EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018O0017
Guideline (EU) 2018/877 of the European Central Bank of 1 June 2018 amending Guideline ECB/2014/15 on monetary and financial statistics (ECB/2018/17)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/877 af 1. juni 2018 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2018/17)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2018/877 af 1. juni 2018 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2018/17)
OJ L 154, 18.6.2018, p. 22–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/01/2022; ophævet ved 32021O0835
18.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 154/22 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2018/877
af 1. juni 2018
om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2018/17)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, artikel 12.1 og artikel 14.3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det er nødvendigt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) overvåger transmissionen af pengepolitikken, navnlig hvordan ændringer i den rentesats, der anvendes i de primære markedsoperationer og de målrettede langfristede markedsoperationer, samt opkøb i henhold til programmet til opkøb af aktiver påvirker udlånsbetingelserne for husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Til det formål kræves der statistiske oplysninger om monetære finansielle institutioners (MFI'er) securitisationer og andre overdragelser af udlån til husholdninger opdelt efter formål på et månedligt grundlag. Endvidere kræves der statistiske oplysninger om den fiktive cash pooling, således at indvirkningen fra disse positioner kan adskilles fra indvirkningen fra andre indlån og udlån på MFI'ernes balance. Efter oprettelsen af Den Fælles Afviklingsinstans, som blev fuldt operationel den 1. januar 2015, er det også nødvendigt, at positioner over for Afviklingsinstansen indberettes. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de formater og procedurer, som de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal følge ved indberetningen af disse oplysninger til ECB. |
(2) |
ECB fører RIAD-registeret (Register of Institutions and Affiliates Data), et centralt register over referencedata om institutionelle enheder, der er relevante for statistiske formål. RIAD indeholder bl.a. listerne over MFI'er, investeringsforeninger (IF'er), financial vehicle corporations og institutioner, der er relevante for betalingsstatistik. Da reglerne og procedurerne for, hvorledes de nationale centralbanker skal indberette de krævede data til ECB ved hjælp af RIAD, er fastsat i en separat retningslinje, er det af hensyn til retlig klarhed nødvendigt at ophæve de bestemmelser i Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/15 (1), der omhandler disse regler og procedurer. |
(3) |
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1073/2013 (ECB/2013/38) (2) fastsætter kravene til IF'ers indberetning af statistik om aktiver og passiver. Det er nødvendigt, at de nationale centralbanker klassificerer og aggregerer disse data. Det er navnlig nødvendigt at identificere institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter — UCITS'er) i statistik over IF'er, i forhold til hvilke en ny klassificering af de eksisterende data vil være påkrævet baseret på oplysninger fra RIAD. |
(4) |
Retningslinje ECB/2014/15 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Ændringer
Retningslinje ECB/2014/15 ændres som følger:
1) |
I artikel 1 udgår stk. 4. |
2) |
Artikel 3, stk. 1, litra a), femte punktum, affattes således: »Alle poster er obligatoriske. Med henvisning til felter i tabel 3 og 4 i del 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33), der svarer til medlemsstaterne uden for euroområdet, gælder dog særlige bestemmelser, som er beskrevet i stk. 8. I den forbindelse skal de nationale centralbanker, efter oprettelsen af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) i 2015 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (*1), også indberette positioner over for SRB i tabel 3 i feltet »valgte EU-institution«. Endvidere kan de nationale centralbanker, med henvisning til kravene i tabel 5 i del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) vedrørende indberetning af securitiserede udlån, som er fjernet fra balancen, og som serviceres af MFI'er, udvide rapporteringskravene, så de omfatter udlån, der på anden vis er overdraget, og som serviceres af MFI'er. I det omfang disse yderligere informationer ikke indgår i indberetningen ifølge tabel 5 i del 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33), men er til rådighed for de nationale centralbanker, skal dataene medtages i tabel 4 i del 1 i bilag II til denne retningslinje. I det omfang disse informationer om udlån, der er securitiserede eller på anden vis overdraget, og som ikke serviceres af MFI'er, er til rådighed for de nationale centralbanker (f.eks. fra OFI'er eller finansielle hjælpeenheder, der fungerer som servicerere af udlånene), skal disse data medtages i tabel 4 i del 1 i bilag II. I det omfang de nationale centralbanker har adgang til statistiske oplysninger om fiktiv cash pooling, skal disse data inkluderes i tabel 5 i del 1 i bilag II. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).«" |
3) |
Artikel 8, stk. 2, affattes således: »2. Rapporteringshyppighed og tidsfrist Statistikken over reservekravsgrundlaget skal omfatte seks tidsserier for kreditinstitutter, som vedrører data om beholdninger ultimo måneden, der via Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) dataudvekslingssystem indberettes til ECB senest på den sidste bankdag i den nationale centralbank før reservekravsperiodens start. Haleinstitutter indberetter kun en begrænset opdeling til de nationale centralbanker hvert kvartal. For disse haleinstitutter skal der anvendes en forenklet statistik over reservekravsgrundlaget for de tre reservekravsperioder. De nationale centralbanker anvender haleinstitutternes kvartalsdata om reservekravsgrundlaget til de månedlige tal, som indberettes til ECB i de tre datatransmissioner, der følger efter dataenes frigivelse.« |
4) |
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, affattes således: »De tre tidsserier for kreditinstitutter, som angiver beholdningstal ultimo måneden, overføres til ECB senest på den sidste bankdag i den nationale centralbank før starten på reservekravsperioden.« |
5) |
Artikel 17a, stk. 1, femte afsnit, affattes således: »De nationale centralbanker foretager de nødvendige ændringer i de informationer, der er registreret i RIAD, når panelets medlemskab påvirkes.« |
6) |
Artikel 19, stk. 1, litra a), ændres som følger:
|
7) |
I artikel 20 udgår stk. 6. |
8) |
Artikel 20, stk. 7, første afsnit, affattes således: »Hvis de nationale centralbanker indsamler data om aktiver og passiver hos FVC'er direkte fra FVC'erne og, hvor dette er relevant, baseret på data, som er indberettet af indenlandske MFI'er efter forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33), og de undtager FVC'er i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1075/2013 (ECB/2013/40), opregner de nationale centralbanker til 100 % dækning for alle FVC'er ved opstillingen af de kvartalsvise data for aktiver og passiver hos FVC'er, som indberettes til ECB for udestående beløb, finansielle transaktioner og af-/nedskrivninger.« |
9) |
Artikel 24 ophæves. |
10) |
Artikel 25 ophæves. |
11) |
Bilag II, III og IV samt ordlisten ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje. |
12) |
Bilag V og VI ophæves. |
Artikel 2
Virkning
Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje er rettet til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der euroen som valuta.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 1. juni 2018.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/15 af 4. april 2014 om monetær og finansiel statistik (EUT L 340 af 26.11.2014, s. 1).
(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1073/2013 af 18. oktober 2013 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2013/38) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 73).
BILAG
Bilag II, III og IV samt ordlisten til retningslinje ECB/2014/15 ændres som følger:
1) |
Bilag II ændres som følger:
|
2) |
Bilag III ændres således:
|
3) |
I bilag IV affattes del 3, afsnit 2, anden sætning som følger: »De nationale centralbanker skal opfylde kravene på grundlag af data indberettet af MFI'er.« |
4) |
Følgende definitioner indsættes i ordlisten: »Kapital og reserver delposterne er som følger:
Pengemarkedsforeningers beholdninger af egne værdipapirer omfatter værdipapirer, som blev købt af en anden investor ved udstedelsen og derefter tilbagekøbt af den oprindelige udsteder, samt værdipapirer, som reelt er udstedt og ikke-afhændet af indehaveren ved udstedelsen. Alle typer af egne beholdninger bør indsamles, dvs.:
Nettoformue er saldoposten på en statuskonto (B.90) (ENS 2010, afsnit 7.02). Beholdningen af aktiver og passiver, der er registreret på statuskontoen, er værdiansat til de relevante priser, hvilket normalt er markedspriserne på statusdagen. Ved en ydelsesdefineret pensionsordning bestemmes størrelsen af pensionsydelserne til de ansatte, der er med i ordningen, dog ved en formel, der er fastsat på forhånd. Passivstørrelsen i en ydelsesdefineret pensionsordning svarer til nutidsværdien af de lovede ydelser, og nettoformuen i en ydelsesdefineret pensionsordning kan derfor være forskellig fra nul. I en bidragsdefineret pensionsordning afhænger de betalte ydelser af afkastet af de aktiver, som pensionsordningen har erhvervet. Passivstørrelsen i en bidragsdefineret pensionsordning er den gældende markedskurs på pensionskassens aktiver. Pensionskassens nettoformue er altid nul. Fiktiv cash pooling (notional cash pooling) defineres i denne retningslinje som en cash pooling-ordning tilvejebragt af en pengemarkedsforening (eller pengemarkedsforeninger) til en gruppe enheder (herefter »pool-deltagere«), hvor a) pool-deltagerne har hver deres separate konto, b) renten, som pengemarkedsforeningen skal betale eller modtage, beregnes på grundlag af en »fiktiv« nettoposition af alle konti i poolen, og c) pool-deltagerne kan foretage overtræk med dækning i andre pool-deltageres indlån, uden at der overføres midler mellem kontiene«. |
(*1) Reguleringer for af-/nedskrivninger gælder kun vedrørende del 2; reguleringer for omklassifikation gælder for alle felterne.
(1) Nationale centralbanker kan udvide dækningen af denne post til udlån, der på anden vis er overdraget og fjernet fra MFI-balancen, for hvilke MFI'en fungerer som låneservicerer, i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er anvendt i tabel 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 101/2013 (ECB/2013/33).
(2) Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder.«
(3) Nationale centralbanker indberetter foreliggende data om udlån, der er fjernet fra MFI'er's balance, som ikke indgår i de data, der indberettes i tabel 5 i bilag I til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33).
(4) Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder.«
(*2) Reguleringer for af-/nedskrivninger gælder kun vedrørende Udlån; reguleringer for omklassifikation gælder for alle felterne.«
(*3) Beholdninger skal indberettes til ECB for alle felter; regulering for omklassifikationer indberettes kun for de felter, der er markeret med tegnet #. Felter markeret med et kryds (†) indikerer memorandumposter med lav prioritet.
(5) Sedler og mønter denomineret i de tidligere nationale valutaer, som fortsat er udestående efter indførelsen af euro. Data bør indberettes for mindst 12 måneder efter udvidelsen.
(6) Gældsinstrumenter udstedt af de nationale centralbanker skal kun indberettes, hvis fænomenet er relevant.
(7) Nettopositioner over for Eurosystemet, der stammer fra a) distribution af eurosedler udstedt af ECB (8 pct. af samlede udstedelser) og b) anvendelse af »capital share mechanism«. Den enkelte nationale centralbanks og ECB's nettokredit- eller nettodebetposition skal anbringes på balancens aktiv- eller passivside i henhold til fortegnet, dvs. en positiv nettoposition over for Eurosystemet skal indberettes på aktivsiden og en negativ nettoposition på passivsiden.«
(*4) Beholdninger skal indberettes til ECB for alle felter; regulering for omklassifikationer og omvurderinger kun for de felter, der er markeret med tegnet #. Felter markeret med et kryds (†) indikerer memorandumposter med lav prioritet.
(8) Disse poster repræsenterer det modsvarende passiv til udlån, der er securitiseret, men ikke fjernet fra MFI-balancen ifølge gældende regnskabsstandarder.
(9) Efter aftale med ECB behøver de nationale centralbanker ikke at indberette dette sæt af informationer, hvis ECB anvender alternative datakilder.
(10) Beholdninger af egne andele/enheder i pengemarkedsforeninger indberettes kun, hvis fænomenet er relevant.«