13.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/2

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) er ansvarlig for Den Fælles Tilsynsmekanismes (Single Supervisory Mechanism, SSM) effektive og konsekvente virkemåde. ECB overvåger systemets funktion med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder og konsekvens i tilsynsresultaterne på tværs af de deltagende medlemsstater.

(2)

ECB skal sikre en konsekvent anvendelse af de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1024/2013 og forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (2).

(3)

Som den kompetente myndighed i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante, har ECB udøvet en række valgmuligheder og skøn, som er fastsat i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4) (3). I tillæg hertil fastsætter ECB i sin vejledning af november 2016 om de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (herefter »ECB's vejledning«), et fælles sæt specifikationer for udøvelsen af visse valgmuligheder i de enkelte tilfælde efter en individuel vurdering af ansøgninger fra kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013 og i henhold til del IV og artikel 147, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014.

(4)

Med henblik på at fremme en fælles tilsynsmetode for kompetente nationale myndigheder ved vurderingen af den individuelle udøvelse af valgmuligheder og skøn kan ECB i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 vedtage en henstilling om de specifikationer, der skal anvendes ved vurderingen af ansøgninger fra mindre signifikante institutter.

(5)

Et fælles sæt specifikationer for den individuelle udøvelse af valgmuligheder og skøn er nødvendig, på den ene side for at fremme konsistens, effektivitet og gennemsigtighed i tilsynet med mindre signifikante institutter inden for SSM, og på den anden side for at fremme ensartet behandling af signifikante og mindre signifikante institutter samt lige vilkår for alle kreditinstitutter inden for de deltagende medlemsstater, hvor dette er nødvendigt. Samtidig skal der tages hensyn til proportionalitetsprincippet og de berettigede forventninger, som kreditinstitutter under tilsyn har.

(6)

Med henblik herpå har ECB identificeret en række valgmuligheder og skøn blandt dem, der er omfattet af ECB's vejledning, som passende vil kunne udøves på samme måde for så vidt angår signifikante og mindre signifikante institutter. ECB har endvidere identificeret andre valgmuligheder og skøn, heraf to valgmuligheder og skøn af generel karakter, som omhandlet i artikel 380 og artikel 420, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, til hvis udøvelse ECB anbefaler anvendelsen af en specifik fremgangsmåde for så vidt angår mindre signifikante institutter.

(7)

Med hensyn til de valgmuligheder og skøn, der vedrører konsolideret tilsyn og undtagelser fra tilsynskrav, bør de kompetente nationale myndigheder opfordres til at anvende en forsigtig fremgangsmåde i forbindelse med sådanne undtagelser på individuelt grundlag, på linje med henstillingerne i afsnit II i kapitel 1 i ECB's vejledning. Med hensyn til likviditetsundtagelser på grænseoverskridende niveau anbefaler ECB en specifik fremgangsmåde for mindre signifikante institutter, da ikke alle specifikationer til vurderingen af ansøgninger omfattet af ECB's vejledning er relevante for disse institutter.

(8)

Der bør være en konsekvent og forsigtig fremgangsmåde på tværs af SSM vedrørende de valgmuligheder og skøn, der vedrører kapitalgrundlag og -krav, som fastsat i afsnit II i kapitel 2 og 3 i ECB's vejledning, da disse tilsynsafgørelser påvirker størrelsen af det tilgængelige kapitalgrundlag og dets kvalitet. Det samme gælder hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter eller minoritetsinteresser, som under visse betingelser kan inkluderes i det anerkendte kapitalgrundlag. Endvidere bør standardmetoden, den interne ratingbaserede metode, den interne modelmetode og den interne modelmetode til beregningen af kapitalgrundlagskrav anvendes på samme måde for alle kreditinstitutter på tværs af SSM med henblik på at sikre lige vilkår. Også med henblik herpå bør vurderingen af opfyldelsen af kravene fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) om tilladelse til anvendelsen af en nulprocentsrisikovægtning til beregningen af kapitalgrundlagskrav for gruppeinterne eksponeringer baseres på et fælles sæt af specifikationer. ECB har imidlertid identificeret nogle valgmuligheder og skøn, der vedrører kapitalgrundlag og -krav, for hvilke det er nødvendigt at anvende en specifik fremgangsmåde i relation til mindre signifikante institutter.

(9)

For så vidt angår valgmuligheder og skøn vedrørende institutter, som har indgået en institutsikringsordning, anbefales anvendelsen af et fælles sæt specifikationer til vurderingen af ansøgninger om undtagelser som fastsat i afsnit II i kapitel 4 i ECB's vejledning med henblik på at opnå et konsekvent tilsyn, da institutsikringsordninger typisk består af både signifikante og mindre signifikante institutter. Med hensyn til beholdninger i institutter, som falder ind under institutsikringsordninger efter artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, anbefales en specifik fremgangsmåde i relation til mindre signifikante institutter imidlertid for at reducere den administrative byrde for disse institutioner mest muligt.

(10)

Med hensyn til opfyldelsen af kravene til store eksponeringer bør fremgangsmåden fastsat i afsnit II i kapitel 5 i ECB's vejledning for så vidt angår signifikante institutter anvendes, også i relation til mindre signifikante institutter med henblik på at fremme en forsigtig behandling af store eksponeringer for alle kreditinstitutter inden for SSM, således at koncentrationsrisici håndteres tilstrækkeligt og begrænses.

(11)

ECB anbefaler en konsekvent og forsigtig fremgangsmåde med hensyn til de valgmuligheder og skøn, der vedrører likviditetskrav, som fastsat i afsnit II i kapitel 6 i ECB's vejledning, da disse valgmuligheder og skøn påvirker beregningen af likviditetsdækningskravene, eksempelvis ved at specificere behandlingen af specifikke indgående og udgående pengestrømme. For så vidt angår satserne for udgående pengestrømme fra ikkebalanceførte handelsfinansieringsprodukter kan de kompetente nationale myndigheder anvende en pengestrømssats på under 5 %, hvis den gældende pengestrømssats er blevet justeret på grundlag af statistisk dokumentation.

(12)

For så vidt angår indrømmelsen af undtagelsen for kreditinstitutter, der er fast knyttet til et centralt organ, som fastsat i artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36/EU (5), anbefales fremgangsmåden fastsat i afsnit II i kapitel 8 i ECB's vejledning i relation til mindre signifikante institutter for at opnå lige vilkår.

(13)

Med hensyn til de valgmuligheder og skøn, som vedrører ledelsesordninger og tilsyn, anbefales en forsigtig og konsekvent fremgangsmåde, som fastsat i afsnit II i kapitel 11 i ECB's vejledning, med henblik på at befordre, at alle kreditinstitutter underlægges passende ledelseskrav. En specifik fremgangsmåde i relation til mindre signifikante institutter med hensyn til kombinationen af risiko- og revisionsudvalg anses som passende i lyset af proportionalitetsprincippet.

(14)

Endvidere omfatter denne henstilling de valgmuligheder og skøn, som vedrører samarbejdet mellem myndighederne, da det er nødvendigt at sikre et smidigt samarbejde inden for SSM.

(15)

For så vidt angår bilaterale aftaler om tilsynet med kreditinstitutter i de ikkedeltagende medlemsstater i henhold til artikel 115, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, er der behov for en specifik fremgangsmåde i relation til mindre signifikante institutter, da denne valgmulighed er tilgængelig for den kompetente myndighed, som har ansvaret for tilladelserne. I henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 9 i forordning (EU) nr. 1024/2013 har ECB enekompetence til at meddele kreditinstitutter tilladelse og at inddrage kreditinstitutters tilladelser, og det er derfor nødvendigt at inddrage ECB i etableringen af bilaterale aftaler om tilsynet med kreditinstitutter i de ikkedeltagende medlemsstater —

2.1.

En kompetent national myndighed bør tillade et kreditinstitut at anvende de regler, der er fastsat i artikel 310 i forordning (EU) nr. 575/2013, for dets handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonden til en central modpart, hvor den centrale modpart har meddelt kreditinstituttet, at den er ophørt med at beregne den hypotetiske kapital (KCCP) i henhold til artikel 311, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013.

2.2.

Med henblik på stk. 2.1 bør de kompetente nationale myndigheder i kontrollen med årsagerne anvende ECB's konklusioner for så vidt angår den samme centrale modpart i forbindelse med vurderingen af gyldigheden af årsagerne til, at den centrale modpart er ophørt med at beregne KCCP (den hypotetiske kapital).

3.1.

Hvis der opstår et omfattende svigt i et system, som omhandlet i artikel 380 i forordning (EU) nr. 575/2013, som bekræftet af ECB ved en offentlig meddelelse, og indtil ECB har offentliggjort en meddelelse om, at fejlen er udbedret, bør ECB foretage en vurdering af dette svigt, og de kompetente nationale myndigheder bør anvende konklusionerne i ECB's vurdering og benytte valgmuligheden fastsat i artikel 380 i forordning (EU) nr. 575/2013. I tilfælde heraf:

3.2.

Hvis en kompetent national myndighed planlægger at offentligøre en meddelelse, som bekræfter omfattende svigt i et system, som omhandlet i artikel 380 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør den samarbejde med ECB herom før offentliggørelsen af en sådan meddelelse.

1.1.

Hvis der er ansøgt om tilladelse til ikke at fratrække beholdninger af kapitalgrundlagsinstrumenter, bør de kompetente nationale myndigheder anvende de specifikationer, som er fastsat i afsnit II, kapitel 4, stk. 4, i ECB's vejledning, for at vurdere, hvorvidt kravene fastsat i artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt.

1.2.

En kompetent national myndighed kan tillade en institutsikringsordning at indsende en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 på vegne af alle mindre signifikante institutter, som er medlem af ordningen. I dette tilfælde kan den kompetente nationale myndighed udstede en afgørelse om tilladelse i overensstemmelse med artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, som finder anvendelse på alle de mindre signifikante institutter, som fremgår af ansøgningen.

1.1.

I overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2016/445 bør de kompetente nationale myndigheder fastsætte en udgående pengestrømssats på 5 % for ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter, som omhandlet i artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013 og i tilhørende bilag I, til kreditinstitutternes vurdering af udgående pengestrømme. En kompetent national myndighed bør kræve, at kreditinstitutterne indberetter tilsvarende udgående pengestrømme til den i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (7).

1.2.

Som undtagelse fra stk. 1.1 kan en kompetent national myndighed fastsætte en udgående pengestrømssats på under 5 % på grundlag af statistisk dokumentation for mindre signifikante institutter, som er etableret i den pågældende medlemsstat.

1.1.

Med hensyn til mindre signifikante institutter (herunder kreditinstitutter, der er datterselskaber i en koncern), som ikke betragtes som signifikante i henhold til artikel 76, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, bør de kompetente nationale myndigheder udøve valgmuligheden med henblik på at tillade kombinationen af risiko- og revisionsudvalgene.

1.2.

De kompetente nationale myndigheder bør foretage vurderingen af signifikans, som omhandlet i artikel 76, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, på grundlag af størrelsen, den interne organisation og arten, rækkevidden og kompleksiteten af kreditinstituttets aktiviteter i overensstemmelse med vurderingsspecifikationerne fastsat i afsnit II, kapitel 11, stk. 3, i ECB's vejledning.

1.3.

Hvis den nationale lovgivning, der gennemfører direktiv 2013/36/EU, allerede fastsætter kriterier udover de specifikationer, der er fastsat i afsnit II, kapitel 11, stk. 3, i ECB's vejledning, bør de kompetente nationale myndigheder anvende de kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning.

2.1.

Da ECB har kompetence til at meddele den indledende tilladelse til kreditinstitutter inden for SSM, og de kompetente nationale myndigheder har kompetence til at udøve tilsyn med mindre signifikante institutter, bør de kompetente nationale myndigheder meddele ECB deres plan om at overdrage ansvaret for det direkte tilsyn med mindre signifikante institutter til den kompetente myndighed, som meddelte tilladelsen og fører tilsyn med det mindre signifikante instituts moderselskab, eller overtage ansvaret for at føre direkte tilsyn med det kreditinstitut, som er datterselskab, med tilladelse i en anden medlemsstat. Som kompetent myndighed med ansvar for at meddele tilladelse til kreditinstitutter samarbejder ECB med den relevante kompetente nationale myndighed om etableringen af en bilateral aftale om overdragelsen eller overtagelsen af tilsynsforpligtelser på vegne af den kompetente nationale myndighed, som har ansvaret for det løbende tilsyn med moder- eller datterselskabet inden for de deltagende medlemsstater.

2.2.

Stk. 2.1 finder anvendelse i følgende situationer: