Hvad er ECB's program til opkøb af aktiver?
22. januar 2015 (opdateret 25. november 2022)
Hvordan har opkøbsprogrammet (APP) hjulpet ECB med at opfylde sit mandat om at fastholde prisstabilitet?
ECB's inflationsmål er symmetrisk, så både negative og positive afvigelser fra 2 pct.-målet betragtes som lige uønskede. I en periode, hvor inflationen risikerer at være for lav i for lang tid, og de korte renter ligger tæt på deres nedre grænse, er renten alene ikke tilstrækkelig til, at centralbanken kan styre inflationen tættere på 2 pct. For at opfylde sit mandat skal ECB gøre brug af alle de instrumenter, den har til rådighed, herunder opkøb af værdipapirer.
Hvad er fordelene ved opkøbsprogrammet?
ECB har et klart mandat; nemlig at fastholde prisstabilitet. Opkøbsprogrammet bidrog til at bringe inflationen tilbage på linje med ECB's inflationsmål. Det hjalp også virksomheder i hele Europa med at få bedre adgang til kredit, og det medførte øgede investeringer, skabte arbejdspladser og understøttede den samlede økonomiske vækst, hvilket er afgørende for at stabilisere inflationen på 2 pct.-målet.
Er opkøbsprogrammet lovligt?
Ja. ECB gennemfører euroområdets pengepolitik. ECB opfylder sit mandat med hensyn til prisstabilitet med de instrumenter, der er defineret i traktaterne. Egentlige opkøb af omsættelige instrumenter er udtrykkeligt nævnt i artikel 18.1 i ESCB-statutten. Det omfatter muligheden for at købe instrumenter som fx statsobligationer, så længe de købes på det sekundære marked fra investorer og ikke på det primære marked, dvs. direkte fra medlemsstater. EU-Domstolen bekræftede også, at opkøb af aktiver henhører under ECB's pengepolitik.
Er opkøbsprogrammet monetær finansiering?
ECB overholder forbuddet mod monetær finansiering fuldt ud ved ikke at købe på det primære marked. ECB køber først obligationer, når der er fastsat en markedskurs. Det sikrer, at ECB ikke forvrider markedets prisfastsættelse af risiko. Desuden indførte ECB en række yderligere sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til arten og omfanget af og tidspunktet for sine opkøb af aktiver.
Har ECB været den eneste centralbank, der foretager opkøb af værdipapirer?
Mange centralbanker har benyttet sig af egentlige opkøb som led i deres pengepolitik, ofte omtalt som kvantitativ lempelse (quantative easing eller QE). Federal Reserve System, Bank of England og Bank of Japan har benyttet fremgangsmåden. Selv under normale forhold er markedsoperationer et af centralbankernes vigtigste instrumenter. Egentlige opkøb bliver særligt nyttige, når de pengepolitiske renter ikke kan sættes længere ned. De kan hjælpe centralbankerne med at opfylde deres mandat, som for ECB's vedkommende er at fastholde prisstabilitet, og dermed understøtte vækst og jobskabelse.
Men påfører programmet ikke de nationale centralbanker tab? Hvordan er det foreneligt med en fælles pengepolitik?
Nogle af programmets risici deles ikke i hele Eurosystemet, men bæres fortsat af den nationale centralbank. ECB lægger stor vægt på princippet om risikodeling. Det er grunden til, at 20 pct. af opkøbene er omfattet af ordningen med fuld risikodeling. Dette mindsker bekymringerne om potentielle utilsigtede finanspolitiske konsekvenser.
Det er Styrelsesrådet, som i overensstemmelse med ESCB-statutten beslutter, på hvilken måde og i hvilken udstrækning tab skal deles inden for Eurosystemet. Interne tabsdelingsmekanismer undergraver på ingen måde den fælles pengepolitik. Alle nationale centralbanker og ECB deltager i opkøbene. Der et ét samlet beløb, og opkøbene koordineres centralt af ECB. Opkøbene beregnes med henblik på at fastholde prisstabilitet i euroområdet som helhed, samtidig med at der tages højde for euroområdets unikke institutionelle rammer, hvor en fælles valuta og en fælles pengepolitik eksisterer side om side med de nationale finanspolitikker og økonomiske politikker. Denne ordning er skræddersyet til APP og sikrer maksimal effektivitet, fordi den tager højde for vores institutionelle rammer.
Er sigtet med opkøbsprogrammet at hjælpe specifikke lande?
APP blev udformet med henblik på at presse inflationen og inflationsforventningerne i euroområdet som helhed tilbage til et niveau, der ligger tættere på ECB's mål. Det nedbringer ikke gælden i bestemte lande.