EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009O0023
Guideline of the European Central Bank of 4 December 2009 amending Guideline ECB/2007/9 on monetary, financial institutions and markets statistics (ECB/2009/23)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 4. december 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/9 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (ECB/2009/23)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 4. december 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/9 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (ECB/2009/23)
OJ L 16, 21.1.2010, p. 6–47
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 01 Volume 009 P. 67 - 108
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2014; stiltiende ophævelse ved 32014O0015
21.1.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 16/6 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE
af 4. december 2009
om ændring af retningslinje ECB/2007/9 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder
(ECB/2009/23)
(2010/34/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 12.1 og 14.3,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18) (1),
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 24/2009 af 19. december 2008 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (ECB/2008/30) (2),
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2008/32) (3),
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik, statistik over finansielle institutioner og markeder (omarbejdet) (4) bør bringes i overensstemmelse med den omarbejdede forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 290/2009 af 31. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2009/7) (5). |
(2) |
Nye standarder er påkrævet for opregning af data om pengemarkedsforeninger (MMF’er) og for udvælgelsen af den mest repræsentative referencerapporteringspopulation. |
(3) |
Den nye balance for pengemarkedsforeninger skal være en aggregeret balance, som er i overensstemmelse med den balance, som fremgår af Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 958/2007 af 27. juli 2007 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2007/8) (6). Rapporteringsbyrden kan mindskes i forbindelse med en effektivisering af indsamlingen af kreditinstitutters og pengemarkedsforeningers balance ved at lade forskellen mellem dataene fra andre monetære finansielle institutioner (MFI’er) og dataene fra pengemarkedsforeninger udgøre kreditinstitutters balance. |
(4) |
Som følge af de skærpede krav til indberetning af oplysninger om securitisation og andre overførsler af MFI-lån, som er ydet til ikke-MFI’er, som blev indført ved forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), er indberetning af statistik på disse områder ikke længere nødvendig. |
(5) |
De nationale centralbanker er begyndt at indberette statistik om investeringsforeninger inden for rammerne af de statistiske oplysninger, som indberettes om andre finansielle formidlere i henhold til artikel 18 i retningslinje ECB/2007/9, hvilket betyder, at overgangsordningen i henhold til artikel 14, stk. 6, ikke længere er nødvendig. |
(6) |
Nye indberetningskrav for lån ydet af MFI’er hjemmehørende i euroområdet til ikke-finansielle selskaber opdelt efter erhvervsgren er nødvendige for at styrke den økonomiske og monetære analyse af kreditudviklingen. |
(7) |
Betegnelsen for betalingssystemer ændres løbende, og fortegnelsen over navne i del 13 i bilag III til retningslinje ECB/2007/9 bør derfor udgå, |
VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Retningslinje ECB/2007/9 ændres således:
1. |
Artikel 1, stk. 3, erstattes af følgende: Der kræves kun indberetning af historiske data i forbindelse med den i artikel 3, 6, 7, 10, 11, 14 til 17 og 18a omhandlede indberetning.
|
2. |
Artikel 3, stk. 1, litra a) erstattes af følgende: De nationale centralbanker opstiller og indberetter to separate aggregerede balancer, begge på bruttobasis, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32): en, der vedrører MFI-delsektoren »centralbank«, og en, der vedrører delsektoren »andre MFI’er«. De nationale centralbanker uddrager de krævede statistiske informationer vedrørende deres egen centralbankbalance fra deres regnskabssystem ved hjælp af forbindelsestabellerne i bilag I. Til den statistiske indberetning uddrager ECB data fra sin egen balance, svarende til de data, som de nationale centralbanker uddrager fra deres balancer. De nationale centralbanker uddrager de krævede statistiske informationer vedrørende andre MFI’ers bankbalance ved at aggregere de balanceposter, som er indsamlet fra residente individuelle MFI’er undtagen den residente nationale centralbank. Disse krav dækker udestående beløb ultimo måneden og ultimo kvartalet (7) (beholdninger), månedlige og kvartalsvise strømreguleringsdata samt data om securitisering af lån og andre overførsler af udlån. De nationale centralbanker indberetter statistisk information om balanceposter i overensstemmelse med bilag III, del 1. |
3. |
Artikel 3, stk. 4, erstattes af følgende: Hvis de nationale centralbanker indrømmer undtagelser til pengemarkedsforeninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra a) i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), skal de nationale centralbanker sikre, at deres akkumulerede bidrag til den samlede balance for pengemarkedsforeningssektoren i euroområdet ikke overstiger:
Såfremt de nationale centralbanker undtager MFI’er i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og/eller litra d) i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), foretager de en opregning til 100 % dækning for disse MFI’er ved udarbejdelsen af de månedlige og kvartalsvise MFI-balancedata, der indberettes til ECB. De nationale centralbanker kan selv vælge, hvilken procedure de vil anvende til opregningen til dækning på 100 %, når blot følgende mindstestandarder er opfyldt:
De nationale centralbanker informerer ECB om alle væsentlige ændringer i deres opregningsprocedurer.« |
4. |
Artikel 10 erstattes af følgende: »Artikel 10 Statistik over pengemarkedsforeningers balancer De nationale centralbanker indberetter separate balancedata for pengemarkedsforeningssektoren til ECB i henhold til tabel 1 og 2 i del 7 i bilag III. Disse data anvendes af ECB til udarbejdelse af statistik over balancer for både pengemarkedsforeninger og kreditinstitutter. Da data om hele MFI-sektoren allerede indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), gælder kravene i denne artikel kun for pengemarkedsforeninger. Selv om et mindre antal andre institutioner i nogle medlemsstater klassificeres som MFI’er, anses disse institutioner for at være kvantitativt insignifikante. Omklassifikations- og revalueringsreguleringsdata som omhandlet i tabel 1 i del 7 i bilag III indberettes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b) under hensyntagen til eventuelle undtagelser, som er indrømmet i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Hvis indberetningen af revalueringsreguleringer er omfattet af en undtagelse indrømmet af en national centralbank til en pengemarkedsforening i henhold til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), indberetter den nationale centralbank, for så vidt angår poster, hvor revalueringsreguleringerne kan være væsentlige, data på den »bedst mulige måde«. Dataene indberettes kvartalsvist inden for 28 arbejdsdage efter udgangen af referenceperioden. De data, der indberettes vedrørende pengemarkedsforeningernes balance, skal dække 100 % af de institutioner, der er klassificeret i denne sektor. I de tilfælde, hvor den faktiske rapporteringsdækning er under 100 % på grund af anvendelsen af haleprincippet, foretager de nationale centralbanker en opregning af de indberettede data i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, litra b) for at sikre dækning på 100 %. Nationale centralbanker, som indberettede data om kreditinstitutters balance for perioder før ultimo december 2008, indberetter revisioner af data for pengemarkedsforeninger i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i del 7 i bilag III. Revisioner af data for pengemarkedsforeninger skal være i overensstemmelse med de tilsvarende andre MFI-data ultimo kvartalet. Såfremt indberetningen af nye eller reviderede data for pengemarkedsforeninger medfører ændringer i dataene for den tilsvarende øvrige MFI-referenceperiode, indberettes også de krævede revisioner for andre MFI-data.« |
5. |
Artikel 13 udgår. |
6. |
Overskriften på artikel 14 affattes som følger: »Statistik over andre finansielle formidlere (bortset fra investeringsforeninger og financial vehicle corporations)«. |
7. |
Artikel 14, stk. 1, erstattes af følgende: De nationale centralbanker indberetter statistisk information om andre finansielle formidlere (OFI’er) bortset fra investeringsforeninger og financial vehicle corporations beskæftiget med securitisations transaktioner i overensstemmelse med del 11 i bilag III. Der indberettes data separat for følgende underkategorier af andre finansielle formidlere (OFI’er): i) forhandlere af værdipapirer og derivater; ii) finansielle selskaber beskæftiget med långivning og iii) andre OFI’er. Dataene vedrørende andre finansielle formidlere overføres i form af de data, der løbende foreligger på nationalt plan. Såfremt der ikke foreligger faktiske data, eller disse ikke kan behandles, fremsendes nationale estimater. Såfremt det underliggende økonomiske fænomen eksisterer, men ikke overvåges statistisk, og der derfor ikke kan tilvejebringes nationale estimater, kan de nationale centralbanker vælge enten at undlade at indberette tidsserien eller indberette den som manglende. Alle ikke-indberettede tidsserier indberettes derfor som »data, der findes, men ikke indsamles«, og ECB kan foretage antagelser og estimater med henblik på beregning af aggregater for euroområdet. Referencerapporteringspopulationen skal omfatte alle typer af andre finansielle institutioner, der er residenter i de deltagende medlemsstater: institutioner, der har hovedsæde i området, herunder datterselskaber af moderselskaber, der har hovedsæde uden for det område, og residente filialer af institutioner, der har hovedsæde uden for det område. Følgende nøgleindikatorer og supplerende information skal tilvejebringes:
Strømreguleringsdata kan indberettes i tilfælde af signifikante brud i beholdningsdataene eller i tilfælde af omklassifikationer og andre ændringer. Blandt andet kan strømreguleringsdata indberettes i tilfælde af omklassifikationer i forbindelse med gennemførelsen af rammen i henhold til ENS 95. Omklassifikationsreguleringer indberettes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b).« |
8. |
Artikel 14, stk. 6, udgår. |
9. |
Artikel 16, stk. 1, erstattes af følgende: Med henblik på udarbejdelsen af MFI-rentestatistik indberetter de nationale centralbanker månedlige aggregerede nationale statistiske informationer om udestående forretninger og nye forretninger som angivet i forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), bilag II, tillæg 1 og 2. Endvidere indberetter de nationale centralbanker månedlige aggregerede nationale statistiske informationer om nye forretninger som angivet i bilag III, del 12a. Såfremt der er indrømmet undtagelse, som angivet i forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), bilag II, punkt 61, sammenholdt med forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), bilag IV, indberetter de nationale centralbanker de poster, som er omfattet af undtagelsen, uden værdier og angiver på denne måde, at dataene ikke er blevet indsamlet.« |
10. |
Artikel 17, stk. 2, 3 og 4 erstattes af følgende: Serierne indberettes årligt til ECB uanset datafrekvensen. Datafrekvensen er årlig for alle poster i tabel 4 til 9. Informationerne om MFI-balancen i tabel 1 er månedlige. Informationerne om kreditinstitutters balance indeholdt i tabel 2 og 3 er kvartalsvise med undtagelse af poster, som henviser til positioner over for den nationale centralbank, og poster for e-pengeinstitutter, som er årlige. De strukturelle informationer om kreditinstitutter i tabel 3 er årlige. For tabel 1 til 3 kan de nationale centralbanker, hvis datatilgængeligheden er stærkt begrænset, overføre et minimumsdatasæt for at sikre rettidig og gyldig offentliggørelse. Minimumsdatasættet skal indeholde følgende:
For hvert år meddeler ECB de nationale centralbanker de nøjagtige datoer for dataoverførslen i produktionsforløbet. De nationale centralbanker kan overføre faktiske data enten før produktionsforløbet, såfremt ECB bekræfter at kunne modtage data, eller på andre tidspunkter i produktionsforløbene. Hvis der ikke foreligger faktiske data, anvender de nationale centralbanker estimater eller om muligt foreløbige data. Dataleverandørerne eller de nationale centralbanker kan foretage revisioner på grundlag af genberegninger eller estimater. De nationale centralbanker overfører revisionerne til ECB som led i produktionsforløbet. ECB sender de nationale centralbanker det foregående års forklarende noter i Word-format inden starten af produktionsforløbet. Disse udfyldes og/eller korrigeres og returneres til ECB. De nationale centralbanker gør i disse forklarende noter detaljeret rede for afvigelser fra kravene, herunder om muligt effekten på dataene.« |
11. |
Artikel 18, stk. 10, erstattes af følgende: De nationale centralbanker skal hvert år forelægge følgende for ECB: i) indikatorer, der indeholder en analyse af dækningen og kvaliteten af de relevante værdipapirer i CSDB i overensstemmelse med den metode, som meddeles dem separat; eller ii) de relevante informationer med henblik på udledning af indikatorer for dækning og kvalitet. Nationale centralbanker, der anvender nationale værdipapirdatabaser, forelægger en gang om året ECB aggregerede resultater, der dækker et kvartal og mindst to statistisk signifikante delsektorer af investeringsforeninger. Disse aggregerede resultater må ikke afvige med mere end 5 % fra de resultater, som havde været opnået ved brug af CSDB. Denne bestemmelse vedrører informationer, som ikke indberettes af investeringsforeninger. Ovenstående informationer fremsendes til ECB hvert år ultimo februar, idet det foregående års data fra ultimo december anvendes som reference.« |
12. |
Følgende indsættes som artikel 18b: »Artikel 18b Statistik over MFI-lån til ikke-finansielle selskaber opdelt efter erhvervsgren De nationale centralbanker indberetter, om muligt, data til ECB om MFI-lån til indenlandske ikke-finansielle selskaber og MFI-lån til andre deltagende medlemsstaters ikke-finansielle selskaber opdelt efter erhvervsgren i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab — NACE rev. 2, i henhold til bilag III, del 16. De nationale centralbanker indberetter data til ECB to gange årligt, ultimo marts og ultimo september, vedrørende de to foregående kvartaler. De nationale centralbanker indberetter revisioner i overensstemmelse med følgende principper:
De nationale centralbanker indberetter til ECB alle væsentlige ændringer i de nationale definitioner og klassifikationer, som er anvendt, og indsender forklarende noter, der redegør for årsagen til eventuelle væsentlige revisioner. Endvidere indsender de nationale centralbanker oplysninger om væsentlige omklassifikationer i MFI-sektoren, og eventuelt væsentlige omklassifikationer af ikke-finansielle selskaber i den indberettede opdeling i henhold til NACE rev.2.« |
13. |
Artikel 19, stk. 1, erstattes af følgende: De i artikel 3 i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) omhandlede variabler, som indsamles til oprettelsen og ajourføringen af listen over MFI’er til statistiske formål, er nærmere angivet i bilag VI, del 1. De nationale centralbanker indberetter opdateringer af de variabler, der er angivet i bilag VI, del 1, hvis der enten er ændringer i MFI-sektoren eller attributændringer vedrørende eksisterende MFI’er. Ændringer i MFI-sektoren opstår, når en institution tiltræder MFI-sektoren (dvs. ved oprettelse af en MFI som resultat af en fusion, oprettelse af nye juridiske enheder som følge af spaltning af en eksisterende MFI, oprettelse af en ny MFI eller ændring i en tidligere ikke-MFI’s status, så den bliver en MFI), eller når en MFI forlader MFI-sektoren (dvs. hvis en MFI indgår i en fusion, en MFI opkøbes af en anden institution, en MFI opdeles i separate juridiske enheder, en ændring i en MFI’s status, så den bliver en ikke-MFI, eller likvidation af en MFI). Ved indberetning af en ny institution eller en institution, som skal ændres, udfylder de nationale centralbanker alle obligatoriske variabler. Ved indberetning af en institution, der forlader MFI-sektoren, og som ikke indgår i en fusion, indberetter de nationale centralbanker som minimum følgende informationer: informationstype, dvs. sletning fra listen, og MFI’ens identifikationskode, dvs. variablen »mfi_id«. De nationale centralbanker bør ikke tildele nye MFI’er slettede MFI’ers identifikationskoder. Hvis dette er uundgåeligt, fremsender de nationale centralbanker en skriftlig forklaring til ECB samtidig hermed (ved brug af »object_request«-typen »mfi_req_realloc«). De nationale centralbanker kan anvende nationalt tegnsæt ved indberetning af opdateringer, forudsat de anvender det latinske alfabet. De nationale centralbanker anvender Unicode for at kunne vise alle specialtegnsæt korrekt, når de modtager informationer fra ECB via Register of Institutions and Assets Database (RIAD) Data Exchange System. Inden opdateringerne af listen over MFI’er overføres til ECB, udfører de nationale centralbanker valideringskontrollen, som fremgår af de relevante specifikationer for dataudveksling.« |
14. |
Artikel 20, stk. 1, erstattes af følgende: De i artikel 4 i forordning (EF) nr. 958/2007 (ECB/2007/8) omhandlede variabler, som indsamles til oprettelsen og ajourføringen af listen over IF’er til statistiske formål, er nærmere angivet i bilag VII. De nationale centralbanker indberetter opdateringer af de variabler, der er angivet i bilag VII, del 1, hvis der enten er ændringer i IF-sektoren eller attributændringer vedrørende eksisterende IF’er. Ændringer i IF-sektoren opstår, når en institution tiltræder IF-sektoren, eller en eksisterende IF forlader IF-sektoren. De nationale centralbanker udleder opdateringer ved at sammenligne deres nationale liste over IF’er ved afslutningen af to på hinanden følgende ultimo kvartaler. De tager således ikke hensyn til ændringer inden for kvartalet. Ved indberetning af en ny institution eller en institution, som skal ændres, udfylder de nationale centralbanker alle obligatoriske variabler. Ved indberetning af en institution, der forlader IF-sektoren, indberetter de nationale centralbanker som minimum følgende informationer: informationstype, dvs. sletning fra listen, og IF’ens identifikationskode, dvs. variablen »if_id«. En gang om året, vedrørende referencedatoen 31. december, fremsender de nationale centralbanker en XML-fil specifikt med henblik på indberetning af nettoaktivværdien (nav) for hver IF. Nav skal således indberettes separat og ikke sammen med ændringer i andre IF-attributter. Følgende informationer tilvejebringes for alle IF’er: informationstype, dvs. »if_req_nav«, IF’ens særlige identifikationskode, nav-beløbet og gældende nav-dato. For en given referencedato indberettes informationer om nye IF’er eller ændringer i eksisterende IF’ers identifikationskoder først til ECB, inden der indberettes nav-information. De nationale centralbanker bør ikke tildele nye IF’er slettede IF’ers identifikationskoder. Såfremt dette er uundgåeligt, fremsender de nationale centralbanker en skriftlig forklaring til ECB via Cebamail-konto N13 samtidig med IF-registreringen (ved brug af »object_request«-typen »if_req_realloc«). De nationale centralbanker kan anvende nationalt tegnsæt ved indberetning af opdateringer, forudsat at de anvender det latinske alfabet. De nationale centralbanker skal anvende Unicode for at kunne vise alle specialtegnsæt korrekt, når de modtager informationer fra ECB via RIAD Data Exchange System. Inden opdateringerne af listen over IF’ere overføres til ECB, udfører de nationale centralbanker valideringskontrollen, som fremgår af de relevante specifikationer for dataudveksling.« |
15. |
Artikel 24 erstattes af følgende: »Artikel 24 Offentliggørelse De nationale centralbanker må først offentliggøre de nationale bidrag til de månedlige monetære aggregater for euroområdet og deres modparter, efter at ECB har offentliggjort disse aggregater. Såfremt de nationale centralbanker offentliggør disse data, skal de svare til de data, der bidrog til de senest offentliggjorte aggregater for euroområdet. Såfremt de nationale centralbanker gengiver de aggregater for euroområdet, der er offentliggjort af ECB, skal der være tale om en tro gengivelse.« |
16. |
Bilag III til VIII ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje. |
17. |
Følgende definition indsættes i ordlisten: »Erhvervsgren er en økonomisk aktivitet, som fremgår af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter — NACE rev.2. (8) |
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne retningslinje træder i kraft den 20. dag efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Retningslinjen gælder fra den 1. juli 2010.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje finder anvendelse for alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. december 2009.
For ECB’s Styrelsesråd
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.
(2) EUT L 15 af 20.1.2009, s. 1.
(3) EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14.
(4) EUT L 341 af 27.12.2007, s. 1.
(5) EUT L 94 af 8.4.2009, s. 75.
(6) EUT L 211 af 11.8.2007, s. 8.
(7) I princippet udarbejdes balancen pr. sidste kalenderdag i måneden/kvartalet uagtet lokale banklukkedage. I mange tilfælde, hvor dette ikke er muligt, udarbejdes balancen ved den sidste arbejdsdags afslutning i overensstemmelse med nationale markeds- eller regnskabsregler.«
(8) Således som den fremgår af bilag I til Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20.12.2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.)«
BILAG
1. |
Bilag III ændres som følger:
|
2. |
Bilag IV ændres som følger:
|
3. |
Bilag V ændres som følger:
|
4. |
Bilag VI ændres som følger:
|
5. |
Bilag VII ændres som følger:
|
6. |
Bilag VIII ændres som følger:
|
(1) Omklassifikationsreguleringer indberettes til ECB for alle felter; revalueringsreguleringer indberettes kun for felter mærket med a #.
(2) Kun omklassifikationsreguleringer indberettes til ECB for så vidt angår denne tabel.
(3) Omklassifikationsreguleringer gælder kun for felterne 568 til 613; nedskrivningsreguleringer gælder alle felterne.«
(4) Centrale modparter.
(5) Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber.
(6) Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber.
(7) EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.«
(8) I MFI-balancen skelnes der ikke mellem indlån og udlån på aktiv- og passivsiden. Derimod anses alle ikke-omsættelige midler anbragt hos/udlånt til MFI'er (= passiver) for »indlån«, mens alle midler anbragt af/udlånt af MFI'er (= aktiver) anses for »udlån«. ENS 95 angiver imidlertid en forskel, hvor kriteriet er initiativtageren til transaktionen. Hvis initiativet ligger hos låntageren, klassificeres den finansielle transaktion som et udlån. Hvis initiativet ligger hos långiveren, klassificeres transaktionen som indlån.«
(9) »Andre valutaer« betegner alle andre valutaer, herunder de nationale valutaer i ikke-deltagende medlemsstater.«
(10) ENS 95 kategori F.33.
(11) ENS 95 kategori F.511.
(12) Blok A for nationale centralbanker og Blok B for BIS.«
(13) Der indberettes en annualiseret, aftalt rentesats (AAR) eller en effektiv rente, snævert defineret (NDER) for kategorierne i tabellen. Indberetningen af AAR/NDER ledsages af de tilhørende nye forretningsstørrelser, såfremt ordet »beløb« fremgår af tabellen.
Hvad angår revolverende lån og overtræk samt rentefri kredit på kreditkort og forlænget kredit på kreditkort, svarer begrebet forretningsstørrelse dog til udestående beløb.
Indikatorerne 24 til 29 er beregnet på grundlag af posterne 37 til 54 i bilag 2 til bilag II til forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18). Rentesatserne er beregnet som vægtede gennemsnit af de tilsvarende poster i bilag 2 til bilag II til forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), mens nye forretningsstørrelser udgøres af summen af de tilsvarende poster i bilag 2 til bilag II til forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18).
(14) Der indberettes en annualiseret, aftalt rentesats (AAR) eller en effektiv rente, snævert defineret (NDER), for kategorierne i tabellen. Indberetningen af AAR/NDER ledsages af de tilhørende nye forretningsstørrelser, såfremt ordet »beløb« fremgår af tabellen.
Hvad angår revolverende lån og overtræk samt rentefri kredit på kreditkort og forlænget kredit på kreditkort, svarer begrebet forretningsstørrelse dog til udestående beløb.
Indikatorerne 87 og 87 er beregnet på grundlag af posterne 12, 23, 32 og 36 i bilag 2 til bilag II til forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), og de udestående beløb indberettet for rentefri og forlænget kredit på kreditkort samt revolverende lån og overtræk er beregnet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Rentesatserne er beregnet som vægtede gennemsnit af de tilsvarende poster i [bilag 2 til bilag II til] forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), hvor rentesatsen på rentefri kredit på kreditkort er nul. Indikatorerne 86 og 87 har til formål at sikre kontinuitet i forhold til indikatorerne 12 og 23 (»overtræk«) som tidligere defineret i forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18), dvs. forud for deres ændring ved forordning (EF) nr. 290/2009 (ECB/2009/7).«
(15) Ultimo perioden.«
(16) Fra juni 2010 ultimo referenceperioden (dataoverførsel 2011).
(17) Den samlede værdi af de lån, der er ydet af centralbanken til kreditinstitutter og betalt tilbage inden for en periode på under en bankdag. Der er tale om gennemsnittet af den daglige maksimumværdi af samtidige, faktiske intradag overtrækspositioner eller træk på intradag kreditfaciliteter i løbet af dagen for alle kreditinstitutter under ét. Alle dage i reservekravsperioden, inkl. weekender og banklukkedage, indgår i gennemsnittet.
(18) Hvis en ikke-MFI har flere konti, tælles hver konto for sig.
(19) Fra 2010 ultimo referenceperioden (dataoverførsel 2011).
(20) Hver institution tælles som én, uanset hvor mange kontorer den har i landet. Institutionernes underkategorier er gensidigt udelukkende. Summen af alle underkategorier udgør det samlede antal institutioner. Institutioner medtages fra første gang de indberettes til ECB med henblik på MFI-statistik.
(21) Fra 2 kvt. 2010 ultimo referencekvartalet (dataoverførsel 2011).
(22) EUT L 237 af 8.9.2007, s. 1.
(23) EUT L 18 af 23.1.2006, s. 1.«
(24) Ultimo perioden, oprindelige enheder«
(25) Afskrivning/nedskrivning på lån, for hvilke MFI'en fungerer som låneservicerer, kan forekomme, fordi lånene fortsat registreres på balancen, enten på MFI'ens individuelle konti eller på gruppeniveau, og dataene om servicering, som indberettes til NCB'en, stammer herfra. Det kan også forekomme, hvis låneservicereren skal angive en reduceret hovedstolsbalance for misligholdte lån for at overholde investoraftalerne.«
(26) Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, henviser »fusioner« til indenlandske fusioner.«
(27) Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, henviser »fusioner« til indenlandske fusioner.
(28) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i transferable værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3).
(29) International Securities Identification Number: en kode, der entydigt identificerer et værdipapir og består af 12 alfanumeriske tegn.«
(30) International Securities Identification Number: En kode, der entydigt identificerer et værdipapir og består af 12 alfanumeriske tegn.«