EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D0005

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/299 af 10. februar 2015 om ændring af afgørelse ECB/2014/34 om foranstaltninger vedrørende målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2015/5)

OJ L 53, 25.2.2015, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/299/oj

25.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/27


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/299

af 10. februar 2015

om ændring af afgørelse ECB/2014/34 om foranstaltninger vedrørende målrettede langfristede markedsoperationer (ECB/2015/5)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, artikel 12.1, artikel 18.1, andet led, og artikel 34.1, andet led,

under henvisning til retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til afsnit 1.6 i bilag I til retningslinje ECB/2011/14 kan Styrelsesrådet til enhver tid ændre instrumenterne, betingelserne, kriterierne og procedurerne for gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske operationer.

(2)

For at støtte effektiviteten af de målrettede langfristede markedsoperationer (targeted longer-term refinancing operations, TLTROs) besluttede Styrelsesrådet den 22. januar 2015 at fjerne spændet på 10 basispoint over renten på de primære markedsoperationer (main refinancing operations, MROs) for de målrettede langfristede markedsoperationer, der skal udføres mellem marts 2015 og juni 2016. Fjernelsen af spændet afspejler den reduktion i løbetidspræmien på markedsbaserede finansieringsinstrumenter for institutioner, der har været siden offentliggørelsen af målrettede langfristede markedsoperationer den 5. juni 2014. Beslutningen påvirker ikke renten, som anvendes på de første målrettede langfristede markedsoperationer, der blev udført i september og december 2014. Denne rente forbliver derfor uændret, dvs. at den er fast for hver operations løbetid og sættes til renten for de primære markedsoperationer, der er gældende på tidspunktet for auktionsmeddelelsen for den relevante målrettede langfristede markedsoperation, plus et fast spænd på ti basispoint.

(3)

Endvidere kræves der visse mindre ændringer af afgørelse ECB/2014/34 (2).

(4)

Afgørelse ECB/2014/34 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse ECB/2014/34 ændres som følger:

1)

Artikel 5 erstattes af følgende:

»Artikel 5

Renter

Hvad angår de målrettede langfristede markedsoperationer, som blev udført i september 2014 og december 2014, er renten fast for hver operations løbetid og sættes til renten for de primære markedsoperationer, der er gældende på tidspunktet for auktionsmeddelelsen for den relevante målrettede langfristede markedsoperation, plus et fast spænd på ti basispoint. Hvad angår de målrettede langfristede markedsoperationer, som skal udføres fra marts 2015 til juni 2016, er renten fast for hver operations løbetid og sættes til renten for de primære markedsoperationer, der er gældende på tidspunktet for auktionsmeddelelsen for den relevante målrettede langfristede markedsoperation.

Alt efter omstændighederne forfalder renten til betaling bagud ved operationens udløb, eller ved førtidig tilbagebetaling som fastsat i artikel 6 og 7.«

2)

I bilag I, punkt 1 (Beregning af lånegrænser), erstattes den anden tabel af følgende:

»k

Måned for den målrettede langfristede markedsoperation

Referencemåned for tildeling

CNLk

3

Mar. 2015

Jan. 2015

NLMaj 2014 + NLJuni 2014 + … + NLJan 2015

4

Juni 2015

Apr. 2015

NLMaj 2014 + NLJuni 2014 + … + NLApril 2015

5

Sept. 2015

Juli 2015

NLMaj 2014 + NLJuni 2014 + … + NLJuli 2015

6

Dec. 2015

Okt. 2015

NLMaj 2014 + NLJuni 2014 + … + NLOkt 2015

7

Mar. 2016

Jan. 2016

NLMaj 2014 + NLJuni 2014 + … + NLJan 2016

8

Juni 2016

Apr. 2016

NLMaj 2014 + NLJuni 2014 + … + NLApril 2016«

3)

I bilag I, punkt 2 (Beregning af obligatoriske førtidige tilbagebetalinger), erstattes formlen for »En deltagers obligatoriske førtidige tilbagebetaling i september 2016« af følgende:

»Formula, hvisFormula«

4)

I bilag I erstattes fodnote 3 af følgende:

»For den målrettede langfristede markedsoperation, der skal gennemføres i marts 2015 (k = 3), er begrænsningen C 3max{0, AA 3}.«

5)

I bilag II erstattes fodnote 4 af følgende:

»Sektorklassificeringen af holdingselskaber for ikke-finansielle selskaber i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) er blevet ændret ved forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) for at afspejle ændringerne i internationale statistiske standarder. I henhold til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) omklassificeres holdingselskaber for ikke-finansielle selskaber som finansielle selskaber. Indberetningen af målrettede langfristede markedsoperationer skal i princippet være i overensstemmelse med rammerne for balancestatistik; med virkning fra december 2014 bør dataene ikke omfatte holdingselskaber, og tilpasninger bør overføres i overensstemmelse hermed.«

6)

I bilag II erstattes fodnote 13 af følgende:

»Virkningerne af omklassificeringen af holdingselskaber for ikke-finansielle selskaber som finansielle selskaber, der fandt sted i december 2014, skal registreres under post 3.2C.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den 10. februar 2015.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 10. februar 2015.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1.

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/34 af 29. juli 2014 om foranstaltninger vedrørende målrettede langfristede markedsoperationer (EUT L 258 af 29.8.2014, s. 11).


Top