EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005O0017
Guideline of the European Central Bank of 30 December 2005 amending Guideline ECB/2000/7 on monetary policy instruments and procedures of the Eurosystem (ECB/2005/17)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 30. december 2005 om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2005/17)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 30. december 2005 om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2005/17)
OJ L 30, 2.2.2006, p. 26–29
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 10 Volume 007 P. 243 - 246
Special edition in Romanian: Chapter 10 Volume 007 P. 243 - 246
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2011; ophævet ved 32011O0014
2.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 30/26 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE
af 30. december 2005
om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer
(ECB/2005/17)
(2006/44/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 105, stk. 2, første led,
under henvisning til artikel 12.1 og 14.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.2 og artikel 20, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at kunne gennemføre den fælles pengepolitik på en ensartet måde i de deltagende medlemsstater kræves definition af de instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet bestående af de nationale centralbanker (NCB’er) i de medlemsstater, der har indført euroen (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«), og Den Europæiske Centralbank (ECB). |
(2) |
ECB er bemyndiget til at fastsætte de nødvendige retningslinjer for gennemførelsen af Eurosystemets fælles pengepolitik, og NCB'erne er forpligtede til at handle i overensstemmelse med disse retningslinjer. |
(3) |
I kapitel 6 i bilag I til retningslinje ECB/2000/7 af 31. august 2000 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1) er der behov for en ændring i to henseender. For det første er det nødvendigt at gøre belånbarhedskriterierne for liste 1 og liste 2 papirer mere præcise for så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen. Værdipapirer af asset-backed-typen, som i dag er belånbare, men som ikke opfylder de nye adgangskriterier, vil forblive belånbare i en overgangsperiode. For det andet angående strukturerede emissioner er der behov for en præcisering af reglen, hvorefter efterstillede gældsinstrumenter ikke er omfattet af liste 1. |
(4) |
I overensstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integreret del af fællesskabslovgivningen — |
VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Bilag I til retningslinje ECB/2000/7 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje.
Artikel 2
NCB’erne i de deltagende medlemsstater skal senest den 1. marts 2006 meddele ECB, hvilke tekster og midler de vil anvende for at efterkomme denne retningslinje.
Artikel 3
Denne retningslinje træder i kraft to dage efter dens vedtagelse. Artikel 1 finder anvendelse fra den 1. maj 2006.
Artikel 4
Denne retningslinje er rettet til deltagende medlemsstaters NCB’er.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 30. december 2005.
For ECB’s Styrelsesråd
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EFT L 310 af 11.12.2000, s. 1. Senest ændret ved retningslinje ECB/2005/2 (EUT L 111 af 2.5.2005, s. 1).
BILAG
Bilag I ændres således (1):
1. |
I kapitel 6.2, tredje afsnit, erstattes første led af følgende:
|
2. |
I kapitel 6.2, tredje afsnit, tilføjes følgende sætning sidst i sjette led: »Værdipapirer af asset-backed typen udstedt af enheder, der er etableret i ikke-EØS G10 lande, er ikke belånbare.« |
3. |
I kapitel 6.3, andet afsnit, erstattes første led af følgende:
|
4. |
Fodnote 1 og 2 i tabel 4 i kapitel 6 erstattes af følgende:
|
(1) Ændringerne har samme format og nummerering af fodnoter som i bilag I, som vedtaget af Styrelsesrådet den 3.2.2005 og offentliggjort på ECB’s websted.
(2) Gældsinstrumenter, der giver ret til hovedstolen og/eller renten, og som er efterstillet retten for indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder (eller i en struktureret emission, efterstillet andre trancher af samme emission) er ikke omfattet af liste 1. En tranche (eller sub-tranche) anses ikke for efterstillet i forhold til andre trancher (eller sub-trancher) af samme emission og er »senior« (foransstillet), hvis den tranche (eller sub-tranche) — i overensstemmelse med den betalingsrangfølge, som gælder efter indlevering af anmodning om en retlig gennemtvingelse, som angivet i tilbudsdokumentet — modtager betaling (hovedstol og rente) forud for andre trancher eller sub-trancher eller som den sidste bærer et tab i forhold til de underliggende aktiver.
(3) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og adminstrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).«