9.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/31

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 11. november 2010

om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker

(omarbejdning)

(ECB/2010/20)

(2011/68/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 12.1, 14.3 og 26.4,

under henvisning til bidrag fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) Generelle Råd i henhold til ESCB-statuttens artikel 46,2, andet og tredje led, og

ud fra følgende betragtninger:

1)

Retningslinje ECB/2006/16 af 10. november 2006 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (1) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, især vedrørende afdækning af renterisiko og revaluering af beholdninger af særlige trækningsrettigheder, bør den af hensyn til klarheden omarbejdes.

2)	Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) har pligt til at aflægge beretninger i medfør af ESCB-statuttens artikel 15.

3)	I henhold til ESCB-statuttens artikel 26.3 skal ECB’s Direktion til analytiske og operationelle formål udfærdige en konsolideret balance for ESCB.

4)	I henhold til artikel 26.4 i ESCB-statutten fastsætter ECB’s Styrelsesråd med henblik på anvendelsen af statuttens artikel 26 de nødvendige regler for en standardisering af bogføringen og indberetningen af de transaktioner, der er foretaget af de nationale centralbanker.

5)	Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af eurosedlers fordeling i Eurosystemet og monetære indtægter bør harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

1.   I denne retningslinje forstås ved:

a)   »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

b)   »Eurosystemets bogførings- og regnskabsrapporteringsformål«: de formål, med henblik på hvilke ECB udarbejder de i bilag I anførte balancer i overensstemmelse med artikel 15 og 26 i ESCB-statutten

c)   »den rapporterende enhed«: ECB eller en national centralbank

d)   »den kvartalsvise revalueringsdato«: datoen for sidste kalenderdag i kvartalet

e)   »konsolidering«: den regnskabsmetode, hvorved regnskabstal for flere selvstændige juridiske enheder aggregeres, som om de udgjorde en enhed

f)   »året, hvor der indføres eurosedler og -mønter«: en periode på 12 måneder fra den dato, hvor eurosedler og -mønter opnår status som lovligt betalingsmiddel i en medlemsstat, der har euroen som valuta

g)   »seddelfordelingsnøglen«: de procentsatser, som fås ved at medtage ECB’s andel af summen af udstedte eurosedler, og anvende kapitalindskudsnøglen på de nationale centralbankers andel i den nævnte sum i overensstemmelse med afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (2).

h)   »kreditinstitut«: enten a) et kreditinstitut som defineret i artikel 2 og i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (3), som gennemført i national lovgivning, der er underlagt tilsyn af en kompetent national myndighed, eller b) et andet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er underlagt kontrol efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af en kompetent national myndighed.

2.   Yderligere definitioner af tekniske termer, der anvendes i denne retningslinje, findes i bilag II.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne retningslinje anvendes af ECB og de nationale centralbanker til Eurosystemets bogførings- og regnskabsrapporteringsformål.

2.   Denne retningslinjes anvendelsesområde er begrænset til Eurosystemets ordning for bogføring og regnskabsrapportering som foreskrevet i ESCB-statutten. Den finder derfor ikke anvendelse på de nationale centralbankers nationale beretninger og regnskaber. For at opnå sammenhæng og sammenlignelighed mellem Eurosystemets ordning og de nationale ordninger henstilles, at de nationale centralbanker i deres nationale beretninger og regnskaber i videst mulig udstrækning følger de regler, der er fastsat i denne retningslinje.

Artikel 3

Grundlæggende regnskabsprincipper

Der gælder følgende grundlæggende regnskabsprincipper:

a)   Økonomisk realitet og gennemsigtighed: Bogføringsmetoderne og regnskabsrapporteringen skal afspejle de reelle økonomiske forhold, være gennemsigtige og opfylde de kvalitative krav til forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Transaktioner behandles og præsenteres i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke kun efter juridisk form

b)   Forsigtighed: Værdiansættelsen af aktiver og passiver og resultatføringen foretages i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Dette indebærer i denne retningslinje, at urealiserede gevinster ikke indregnes som indtægter i resultatopgørelsen, men registreres direkte på en revalueringskonto, og at urealiserede tab ultimo året indgår i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster opført på den tilsvarende revalueringskonto. Skjulte reserver eller bevidst urigtig angivelse af poster i balancen eller resultatopgørelsen er ikke i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet

c)   Begivenheder efter balancetidspunktet: Aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der finder sted mellem årsbalancetidspunktet og den dag, hvor regnskaberne godkendes af de kompetente organer, såfremt de pågældende begivenheder påvirker størrelsen af aktiverne eller passiverne på balancetidspunktet. Der foretages ikke justeringer af aktiver og passiver, men gives oplysning om begivenheder efter balancetidspunktet, hvis de ikke påvirker størrelsen af aktiverne eller passiverne på balancetidspunktet, men er af en sådan betydning, at manglende oplysning vil forringe muligheden for, at brugerne af de finansielle opgørelser kan foretage behørige vurderinger og træffe hensigtsmæssige beslutninger

d)   Væsentlighed: Afvigelser fra bogføringsreglerne, herunder sådanne, som påvirker de enkelte nationale centralbankers og ECB's resultatopgørelse, er ikke tilladt, medmindre de med rimelighed kan betragtes som uvæsentlige i den overordnede sammenhæng og i præsentationen af den rapporterende institutions regnskaber

e)   Going concern-princippet: Regnskabet udfærdiges efter going concern-princippet

f)   Periodiseringsprincippet: Indtægter og udgifter medtages i den regnskabsperiode, hvor de optjenes eller påløber, og ikke i den periode, hvor de modtages eller betales

g)   Konsistens og sammenlignelighed: Kriterierne for værdiansættelse af balanceposter og bogføring af indtægter anvendes konsekvent, for så vidt angår ensartethed og kontinuitet i opstillingen inden for Eurosystemet for at sikre, at dataene i regnskabsopgørelserne er sammenlignelige.

Artikel 4

Medtagelse af aktiver og passiver

Et finansielt eller andet aktiv/passiv medtages kun i den rapporterende enheds balance, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	Det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning til aktiv- eller passivposten vil tilgå henholdsvis fragå den rapporterende enhed.

b)	Alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning til aktivet eller passivet er principielt blevet overført til den rapporterende enhed.

c)	Aktivets anskaffelsespris eller værdi for den rapporterende enhed eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

Artikel 5

Periodiseringsprincippet og kontant-/afviklingsprincippet

1.   Periodiseringsprincippet anvendes som grundlag for registreringen af valutatransaktioner, finansielle instrumenter i fremmed valuta og relaterede periodiseringsafgrænsningsposter. Der er udviklet to forskellige teknikker til gennemførelse af dette princip:

a)	den »almindelige metode«, der er angivet i kapitel III og IV og bilag III, og

b)	den »alternative metode«, der er angivet i bilag III.

2.   Værdipapirtransaktioner omfattende kapitalandele i fremmed valuta kan fortsat bogføres i overensstemmelse med kontant-/afviklingsprincippet. De relaterede påløbne renter, herunder over- og underkurs, bogføres dagligt fra spotafviklingsdatoen.

3.   De nationale centralbanker kan anvende enten periodiseringsprincippet eller kontant-/afviklingsprincippet til at registrere specifikke transaktioner, finansielle instrumenter og relaterede påløbne renter i euro.

4.   Med undtagelse af regnskabsjusteringer ultimo kvartalet og året og poster under »Andre aktiver« og »Andre passiver« skal beløb opgjort som en del af den daglige regnskabsrapportering til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering kun vise kontantbevægelser i balanceposter.

KAPITEL II

REGLER FOR SAMMENSÆTNING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF BALANCEN

Artikel 6

Balancens sammensætning

Sammensætningen af ECB’s og de nationale centralbankers balance til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering baseres på opstillingen i bilag IV.

Artikel 7

Regler for værdiansættelse af balanceposter

1.   Gældende markedskurser og -priser anvendes ved værdiansættelsen af balancens poster, medmindre andet er angivet i bilag IV.

2.   Revalueringen af guld, valutainstrumenter, værdipapirer undtagen dem, der klassificeres som holdt-til-udløb og ikke-omsættelige værdipapirer, samt finansielle instrumenter såvel balanceførte som ikke-balanceførte, foretages på den kvartalsvise revalueringsdato ved anvendelse af middelkurser og -priser. Dette er ikke til hinder for, at de rapporterende enheder kan foretage hyppigere revalueringer af deres porteføljer til interne formål, forudsat at de i løbet af kvartalet kun indberetter poster i deres balance til transaktionsværdien.

3.   Der skelnes ikke mellem forskel i pris- og valutakursregulering for guld, men en enkel forskel i guldrevalueringsbeløb begrundes, baseret på europrisen pr. defineret vægtenhed guld, som afledt af EUR/USD-kursen på den kvartalsvise revalueringsdato. Beholdninger i fremmed valuta revalueres pr. valuta (såvel balanceførte som ikke-balanceførte transaktioner). Med henblik på denne artikel skal beholdninger af særlige trækningsrettigheder, herunder udvalgte individuelle valutabeholdninger, der ligger til grund for SDR-kurven, behandles som én beholdning. Vedrørende værdipapirer skal revalueringen foretages pr. fondskode, dvs. samme ISIN-nummer/type. Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, eller som indgår i posten »Andre finansielle aktiver« eller i posten »Øvrige«, skal behandles som særskilte beholdninger.

4.   Revalueringsposteringer tilbageføres ved udgangen af det efterfølgende kvartal, med undtagelse af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning. I løbet af kvartalet rapporteres alle transaktioner til transaktionsprisen og -kursen.

5.   Værdipapirer, som er klassificeret som holdt-til-udløb, behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes til den amortiserede anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Samme behandling gælder for ikke-omsættelige værdipapirer. Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, kan sælges før udløbsdatoen i et af følgende tilfælde:

a)	hvis den solgte mængde anses for ubetydelig i sammenligning med den samlede mængde i beholdningen af værdipapirer holdt-til-udløb, eller

b)	hvis værdipapirerne er solgt i løbet af den måned, hvor udløbsdatoen falder, eller

c)	under særlige omstændigheder, såsom en betydelig forringelse af udstederens kreditværdighed eller efter en udtrykkelig pengepolitisk beslutning i Styrelsesrådet.

Artikel 8

Tilbageførselsforretninger

1.   En tilbageførselsforretning udført under en genkøbsforretning registreres på balancens passivside som et indlån mod sikkerhedsstillelse, medens den post, der er stillet som sikkerhed, forbliver opført på balancens aktivside. Solgte værdipapirer, som skal tilbagekøbes som led i en genkøbsforretning, behandles af den rapporterende enhed, der skal tilbagekøbe dem, som om de pågældende aktiver stadig var en del af den værdipapirbeholdning, hvorfra de er solgt.

2.   En tilbageførselsforretning under en omvendt tilbagekøbsforretning registreres som et udlån mod sikkerhedsstillelse og opføres på balancens aktivside med lånets værdi. Værdipapirer, der erhverves som led i en omvendt tilbagekøbsforretning, revalueres ikke, og gevinster og tab, som opstår i forbindelse med dem, medtages ikke i resultatopgørelsen af den rapporterende enhed, der foretager udlånet.

3.   I forbindelse med værdipapirudlån forbliver værdipapirerne opført på overdragerens balance. Sådanne transaktioner bogføres på samme måde som gælder for genkøbsforretninger. Hvis værdipapirer, som den rapporterende enhed, der optræder som erhverver, har lånt, ikke opbevares på dennes depotkonto ved årets udgang, hensætter erhverver et beløb til dækning af tab, hvis de underliggende værdipapirers markedsværdi er steget siden datoen for indgåelse af låneforretningen. Erhververen skal opføre en passivpost for tilbageførslen af værdipapirerne, hvis disse i mellemtiden er blevet solgt.

4.   Forretninger mod sikkerhed i guld behandles som genkøbsforretninger. Guldbetalinger i tilknytning til sådanne forretninger med sikkerhed registreres ikke i regnskaberne, og differencen mellem forretningens spotpris og terminspris periodiseres.

5.   Tilbageførselsforretninger, herunder forretninger med udlån af værdipapirer, udført under et automatisk værdipapirudlånsprogram, bogføres kun på balancen, hvis der er stillet kontant sikkerhed i hele forretningens løbetid i form af kontante midler på en konto hos den relevante nationale centralbank eller ECB.

Artikel 9

Omsættelige kapitalandele

1.   Denne artikel finder anvendelse på omsættelige kapitalandele, dvs. aktier eller aktieafdelinger (equity funds), uanset om forretningen udføres direkte af en rapporterende enhed eller dennes befuldmægtigede, bortset fra aktiviteter udført for pensionsfonde, kapitalandele, investering i dattervirksomheder eller betydelige interesser.

2.   Kapitalandele i fremmed valuta og angivet under »andre aktiver« optages ikke som en del af den samlede valutaposition, men af en særlig valutabeholdning. Beregningen af valutagevinst eller -tab i tilknytning hertil kan ske enten på grundlag af netto gennemsnitlige anskaffelsespriser eller gennemsnitlige anskaffelsespriser.

3.   Reguleringer af porteføljeinvesteringer foretages i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2. Regulering foretages post for post. For aktieafdelinger (equity funds) foretages prisregulering på nettobasis, og ikke individuelt aktie-for-aktie. Der foretages ikke netting mellem forskellige aktier eller mellem forskellige aktieafdelinger (equity funds).

4.   Transaktioner registreres på balancen til transaktionsprisen.

5.   Mæglerkommission kan registreres enten som en transaktionsomkostning, som indregnes i aktivets pris, eller som en udgift i resultatopgørelsen.

6.   Dividendebeløbet ved køb indregnes i anskaffelsesprisen for kapitalandele. På dividendedagen kan dividendebeløbet ved køb, så længe dividendebetalingen ikke er modtaget, behandles som en selvstændig post.

7.   Periodeafgrænsning for dividende bogføres ikke ved udgangen af perioden, da den allerede er afspejlet i markedsprisen for aktierne, bortset fra kapitalandele, som noteres uden dividende.

8.   Emissioner på basis af tegningsretter behandles som et selvstændigt aktiv på emissionstidspunktet. Anskaffelsesprisen opgøres med udgangspunkt i kapitalandelens eksisterende gennemsnitspris, nyanskaffelsens strike-pris og den forholdsmæssige andel af eksisterende og nye kapitalandele. Alternativt kan prisen for tegningsretten opgøres med udgangspunkt i værdien i markedet, kapitalandelens eksisterende gennemsnitspris og kapitalandelens markedspris før emissionen.

Artikel 10

Afdækning af renterisiko på værdipapirer med derivater

1.   Afdækning af renterisiko på et værdipapir med et derivat betyder at anvende et derivat, således at ændringen i dets dagsværdi opvejer den forventede ændring i dagsværdien af det afdækkede værdipapir, som følger af rentebevægelser.

2.   Afdækkede instrumenter og afdækningsinstrumenter opføres og behandles i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, værdiansættelsesregler, resultatsføring og instrumentspecifikke krav, der er opstillet i denne retningslinje.

3.   Uanset artikel 3, litra b), artikel 7, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 1, litra b), artikel 14, stk. 2, litra d), og artikel 15, stk. 2, kan følgende alternative behandling anvendes på værdiansættelsen af et afdækket værdipapir og et afdækningsderivat:

a)

Værdipapiret og derivatet skal begge revalueres og angives til deres markedsværdi på balancen ved slutningen af hvert kvartal. Følgende asymmetriske værdiansættelsesmetode skal anvendes på nettobeløbet af urealiserede gevinster/tab på de afdækkede instrumenter og afdækningsinstrumenterne: i) netto urealiserede tab optages i resultatopgørelsen ultimo året, og det anbefales, at de amortiseres over det afdækkede instruments restløbetid, og ii) netto urealiserede gevinster bogføres på en revalueringskonto og tilbageføres på den følgende revalueringsdato.

b)

Afdækning af et allerede ejet værdipapir: Hvis den gennemsnitlige anskaffelsespris for et afdækket værdipapir afviger fra værdipapirets markedspris ved afdækningens indgåelse, anvendes følgende behandling: i) Urealiserede gevinster fra værdipapiret på den pågældende dato bogføres på en revalueringskonto, mens urealiserede tab optages i resultatopgørelsen, og ii) Bestemmelserne i litra a), finder anvendelse på ændringer i markedsværdier efter datoen for indgåelsen af afdækningsforholdet.

c)	Det anbefales, at saldoen af ikke-amortiserede over- og underkurser pr. datoen for afdækningens oprettelse amortiseres over det afdækkede instruments restløbetid.

4.   Når »hedge accounting« ophører, skal det værdipapir og det derivat, der stadig optræder i den rapporterende enheds regnskab, værdiansættes som selvstændige instrumenter pr. datoen for dette ophør i henhold til de almindelige regler i denne retningslinje.

5.   Den alternative behandling, der er nævnt i stk. 3, kan alene benyttes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

Ved afdækningens indgåelse foreligger der formel dokumentation for afdækningsforholdet og risikostyringsmålet og -strategien for afdækningens iværksættelse. Denne dokumentation skal uden undtagelse indeholde: i) angivelse af det derivat, som er anvendt som afdækningsinstrument, ii) angivelse af det relaterede afdækkede værdipapir og iii) en vurdering af derivatets effektivitet med hensyn til udligning af den eksponering for ændringer i værdipapirets dagsværdi, som kan tilskrives renterisikoen.

b)

Afdækningen forventes at være meget effektiv, og afdækningens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat. Vurderingen skal omfatte både den fremtidige og tilbageskuende effektivitet. Det anbefales, i) at den fremtidige effektivitet måles ved at sammenligne de tidligere ændringer i den afdækkede posts dagsværdi med tidligere ændringer i afdækningsinstrumentets dagsværdi, eller ved at påvise en høj statistisk korrelation mellem den afdækkede posts dagsværdi og afdækningsinstrumentets dagsværdi, og ii) at den tilbageskuende effektivitet er påvist, hvis forholdet mellem den faktiske gevinst/det faktiske tab på den afdækkede post og det faktiske tab/den faktiske gevinst på afdækningsinstrumenter ligger inden for intervallet 80 pct.-125 pct.

6.   Følgende gælder for afdækningen af en gruppe af værdipapirer: Værdipapirer med samme rente kan kun aggregeres og afdækkes som gruppe, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)	Værdipapirerne har samme løbetid.

b)	Gruppen af værdipapirer består effektivitetstesten både fremadrettet og tilbageskuende.

c)	Den ændring i dagsværdien, som kan tilskrives den afdækkede risiko for hvert enkelt af gruppens værdipapirer, forventes at være tilnærmelsesvis proportionel med den samlede ændring i dagsværdien, som kan tilskrives den afdækkede risiko på gruppen af værdipapirer.

Artikel 11

Syntetiske instrumenter

1.   Instrumenter, der kombineres til dannelse af et syntetisk instrument, skal anerkendes og behandles separat fra andre instrumenter, i overensstemmelse med de generelle bestemmelser, værdiansættelsesregler, resultatsføring og de instrument-specifikke krav, der er fastsat i denne retningslinje.

2.   Som undtagelse til artikel 3(b), og artikel 7, stk. 3, artikel 13, stk.1, og artikel 15, stk. 2, kan benyttes følgende alternative behandling ved værdiansættelse af syntetiske instrumenter:

a)

Ikke-realiserede gevinster og tab på instrumenter, der er kombineret til at danne syntetiske instrumenter nettes ultimo året. I dette tilfælde bogføres netto urealiserede gevinster på en revalueringskonto. Netto urealiserede tab optages i resultatopgørelsen, såfremt de overstiger tidligere netto revalueringsgevinster bogført på den tilsvarende revalueringskonto.

b)	Værdipapirer, der besiddes som en del af et syntetisk instrument, udgør ikke en del af den samlede beholdning af disse værdipapirer, men skal være en del af en selvstændig beholdning.

c)	Urealiserede tab, som er opført på resultatopgørelsen ultimo året og de tilsvarende urealiserede gevinster amortiseres separat over de følgende år.

3.   Såfremt et af de kombinerede instrumenter udløber, sælges, opsiges eller indfries, skal rapporteringsenheden fremtidigt ophøre med den alternative behandling angivet i stk. 2, og eventuelle uamortiserede værdireguleringsgevinster bogført i resultatopgørelsen i foregående år skal straks tilbageføres.

4.   Den alternative behandling, der er nævnt i stk. 2, kan alene benyttes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

a)	De individuelle instrumenter administreres og deres afkast vurderes som et kombineret instrument, på grundlag af enten en risikostyrings- eller en investeringsstrategi.

b)	Ved første indregning er de individuelle instrumenter struktureret og betegnet som et syntetisk instrument.

c)	Benyttelse af den alternative behandling fjerner eller reducerer betydeligt uoverensstemmelse i værdiansættelse (værdiansættelsesmisforhold), som ville opstå ved anvendelse af denne retningslinjes generelle regler på enkeltinstrument niveau.

d)	Adgang til formel dokumentation giver mulighed for verifikation af opfyldelse af betingelserne i punkt a, b, og c.

Artikel 12

Pengesedler

1.   Med henblik på gennemførelsen af ESCB-statuttens artikel 49 bogføres en national centralbanks beholdning af pengesedler fra andre medlemsstater, der har euro som valuta, ikke som seddelomløb, men som Eurosystem-interne mellemværender. Der anvendes følgende fremgangsmåde ved bogføring af sedler fra medlemsstater, der har euro som valuta:

a)

En national centralbank, der modtager sedler i nationale valutaenheder i euroområdet, som er udstedt af en anden national centralbank, skal på daglig basis underrette den udstedende nationale centralbank om værdien af de pengesedler, der er indbetalt til omveksling, medmindre en given daglig mængde er ubetydelig. Den udstedende nationale centralbank overfører den tilsvarende betaling til den modtagende nationale centralbank via TARGET2, og

b)	tallene i posten »seddelomløb« reguleres i den udstedende nationale centralbanks konti ved modtagelsen af ovennævnte underretning.

2.   Tallet for »seddelomløb« på de nationale centralbankers balance består af tre elementer:

a)

den uregulerede værdi af euroseddelomløbet, herunder — i det år, hvor der indføres eurosedler og -mønter — pengesedler i nationale valutaenheder i euroområdet for de nationale centralbankers vedkommende, der indfører euro, som beregnes efter en af følgende to metoder: Metode A : B = P-D-N-S Metode B : B = I-R-N hvor: B er den uregulerede værdi af »seddelomløbet« P er værdien af producerede eurosedler og sedler, der er modtaget fra trykkeriet eller fra andre nationale centralbanker D er værdien af destruerede sedler N er værdien af den udstedende nationale centralbanks nationale pengesedler, der indehaves af andre nationale centralbanker (afregnet, men endnu ikke repatrieret) I er værdien af eurosedler sat i omløb R er værdien af modtagne sedler S er værdien af seddelbeholdningen

b)	minus det uforrentede tilgodehavende over for ECI-banken relateret til Extended Custodial Inventory (ECI)-programmet ved overførsel af ejendomsretten til pengesedler relateret til ECI-programmet

c)	plus/minus reguleringerne ved anvendelse af seddelfordelingsnøglen.

KAPITEL III

RESULTATFØRING

Artikel 13

Resultatføring

1.   Der gælder følgende regler for resultatføring:

a)	Realiserede gevinster og realiserede tab medtages i resultatopgørelsen.

b)	Urealiserede gevinster resultatsføres ikke, men overføres direkte til en revalueringskonto.

c)	Ultimo året medtages urealiserede tab i resultatopgørelsen, såfremt de overstiger tidligere revalueringsgevinster på den tilsvarende revalueringskonto.

d)	Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med nye urealiserede gevinster.

e)	Urealiserede tab på et værdipapir, på en valuta eller på guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster i andre værdipapirer, valutaer eller i guldbeholdningen.

f)	Værdiforringelser ultimo året optages i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de følgende år, medmindre værdiforringelsen ophører og nedgangen kan relateres til en observerbar hændelse, der indtraf efter værdiforringelsen blev bogført første gang.

2.   Over- og underkurs på udstedte og købte værdipapirer beregnes og medtages som en del af renteindtægten og amortiseres over værdipapirernes resterende løbetid, enten lineært eller efter den interne rentes (IR) metode. IR-metoden er dog obligatorisk for nulkupon værdipapirer, der har en restløbetid på mere end et år på anskaffelsestidspunktet.

3.   Periodeafgrænsningsposter vedrørende finansielle aktiver og passiver, f.eks. skyldig rente og amortiserede overkurser/underkurser i fremmed valuta, beregnes og bogføres dagligt på grundlag af den senest foreliggende rente. Periodeafgrænsningsposter vedrørende finansielle aktiver og passiver i euro beregnes og bogføres mindst én gang i kvartalet. Periodiserede beløb vedrørende andre poster beregnes og bogføres mindst en gang om året.

4.   Uanset hyppigheden af beregningen af periodeafgrænsningsposter, men med forbehold af de i artikel 5, stk. 4, omhandlede undtagelser, indberetter de rapporterende enheder i løbet af kvartalet data til transaktionsværdi.

5.   Periodeafgrænsningsposter i fremmed valuta omregnes til kursen på registreringsdatoen og har indflydelse på valutapositionen.

6.   Generelt, vedrørende beregning af periodeafgrænsningsposter i løbet af året, kan lokal praksis anvendes, f.eks. opgørelse enten indtil sidste forretningsdag eller sidste kalenderdag i kvartalet. Ultimo året er den obligatoriske referencedato dog den 31. december.

7.   Valutaudstrømning, der bevirker ændringer i beholdningen af en given valuta, kan medføre realiserede valutagevinster eller -tab.

Artikel 14

Transaktionsomkostninger

1.   Der gælder følgende generelle regler for transaktionsomkostninger:

a)	Gennemsnitsomkostningsmetoden anvendes på daglig basis på beholdninger af guld, valutainstrumenter og værdipapirer ved beregning af anskaffelsesprisen for solgte poster, under hensyntagen til virkningerne af valutakurs- og/eller prisbevægelser.

b)	Aktivets/passivets gennemsnitlige anskaffelsespris/kurs nedsættes/forhøjes som følge af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning.

c)

Ved anskaffelse af rentebærende værdipapirer opføres købte kuponindtægter som en særskilt post. Ved anskaffelse af værdipapirer i fremmed valuta medtages kuponindtægter i beholdningen af den pågældende valuta, men påvirker hverken aktivets anskaffelsespris/kurs ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsespris eller den pågældende valutas pris.

2.   Der gælder følgende særlige regler for værdipapirer:

a)	Transaktioner registreres til transaktionsprisen og bogføres til prisen eksklusive vedhængende renter (clean price).

b)	Depot- og administrationsgebyrer, gebyrer i forbindelse med anfordringskonti og andre indirekte omkostninger betragtes ikke som transaktionsomkostninger og medtages i resultatopgørelsen. De behandles ikke som en del af et givet aktivs gennemsnitspris.

c)	Indtægter registreres til bruttoværdien, idet kilde- og andre skatter og afgifter, som kan fås refunderet, bogføres særskilt.

d)

Til beregning af et værdipapirs gennemsnitlige anskaffelsespris kan enten i) alle køb foretaget i løbet af dagen — til anskaffelsespris — lægges til den foregående dags beholdning, således at der tilvejebringes en ny vejet gennemsnitspris, før der tages hensyn til salgene for den samme dag, eller ii) de enkelte værdipapirkøb og -salg behandles i den rækkefølge, hvori de har fundet sted i løbet af dagen, med henblik på beregning af den korrigerede gennemsnitspris.

3.   Der gælder følgende særlige regler for guld og fremmed valuta:

a)	Forretninger i fremmed valuta, som ikke medfører ændringer i beholdningen af den pågældende valuta, omregnes til euro ved anvendelse af valutakursen på enten kontrakt- eller afviklingsdagen og påvirker ikke den pågældende beholdnings anskaffelsespris.

b)	Forretninger i fremmed valuta, som medfører ændringer i beholdningen af den pågældende valuta, omregnes til euro ved anvendelse af valutakursen på kontraktdagen.

c)	Afvikling af hovedstolen som følge af tilbageførselsforretninger i værdipapirer i en fremmed valuta eller guld anses ikke for at medføre ændringer i beholdningen af den pågældende valuta eller i guldbeholdningen.

d)	Rene ind- og udbetalinger omregnes til kursen på afviklingsdagen.

e)

I tilfælde af en lang position, tillægges nettoanskaffelser af valuta og guld foretaget i løbet af dagen ved anvendelse af dagens gennemsnitlige anskaffelsespris for hvert enkelt valuta- og guldkøb, den foregående dags beholdning til beregning af en ny vejet gennemsnitlig kurs/guldpris. Ved nettosalg baseres beregningen af realiserede gevinster og tab på den gennemsnitlige anskaffelsespris for den pågældende valuta- eller guldbeholdning den foregående dag, således at den gennemsnitlige anskaffelsespris forbliver uændret. Forskelle i den gennemsnitlige kurs/guldpris mellem købs- og salgsforretninger, der har fundet sted i løbet af dagen, behandles også som realiserede gevinster eller tab. Hvis en valuta- eller guldposition er negativ, anvendes den ovenfor beskrevne fremgangsmåde omvendt. Således påvirkes den negative positions gennemsnitlige anskaffelsespris af nettosalg, medens nettokøb reducerer positionen til den eksisterende vejede gennemsnitlige kurs/guldpris og medfører realiserede gevinster eller tab.

f)	Omkostninger i forbindelse med valutaforretninger og andre generelle omkostninger medtages i resultatopgørelsen.

KAPITEL IV

BOGFØRINGSREGLER FOR IKKE-BALANCEFØRTE INSTRUMENTER

Artikel 15

Almindelige regler

1.   Valutaterminsforretninger, forward ben af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling af valutaer på en fremtidig dato, medtages i nettovalutapositionerne ved beregning af gennemsnitlige anskaffelsespriser og valutagevinster og -tab.

2.   Renteswaps, futures, FRA’er (forward rate agreements), andre renteinstrumenter og optioner bogføres og revalueres post for post. Disse instrumenter behandles særskilt i forhold til balanceførte poster.

3.   Gevinster og tab opstået i forbindelse med ikke-balanceførte instrumenter opgøres og bogføres på samme måde som balanceførte mellemværender.

Artikel 16

Valutaterminsforretninger

1.   Terminskøb og -salg registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsforretningens spotkurs. Realiserede gevinster og tab på salgsforretninger beregnes ved anvendelse af valutapositionens gennemsnitspris på handelsdagen i overensstemmelse med den daglige netting af køb og salg.

2.   Differencen mellem spotkursen og terminskursen behandles som periodiserede skyldige eller tilgodehavende renter.

3.   På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.

4.   Valutapositionen påvirkes af terminsforretninger fra handelsdagen til spotkursen.

5.   Terminspositionerne værdiansættes sammen med den pågældende valutas spotposition, under modregning af eventuelle gevinster og tab inden for en enkelt valutaposition. Et nettotab debiteres resultatopgørelsen, hvis det overstiger tidligere revalueringsgevinster opført på reguleringskontoen. En nettofortjeneste krediteres reguleringskontoen.

Artikel 17

Valutaswaps

1.   Termins- og spotkøb og -salg registreres på balanceførte konti på afviklingsdagen.

2.   Termins- og spotkøb og -salg registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til forretningernes spotkurs.

3.   Salgsforretninger opføres til forretningens spotkurs. Der opstår således ikke gevinster eller tab.

4.   Differencen mellem spotkursen og terminskursen behandles som periodiserede skyldige eller tilgodehavende renter ved både køb og salg.

5.   På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.

6.   Valutapositionen ændres kun som resultat af periodeafgrænsningsposter i fremmed valuta.

7.   Terminspositionen værdiansættes sammen med den relaterede spotposition.

Artikel 18

Futureskontrakter

1.   Futureskontrakter bogføres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

2.   Den initiale marginbetaling registreres som et særskilt aktiv, hvis den erlægges i kontanter. Hvis den deponeres i form af værdipapirer, forbliver disse uændret i balancen.

3.   De løbende marginbetalinger medtages i resultatopgørelsen og påvirker valutapositionen. Den samme procedure anvendes på den åbne positions lukkedag, uanset om levering finder sted eller ej. Hvis levering finder sted, bogføres køb og salg til markedspris.

4.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

Artikel 19

Renteswaps

1.   Renteswaps registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

2.   Løbende rentebetalinger, såvel modtagne som afholdte, periodiseres. Betalinger kan afvikles netto pr. renteswaps, men indtægter og udgifter som følge af påløbne renter indberettes brutto.

3.   Renteswaps værdiansættes hver for sig og omregnes i givet fald til euro til spotkursen. Det henstilles, at urealiserede tab, der optages i resultatopgørelsen ultimo året, amortiseres i de følgende år, at amortisationen i forbindelse med renteswap-futures begynder fra transaktionens valideringsdato, og at amortisationen er lineær. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto.

4.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

Artikel 20

FRA’er (forward rate agreements)

1.   FRA’er registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

2.   Den kompensationsbetaling, som den ene part skal betale til den anden på afviklingsdagen, medtages i resultatopgørelsen på afviklingsdagen. Disse betalinger periodiseres ikke.

3.   Hvis en FRA er i fremmed valuta, påvirkes valutapositionen af kompensationsbetalingen. Kompensationsbetalingerne omregnes til euro til spotkursen på afviklingsdagen.

4.   Alle FRA’er værdiansættes individuelt og omregnes i givet fald til euro til spotkursen. Urealiserede tab medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster, medmindre forretningen er lukket eller afviklet. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto.

5.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

Artikel 21

Terminsforretninger i værdipapirer

Terminsforretninger i værdipapirer bogføres efter en af de følgende to metoder:

1.

Metode A: a) Terminsforretninger i værdipapirer registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsprisen for den pågældende terminsforretning. b) Gennemsnitsprisen af beholdningen af det handlede værdipapir påvirkes først ved afvikling. Resultatpåvirkningen i forbindelse med salgsforretninger på termin beregnes på afviklingsdagen. c) På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte konti, og en eventuel positiv saldo på revalueringskontoen krediteres i resultatopgørelsen. Det købte værdipapir bogføres til spotprisen på forfaldsdagen (markedsprisen), medens differencen i forhold til den oprindelige terminspris medtages som en realiseret gevinst eller et realiseret tab. d) I forbindelse med værdipapirer i fremmed valuta påvirkes nettovalutapositionens gennemsnitspris ikke, hvis den rapporterende enhed i forvejen holder en position i den pågældende valuta. Hvis en obligation, der købes på termin, er i en valuta, hvori den rapporterende enhed ikke holder en position, således at den pågældende valuta skal købes, finder de i artikel 14, stk. 3, litra (e), anførte regler anvendelse. e) Terminspositioner værdiansættes enkeltvis mod terminsmarkedsprisen i forretningens resterende løbetid. Et revalueringstab ved årets slutning debiteres i resultatopgørelsen, og en revalueringsgevinst krediteres reguleringskontoen. Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster, medmindre forretningen er lukket eller afviklet.

2.

Metode B: a) Terminsforretninger i værdipapirer registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsprisen for den pågældende forretning. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti. b) Ultimo kvartalet foretages revalueringen af et værdipapir på grundlag af nettopositionen, som følger af balancen og af salgene af det samme værdipapir, som er registreret på de ikke-balanceførte konti. Revalueringsbeløbet er lig med differencen mellem denne nettoposition opgjort til revalueringspris og den samme position opgjort til den gennemsnitlige anskaffelsespris af den pågældende værdipapirbeholdning i balancen. Ved udgangen af et kvartal foretages ved terminskøb revaluering efter den i artikel 7 beskrevne metode. Revalueringsresultatet er lig med differencen mellem spotprisen og købsforpligtelsernes gennemsnitspris. c) Resultatet af et terminssalg registreres i det regnskabsår, hvor forpligtelsen er indgået. Dette resultat er lig med differencen mellem den initiale terminspris og den balanceførte positions gennemsnitspris (eller de ikke-balanceførte købsforpligtelsers gennemsnitspris, hvis den balanceførte position ikke er tilstrækkelig) på salgstidspunktet.

Artikel 22

Optioner

1.   Optioner opføres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til udnyttelses- eller udløbstidspunktet til det underliggende instruments strike-pris.

2.   Præmier i fremmed valuta omregnes til euro til kursen på kontrakt- eller afviklingsdagen. Den betalte præmie opføres som et særskilt aktiv, mens den modtagne præmie opføres som et særskilt passiv.

3.   Udnyttes optionen, opføres det underliggende instrument på balancen til strike-prisen plus eller minus den oprindelige værdi af præmien. Optionspræmiens oprindelige beløb justeres på grundlag af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ultimo året.

4.   Udnyttes optionen ikke, medtages optionspræmien, justeret på grundlag af tidligere års urealiserede tab, på resultatopgørelsen omregnet til kursen på udløbsdagen.

5.   Valutapositionen påvirkes af den løbende variationsmargin for futures-lignende optioner, af alle nedskrivninger ultimo året af optionspræmien, af den underliggende handel på udnyttelsesdagen eller, på udløbsdagen, af optionspræmien. De løbende marginbetalinger medtages i resultatopgørelsen.

6.   Alle optionskontrakter revalueres enkeltvis. Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto. Urealiserede tab på en option modregnes ikke i urealiserede gevinster på en anden option.

7.   Med henblik på anvendelsen af stk. 6 er markedsværdierne de børsnoterede priser, såfremt disse priser foreligger fra en børs, valutahandler, mægler eller lignende enheder. Hvis børsnoterede priser ikke foreligger, fastsættes markedsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik. En sådan værdiansættelsesteknik anvendes konsekvent på længere sigt og det skal kunne påvises, at den tilvejebringer pålidelige estimater med hensyn til, hvilke priser der ville opnås i rigtige markedstransaktioner.

8.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

KAPITEL V

RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

Artikel 23

Formater for rapportering

1.   Til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering indberetter de nationale centralbanker data til ECB i overensstemmelse med denne retningslinje.

2.   Eurosystemets rapporteringsformater skal omfatte alle de poster, der er angivet i bilag IV. Indholdet af de poster, der medtages i de forskellige balanceformater, er ligeledes beskrevet i bilag IV.

3.   Formaterne for de forskellige offentliggjorte balancer er angivet i følgende bilag:

a)   Bilag V: Eurosystemets offentliggjorte konsoliderede ugentlige balance efter udgangen af et kvartal

b)   Bilag VI: Eurosystemets offentliggjorte konsoliderede ugentlige balance efter udgangen af et kvartal

c)   Bilag VII: Eurosystemets konsoliderede årsbalance.

KAPITEL VI

ÅRLIG OFFENTLIGGJORT BALANCE OG RESULTATOPGØRELSE

Artikel 24

Offentliggjorte balancer og resultatopgørelser

Det henstilles, at de nationale centralbanker opstiller deres offentliggjorte årlige balancer og resultatopgørelser i overensstemmelse med henholdsvis bilag VIII og bilag IX.

KAPITEL VII

KONSOLIDERINGSREGLER

Artikel 25

Generelle konsolideringsregler

1.   Eurosystemets konsoliderede balancer omfatter alle posterne i ECB’s og de nationale centralbankers balancer.

2.   Rapporterne i forbindelse med konsolideringen skal være konsistente. Alle Eurosystemets balancer udarbejdes på et ensartet grundlag med anvendelse af identiske konsolideringsteknikker og -metoder.

3.   ECB udarbejder Eurosystemets konsoliderede balancer. Der tages i disse balancer hensyn til kravet om ensartede regnskabsprincipper og -teknikker, sammenfaldende finansielle referenceperioder i Eurosystemet samt konsolideringsreguleringer hidrørende fra Eurosystem-interne transaktioner og - positioner, ligesom der tages højde for ændringer i sammensætningen af Eurosystemet.

4.   De enkelte balanceposter, med undtagelse af de nationale centralbankers og ECB's Eurosystem-interne balancer, aggregeres med henblik på konsolidering.

5.   De nationale centralbankers og ECB’s balancer med tredjeparter registreres efter bruttoværdi i forbindelse med konsolideringsprocessen.

6.   Eurosystem-interne balancer vises i ECB’s og de nationale centralbankers balancer som angivet i bilag IV.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Udvikling, anvendelse og fortolkning af reglerne

1.   ESCB’s Regnskabskomité (AMICO) rapporterer til Styrelsesrådet, via direktionen, om udviklingen, indførelsen og anvendelsen af ESCB’s regnskabs- og rapporteringsprincipper.

2.   Ved fortolkningen af denne retningslinje tages hensyn til det forberedende arbejde og de regnskabsprincipper, der er harmoniseret af unionslovgivningen, samt til almindeligt anerkendte internationale regnskabsstandarder.

Artikel 27

Overgangsregler

1.   De nationale centralbanker revaluerer alle finansielle aktiver og passiver på den dato, hvor de bliver medlemmer af Eurosystemet. Urealiserede gevinster, som er opstået før eller på denne dato, skal holdes adskilt fra urealiserede værdireguleringsgevinster, som måtte opstå herefter, og skal forblive hos de nationale centralbanker. De markedspriser og -kurser, som de nationale centralbanker anvendte i åbningsbalancerne ved starten af deres deltagelse i Eurosystemet, skal anses for gennemsnitsprisen for disse nationale centralbankers aktiver og passiver.

2.   Det henstilles, at urealiserede gevinster, som er opstået før eller ved påbegyndelsen af en national centralbanks medlemskab af Eurosystemet, ikke anses for at kunne udloddes på overgangstidspunktet, og at de kun anses for at kunne realiseres/udloddes i forbindelse med transaktioner, der finder sted efter optagelsen i Eurosystemet.

3.   Gevinster og tab på valuta, guld og priser, som skyldes overførsel af aktiver fra nationale centralbanker til ECB, betragtes som realiseret.

4.   Denne artikel berører ikke beslutninger, der måtte blive truffet i henhold til statuttens artikel 30.

Artikel 28

Ophævelse

Retningslinie ECB/2006/16 ophæves hermed. Henvisninger til den ophævede retningslinje skal forstås som henvisninger til denne retningslinje og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne retningslinje træder i kraft den 31. december 2010.

Artikel 30

Adressater

Denne retningslinje finder anvendelse for alle centralbanker i Eurosystemet.

---

(1)  EUT L 348 af 11.12.2006, s. 1

(2)  Se side 26 i denne EUT. Afgørelse ECB/2010/29 blev vedtaget inden offentliggørelse af retningslinje ECB/2010/20.

(3)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---