PRESSEMEDDELELSE

Den Europæiske Centralbanks årsregnskab for 2004

14. marts 2005

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har den 11. marts 2005 godkendt ECBs reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2004.

ECB havde i 2004 et nettotab på 1.636 mio. euro mod et nettotab på 477 mio. euro i 2003. Som det også var tilfældet sidste år, skyldes tabet primært valutakursudviklingen, der har påvirket værdien af ECBs aktiver denomineret i fremmed valuta og opgjort i euro negativt. Det gælder især beholdningen af aktiver i amerikanske dollar.

Forsigtighedsprincippet er en vigtig del af ECBs regnskabspraksis. I overensstemmelse hermed bogføres urealiserede tab, der skyldes kurs- og prisreguleringen af ECBs valuta- og guldbeholdning, som realiserede tab og medtages i resultatopgørelsen ultimo året. Omvendt bogføres urealiserede gevinster, der skyldes kurs- og prisreguleringen af ECBs valuta- og guldbeholdning, ikke som indtægter, men overføres direkte til revalueringskonti. Euroens appreciering førte i 2004 til et valutakurstab på næsten 2,1 mia. euro. netto.

ECBs ordinære indtægter hidrører primært fra det afkast, der fremkommer ved investering af valutareserveaktiver og den indbetalte kapital på 4,1 mia. euro, og fra renteindtægterne fra ECBs andel på 8 pct. af euroseddelomløbet. Renteindtægterne blev i 2004 atter påvirket negativt af de lave renter på aktiver i såvel euro som i fremmed valuta. ECBs samlede nettorenteindtægt var i alt 690 mio. euro mod 715 mio. euro i 2003. Fraregnet en renteindtægt på 733 mio. euro fra euroseddelomløbet beløb nettorenteudgifterne sig til 43 mio. euro mod en nettoindtægt på 17 mio. euro i 2003. ECB udbetalte 693 mio. euro til de nationale centralbanker i renter på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB.

ECBs administrationsomkostninger til lønninger og hermed forbundne omkostninger, husleje, varer og tjenesteydelser beløb sig til i alt 340 mio. euro (mod 286 mio. euro i 2003). Stigningen skyldes primært en hensættelse til dækning af en stigning i ECBs forpligtelser vedrørende pensionsfonden baseret på aktuarmæssige beregninger. Afskrivninger på anlægsaktiver beløb sig til i alt 34 mio. euro. Ved udgangen af 2004 beskæftigede ECB 1.309 medarbejdere (hvoraf 131 var ledende medarbejdere) mod 1.213 et år tidligere.

Styrelsesrådet besluttede den 11. marts 2005, at en del af nettotabet på 1.636 mio. euro skal udlignes af ECBs almindelige reservefond på 296 mio. euro, og at det resterende tab på 1.340 mio. euro skal udlignes af de monetære indtægter, som for regnskabsåret 2004 fordeles proportionalt til de nationale centralbanker, i forhold til de beløb, der er blevet fordelt til hver enkelt national centralbank.

Årsregnskabet og ledelsens beretning for regnskabsåret 2004 offentliggøres den 26. april 2005 i ECBs Årsberetning.

Information til pressen

  1. ECBs regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.[1] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særlig hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbanker i Eurosystemet. Det gælder især spørgsmålet om forsigtighed, da de fleste af disse centralbanker har en stor valutakurseksponering. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og tab i forbindelse med resultatføringen og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. De nationale centralbanker har alle pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. De nationale centralbanker anvender dog alle frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres eget årsregnskab.
  2. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Ved at overføre valutareserveaktiver til ECB, da de indtrådte i Eurosystemet, erhvervede de nationale centralbanker et forrentet tilgodehavende på ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender skal være denomineret i euro, og at deres forrentning skal udregnes dag-til-dag på grundlag af den seneste rente på Eurosystemets primære markedsoperationer, korrigeret så den tager højde for nulafkastet på guldkomponenten. I 2004 førte denne forrentning til en renteudgift på ca. 693 mio. euro mod en nettorenteindtægt på 422 mio. euro, der hidrører fra valutareserveaktiverne.
  3. Fordeling af ECBs indtægt fra eurosedler i omløb: Styrelsesrådet har besluttet, at disse indtægter skal fordeles separat til de nationale centralbanker i form af en foreløbig fordeling efter udgangen af hvert kvartal.[2] Indtægterne fordeles fuldt ud, medmindre ECBs nettooverskud for året er mindre end ECBs indtægter fra euroseddelomløbet. Fordelingen er underlagt enhver beslutning, som Styrelsesrådet måtte træffe om at nedsætte beløbet som følge af omkostninger, som ECB måtte have afholdt i forbindelse med udstedelse og håndtering af eurosedler. På baggrund af ECBs forventede regnskabsresultat for regnskabsåret 2004 besluttede Styrelsesrådet i december 2004:a) at tilbagekalde de tre foreløbige kvartalsvise fordelinger, der allerede var udbetalt til de nationale centralbanker i løbet af året, og som i alt udgør 536 mio. eurob) at tilbageholde årets sidste foreløbige kvartalsvise fordeling på 197 mio. euro.
  4. Fordeling af tab: I henhold til artikel 33.2 i ESCB-statutten skal ECB udligne et tab på følgende måde: Tabet kan dækkes med midler fra den almindelige reservefond og om nødvendigt efter beslutning truffet af Styrelsesrådet med de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår. Hvis de monetære indtægter bruges til at udligne et tab, nedsættes de beløb, som de nationale centralbanker modtager for det pågældende år, i forhold til deres vægt i ECBs fordelingsnøgle for kapitalindskud. Styrelsesrådet godkendte på mødet den 13. januar 2005 principielt, at hele ECBs endelige tab for 2004 skulle udlignes af de monetære indtægter i det omfang, det måtte være nødvendigt, efter at hele den almindelige reservefond er blevet brugt. De nationale centralbanker har således været i stand til at foretage de nødvendige hensættelser i deres eget årsregnskab for 2004, før det blev afsluttet.


[1] Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 5. december 2002 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2002/11), EUT L 58 af 3.3.2003, s. 38.

[2] Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. november 2002 om fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater (ECB/2002/9), EFT L 323 af 28.11.2002, s. 49.

Medie- og pressehenvendelser