EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1637

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1637/2006 af 2. november 2006 om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euro i Slovenien (ECB/2006/15)

OJ L 306, 7.11.2006, p. 15–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 314M, 1.12.2007, p. 327–328 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 10 Volume 007 P. 286 - 287
Special edition in Romanian: Chapter 10 Volume 007 P. 286 - 287
Special edition in Croatian: Chapter 01 Volume 014 P. 61 - 62

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1637/oj

7.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/15


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 1637/2006

af 2. november 2006

om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euro i Slovenien

(ECB/2006/15)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 19.1, og artikel 47.2, første led,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (1),

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (2),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (3),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (4), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Indførelsen af euro i Slovenien pr. 1. januar 2007 medfører, at kreditinstitutter og kreditinstitutters filialer, der er beliggende i Slovenien, underlægges reservekrav fra denne dato.

(2)

Integrationen af disse enheder i Den Europæiske Centralbanks (ECB) mindstereservesystem, kræver indførelse af overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs integration, uden at der skabes en uforholdsmæssigt stor byrde for kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, herunder Slovenien.

(3)

Statuttens artikel 5 sammenholdt med artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle egnede foranstaltninger til indsamling af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske rapporteringskrav og sikre rettidig forberedelse på statistikområdet med henblik på indførelsen af euro —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning har begreberne: »institut«, »reservekrav«, »reservekravsperiode«, »reservekravsgrundlag« og »deltagende medlemsstat« samme betydning som i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Artikel 2

Overgangsbestemmelser for institutter, der er beliggende i Slovenien

1.   Som undtagelse fra artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) gælder en overgangsperiode med hensyn til reservekrav fra 1. januar 2007 til 16. januar 2007 for institutter, der er beliggende i Slovenien.

2.   For de enkelte institutter beliggende i Slovenien fastsættes reservekravsgrundlaget for overgangsperioden i forhold til poster på balancen pr. 31. oktober 2006. Institutter, der er beliggende i Slovenien, indberetter deres reservekravsgrundlag til Banka Slovenije i overensstemmelse med ECB’s rapporteringsgrundlag for penge- og bankstatistik, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13). Institutter, der er beliggende i Slovenien og er omfattet af undtagelsen i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), beregner et reservekravsgrundlag for overgangsperioden på grundlag af deres balance pr. 30. september 2006.

3.   Hvad angår overgangsperioden med hensyn til reservekrav, beregnes mindstereserverne for et institut, der er beliggende i Slovenien, enten af det pågældende institut eller af Banka Slovenije. Den part, der beregner mindstereserverne, forelægger den anden part sin beregning, således at denne har god tid til at verificere den og fremsende revisioner, og senest den 11. december 2006. De beregnede mindstereserver, samt eventuelle revisioner heraf, bekræftes af begge parter senest den 12. december 2006. Hvis den part, som modtager meddelelsen, ikke bekræfter beløbet for mindstereserver senest den 12. december 2006, anses denne for at have anerkendt, at det beregnede beløb gælder for overgangsperioden.

Artikel 3

Overgangsbestemmelser for institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater

1.   Reservekravsperioden for institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), berøres ikke af overgangsperioden med hensyn til reservekrav for institutter, der er beliggende i Slovenien.

2.   Institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, kan beslutte at fratrække alle passiver, som de skylder institutioner beliggende i Slovenien, fra reservekravsgrundlaget for reservekravsperioden fra 13. december 2006 til 16. januar 2007 og reservekravsperioden fra 17. januar 2007 til 13. februar 2007, også selv om disse institutter på det tidspunkt, hvor mindstereserverne udregnes, ikke optræder på listen over institutter, der er underlagt reservekrav som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

3.   Institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, og som ønsker at fratrække passiver, som de skylder institutter beliggende i Slovenien, beregner vedrørende reservekravsperioden fra 13. december 2006 til 16. januar 2007 og reservekravsperioden fra 17. januar 2007 til 13. februar 2007, deres mindstereserver på grundlag af balancen, henholdsvis pr. 31. oktober 2006 og pr. 30. november 2006, og indberetter en tabel i henhold til tabel 1, fodnote 5, i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), der viser institutter beliggende i Slovenien, som allerede er omfattet af ECB’s mindstereservesystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), hvor institutter, der er beliggende i Slovenien, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13).

4.   For de reservekravsperioder, der starter i december 2006, januar 2007 og februar 2007, beregner institutter beliggende i andre deltagende medlemsstater, som er omfattet af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) og ønsker at fratrække passiver, som de skylder institutter beliggende i Slovenien, deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. 30. september 2006 og indberetter en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 5, i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), der viser institutter beliggende i Slovenien, som allerede er underlagt ECB’s reservekravssystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), hvor institutter, der er beliggende i Slovenien, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13).

Artikel 4

Ikrafttrædelse og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   I mangel af særlige bestemmelser i denne forordning finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) anvendelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. november 2006.

For ECB’s Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 134/2002 (EFT L 24 af 26.1.2002, s. 1).

(2)  EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.

(3)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

(4)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(5)  EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1. Senest ændring ved forordning (EF) nr. 2181/2004 (ECB/2004/21) (EUT L 371 af 18.12.2004, s. 42).


Top