for at garantere, at de belånbare aktiver opfylder minimumsstandarderne for kreditværdighed.

Eurosystemet offentliggør på et senere tidspunkt en kreditværdighedsgrænse for godkendte debitorer, regler for godkendelse af garanter af ikke-omsættelige aktiver samt det benchmark, i forhold til hvilket kreditvurderingssystemerne bedømmes. En liste over godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer samt over godkendte ratingværktøjer og deres operatører vil ligeledes blive offentliggjort senere.

Hver enkelt modpart skal angive, hvilket af de mulige systemer (eksterne kreditvurderingsbureauer, de nationale centralbankers egne systemer til kreditvurdering, modparternes egne ratingmetoder samt godkendte tredjeparters ratingværktøjer) man primært påtænker at anvende til at vurdere debitorer på/garanter for banklån, der påtænkes anvendt som sikkerhed. Modparten skal derefter anvende dette system i en på forhånd fastsat periode (fx 1 år). Listen over godkendte debitorer/garanter, som en modpart indsender, forbliver strengt fortrolig og kun kendt af Eurosystemet og modparten.

Alle procedurer og bestemmelser, der er indeholdt i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, vil også gælde for ikke-ratede omsættelige aktiver.

1.4. Procedurer

Procedurer for anvendelsen af banklån som sikkerhed udarbejdes i henhold til retlige og operationelle forhold i de enkelte eurolande samt til den mængde af anvendelige lån, som modparterne forventes at ville bruge.

Ved overgangsordningens begyndelse skal de nationale centralbanker hver især have gennemført nationale løsninger, der opfylder en række fælles minimumsbestemmelser, således at der inden for Eurosystemet sikres ensartede procedurer ved overdragelser af banklån. Korrespondentcentralbankmodellen gør det muligt for modparter at anvende banklån som sikkerhed på tværs af grænserne.

IKKE-OMSÆTTELIGE IKKE-ERHVERVSMÆSSIGE GÆLDSINSTRUMENTER MED PANT I FAST EJENDOM

Der er her tale om aktiver, som ikke er værdipapirer i traditionel forstand. I begyndelsen omfatter denne aktivkategori kun irske egenveksler med pant i fast ejendom. Dette skyldes, at det konkrete regelsæt for sådanne aktiver i Irland ikke uden videre kan overføres til de øvrige eurolande. På nuværende tidspunkt ser Eurosystemet ingen grund til at udvide brugen af denne kategori af aktiver, der bruges i Irland, til alle eurolande, eftersom realkreditlån allerede kan anvendes i mange lande som sikkerhed i værdipapirbaseret form, enten i form af værdipapirer med pant i fast ejendom eller i form af instrumenter af Pfandbrief-typen.



[1] Det svarer til kravene til aktiverne på den nuværende liste 1 (se kapitel 6, fodnote 3, i Dokumentationsgrundlaget).

[2] Med udgangspunkt i sektoropdelingen i ENS95 (Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995) bliver der følgende kategorier af godkendte debitorer: offentlig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstats-/regionalt niveau, kommunal forvaltning og service samt ikke-finansielle selskaber. Overnationale og internationale institutioner er også godkendte debitorer.

[3] Se kapitel 6 i Dokumentationsgrundlaget.

[4] Som det for tiden er tilfældet (se afsnit 6.2 i Dokumentationsgrundlaget), kan de nationale centralbanker beslutte ikke at acceptere banklån med indfrielsesdato inden udløbet af den pengepolitiske operation, hvori de anvendes som underliggende aktiv.

[5] Kun muligt i Frankrig, Spanien, Tyskland og Østrig.

Medie- og pressehenvendelser