Hvad er penge?

24. november 2015 (opdateret 20. juni 2017)

Eurosedler og -mønter er penge, og det er saldoen på en bankkonto også. Hvad er penge helt konkret? Hvordan skabes penge, og hvilken rolle spiller ECB?

Værdien bag pengene har forandret sig

Penge har været mange forskellige ting i tidernes løb. Tidlige former for penge var oftest varepenge – en ting lavet af noget, der havde en markedsværdi, fx en guldmønt. Senere repræsenterede pengene en værdi. Det var pengesedler, som kunne byttes til et bestemt beløb i guld eller sølv. Moderne økonomier, herunder euroområdet, er baseret på såkaldte fiat penge. Det er penge, som er erklæret lovligt betalingsmiddel og udstedt af en centralbank, men i modsætning til penge, der repræsenterer en værdi, ikke kan omveksles til fx en bestemt vægtenhed i guld. De har altså ikke nogen værdi i sig selv – seddelpapiret er så godt som uden værdi – og alligevel accepteres de som betaling for varer og tjenesteydelser, fordi folk har tillid til, at centralbanken kan holde pengenes værdi stabil over tid. Hvis dette ikke lykkes for centralbankerne, vil fiat penge ikke længere blive accepteret overalt som betalingsmiddel, og de vil heller ikke længere blive anset som et godt værdiopbevaringsmiddel.

Forskellige pengeformer gennem tiden

Varepenge

Repræsentative penge

Fiat penge

Vore dages valutaer kan endog eksistere uden at findes i fysisk form. Penge kan eksistere på en bankkonto i form af en datapostering eller som indestående på en opsparingskonto. Digitale kontanter, eller elektroniske penge, er en monetær værdi, som er lagret på fx et forudbetalt kort eller en smartphone. Og direkte debiteringer, internetbetalinger og korttransaktioner er alle betalingsformer, der ikke involverer kontanter. (Der findes endda nyere decentraliserede digitale valutaer, fx Bitcoin, der eksisterer uden at være centralt kontrolleret af fx en centralbank. Set fra et juridisk synspunkt anses disse ikke for at være penge.)

På trods af den hurtige stigning i elektroniske betalinger er kontanter stadig et populært betalingsmiddel. I euroområdet anvendes kontanter til en stor del af alle betalinger under 20 euro. ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, der tilsammen udgør Eurosystemet, garanterer for eurosedlernes og euromønternes værdi.

Penges anvendelse og hvordan ECB holder øje med den

Penge har – uanset i hvilken form – tre forskellige funktioner. De er betalingsmiddel og har en værdi, som alle har tillid til. Penge er samtidig en regningsenhed, som gør det muligt at sætte en pris på varer og tjenesteydelser. Og de er et værdiopbevaringsmiddel. Det er kun en del af de eurosedler og euromønter, der er i omløb, som reelt er i omløb, dvs. anvendes som betalingsmiddel. Eksempelvis hamstres mange 50-eurosedler i omløb.

Penges funktioner

Betalingsmiddel
til at købe med

Regningsenhed
til prissætning

Værdiopbevarings-middel
til opsparing

Centralbanker definerer og overvåger som regel flere pengemængdemål. Udviklingen i disse pengemængdemål kan give nyttig information om penge og priser. Det er nødvendigt med flere pengemængdemål, fordi mange forskellige finansielle aktiver er substituerbare, og de finansielle aktivers udformning og egenskaber, transaktioner og betalingsmidler ændrer sig over tid. Eurosystemet har defineret tre pengemængdemål, som bruges i ECB's monetære analyse: et snævert (M1), et "mellembredt" (M2) og et bredt (M3). ECB's pengepolitiske strategi indebærer, at ECB ikke blot følger udviklingen i disse tre pengemængdemål, men at der også ses på en masse andre oplysninger og analyser.

Hvordan skabes penge?

ECB fungerer som bank for forretningsbankerne, og kan ad denne vej påvirke penge- og lånestrømmen i økonomien med henblik på at opnå stabile priser. Forretningsbankerne kan nemlig låne penge af ECB, fx centralbankreserver, hvilket normalt sker for at dække et meget kortfristet likviditetsbehov. ECB's vigtigste værktøj til at kontrollere mængden af "outside" penge og dermed forretningsbankernes efterspørgsel efter centralbankreserver er fastsættelsen af de meget korte renter – "prisen på penge".

Pengeskabelse i euroområdet

Den Europæiske Centralbank

Forretningsbanker

Mennesker og virksomheder

Forretningsbankerne kan også skabe såkaldte "inside" penge, dvs. bankindskud. Det sker hver gang, de udsteder et nyt lån. Forskellen mellem de to former er, at førstnævnte er et aktiv for økonomien som helhed, og at der ikke opstår passiver for nogen. Sidstnævnte kaldes derimod "inside" penge, fordi de er understøttet af privat långivning. Hvis alle fordringer, som bankerne ligger inde med på private debitorer, blev betalt, ville de skabte "inside" penge igen blive tilbageført og reduceret til nul. Det er altså en form for valuta, der er skabt inden for den private økonomi, som kan tilbageføres igen.

Jeg bliver ved med at høre, at ECB sætter gang i seddelpressen. Er det rigtigt?

I praksis er det kun de nationale centralbanker, som udsteder fysiske eurosedler. I daglig tale hører man ofte, at ECB lader seddelpressen køre, når talen falder på ECB's opkøbsprogram, en form for "kvantitativ lempelse". Når ECB opkøber aktiver på det finansielle marked, skaber ECB yderligere centralbankreserver, som kan bidrage til at reducere – og dette sker ad mange forskellige kanaler – de renter, som husholdninger og virksomheder skal betale. Formålet er at understøtte økonomien – og i sidste ende holde pengenes værdi stabil – i en situation med begrænset råderum til at sætte de renter ned, som direkte kontrolleres af ECB. I denne proces trykker ECB rent faktisk ingen sedler til at betale for aktiverne, men skaber penge elektronisk, som krediteres en sælger eller et mellemled, fx en forretningsbank. Sælgeren kan efterfølgende anvende den ekstra likviditet til at købe andre aktiver eller – hvis der er tale om en forretningsbank – yde lån til realøkonomien. Opkøbene bidrager til at forbedre de monetære og finansielle forhold og gøre det billigere for virksomheder og husholdninger at låne, så de kan investere og forbruge mere. Det endelige mål er, at inflationen igen finder et niveau tæt på, men under 2 pct., i overensstemmelse med ECB's mandat til at fastholde prisstabilitet.