EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0020

2013/362/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. juni 2013 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker uden for euroområdet (ECB/2013/20)

OJ L 187, 6.7.2013, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32013D0031(01)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/362/oj

6.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/25


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker uden for euroområdet

(ECB/2013/20)

(2013/362/EU)

DET GENERELLE RÅD FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 47, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til ESCB-statuttens artikel 47 skal de nationale centralbanker i medlemsstater med dispensation (herefter de »nationale centralbanker uden for euroområdet«) ikke indbetale deres kapitalandele, medmindre Det Generelle Råd med et flertal, der udgør mindst to tredjedele af Den Europæiske Centralbank (ECB's) indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen af indehaverne af kapitalandele, beslutter, at der skal indbetales en minimumsprocentdel som bidrag til ECB's driftsudgifter.

(2)

Artikel 1 i afgørelse ECB/2010/28 af 13. december 2010 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker uden for euroområdet (1) bestemmer, at hver national centralbank uden for euroområdet indbetaler 3,75 % af sin andel af den i ECB indskudte kapital med virkning fra den 29. december 2010.

(3)

Som følge af Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union og det faktum, at dens nationale centralbank, Hrvatska narodna banka, bliver en del af ESCB den 1. juli 2013, bestemmer afgørelse ECB/2013/17 af 21. juni 2013 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (2) justeringen af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB (herefter »fordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.1 i ESCB-statutten og fastsætter med virkning fra den 1. juli 2013 de nye vægte, som hver af de nationale centralbanker i Unionen tillægges i fordelingsnøglen (herefter »fordelingsnøglevægtene«).

(4)

ECB’s indskudte kapital udgør 10 825 007 069,61 EUR fra 1. juli 2013.

(5)

Den udvidede fordelingsnøgle nødvendiggør, at ECB vedtager en ny afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2010/28 med virkning fra den 1. juli 2013 og fastsætter den procentdel af kapitalindskuddet i ECB, som de nationale centralbanker uden for euroområdet skal indbetale med virkning fra den 1. juli 2013.

(6)

I overensstemmelse med artikel 3.5 i forretningsordenen for Det Generelle Råd for Den Europæiske Centralbank (3), har centralbankchefen for Hrvatska narodna banka haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger vedrørende denne afgørelse før dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Omfang og form af indskudt og indbetalt kapital

Hver national centralbank uden for euroområdet indbetaler 3,75 % af sin andel af den i ECB indskudte kapital med virkning fra den 1. juli 2013. I overensstemmelse med de nye fordelingsnøglevægte, der er angivet i artikel 2 i afgørelse ECB/2013/17 har hver enkelt national centralbank uden for euroområdet en samlet indskudt og indbetalt kapital svarende til det beløb, som er anført ud for den nationale centralbanks navn i nedenstående tabel:

(EUR)

National centralbank uden for euroområdet

Indskudt kapital pr. 1. juli 2013

Indbetalt kapital pr. 1. juli 2013

Българска народна банка (Bulgariens centralbank)

93 571 361,11

3 508 926,04

Česká národní banka

157 384 777,79

5 901 929,17

Danmarks Nationalbank

159 712 154,31

5 989 205,79

Hrvatska narodna banka

64 354 667,03

2 413 300,01

Latvijas Banka

29 682 169,38

1 113 081,35

Lietuvos bankas

44 306 753,94

1 661 503,27

Magyar Nemzeti Bank

148 735 597,14

5 577 584,89

Narodowy Bank Polski

525 889 668,45

19 720 862,57

Banca Națională a României

264 660 597,84

9 924 772,42

Sveriges riksbank

244 775 059,86

9 179 064,74

Bank of England

1 562 265 020,29

58 584 938,26

Artikel 2

Justering af den indbetalte kapital

1.   Da hver national centralbank uden for euroområdet (med undtagelse af Hrvatska narodna banka) allerede har indbetalt 3,75 % af sin andel af den indskudte kapital i ECB som gældende pr. 30. juni 2013 i henhold til afgørelse ECB/2010/28, skal hver af dem enten overføre et yderligere beløb til ECB eller modtage et beløb tilbage fra ECB, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i den tredje kolonne i tabellen i artikel 1.

2.   Hrvatska narodna banka skal overføre det beløb til ECB, som er angivet ud for dens navn i den tredje kolonne i tabellen i artikel 1.

3.   Alle omfordelinger i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med afgørelse ECB/2013/18 af 21. juni 2013 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (4).

Artikel 3

Ikrafttrædelse og ophævelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft den 1. juli 2013.

2.   Afgørelse ECB/2010/28 ophæves med virkning fra den 1. juli 2013.

3.   Henvisninger til afgørelse ECB/2010/28 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. juni 2013.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 11 af 15.1.2011, s. 56.

(2)  Se side 15 i denne EUT.

(3)  Afgørelse ECB/2004/12 af 17. juni 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd (EUT L 230 af 30.6.2004, s. 61).

(4)  Se side 17 i denne EUT.


Top