25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 257/16

(1)

I henhold til traktaten og statutten har Den Europæiske Centralbank (ECB) og, efter bemyndigelse fra ECB, de nationale centralbanker i medlemsstater uden dispensation til opgave at udstede eurosedler.

(2)

Et led i denne opgave består i at sikre og bevare de cirkulerende eurosedlers integritet og i forlængelse heraf offentlighedens tillid til eurosedlerne.

(3)

Eurosystemets referenceramme for detektering af falske eurosedler og sortering efter kvalitet i kreditinstitutter og af andre, der håndterer kontanter som led i deres virksomhed (1) (herefter »referencerammen«), opstiller harmoniserede standarder og procedurer for recirkulering af pengesedler i euroområdet. Specielt ved benyttelse af seddelhåndteringsmaskiner til kontrol af, at sedler er ægte og i god stand, må der kun benyttes maskiner, som er godkendt af en national centralbank, til kontrol af sedler, der skal recirkuleres. I forbindelse hermed tilbyder de nationale centralbanker, at producenter af maskiner til seddelhåndtering kan underkaste deres produkter samme test, der er gyldig i hele euroområdet og foretages ved brug af de samme bundter af testsedler, som blandt andet indeholder udvalgte kategorier af falske eurosedler. Disse test kræver således, at man råder over falske sedler af samme kategori både til den oprindelige sammensætning og til suppleringen af de fælles testbundter, og hertil en regelmæssig udveksling og overførsel af sådanne sedler mellem de nationale centralbanker i Den Europæiske Union.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (2), har de kompetente nationale myndigheder pligt til straks at fremsende de nødvendige eksemplarer af hver type formodet falsk pengeseddel, som de nationale analysecentre (NAC) anmoder om, med henblik på analyse og identifikation. De nationale analysecentre har desuden pligt til at fremsende enhver ny type formodet falsk pengeseddel, der opfylder ECB's kriterier, til ECB med henblik på analyse og klassifikation.

(5)

De forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1338/2001, som vedrører såvel de kompetente nationale myndigheder som de nationale analysecentre, berører ikke den nationale straffelov. De må især ikke være til hinder for, at formodede falske pengesedler anvendes og opbevares som bevismidler i forbindelse med straffesager. I flere medlemsstater er dette alvorligt til hinder for, at falske sedler kan stilles til rådighed for nationale analysecentre og for de nationale centralbanker, som ikke er nationale analysecentre.

(6)

Anvendelsen af maskiner til seddelhåndtering og afprøvning og vedvarende forbedringer af disse maskiner er en metode til at gøre det nemmere at opdage falske pengesedler og således bidrage til, at der kan udstedes eurosedler på en måde, så de er beskyttet mod forfalskning.

(7)

Derfor er det vigtigt, at nationale analysecentre og de nationale centralbanker, som ikke er nationale analysecentre, også får mulighed for at overføre falske pengesedler til brug for referencerammen, idet der tages behørigt hensyn til verserende straffesager.

(8)

I henhold til artikel 10 i traktaten skal medlemsstaterne, herunder politimyndigheder og strafferetlige myndigheder, træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre fællesskabsrettens opfyldelse.

(9)

Effektiv beskyttelse af euroen mod falskmøntneri er et vigtigt element i fællesskabsretten. Indsatsen for at undgå falskmøntneri vedrører både Fællesskabet i kraft af dets kompetence med hensyn til den fælles valuta og medlemsstaterne i kraft af deres kompetence på det strafferetlige område og inden for politikker til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

(10)

Strafferetten og reglerne om behandlingen af straffesager henhører principielt ikke under Fællesskabets kompetence, medmindre dette er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af fællesskabsretten. I alle andre tilfælde kræves vedtagelse af foranstaltninger i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

(11)

Artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at EU's mål om at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne blandt andet opnås via en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler.

(12)

Eurosystemets ansvar for at sikre og bevare cirkulerende eurosedlers integritet nødvendiggør, at der udarbejdes henstillinger om visse politiske mål, idet det overlades til EU og de nationale myndigheder at tage disse mål i betragtning og vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til deres gennemførelse —

1.

Europa-Kommissionen bør overveje at stille forslag om, at de nationale analysecentre (NAC) og de nationale centralbanker, som ikke er nationale analysecentre, får udvidede beføjelser til at opbevare identificerede og analyserede eksemplarer af falske pengesedler samt til at anmode om at få udleveret falske pengesedler og på lovlig vis transportere disse inden for EU til brug for referencerammen. Især bør artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1338/2001 ændres, og artikel 4, stk. 3, bør følgelig udgå. Som minimum bør artikel 4, stk. 3, ændres, således at en fuld anvendelse af artikel 4, stk. 2, ikke hindres, fordi falske pengesedler anvendes eller opbevares som bevismidler i forbindelse med straffesager, medmindre en sådan anvendelse af denne bestemmelse er praktisk og fysisk umulig på grund af de beslaglagte falske pengesedlers mængde og type.

2.

Idet en ændring af forordning (EF) nr. 1338/2001 er nødvendig for at give mulighed for transport af falske pengesedler til brug for referencerammen og for, at de nationale myndigheder kan udlevere falske pengesedler, kunne det undersøges, hvorvidt en fælles handling i henhold til afsnit VI i EU-traktaten kan være hensigtsmæssig i denne henseende. Konkret kunne det overvejes, om artikel 31, stk. 1, litra e), i EU-traktaten kunne anvendes, når de beslaglagte falske pengesedler anvendes som bevismidler i forestående straffesager ved de nationale strafferetlige myndigheder. Især bør medlemsstaterne sikre, at personalet i de nationale analysecentre og de nationale centralbanker, som ikke er nationale analysecentre, for så vidt de mistænktes og tiltaltes rettigheder ikke berøres, på lovlig vis kan transportere og opbevare en vis mængde beslaglagte falske pengesedler til brug for referencerammen på den betingelse, at de straks leveres tilbage på anklagemyndighedens eller domstolsmyndighedens forlangende.

3.

Uanset om ovenstående foranstaltninger vedtages, kan medlemsstaterne blive nødsaget til at ændre deres nationale lovgivning for at gøre det nemmere at opbevare og transportere beslaglagte falske pengesedler til brug for referencerammen. Medlemsstaterne bør navnlig overveje at ophæve nationale regler, der fastsætter, at beslaglagte falske pengesedler altid skal forblive i en domstols arkiver, destrueres, udelukkende må udleveres til politiet eller skal forblive i landet.

4.

Uanset om ovenstående foranstaltninger vedtages, bør medlemsstaterne overveje at fremme og støtte praktiske ordninger med deres nationale centralbanker, således at falske pengesedler fremsendes til de sidstnævnte til brug for referencerammen og udveksles mellem de nationale centralbanker, eventuelt på grundlag af straffeprocesretligt eller domstolsmæssigt skøn.