10.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/1

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 4. februar 2015

om revisionen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis opgaver og organisation

(CON/2015/4)

(2015/C 192/01)

Indledning og retsgrundlag

Europa-Kommissionen vedtog den 8. august 2014 en rapport om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) opgaver og organisation (1) (herefter »Kommissionens rapport«).

Den Europæiske Centralbanks (ECB) kompetence til at afgive udtalelse om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet fremgår af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (2) og artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 (3). I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

I Kommissionens rapport gennemgås ESRB's opgaver og organisation som krævet i artikel 20 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og artikel 8 i forordning (EU) nr. 1096/2010. ECB tilslutter generelt sig konklusionerne i Kommissionens rapport.

For nærværende anser ECB det ikke for påkrævet med vidtrækkende ændringer i lovrammen for ESRB. Revisionsperioden er forholdsvis kort, og ECB mener, at ESRB alt i alt har fungeret godt. ESRB ville dog kunne øge sin effektivitet, hvis der foretages nogle tekniske justeringer af de operationelle rammer, ligesom det ville styrke ESRB's bidrag til at forebygge og begrænse systemiske risici for den finansielle stabilitet som følge af begivenheder inden for det finansielle system. Sådanne justeringer bør overvejes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, når disse institutioner vurderer behovet for konkrete lovgivningsforslag (4). ECB afgiver i denne henseende udtalelse i overensstemmelse med sine kompetencer i henhold til traktaterne, når Kommissionen fremsætter konkrete lovgivningsforslag.

Specifikke bemærkninger

1.   ECB's støtte til ESRB

1.1.   Forbindelsen mellem ESRB's makrotilsyn i Den Europæiske Union og ECB's mandat med hensyn til pengepolitik, finansiel stabilitet og banktilsyn

ESRB blev oprettet i 2010 med det formål at føre makrotilsyn i Unionen. I henhold til artikel 127, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er ECB's hovedmål at fastholde prisstabilitet, og i overensstemmelse hermed udformer og gennemfører ECB pengepolitik for euroområdet. Endvidere bidrager Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) i henhold til traktatens artikel 127, stk. 5, til en smidig gennemførelse af politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet. Disse politikker udformes og gennemføres på grundlag af relevante makroøkonomiske og makrofinansielle variabler og analyser.

Siden oprettelsen har ESRB kunnet trække på den makroøkonomiske, finansielle og monetære ekspertise i alle centralbanker i ESCB, navnlig med hensyn til overvågning af finansiel stabilitet, makroøkonomisk analyse, analyse af markedsvilkår og markedsinfrastrukturer samt indsamlingen af statistisk information. Desuden har ESRB draget fordel af synergi med hensyn til ekspertise, ressourcer og infrastruktur i forbindelse med eksisterende ESRB-aktiviteter.

De aktiviteter, som ECB udfører for at støtte ESRB, påvirker hverken ECB's institutionelle, funktionelle og finansielle uafhængighed eller ESRB's udførelse af sine opgaver i henhold til traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. ECB er stadig vel rustet til også fremover at yde analytisk, statistisk, finansiel og administrativ støtte til ESRB i overensstemmelse med de eksisterende ordninger, navnlig i henhold til forordning (EU) nr. 1096/2010. For så vidt angår det forslag om at øge ESRB's autonomi (5), som adskillige interessenter har fremsat under Kommissionens høringsprocedure, mener ECB, at der bør findes en passende balance, da en unødigt høj grad af autonomi ville være til hinder for, at ESRB fortsat kan drage fordel af ECB's omdømme og ekspertise (6).

1.2.   Forsædet for ESRB’s Almindelige Råd

ECB støtter Kommissionens forslag om, at ECB's formand fortsat skal være formand for ESRB's Almindelige Råd. Centralbanker spiller en vigtig rolle inden for makroprudentiel politik på grund af deres ansvar for det finansielle systems stabilitet, deres analytiske ekspertise og de informationer, de har om realøkonomien, de finansielle markeder og markedsinfrastrukturerne. Bl.a. yder ECB analytisk, statistisk, administrativ og logistisk støtte til ESRB og sørger for et tæt samarbejde på det tekniske plan via den gensidige repræsentation i henholdsvis ESRB's Rådgivende Tekniske Udvalg (ATC) og ECB's Komite for Finansiel Stabilitet.

Den omstændighed, at cheferne for alle centralbanker i ESCB er medlemmer af Det Almindelige Råd, og at formanden for ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 også er formand for Det Almindelige Råd, understreger betydningen af centralbankernes rolle i ESRB's funktion. Derfor bør der ikke ændres ved ECB's formands rolle som formand for ESRB's Almindelige Råd.

Det er vigtigt at bemærke, at formanden for ECB skal genudnævnes til formand for ESRB's Almindelige Råd ved udgangen af 2015, da formandens embedsperiode i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 er udtrykkeligt begrænset til fem år (7). Som følge heraf bør der i første halvdel af 2015 udarbejdes og vedtages et lovforslag om fremgangsmåden ved udpegelsen af formanden.

2.   ESRB's organisation

2.1.   Revision af sammensætningen af ESRB’s Almindelige Råd

Hvad angår Kommissionens forslag om at strømline og reducere ESRB's Almindelige Råd (8), er det ECB's opfattelse, at mulighederne for at reducere medlemsantallet er meget begrænsede. ECB mener nemlig, at alle makroprudentielle beslutningstagere bør deltage i Det Almindelige Råd. Da de spiller en central rolle i den makroprudentielle politik, bør Det Almindelige Råd omfatte repræsentanter fra alle ESCB's centralbanker og nationale makroprudentielle myndigheder, når disse ikke er centralbanker, dog ikke nødvendigvis med stemmeret. Desuden vil det være en fordel, hvis Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM) er repræsenteret i Det Almindelige Råd uden stemmeret, dvs. på samme måde som nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret på nuværende tidspunkt.

2.2.   Revision af Styringskomitéens sammensætning og opgaver

ECB er enig i Kommissionens forslag om at styrke Styringskomitéens rolle. Styringskomitéen kan f.eks. anvendes som en platform for udveksling af oplysninger om planlagte makroprudentielle foranstaltninger, før de officielt meddeles ESRB. Herved sikres det, at alle de relevante makroprudentielle myndigheder inddrages. De pågældende makroprudentielle myndigheder kan inviteres til de relevante møder i Styringskomitéen som ad hoc-deltagere. Dette ville give ECB mulighed for at drøfte eventuelle afsmittende virkninger, bl.a. med medlemsstater uden for euroområdet, før der træffes makroprudentielle foranstaltninger. Endvidere kunne Styringskomitéen anlægge en mere proaktiv, fremadskuende tilgang ved at fastlægge prioriteterne for Det Almindelige Råds dagsorden og identificere centrale politikspørgsmål i form af et arbejdsprogram. Under udførelsen af disse opgaver bør Styringskomitéen sikre, at der er gennemsigtighed i forhold til Det Almindelige Råd. Styringskomitéens styrkede rolle bør ikke på nogen måde svække Det Almindelige Råds rolle som ESRB's eneste besluttende organ. Endelig ser ECB det som en fordel, at SSM er repræsenteret i Styringskomitéen.

2.3.   Andre understrukturer (ATC og ASC)

ESRB har oprettet forskellige understrukturer, som støtter det analytiske arbejde. ATC bidrager til ESRB's arbejde på flere områder (9). ASC (Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg) bibringer ESRB's arbejde en mere innovativ, udadvendt og videnskabelig synsvinkel. ECB anser det ikke for nødvendigt med vidtgående ændringer i disse komitéers sammensætning og struktur. Kommissionen har foreslået nogle områder, hvor der kan ske forbedringer, bl.a. i forbindelse med ATC's store antal medlemmer, synligheden af ASC's arbejde og en tættere forbindelse mellem ASC og ESRB's overordnede dagsorden (10). En eventuel ændring af ATC's størrelse bør efter ECB's mening afspejle ændringer i Det Almindelige Råds sammensætning. Hvad angår ASC, kan udvalget blive mere synligt, hvis det også arbejder med højt prioriterede spørgsmål, som er identificeret af Det Almindelige Råd og Styringskomitéen, under forudsætning af at ASC fortsat har mulighed for selv at tage initiativ til at analysere spørgsmål.

2.4.   En administrerende direktørs rolle

I sin rapport foreslår Kommissionen, at den undersøger muligheden for at oprette en stillingsfunktion for en administrerende direktør på fuld tid, som har ansvaret for ESRB's daglige aktiviteter (11). Selv om en sådan organisatorisk ændring kunne være nyttig (12), indebærer den omstændighed, at ESRB stadig vil skulle gøre brug af ECB's analytiske, statistiske, administrative og logistiske støtte, at ECB fortsat skal være repræsenteret på højt niveau i ESRB's besluttende organer. Derfor bør udnævnelsen af en administrerende direktør for ESRB modsvares af en permanent tildeling af ex officio-formandskabet for Det Almindelige Råd til formanden for ECB (13). Endvidere foreslår ECB, at den administrerende direktørs rolle præciseres nærmere, f.eks. i forhold til formandens og sekretariatslederens opgaver og ansvar og med hensyn til ansvarlighed og rapporteringskrav samt ESRB's repræsentation udadtil.

3.   ESRB's værktøjskasse

3.1.   Kommunikationsværktøjer (herunder breve og offentlige udtalelser)

ECB mener, at forslaget om at udvide ESRB's værktøjskasse bør uddybes og præciseres (14). Kommissionen foreslår, at den nuværende værktøjskasse, der indeholder advarsler og henstillinger som de to primære kommunikationsværktøjer, udvides, så den også indeholder mere »blød magt«. Som eksempel nævner Kommissionens rapport offentliggørelse af breve eller udtalelser som et redskab til at gøre systemet for tidlig varsling mere fleksibelt inden udstedelsen af formelle advarsler eller henstillinger. ESB støtter denne metode, som bør sætte ESRB i stand til at sætte fokus på nogle risici på et tidligere tidspunkt uden nødvendigvis at skulle udstede en formel advarsel.

3.2.   ESRB's deltagelse i Unionens lovgivningsproces

ECB bemærker, at flere af respondenterne i Kommissionens høring, samt andre rapporter om samme anliggende (15), har foreslået, at ESRB inddrages i Unionens lovgivningsproces under den ene eller anden form. Det er vigtigt at understrege, at Unionens lovgivningsprocedurer er reguleret af de relevante traktatbestemmelser. Desuden indeholder forordning (EU) nr. 1092/2010 allerede hjemmel for, at ESRB kan rette henstillinger til Kommissionen for så vidt angår relevant EU-lovgivning (16).

ESRB's ekspertise inden for finansiel stabilitet vil naturligvis være værdifuld i forbindelse med drøftelserne af initiativer til EU-politik. På linje med ovenstående betragtninger med hensyn til en proaktiv kommunikationsstrategi mener ECB, at ESRB kan bidrage til lovgivningsprocessen ved f.eks. over for Kommissionen at fremhæve områder, hvor det kan blive nødvendigt med en fremtidig indsats på lovgivningsplan. En anden måde, ESRB kunne involveres på, er ved deltagelse i høringer, som er arrangeret af Kommissionen. ECB finder det dog ikke nødvendigt at give ESRB en formel rolle i Unionens lovgivningsprocedure ud over, hvad der allerede er fastsat i forordning (EU) nr. 1092/2010.

4.   ESRB's adgang til data

4.1.   ECB's statistiske støtte til ESRB

På baggrund af sine erfaringer i revisionsperioden vurderer ECB, at den nuværende ramme for tilvejebringelse af data til ESRB er passende, og bekræfter, at ESRB's sekretariat og de europæiske tilsynsmyndigheder arbejder tæt sammen. Procedurerne for udveksling af data kan dog forbedres.

Som led i den statistiske støtte til ESRB har ECB til dato sørget for, at de indledende krav i forbindelse med den regelmæssige indberetning af aggregerede data i henhold til afgørelse ESRB/2011/6 (17) efterkommes rettidigt og med data af høj kvalitet. Afgørelse ESRB/2011/6 blev vedtaget på baggrund af et vigtigt bidrag fra en fælles gruppe bestående af repræsentanter for ESRB's sekretariat, ECB og de europæiske tilsynsmyndigheder med henblik på at imødekomme ESRB's behov for statistiske data (18). Disse data anvendes i den regelmæssige orientering af ESRB's Almindelige Råd og ATC, og navnlig i ESRB's risikotavle, som siden september 2012 har været offentliggjort hvert kvartal.

4.2.   Generelle procedurer for dataadgang

ECB støtter ligeledes en strømlining af procedurerne for dataadgang i tilfælde, hvor dataene allerede foreligger hos europæiske eller nationale myndigheder, og hvor det blot er nødvendigt at specificere indholdet og formatet af samt adgangsrettighederne til disse data. Proceduren bør fortsat give de respektive institutioner eller organer (f.eks. de europæiske tilsynsmyndigheder, nationale myndigheder eller ESCB) mulighed for at kontrollere overholdelsen af eventuelle begrænsninger, som stadig findes, f.eks. vedrørende datapublicering. På den anden side vil ESRB's Almindelige Råds nuværende afstemningsprocedure stadig være hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor der ikke foreligger data, og som derfor udløser iværksættelsen af specifikke ad hoc-undersøgelser, som kræver indsamling af data fra finanssektoren.

4.3.   ESRB's adgang til ikke-aggregerede data

Siden dets oprettelse er ESRB's statistiske behov i vid udstrækning blevet opfyldt ved brug af ad hoc-anmodninger, både aggregerede og virksomhedsspecifikke. Procedurerne for indsamlingen, bearbejdningen og formidlingen af disse data er imidlertid besværlige og langvarige, hvilket også påvirker tidsplanen for det efterfølgende analysearbejde. I betragtning af kravet om, at aggregerede og virksomhedsspecifikke data til makroprudentiel analyse og politisk beslutningstagning skal supplere hinanden, skal den nuværende restriktive ramme for at indhente de relevante informationer revideres. Nærmere bestemt begrænser artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010 ESRB's kapacitet til (via dets sekretariat og ECB's statistiske og analytiske støttefunktion) rettidigt og på hensigtsmæssig vis at indhente individuelle virksomhedsspecifikke data med henblik på udarbejdelsen af makroprudentielle analyser. Man var nødt til at indføre besværlige procedurer for at håndtere disse begrænsninger. Begrænsningerne kan være delvis overdrevet, da nogle data på virksomhedsniveau, f.eks. om børsnoterede bankers regnskaber, som på nuværende tidspunkt går til det »mørke rum«, der administreres af ESRB's sekretariat, rent faktisk måske offentliggøres af virksomhederne.

Derfor kan ECB fuldt ud tilslutte sig en ændring af artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010 med henblik på i højere grad at tilpasse procedurerne for tilvejebringelse af individuelle virksomhedsspecifikke data til ESRB's behov og gøre dem mindre restriktive ved at definere følsomme data (f.eks. om indbyrdes forbundethed) og sikre en passende beskyttelse af fortrolighed.

ECB foreslår, at der skelnes — sådan som Rådet for Finansiel Stabilitet (19) gør — mellem »institution-til-aggregeret-data«, hvor en enkelt institution indberetter sine samlede eksponeringer, som f.eks. balance og resultatopgørelse, eller eksponeringer over for forskellige kategorier af modparter (f.eks. banker eller statslige organer), inddelt efter risikofaktorer, og »institution-til-institution-data«, hvor institutionerne indberetter bilaterale eksponeringer. Begge tilfælde kan involvere fortrolige og følsomme data og derfor kræve beskyttelse af fortroligheden og en omhyggelig vurdering i hvert enkelt tilfælde, idet kategorien »institution-til-institution-data« dog i mange tilfælde vil være mere følsom og derfor skal være underlagt de begrænsninger, som gælder i den nuværende procedure. »Institution-til-aggregeret-data« kan derimod underlægges en mere enkel procedure med forbehold af retten til at kræve en strengere behandling i særlige tilfælde, der er begrundet i de pågældende datas følsomhed. På et område, hvor aggregerede data ikke er egnede til analytiske formål på grund af »halefaktorer« og risici i tilknytning hertil, er fordelingsforanstaltninger af afgørende betydning, hvilket kræver større detaljeringsgrad. Det bør også bemærkes, at dataene i de fleste tilfælde indberettes adskillige uger, eller endog måneder, efter referenceperioden og herved i endnu højere grad mister deres følsomhed.

ESRB's Almindelige Råd kunne indføre procedurer for udveksling af disse »institution-til-aggregeret-data« og virksomhedsspecifikke data inden for den overordnede lovramme for udveksling af sådanne informationer. ECB har indført passende procedurer for beskyttelse af reelt fortrolige data og kan trække på sin store erfaring hermed (20).

4.4.   Tilsynsmæssige rapporteringskrav

Endelig opfordrer ECB de europæiske tilsynsmyndigheder til at tillægge ESRB's behov den nødvendige vægt, når de overvejer nye eller ændrede tilsynsmæssige rapporteringskrav, således at makroprudentielle analysebehov i højere grad afspejles. Selv tager ECB allerede hensyn til ESRB's datakrav under den løbende udvikling med henblik på nye eller forbedrede statistikker via ECB's vurderinger af fordele og omkostninger, der svarer til Kommissionens konsekvensanalyser.

5.   Samspil mellem ESRB og SSM

5.1.   SSM's repræsentation i ESRB's strukturer

Da ESRB's ledelsesstruktur blev tilrettelagt, var bankunionen ikke oprettet endnu. For at afspejle ændringerne med hensyn til Det Europæiske Finanstilsynssystem, herunder oprettelsen af SSM, bør forordning (EU) nr. 1092/2010 indeholde udtrykkelige bestemmelser om SSM's repræsentation i ESRB's Almindelige Råd (21). Som anført bør det også bestemmes, at SSM skal være repræsenteret i Styringskomitéen (22). Endelig anses det også for hensigtsmæssigt, at SSM er repræsenteret i ATC.

5.2.   ESRB's rolle i anvendelsen af makroprudentielle værktøjer i SSM

Det skal bemærkes, at Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (23) udtrykkeligt overdrager ECB politiske ansvarsområder og beføjelser på det makroprudentielle område (24), som vil blive udøvet over for et flertal af medlemmerne af ESRB. I denne forbindelse skal de nationale myndigheder underrette ECB om de makroprudentielle foranstaltninger, som de påtænker at anvende. På den anden side kan ECB stille højere krav, hvis det skønnes nødvendigt.

I marts 2014 offentliggjorde ESRB en flagskibsrapport om den makroprudentielle politik i banksektoren (25). Ifølge denne rapport vil ESRB være et knudepunkt for indsamlingen og formidlingen af oplysninger om makroprudentielle politikforanstaltninger i Unionen. ESRB har allerede henstillet, at de makroprudentielle myndigheder samarbejder og udveksler oplysninger, også på tværs af grænser, særlig ved at underrette ESRB om de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå systemiske risici på nationalt plan (26). Endvidere har ESRB henstillet, at makroprudentielle myndigheder, med forbehold af relevante bestemmelser i EU-lovgivningen, underretter ESRB før anvendelsen af makroprudentielle instrumenter på nationalt plan, såfremt der kan forventes betydelige grænseoverskridende virkninger på andre medlemsstater eller det indre marked (27).

Det er af største betydning, at ESRB's makrotilsyn udføres under hensyntagen til ECB's rolle og funktioner på det makroprudentielle område (28). Dobbeltarbejde kan undgås med en klar adskillelse af ECB's og ESRB's opgaver og ansvar. I lyset heraf er det hensigten, at ESRB's Almindelige Råd og ECB's relevante besluttende organer opstiller klare regler om udveksling af oplysninger og opfølgningen af ESRB's henstillinger.

5.3.   Adressaterne for ESRB's henstillinger

På nuværende tidspunkt kan der i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 være et potentielt ubegrænset antal adressater for ESRB's henstillinger (29). ESRB har allerede rettet henstillinger til medlemsstater, kompetente nationale myndigheder, nationale udpegede myndigheder, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Kommissionen.

Samtidig er forordning (EU) nr. 1092/2010 temmelig restriktiv med hensyn til, hvilke adressater der skal dokumentere deres opfølgning af ESRB's henstillinger ifølge »mekanismen, som kræver handling eller forklaring« (30). Det er således kun nogle af de ovennævnte adressater, som skal redegøre for, hvilke skridt de har taget for at overholde disse henstillinger. En sådan asymmetri bør så vidt muligt undgås.

På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at overveje, hvorvidt lovrammen bør fastsætte, at ESRB, inden for sit mandat, kan rette henstillinger til nationale makroprudentielle myndigheder og til ECB i dens mikroprudentielle og makroprudentielle tilsynsfunktioner (31). Under alle omstændigheder bør den omstændighed, at ECB er en potentiel adressat, på ingen måde berøre ESCB's hovedmål i henhold til traktatens artikel 127, stk. 1, nemlig at fastholde prisstabilitet (32). I denne henseende bør det sikres, at der finder en tydelig ex ante-kommunikation og udveksling af oplysninger sted mellem ESRB's Almindelige Råd og ECB's relevante besluttende organer, som foreslået ovenfor (33).

---

(1)  KOM(2014) 508 endelig.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis funktionsmåde (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162).

(4)  Artikel 20 i forordning (EU) nr. 1092/2010.

(5)  Jf. Kommissionens rapport, afsnit 3.2.1.

(6)  Jf. Kommissionens rapport, afsnit 3.2.1.

(7)  Jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010.

(8)  Jf. Kommissionens rapport, afsnit 4.

(9)  Jf. dokumentet »Mandate of the Advisory Technical Committee«, som findes på ESRB's websted.

(10)  Jf. arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working Document accompanying the document Report to the European Parliament and the Council on the mission and organisation of the European Systemic Risk Board (ESRB)«, s. 16.

(11)  Jf. Kommissionens rapport, afsnit 3.2.1.

(12)  Navnlig ved at bidrage til at gøre ESRB mere synlig og gøre den daglige beslutningstagning i ESRB lettere.

(13)  Som anbefalet i punkt 1.2 i denne udtalelse.

(14)  Jf. Kommissionens rapport, afsnit 3.2.3.

(15)  Jf. Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2014 med henstillinger til Kommissionen om gennemgang af Det Europæiske Finanstilsynssystem (2013/2166(INL)).

(16)  Jf. artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1092/2010.

(17)  Afgørelse ESRB/2011/6 af 21. september 2011 om tilvejebringelse og indsamling af oplysninger med henblik på makrotilsynet med det finansielle system i EU (EUT C 302 af 13.10.2011, s. 3).

(18)  Flere oplysninger om arbejdet med at forberede, udvikle, implementere og administrere den første samling statistiske og tilsynsmæssige informationer, som skal støtte ESRB, findes i Israel J-M., Sandars P., Schubert A., og Fischer B. (2013), Statistics and Indicators for Financial Stability Analysis and Policy, Occasional Paper Series, nr. 145, ECB, Frankfurt am Main, april 2013.

(19)  Jf. Financial Stability Board, Consultation Paper, Understanding Financial Linkages: A Common Data Template for Global Systemically Important Banks, 6. oktober 2011.

(20)  Bl.a. er data, som indsamles i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8), omfattet af den beskyttelsesforanstaltning, som er fastsat i den nævnte forordnings artikel 8, hvorved den fysiske og logiske beskyttelse af fortrolige statistiske informationer sikres.

(21)  Jf. også punkt 2.1 i denne udtalelse.

(22)  Jf. også punkt 2.2 i denne udtalelse.

(23)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(24)  Jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(25)  Jf. Flagship Report on Macro-prudential Policy in the Banking Sector, der findes på ESRB's websted, www.esrb.europa.eu

(26)  Jf. henstilling ESRB/2011/3, henstilling B4.

(27)  Jf. henstilling ESRB/2013/1, henstilling C3.

(28)  Bl.a. henviser forordning (EU) nr. 1024/2013 allerede til samspilsmodellen mellem SSM-lande og ESRB vedrørende makroprudentielle spørgsmål, idet den foreskriver, at kompetente nationale myndigheder eller nationale udpegede myndigheder og ECB, uden at ESRB's mandat berøres, vil handle under iagttagelse af eventuelle koordineringsprocedurer i andre EU-retsakter efter at have fulgt de procedurer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1024/2013. Jf. betragtning 24.

(29)  Jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010.

(30)  Jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010.

(31)  Som allerede foreslået i afsnit 2.1.1(a) i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 18. juni 2014 vedrørende vejledning om fastsættelse af kontracykliske buffersatser (EUT C 293 af 2.9.2014, s. 1).

(32)  Jf. High-Level Group on the ESRB Review, Contribution to the Review of the ESRB, marts 2013.

(33)  Jf. punkt 5.2 i denne udtalelse.

---