EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0993

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 993/2002 af 6. juni 2002 om ændring af forordning ECB/2001/13 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2002/4)

OJ L 151, 11.6.2002, p. 11–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Estonian: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Latvian: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Lithuanian: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Hungarian Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Maltese: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Polish: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Slovak: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Slovene: Chapter 10 Volume 003 P. 88 - 88
Special edition in Bulgarian: Chapter 10 Volume 005 P. 117 - 117
Special edition in Romanian: Chapter 10 Volume 005 P. 117 - 117

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2010; stiltiende ophævelse ved 32009R0025

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/993(1)/oj

32002R0993

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 993/2002 af 6. juni 2002 om ændring af forordning ECB/2001/13 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2002/4)

EF-Tidende nr. L 151 af 11/06/2002 s. 0011 - 0011


Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 993/2002

af 6. juni 2002

om ændring af forordning ECB/2001/13 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(1)

(ECB/2002/4)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information(2), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af reservekrav(3), ændret ved forordning (EF) nr. 134/2002(4), særlig artikel 6, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning ECB/2001/13 var tiltænkt med virkning fra 1. januar 2003 at erstatte forordning ECB/1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner)(5), ændret ved forordning ECB/2000/8(6). Indberetning efter de nye regler påbegyndes med data for januar 2003. Indberetningsforpligtelserne under forordning ECB/1998/16 skulle derfor have vedvaret indtil 1. januar 2003. Ikrafttrædelsesdatoen for forordning ECB/2001/13 blev imidlertid fejlagtigt fastsat til 1. januar 2002, hvilket medførte, at forordning ECB/1998/16, som i henhold til bestemmelser i forordning ECB/2001/13 ophæves på tidspunktet for dennes ikrafttrædelse, blev ophævet ét år for tidligt. Forordning ECB/2001/13 må derfor rettes for at klargøre, at den træder i kraft 1. januar 2003.

(2) Rapporteringsenhederne har siden 1. januar 1999 været underlagt indberetningspligten i forordning ECB/1998/16. Da rapporteringsenhederne er fortsat med at indberette de pågældende statistiske oplysninger efter udgangen af 2001, kan det ikke antages at være i strid med deres berettigede forventninger, at denne forordning vedbliver at være gældende indtil 31. december 2002, herunder især forpligtelser i tiden fra 1. januar 2002, dvs. forinden den nye forordning træder i kraft -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning ECB/2001/13 ændres således:

- Artikel 8, stk. 1, erstattes af følgende: "1. Forordning (EF) nr. 2819/98 (ECB/1998/16) ophæves med virkning fra 1. januar 2003."

- Artikel 9 erstattes af følgende: "Artikel 9

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2003."

Artikel 2

Afsluttende bestemmelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 6. juni 2002.

På vegne af Styrelsesrådet for ECB

Willem F. Duisenberg

Formand

(1) Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423/2001 (EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1).

(2) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(3) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1.

(4) EFT L 24 af 26.1.2002, s. 1.

(5) Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2819/98 (EFT L 356 af 30.12.1998, s. 7).

(6) Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1921/2000 (EFT L 229 af 9.9.2000, s. 34).

Top