52011AB0013

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52011AB0013 - EN

Document 52011AB0013

Help

Den Europæiske Centralbanks Udtalelse af 16. februar 2011 om en reform af den økonomiske styring i Den Europæiske Union (CON/2011/13)

OJ C 150, 20.5.2011, p. 1–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

20.5.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 16. februar 2011

om en reform af den økonomiske styring i Den Europæiske Union

(CON/2011/13)

2011/C 150/01

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank modtog den 29. november 2010 en anmodning fra Rådet om en udtalelse om følgende forslag (herefter »Kommissionens forslag«):

1)	forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (herefter »forslaget til budgetunderskudsproceduren«) (1),

2)	forslag til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer (herefter »forslaget til direktivet om budgetrammer«) (2),

3)	forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (herefter »forslaget til proceduren om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen«) (3),

4)	forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (herefter »forslaget til proceduren om korrigering af uforholdsmæssigt store ubalancer«) (4),

5)	forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (herefter »forslaget til budgetovervågningsproceduren«) (5),

6)	forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (herefter »forslaget til den makroøkonomiske overvågningsprocedure«) (6).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse vedrørende forslaget til budgetunderskudsproceduren fremgår af artikel 126, stk. 14, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da håndhævelsen af budgetunderskudsproceduren berører Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) hovedmål om at bevare prisstabilitet, som fremgår af traktatens artikel 127, stk. 1, og artikel 282, stk. 2, samt af artikel 2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (herefter »ESCB-statutten«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse om forslaget til direktivet om budgetrammer, forslaget til proceduren om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen, forslaget til proceduren om korrigering af uforholdsmæssigt store ubalancer, forslaget til budgetovervågningsproceduren og forslaget til den makroøkonomiske overvågningsprocedure fremgår af traktatens artikel 127, stk. 4, første led, og artikel 282, stk. 5, samt statuttens artikel 4, litra a), første led, da de også er relevante for ESCB's ovennævnte hovedmål.

I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd med bemærkninger fra Det Generelle Råd.

Generelle bemærkninger

1.	Den nuværende krise har tydeligt vist, at en ambitiøs reform af rammerne for den økonomiske styring er af grundlæggende og afgørende interesse for Den Europæiske Union, medlemsstaterne og navnlig euroområdet.

ECB foreslog i sit notat af 10. juni 2010»Reinforcing economic governance in the euro area« (»En styrket økonomisk styring i euroområdet«) at styrke styrings- og håndhævelsesstrukturen i euroområdets økonomiske politikker og budgetpolitikker. Det blev også foreslået, at en sådan styrkelse udvides selektivt til at omfatte alle medlemsstaterne.

ECB bemærker, at rapporten fra arbejdsgruppen under Det Europæiske Råd om styrkelse af den økonomiske styring i EU af 21. oktober 2010 (herefter »arbejdsgrupperapporten«) indeholder en række yderligere anbefalinger til Kommissionens forslag. ECB deltog i denne arbejdsgruppe, men kunne ikke gå ind for alle elementer i arbejdsgrupperapporten.

Kommissionens forslag repræsenterer en vigtig udvidelse og styrkelse af EU's rammer for økonomisk overvågning og budgetovervågning og vil i en vis udstrækning bidrage til at forbedre håndhævelsen i euroområdet. De indebærer dog ikke det nødvendige kvantespring i overvågningen af euroområdet, som ECB mener er nødvendigt for at sikre euroområdets stabilitet og smidige funktion. Tilsvarende, således som det blev anført den 4. november 2010 under indledningen til pressekonferencen efter ECB's styrelsesråds møde, repræsenterer arbejdsgrupperapporten en styrkelse af de eksisterende rammer for budgetovervågning og makroøkonomisk overvågning i Den Europæiske Union. Styrelsesrådet mener dog, at arbejdsgrupperapporten heller ikke er vidtrækkende nok og tager det kvantespring for euroområdet, som det er fortaler for.

Denne udtalelse bygger på ovennævnte notat fra ECB, »Reinforcing economic governance in the euro area«, ECB's deltagelse i arbejdsgruppen og ECB's syn på arbejdsgrupperapporten, og der fremsættes en række ændringsforslag til Kommissionens forslag, som tager fat på de elementer, som ECB mener er nødvendige for at gøre yderligere fremskridt hen imod et kvantespring i den økonomiske styring af euroområdet. Ingen af disse forslag nødvendiggør en ændring af traktaten.

ECB bemærker i den forbindelse, at Kommissionens forslag, efter deres vedtagelse, vil blive et grundlæggende instrument, som forpligter EU og medlemsstaterne til at føre sunde økonomiske politikker og budgetpolitikker. Hvad angår euroområdet, er en yderligere styrkelse, der stemmer overens med den større grad af integration blandt eurolandene, så meget mere påkrævet. Den nuværende krise har så rigeligt vist, at usunde økonomiske politikker og budgetpolitikker i visse eurolande, og en deraf følgende finansiel ustabilitet, også direkte kan afføde vanskeligheder for andre eurolande. Derfor anmoder ECB EU-lovgiveren og medlemsstaterne om at udnytte den igangværende lovgivningsmæssige procedure og styrke den økonomiske styringspakke i så høj grad, som det er muligt i henhold til de nuværende traktater. Endvidere bør EU overveje en traktatreform på et vist tidspunkt i fremtiden for yderligere at styrke den økonomiske styring.

Efter ECB's opfattelse er utilstrækkelig automatik en grundlæggende mangel ved Kommissionens forslag. ECB anerkender, at Kommissionens forslag indebærer en forholdsmæssig stigning i automatikken set i forhold til den nuværende situation, navnlig som følge af at Kommissionen fremlægger forslag til Rådet og ikke henstillinger, og ved at den indfører en afstemningsmetode med omvendt kvalificeret flertal i Rådet. ECB er også opmærksom på, at Rådet udøver skøn i henhold til traktatens artikel 121 og 126 med hensyn til overvågningen af den økonomiske politik, budgetpolitikken og budgetunderskudsproceduren. I den forbindelse foreslår ECB, at EU-lovgiveren overvejer at tage ændringerne i stabilitets- og vækstpagten, som blev indført i 2005 (7), og som indebar en øgning af det råderum, som medlemsstaterne blev indrømmet med hensyn til deres forpligtelser i henhold til pagten, op til fornyet overvejelse.

Under alle omstændigheder, og i tillæg til stigningerne i automatik, som nævnt ovenfor, har Rådet mulighed for at udstede en formel erklæring, hvoraf det fremgår, at Rådet i alle de procedurer, som Kommissionens forslag vedrører, som hovedregel vil stemme for at fortsætte proceduren, såfremt Kommissionen foreslår eller henstiller dette i det pågældende forslag eller henstilling, og at Rådet vil redegøre for begrundelsen, såfremt det ikke følger reglen. Det vil således være undtagelsen, at proceduren ikke fortsættes, og Rådet vil skulle redegøre for årsagen hertil. Erklæringer er ganske vist ikke bindende, men en sådan forpligtelse vil være retningsgivende for Rådets udøvelse af sit skøn under de forskellige procedurer og derfor bidrage til at styrke dem. En sådan erklæring ville blive en del af rammen for den økonomiske styring i EU.

ECB mener, at en sådan erklæring vil være et uundværligt element til sikring af, at den økonomiske styring i EU fungerer effektivt og problemfrit. Skulle Rådet ikke støtte en sådan erklæring, anbefaler ECB som alternativ en erklæring fra Eurogruppen, hvoraf det fremgår, at de 17 eurolande som hovedregel vil stemme for en fortsættelse af procedurerne, og at afvigelser fra denne hovedregel skal begrundes.

10.

Endvidere er der flere punkter i Kommissionens forslag, der viser, at automatikken er utilstrækkelig, og som bør genovervejes:

Ifølge forslaget til budgetovervågningsproceduren er det i tilfælde af et alvorligt og generelt økonomisk tilbageslag muligt for medlemsstaterne at fravige tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Da de offentlige finansers holdbarhed er af afgørende vigtighed, vil ECB fraråde sådanne undtagelsesklausuler. Skulle de blive bevaret, anbefaler ECB, at aktiveringen af disse klausuler gøres udtrykkeligt betinget af, at det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare,

Ifølge forslaget til proceduren om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen vil Rådet revidere deponerede rentebærende beløb, ikke-rentebærende deponeringer og den bod, som det opkræver, hvis der foreligger exceptionelle økonomiske omstændigheder eller efter begrundet anmodning fra den berørte medlemsstat. Disse muligheder for revision bør fjernes, da de kun bidrager til at trække proceduren i langdrag og skabe ekstra arbejde for Kommissionen uden nogen særlig begrundelse, da Kommissionen og Rådet allerede vil have overvejet de givne omstændigheder og argumenterne fra de berørte medlemsstater, før Rådet pålægger de finansielle sanktioner,

Nærmere bestemt bør rammerne for den økonomiske styring ikke pålægge Kommissionen forpligtelser, som kan begrænse dens mulighed for at henstille til eller stille forslag om, at procedurerne opretholdes. Navnlig bør Kommissionens forpligtelse til at tage højde for drøftelser i Rådet som betingelse for Kommissionens videreførelse af en procedure udelukkes.

11.

Endvidere anbefaler ECB at øge automatikken ved at anvende den omvendte afstemningsmetode i Rådet, hvor det er muligt, f.eks. i forbindelse med Rådets udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne i henhold til traktatens artikel 121, stk. 3, og ved at inkludere proceduremæssige skridt, som fremmer proceduren ved at øge presset på de medlemsstater, som ikke overholder deres forpligtelser. Hvad angår sidstnævnte, giver traktatens artikel 121, stk. 4 mulighed for at øge automatikken i forslaget til budgetovervågningsproceduren. Endvidere vil gennemførelsen af traktatens artikel 126, stk. 8, kunne skabe et trin i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvor medlemsstaten skal godtgøre, at der er truffet effektive tiltag til at forebygge pålæggelsen af sanktioner.

12.

Der bør fastlægges yderligere politiske og omdømmemæssige foranstaltninger i forslaget til budgetovervågningsproceduren og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, herunder rapporteringsforpligtelser for medlemsstaterne og rapporter fra Rådet til Det Europæiske Råd. Endvidere bør Kommissionen, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, foretage missioner i medlemsstater, som ikke overholder Rådets henstillinger, såfremt det drejer sig om eurolande eller medlemsstater, der deltager i ERM 2.

13.

ECB er også bekymret over, at hensynet til relevante faktorer er for lempeligt ved vurderingen af, om den offentlige gældskvote er i overensstemmelse med referenceværdien. Alle relevante faktorer skal tages i betragtning, når Kommissionen udarbejder en rapport om, hvorvidt der foreligger en uforholdsmæssigt høj gældskvote, og der bør tages særligt hensyn til effekten af garantier udstedt af medlemsstaterne under den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (European Financial Stability Facility) eller i sidste instans under den fremtidige europæiske stabilitetsmekanisme (European Stability Mechanism — ESM), men kun, hvis den offentlige gældskvote ifølge Kommissionens prognoser forventes at være faldende over en treårig periode. Ingen relevante formildende faktorer må kunne føre til den konklusion, at en medlemsstat ikke har en uforholdsmæssigt stor gældskvote, hvis gældskvoten overstiger referenceværdien og forventes at være på en stigende kurs.

14.

Indførelsen af et større spillerum ved vurderingen af underskud i budgetunderskudsproceduren, navnlig ved at tage højde for alle relevante faktorer, hvis den offentlige gældskvote er under referenceværdien på 60 % af bruttonationalproduktet (BNP), er i modstrid med en stramning af reglerne. Uanset om den offentlige gældskvote er over eller under referenceværdien på 60 % af BNP, bør der kun tages hensyn til de relevante faktorer ved vurderingen af, om underskuddet er uforholdsmæssigt stort, hvis underskudskvotienten, før der tages hensyn til sådanne faktorer, er tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, i overensstemmelse med de nuværende regler. Endelig bør det numeriske benchmark, som ligger til grund for vurderingen af ændringen i gældskvoten, anvendes uden at afvente forordningens ikrafttrædelse.

15.

I forbindelse med forslaget til budgetovervågningsproceduren anbefaler ECB følgende: a) vurderingen af, hvorvidt der er gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, bør ske på grundlag af en generel vurdering med den strukturelle budgetsaldo som reference, herunder en analyse af udgifterne korrigeret for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, b) væksten i de offentlige udgifter bør normalt ikke overstige en referenceværdi, der fastsættes som den forventede potentielle vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på mellemlangt sigt, c) den forventede vækst i potentielt BNP på mellemlangt sigt bør beregnes på grundlag af den fælles metode, som anvendes af Kommissionen, d) under hensyn til indvirkningen af den økonomiske væksts struktur på væksten i indtægterne. Adfærdskodeksen skal fastsætte de operationelle definitioner på disse elementer (8).

16.

ECB glæder sig meget over indførelsen af en makroøkonomisk overvågningsprocedure, som lukker et væsentligt hul i rammerne for den økonomiske styring. Denne nye procedure bør koncentrere sig fuldt ud om eurolande, der oplever vedvarende tab af konkurrencedygtighed og store underskud på de løbende poster. Afsmittende effekter i euroområdet og de særlige krav for at sikre dets smidige funktion bør også tages i betragtning. Da en krise kan ændre sig over tid, kan listen over indikatorer, som skal anvendes i forbindelse med proceduren, udvikle sig, dog uden at tabe fokus på proceduren, som bør være at forebygge situationer, der skaber risici for den økonomiske, budgetmæssige og finansielle stabilitet i euroområdet og EU.

17.

Procedurens anvendelsesområde bør ved at definere termen »ubalancer« omfatte en åben række af situationer, som proceduren skal forebygge. Endvidere vil en indføjelse af termen »sårbarheder« i denne procedure, defineret som eventuelle vanskeligheder i medlemsstater, som en sund makroøkonomisk overvågning af den økonomiske og monetære union med rimelighed kan forventes at omfatte, styrke procedurens forebyggende karakter. Det bør også tydeliggøres, at henstillingerne i forbindelse med denne procedure skal være i overensstemmelse med de øvrige procedurer i henhold til traktatens artikel 121, 126 og 136, og at proceduren tager behørigt højde for forpligtelserne i henhold til ERM 2-aftalerne. Hvad angår henvisningerne til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Ricisi (ESRB) i den makroøkonomiske overvågningsprocedure, anbefaler ECB, at der, selv om dets uafhængighed ikke vil blive berørt, hvis denne procedure tager hensyn til dets varslinger og henstillinger, indføjes en henvisning til behovet for at respektere ESRB's krav om fortrolighed.

18.

Endvidere bør den makroøkonomiske overvågningsprocedure fastlægges på grundlag af gennemsigtige og effektive udløsende mekanismer. Vurderingen af makroøkonomiske ubalancer og henstillinger om at træffe korrigerende tiltag bør formidles bredt på alle trin i proceduren. Der bør også indføres øget automatik og graduerede finansielle sanktioner i forslaget til proceduren om korrigering af uforholdsmæssigt store ubalancer, navnlig efter det første tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har overholdt Rådets henstilling, hvor Rådet allerede bør pålægge medlemsstaten at deponere et rentebærende beløb uden behov for en gentagelse af den manglende overholdelse. En gentagen manglende overholdelse bør sanktioneres med et bødepålæg.

19.	Hvad angår påløbne renter på ikke-rentebærende deponeringer og den bod, som eurolandene pålægges i henhold til Kommissionens forslag, bør de tilgå Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), som skal oprettes i 2013, med en passende overgangsløsning, indtil den er oprettet.

20.

Procedurerne, som fremgår af Kommissionens forslag, bør gennemføres og håndhæves på en sammenhængende måde. Det vil blive lettere, hvis der i videst mulig grad stræbes efter enkelhed, gennemsigtighed og forudsigelighed ved vedtagelsen og anvendelsen af de pågældende bestemmelser. Mulighederne for forskellige fortolkninger eller tvister om spørgsmål vedrørende måling bør begrænses, og bureaukratiske processer bør undgås.

21.

ECB foreslår, at Kommissionens missioner under budgetovervågningsproceduren, den makroøkonomiske overvågningsprocedure og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud foretages i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, for så vidt angår missioner i medlemsstater, der har euroen som valuta og medlemsstater, der deltager i ERM 2. ECB's deltagelse i missionerne i Grækenland og Irland har vist sig at være nyttige. ECB ser denne deltagelse som sit bidrag til de økonomiske politikker og vil udføre dette bidrag, uden at det berører ECB's uafhængighed i opfyldelsen af sine traktatfæstede opgaver.

22.

ECB mener også, at der er behov for at oprette et rådgivende organ, der består af personer med anerkendt kompetence inden for økonomiske og budgetmæssige forhold, som skal udarbejde en uafhængig årlig rapport til Unionens institutioner om Rådets og Kommissionens, herunder Eurostats, overholdelse af deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 121 og 126 og i henhold til de procedurer, som fremgår af Kommissionens forslag. Såfremt det har kapacitet hertil, og uden at det berører dets primære opgave med at udarbejde ovennævnte rapport, bør dette organ også foretage analyser af særlige økonomiske eller budgetmæssige spørgsmål på anmodning af Det Europæiske Råd, Rådet eller Kommissionen. Dette organs opgaver må ikke anfægte Kommissionens kompetence. Medlemmerne af dette organ skal være fuldt ud uafhængige. EU-lovgiveren skal fastsætte dette organs administrative position og funktioner, herunder dets materielle og personalemæssige ressourcer. Organet skal oprettes under forslaget til budgetovervågningsproceduren, og Kommissionens øvrige forslag bør henvise hertil.

23.

Hvad angår forslaget til direktivet om budgetrammer, bifalder ECB valget af et direktiv som retsinstrument, men mener, at direktivets formål og karakter kræver en national gennemførelse, der ligger så tæt som muligt på direktivets ordlyd. Dette gælder især for eurolandene. I den forbindelse vil ECB hilse en politisk erklæring fra Eurogruppen om at opnå en sådan ensartet national gennemførelse, som afspejles i betragtningerne, velkommen.

24.

ECB mener også, at alle medlemsstaterne under alle omstændigheder skal underlægges et krav om at sikre uafhængig overvågning, analyse og validering af de vigtigste elementer i deres budgetrammer. For eurolandene bør der indføres et særligt kapitel, hvor ønskelige elementer i Rådets konklusioner af 17. maj 2010 og arbejdsgrupperapporten gøres obligatoriske for eurolandene ved hjælp af direktivet med mulighed for, at medlemsstater uden for euroområdet frivilligt gennemfører dem i deres retsorden, hvilket ECB kraftigt anbefaler. Blandt disse elementer bør oprettelsen af uafhængige finanspolitiske råd prioriteres i direktivet, og direktivet bør også lægge passende vægt på indførelsen af en top-down-metode, hvilket indebærer, at der på forhånd indgås en aftale om det samlede udgiftsniveau, som herefter tildeles i udgiftsandele til forskellige ministerier og offentlige myndigheder.

25.

Alle disse foranstaltninger bør ikke afholde medlemsstaterne fra at udvikle stærkere budgetrammer ved f.eks. at inkludere regler, som forbyder offentlige strukturelle underskud over en vis grænse i forhold til BNP. Samtidig bør EU-lovgiveren overveje at indføje en forpligtelse for medlemsstaterne i direktivet eller i anden lovgivning til at vedtage lovgivning med klare lånerammer med præcise definitioner og grænser, da dette vil bidrage til retlig sikkerhed.

26.	Endvidere anbefaler ECB at fremhæve vigtigheden af gennemsigtige nationale prognoser og metoder til udarbejdelse heraf. Samtidig skal Kommissionens prognoser spille en central rolle som benchmark for de nationale prognoser.

27.

Hvad angår direktivets effektivitet, bør det endvidere henvise udtrykkeligt til de omkostninger, som de nationale myndigheder pålægges ved manglende overholdelse af de numeriske budgetregler, herunder både ikke-finansielle foranstaltninger og finansielle sanktioner på nationalt plan. Det bør også omfatte forpligtelser til på mellemlangt sigt at indfri gæld, som overstiger de beløb, som de finanspolitiske rammer foreskriver. Særlige omstændigheder, hvorunder midlertidig manglende overholdelse er tilladt, skal defineres strengt, om det overhovedet er nødvendigt. Endvidere mener ECB, at den europæiske stabilitetsmekanismes forventede ikrafttrædelse i 2013 bør føre til en frist for gennemførelse den 31. december 2012 i stedet for den 31. december 2013.

28.

Hvad angår statistik som en del af direktivet, er ECB fortaler for en stigning i aktualiteten og pålideligheden af de årlige og kvartalsvise offentlige konti, som indberettes til Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (9). Direktivet kan bidrage til på en gang at styrke aktualiteten og pålideligheden af de offentlige konti ved at støtte gennemførelsen af et offentligt regnskabssystem på et periodiseringsgrundlag, der er indbyrdes forbundet med nationalregnskaberne baseret på ENS-95. Regnskabssystemet skal baseres på internationalt accepterede regnskabsstandarder for den offentlige sektor for at sikre harmoniseret resultatføring og måling af de offentlige transaktioner.

29.

Hvad angår statistik i den fremtidige lovgivning, bemærker ECB, at EU-lovgivningstiltag, således som det fremgår af arbejdsgrupperapporten, er påkrævet, for at adfærdskodeksen for europæiske statistikker skal blive retligt bindende, samtidig med at den fuldstændige gennemførelse af adfærdskodeksen skal fremskyndes, navnlig med hensyn til kvalitet og bemyndigelse til at indsamle data. Endvidere bør Eurostats beføjelser til vurdering og overvågning af indberetningen af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud styrkes yderligere med fokus på proaktive foranstaltninger for at øge kvaliteten af de offentlige statistikker.

30.	Endelig advarer ECB om, at Kommissionens forslag, og navnlig reformerne vedrørende euroområdet, vil indebære en større arbejdsbyrde både i EU og på nationalt plan, hvilket kræver allokering af både menneskelige og materielle ressourcer.

Ændringsforslag

Hvor ECB anbefaler, at forslagene ændres, fremgår de specifikke ændringsforslag af bilaget ledsaget af en forklarende note.

Ved vedtagelsen skal henvisningerne til forslagene til forordning og direktiv afspejle afgivelsen af denne udtalelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. februar 2011.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB

(1) KOM(2010) 522.

(2) KOM(2010) 523.

(3) KOM(2010) 524.

(4) KOM(2010) 525.

(5) KOM(2010) 526.

(6) KOM(2010) 527.

(7) Rådets forordning (EF) nr. 1055/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

(8) »Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form« godkendt af Økofin-Rådet den 7. september 2010.

(9) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

BILAG

Ændringsforslag vedrørende forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

(KOM(2010) 522)

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Nye betragtninger

»(7)

Konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af gældskriteriet, og de etaper, der fører frem til denne konstatering, bør ikke kun bygge på afvigelsen fra det numeriske benchmark, men også tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3.

(8)

Ved konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af underskudskriteriet, og de etaper, der fører frem til denne konstatering, er det nødvendigt at tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, hvis den offentlige gældskvote ikke overskrider referenceværdien.

(9)	I sin rapport i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, bør Kommissionen tage behørigt hensyn til kvaliteten af de nationale finanspolitiske rammer, da de spiller en afgørende rolle for den finanspolitiske konsolidering og holdbarheden i de offentlige finanser.

(10)

For at lette kontrollen med, at Rådets henstillinger og pålæg om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud efterleves, er det nødvendigt, at de indeholder en nærmere angivelse af de årlige budgetmål, der kan sikre den påkrævede forbedring af de offentlige finanser i konjunkturkorrigerede termer, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.

(11)	I forbindelse med vurderingen af, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er, vil det være en fordel at benytte overholdelsen af de offentlige udgiftsmål som en reference sammen med gennemførelsen af planlagte specifikke foranstaltninger på indtægtssiden.

(12)	Ved vurderingen af, om der er grundlag for en forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør der tages særlig hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag af generel karakter.«

»(7)

Konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af gældskriteriet, og de etaper, der fører frem til denne konstatering, bør kun bygge på afvigelsen fra det numeriske benchmark, og tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3,. hvis den offentlige gældskvote ifølge Kommissionens prognoser vil være faldende over en periode på tre år.

(8)

Ved konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af underskudskriteriet, og de etaper, der fører frem til denne konstatering, er det kun nødvendigt at tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, hvis underskudskvotienten ligger tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig.

(9)

For at lette kontrollen med, at Rådets henstillinger og pålæg om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud efterleves, kan de årlige budgetmål, til sikring af den påkrævede forbedring af de offentlige finanser i konjunkturkorrigerede termer, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, suppleres af yderligere nærmere angivelser, der er i overensstemmelse med disse strukturelle mål.

(10)

Vurderingen af, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er, bør baseres på de nødvendige forbedringer i den strukturelle saldo og kan kompletteres ved at benytte overholdelsen af de offentlige udgiftsmål som en reference sammen med gennemførelsen af planlagte specifikke foranstaltninger på indtægtssiden.

Begrundelse

Betragtningerne skal tydeliggøre, at større finanspolitisk råderum i den styrkede stabilitets- og vækstpagt vil blive afvist. Ændringsforslagene forklares nærmere i afsnittet Generelle bemærkninger og nedenfor.

Ændringsforslag 1a

Artikel 1, stk. 2, litra b), i forslaget til forordning

(Artikel 2, stk. 1a, (nyt), i forordning (EF) nr. 1467/97)

»1a. Når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger referenceværdien, anses den for at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i henhold til traktatens artikel 126, stk. 2, litra b), hvis forskellen i forhold til referenceværdien er blevet mindsket i de forudgående tre år med omkring en tyvendedel pr. år. I en periode på tre år fra den [date of entering into force of this Regulation — to be inserted] tages der ved anvendelse af denne indikator hensyn til dens bagudskuende karakter.«

Begrundelse

ECB er fortaler for at anvende det numeriske benchmark til at vurdere ændringen i gældskvoten uden at afvente forordningens ikrafttrædelse.

Ændringsforslag 2

Artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning

(Artikel 2, stk. 3 og 3a (nyt), i forordning (EF) nr. 1467/97)

»3. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport efter traktatens artikel 126, stk. 3, hensyn til alle relevante forhold som angivet i nævnte artikel. Rapporten skal beskrive udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt (særlig vækstpotentiel, konjunkturbetingelser, inflation, uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer) og i budgetstillingen på mellemlang sigt (særlig budgetpolitiske konsolideringsbestræbelser i »gode tider«, offentlige investeringer, gennemførelse af politikker som led i den fælles vækststrategi for Unionen samt den overordnede kvalitet i de offentlige finanser, især overholdelse af Rådets direktiv […] om krav til medlemsstaternes budgetrammer). Rapporten skal ligeledes indeholde en analyse af enhver relevant udvikling i gældsstillingen på mellemlang sigt (og i den forbindelse tage behørigt hensyn til risikofaktorer såsom gældens forfaldsstruktur og denomineringsvaluta, stock/flow-justeringer, akkumulerede reserver og andre offentlige aktiver, garantier, især i forhold til finanssektoren, eksplicitte og implicitte forpligtelser med relation til befolkningens aldring samt privat gæld, såfremt den måtte repræsentere en implicit eventualforpligtelse for den offentlige sektor). Kommissionen tager endvidere behørigt hensyn til alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet kvalitativ vurdering af overskridelsen af referenceværdien, og som medlemsstaten har forelagt Kommissionen og Rådet. I denne sammenhæng tages der specielt hensyn til økonomiske bidrag til fremme af international solidaritet og til opfyldelse af Unionens politiske mål, herunder finansiel stabilitet.

4. Kommissionen og Rådet foretager en afbalanceret generel vurdering af alle relevante faktorer, herunder især af, om de som skærpende eller formildende omstændigheder har indflydelse på vurderingen af, om underskuds- og/eller gældskriteriet er overholdt.

Hvis gældskvoten overstiger referenceværdien, tages der ved vurderingen af, om underskudskriteriet er overholdt, kun hensyn til disse faktorer i de faser, der fører frem til afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. traktatens artikel 126, stk. 4, 5 og 6, hvis den dobbelte betingelse, der knytter sig til det overordnede princip, er fuldstændig opfyldt, dvs. at der kun tages hensyn til disse relevante faktorer, hvis det offentlige underskud ligger tæt på referenceværdien og kun midlertidigt overskrider referenceværdien.«

»3. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport efter traktatens artikel 126, stk. 3, hensyn til alle relevante forhold som angivet i nævnte artikel. Rapporten skal beskrive udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt (særlig vækstpotentiel, konjunkturbetingelser, inflation, ) og i budgetstillingen på mellemlang sigt (særlig budgetpolitiske konsolideringsbestræbelser i »gode tider«, offentlige investeringer, gennemførelse af politikker som led i den fælles vækststrategi for Unionen samt den overordnede kvalitet i de offentlige finanser, især overholdelse af Rådets direktiv […] om krav til medlemsstaternes budgetrammer). Rapporten skal ligeledes indeholde en analyse af enhver relevant udvikling i gældsstillingen på mellemlang sigt (og i den forbindelse tage behørigt hensyn til risikofaktorer såsom gældens forfaldsstruktur og denomineringsvaluta, stock/flow-justeringer, akkumulerede reserver og andre offentlige aktiver, garantier, især i forhold til finanssektoren, eksplicitte og implicitte forpligtelser med relation til befolkningens aldring samt privat gæld, såfremt den måtte repræsentere en implicit eventualforpligtelse for den offentlige sektor). Kommissionen tager endvidere behørigt hensyn til alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet kvalitativ vurdering af overskridelsen af referenceværdien, og som medlemsstaten har forelagt Kommissionen og Rådet. I denne sammenhæng tages der specielt hensyn til økonomiske bidrag til fremme af international solidaritet og til opfyldelse af Unionens politiske mål, herunder finansiel stabilitet.

Ved udarbejdelsen af en rapport kan Kommissionen kræve yderligere oplysninger fra den berørte medlemsstat.

[…]

3a. Ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, tages der kun hensyn til disse relevante faktorer i de faser, der fører frem til afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. traktatens artikel 126, stk. 4, 5 og 6, hvis den offentlige gældskvote ifølge Kommissionens prognose vil være faldende over en periode på tre år.

Ved vurderingen af, om underskudskriteriet er overholdt, tages der kun hensyn til disse faktorer i de faser, der fører frem til afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. traktatens artikel 126, stk. 4, 5 og 6, hvis den dobbelte betingelse, der knytter sig til det overordnede princip, er fuldstændig opfyldt, dvs. at der kun tages hensyn til disse relevante faktorer, hvis det offentlige underskud ligger tæt på referenceværdien og kun midlertidigt overskrider referenceværdien.«

Begrundelse

Kommissionen tager i sin rapport i artikel 2, stk. 3, med henvisning til traktatens artikel 126, stk. 3, bl.a. hensyn til »uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer«, som er en del af et andet forslag (KOM(2010) 525). ECB er fortaler for en logisk opbygning og sameksistens af de forskellige procedurer. Henvisningen til »uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer« kan skabe forvirring, da det kan give det indtryk, at KOM(2010) 522 og KOM(2010) 525 i det væsentlige regulerer det samme sagsforhold.

Det yderligere rapporteringskrav skal fungere som et incitament for medlemsstaterne til at overholde kriterierne, da Kommissionen skal udarbejde en rapport om, hvorvidt der foreligger en uforholdsmæssigt stor underskudskvotient eller en uforholdsmæssigt stor gældskvote. Overholdes referenceværdierne, er der ikke behov for yderligere rapportering.

Kommissionen tager i sin rapport om, hvorvidt der foreligger en uforholdsmæssigt stor gældskvote, hensyn til alle de relevante faktorer, men der skal kun tages hensyn til dem, hvis den offentlige gældskvote er faldende. Ingen formildende omstændigheder må føre den til vurdering, at en medlemsstat ikke har en uforholdsmæssigt stor gældskvote, hvis gældskvoten overstiger referenceværdien og er stigende.

Endelig bør princippet om »tæt på og midlertidigt« med hensyn til underskudskriteriet overholdes uanset gældskvotens størrelse.

Ændringsforslag 3

Artikel 1, stk. 3, litra d), i forslaget til forordning

(Artikel 3, stk. 4a, i forordning (EF) nr. 1467/97)

»4a. Inden for den i stk. 4 fastsatte frist på højst seks måneder aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på Rådets henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis de offentlige udgifter og de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, der fastsættes i overensstemmelse med Rådets henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, samt oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Rapporten offentliggøres.

5. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen denne henstilling, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. Rådet kan også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en revideret henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter.«

5. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen denne henstilling, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. «

Begrundelse

Yderligere rapportering er et værktøj, som Kommissionen kan anvende som et incitament for medlemsstaten til at overholde kriterierne. Det er ikke nødvendigt udtrykkeligt at tage højde for vedtagelsen af en revideret henstilling i henhold til traktatens artikel 126, stk. 7.

Ændringsforslag 4

Artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97

Ingen tekst

»(1) […] Samtidig fremsender Rådet, på grundlag af et forslag fra Kommissionen, straks en formel rapport til Det Europæiske Råd.«

Begrundelse

Dette er et ekstra skridt i proceduren, der skal tjene som incitament til, at de pågældende medlemsstater overholder kriterierne.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 5, litra b), i forslaget til forordning

(Artikel 5, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97)

2. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen denne henstilling, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. Rådet kan også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en revideret henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter.«

»1a. I forlængelse af Rådets pålæg i henhold til traktatens artikel 126, stk. 9, aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på pålægget fra Rådet. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis de offentlige udgifter og de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de specifikke henstillinger fra Rådet, således at Rådet om nødvendigt kan træffe afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i denne forordning. Rapporten offentliggøres. Kommissionen overvåger og vurderer de tilpasningsforanstaltninger, som er truffet for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, ved at foretage en mission i den pågældende medlemsstat, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, for de deltagende medlemsstater og de medlemsstater, som deltager i valutakursmekanismen (ERM 2) og udarbejder en rapport til Rådet. Denne rapport kan offentliggøres.

2. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen denne henstilling, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter traktatens artikel 126, stk. 7. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. «

Begrundelse

Kommissionens mission i den pågældende medlemsstat, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, for eurolandene og de medlemsstater, der deltager i ERM 2, vil bidrage til at opnå målene med forslaget til forordning og have en vigtig præventiv funktion over for medlemsstater, som ikke overholder kriterierne.

Det er ikke nødvendigt udtrykkeligt at tage højde for vedtagelsen af en revideret henstilling i henhold til traktatens artikel 126, stk. 9.

Ændringsforslag 6

Artikel 1, stk. 14, i forslaget til forordning

(Artikel 16 i forordning (EF) nr. 1467/97)

»Den bod, der er nævnt i artikel 12 i denne forordning, udgør andre indtægter som nævnt i traktatens artikel 311 og fordeles blandt de deltagende medlemsstater, der ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til traktatens artikel 126, stk. 6, og ikke er genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer som omhandlet i forordning (EU) nr. […/…], i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede bruttonationalindkomst (BNI).«

»Den bod, der er nævnt i artikel 12 i denne forordning, tilbageføres til den europæiske stabilitetsmekanisme.«

Begrundelse

Bodsbeløb betalt af eurolande under rammerne for overvågning bør tilgå den fremtidige europæiske stabilitetsmekanisme. Det vil være nødvendigt at fastlægge de nødvendige overgangsbestemmelser (en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme og/eller en europæisk finansiel stabilitetsfacilitet som modtagere af bodsbeløbene), indtil den europæiske stabilitetsmekanisme er blevet oprettet i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 16. og 17. december 2010.

Disse bodsbeløb skal tilgå den europæiske stabilitetsmekanisme, fordi behovet for at oprette en sådan mekanisme hænger sammen med, at medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til Kommissionens forslag. Derfor bør bodsbeløb, der opkræves i forbindelse med »styringspakken«, tilgå den europæiske stabilitetsmekanisme.

Som det fremgår af denne udtalelse, såfremt den accepteres, skal denne løsning udvides tilsvarende til at omfatte alle de procedurer, som styrkes eller oprettes på grundlag af Kommissionens forslag.

I hver enkelt forordning, som styrkes eller oprettes på grundlag af Kommissionens forslag, skal begrundelsen for at lade påløbne renter og andre finansielle sanktioner gå tilbage til den europæiske stabilitetsmekanisme i overensstemmelse med det ovenfor anførte fremgå af en betragtning, nemlig at der er en sammenhæng mellem medlemsstater, som ikke overholder deres forpligtelser til at sikre økonomisk styring, og behovet for at oprette en europæisk stabilitetsmekanisme.

Ændringsforslag vedrørende forslaget til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer

(KOM(2010) 523)

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (2)

Ændringsforslag 1

Betragtning 7 i direktivforslaget

»(7)

Fordrejede og urealistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser kan skade den finanspolitiske planlægnings effektivitet betydeligt og dermed underminere bestræbelserne for at overholde budgetdisciplinen, hvorimod gennemsigtige og validerede prognosemetoder i væsentligt omfang kan øge kvaliteten af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for den finanspolitiske planlægning.«

»(7)

Fordrejede og urealistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser kan skade den finanspolitiske planlægnings effektivitet betydeligt og dermed underminere bestræbelserne for at overholde budgetdisciplinen, hvorimod gennemsigtige og validerede prognosemetoder i væsentligt omfang skal øge kvaliteten af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til brug for den finanspolitiske planlægning.«

Begrundelse

Gennemsigtighed og validering af prognosemetoder er vigtige redskaber for kvaliteten af prognoserne.

Ændringsforslag 2

Betragtning 8 i direktivforslaget

»(8)	Et afgørende element for at sikre brugen af realistiske prognoser til gennemførelsen af budgetpolitik er gennemsigtighed, som forudsætter offentliggørelse af de metoder, antagelser og parametre, som de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser er baseret på.«

»(8)

Et afgørende element for at sikre brugen af realistiske prognoser til gennemførelsen af budgetpolitik er gennemsigtighed, som forudsætter offentliggørelse ikke kun af tilstrækkeligt detaljerede officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, men også af de metoder, antagelser og parametre, som disse prognoser er baseret på.«

Begrundelse

Ændringsforslaget understreger den afgørende rolle, som gennemsigtighed og detaljering spiller.

Ændringsforslag 3

Betragtning 12 i direktivforslaget

»(12)

I betragtning af den dokumenterede effektivitet, som regelbaserede budgetrammer i medlemsstaterne vil have for en bedre budgetdisciplin, er det nødvendigt, at strenge nationale finanspolitiske regler, som er i overensstemmelse med budgetmålene på EU-niveau, udgør hjørnestenen i styrkelsen af Unionens budgetovervågningsrammer. Sådanne strenge finanspolitiske regler bør omfatte veldefinerede mål og mekanismer for en effektiv og rettidig overvågning. Desuden har de politiske erfaringer vist, at numeriske regler kun er effektive, hvis en manglende overholdelse er forbundet med konsekvenser, også selv om disse kun går ud over anseelsen.«

»(12)

I betragtning af den dokumenterede effektivitet, som regelbaserede budgetrammer i medlemsstaterne vil have for en bedre budgetdisciplin, er det nødvendigt, at strenge nationale finanspolitiske regler, som er i overensstemmelse med budgetmålene på EU-niveau, udgør hjørnestenen i styrkelsen af Unionens budgetovervågningsrammer. Sådanne strenge finanspolitiske regler bør omfatte veldefinerede mål og mekanismer for en effektiv og rettidig overvågning. Desuden har de politiske erfaringer vist, at numeriske finanspolitiske regler kun er effektive, hvis en manglende overholdelse er forbundet med konsekvenser, , som bør omfatte tab af omdømme samt politiske og finansielle omkostninger. Rettidig indfrielse af yderligere påløbet gæld er en standardkonsekvens.«

Begrundelse

De finanspolitiske rammers troværdighed øges, hvis der i direktivforslaget og følgelig i den nationale lovgivning fastsættes udtrykkelige konsekvenser for manglende overholdelse, herunder både ikke-finansielle og finansielle omkostninger. En forpligtelse til rettidig indfrielse af gæld, der er pådraget ud over de indrømmelser, der er givet i de finanspolitiske rammer, er et effektivt instrument til forebyggelse af tilsidesættelse af reglerne.

Ændringsforslag 4

Ny betragtning 12a til direktivforslaget

Ingen tekst

»(12a)

Rækken af særlige omstændigheder, hvor det midlertidigt er tilladt ikke at overholde de numeriske finanspolitiske regler, bør begrænses. Strenge kriterier med hensyn til indvirkningen af den manglende overholdelse på budgettet og det deraf følgende ansvar skal opfyldes. Tilbagebetaling af yderligere gæld skal sikres inden for en passende tidsfrist.«

Begrundelse

Det er nødvendigt med udtrykkelige konsekvenser ved manglende overholdelse for at sikre effektivitet, og rækken af særlige omstændigheder, hvor det midlertidigt er tilladt ikke at overholde reglerne, bør begrænses, hvilket vil styrke den generelle anvendelse af konsekvenser ved manglende overholdelse. Den foreslåede nye betragtning styrker begrænsningen af undtagelsen i henhold til artikel 6, litra d) i direktivforslaget. Undtagelserne bør opfylde strenge kriterier, og indfrielse skal være en betingelse for undtagelsen.

Ændringsforslag 5

Betragtning 13 i direktivforslaget

»(13)

Medlemsstaterne bør undgå procykliske finanspolitikker, og den finanspolitiske konsolidering bør være større i økonomiske opgangstider. Veldefinerede numeriske finanspolitiske regler vil kunne bidrage til at nå disse mål. Disse numeriske finanspolitiske regler bør bl.a. have som mål at styrke kontrollen med de offentlige udgifter og give finansministerierne instrumenter til at begrænse udgifterne for at holde underskuddet under kontrol.«

Begrundelse

Formålet med at indføre numeriske finanspolitiske regler, dvs. at styrke kontrollen med de offentlige udgifter, bør fremgå tydeligt af reglerne i sig selv, og finansministerierne bør gives hensigtsmæssige instrumenter til at kunne varetage denne opgave.

Ændringsforslag 6

Betragtning 18 i direktivforslaget

»(18)

Budgetrammerne bør omfatte de offentlige finanser som helhed, således at de effektivt kan fremme budgetdisciplinen og de offentlige finansers holdbarhed. Derfor bør opmærksomheden navnlig rettes mod transaktioner, som foretages med midler og af organer uden for budgettet, og som har umiddelbar eller mellemfristet indvirkning på medlemsstaternes budgetstillinger.«

»(18)

Budgetrammerne bør omfatte de offentlige finanser som helhed, således at de effektivt kan fremme budgetdisciplinen og de offentlige finansers holdbarhed. Derfor bør transaktioner, som foretages med midler og af organer uden for budgettet, og som sandsynligvis har en umiddelbar eller mellemfristet indvirkning på medlemsstaternes budgetstillinger, rapporteres på en gennemsigtig måde. Der skal tages udtrykkeligt højde for deres forventede eller potentielle indvirkning på de offentlige budgetsaldi og den offentlige gæld i de mellemfristede budgetrammer.«

Begrundelse

Den foreslåede ændring styrker effektiviteten gennem forbindelsen til den mellemfristede budgetramme og sikrer øget overvågning af institutioner uden for den offentlige sektor, for hvilke kapitaltilførsel kan blive nødvendig.

Ændringsforslag 7

Ny betragtning 18a til direktivforslaget

Ingen tekst

»(18a)

Formålet med og kriterierne i direktivet kræver en national gennemførelse, der ligger så tæt som muligt på direktivets ordlyd. Dette gælder for alle medlemsstaterne, men især for de medlemsstater, der har euroen som valuta. [Der tages hensyn til Eurogruppens aftale dateret den … [om at alle medlemsstater, som har indført euroen, vil gennemføre direktivet i overensstemmelse hermed]].«

Begrundelse

En forpligtelse til at gennemføre direktivet i en ordlyd, der ligger tæt på direktivets, især i eurolandene, vil gøre direktivet mere effektivt.

Ændringsforslag 8

Ny betragtning 18b til direktivforslaget

Ingen tekst

»(18b)

Det er nødvendigt, at medlemsstater, som har indført euroen, gennemfører andre kriterier i deres nationale budgetrammer i tillæg til de kriterier, som er indeholdt i dette direktiv, og som gælder for alle medlemsstaterne. Et kapitel med særlige bestemmelser for medlemsstaterne, som har indført euroen, fastsætter følgende to kriterier: oprettelsen af uafhængige finanspolitiske råd, der har til opgave at varetage uafhængig overvågning, analyse, vurdering og udarbejdelse af prognoser, samt anvendelsen af en top-down-budgetproces. Førstnævnte kriterium bør være obligatorisk, mens medlemsstaterne bør overveje sidstnævnte grundigt. Medlemsstater, som ikke har indført euroen, kan frivilligt indarbejde flere eller alle disse yderligere kriterier i deres nationale budgetrammer. De bør navnlig overveje at indarbejde de uafhængige finanspolitiske råd i sidstnævnte.«

Begrundelse

De punkter, som Rådet fandt ønskelige i sine konklusioner fra maj 2010 om dette spørgsmål og i arbejdsgruppens rapport bør gøres obligatoriske for eurolandene.

Ændringsforslag 9

Artikel 1 i direktivforslaget

»Dette direktiv fastlægger detaljerede regler vedrørende de kendetegn ved medlemsstaternes budgetrammer, som er nødvendige for at sikre, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er effektiv.«

»Dette direktiv fastlægger detaljerede regler vedrørende de kendetegn ved medlemsstaternes budgetrammer, som er nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelse til at undgå uforholdsmæssigt store underskud som omhandlet i traktatens artikel 126, stk. 1.«

Begrundelse

Direktivforslaget bør ikke henvise udtrykkeligt til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, men til behovet for at undgå uforholdsmæssigt store underskud, da direktivet, når det er blevet gennemført i medlemsstaterne, vil blive et instrument, der vil bidrage til at styrke medlemsstaternes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 121 og 126.

Ændringsforslag 10

Artikel 2, litra f), i direktivforslaget

»f)	analyseordninger med henblik på at øge gennemsigtigheden i budgetprocessens elementer, herunder bl.a. det mandat, som gives til de uafhængige nationale budgetmyndigheder eller institutioner, der handler på det budgetpolitiske område«

»f)	uafhængige overvågnings, analyse-, vurderings- og valideringsordninger med henblik på at øge gennemsigtigheden i budgetprocessens elementer, herunder bl.a. det mandat, som gives til de uafhængige nationale budgetmyndigheder eller institutioner, der handler på det budgetpolitiske område«

Begrundelse

Ordningerne bør ikke kun omfatte analyse, men også overvågning, vurdering og validering af budgetprocesserne, og det bør sikres, at de foretages på en uafhængig måde.

Ændringsforslag 11

Artikel 3, stk. 1, i direktivforslaget

»1. Hvad angår de nationale offentlige regnskabssystemer, skal medlemsstaterne råde over offentlige regnskabssystemer, der på omfattende og kohærent vis dækker alle den offentlige forvaltnings delsektorer som defineret i forordning (EF) nr. 2223/95 (ENS-95) og indeholder de oplysninger, som er nødvendige for udarbejdelsen af ENS-95-baserede data. Disse offentlige regnskabssystemer skal underlægges intern kontrol og revision.«

»1. For at sikre rettidig og nøjagtig indberetning af årlige og kvartalsvise offentlige data baseret på ENS-95 i henhold til ENS-indberetningsprogrammet, skal medlemsstaterne råde over offentlige regnskabssystemer, der anvender internationalt anerkendte revisionsstandarder for den offentlige sektor på et periodiseringsgrundlag, der på omfattende og kohærent vis dækker alle den offentlige forvaltnings delsektorer som defineret i forordning (EF) nr. 2223/95 (ENS-95) . Disse systemer skal underlægges uafhængig kontrol og revision.«

Begrundelse

For at øge rettidigheden og nøjagtigheden af de offentlige data, som indberettes til Kommissionen, er det ønskeligt, at medlemsstaterne fremskynder tidsfristerne for indberetning af de offentlige regnskabssystemer for enheder i den offentlige sektor, hvor indberetningen af data sker på et periodiseringsgrundlag i overensstemmelse med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder for den offentlige sektor. Det vil lette overførslen af disse data til de ENS-95-baserede nationale regnskaber. De offentlige regnskabssystemer skal underlægges en uafhængig kontrol og revision.

Ændringsforslag 12

Artikel 3, stk. 2, i direktivforslaget

»2. Medlemsstaterne sikrer, at de finanspolitiske data for alle de offentlige delsektorer offentliggøres rettidigt og regelmæssigt. Medlemsstaterne offentliggør navnlig:

a)	hver måned og før udløbet af den følgende måned finanspolitiske data efter kasseregnskabsmetoden, som omfatter den offentlige sektor med særskilt angivelse af hver delsektor

b)	en detaljeret afstemningstabel, der viser elementerne i overgangen mellem data efter kasseregnskabsmetoden og ENS-95-baserede data.«

Begrundelse

ECB er enig i, at der er behov for rettidige oplysninger om de offentlige finanser og er derfor fortaler for at fremrykke tidsfristerne for indberetning af de kvartalsvise ENS-95-baserede nationale regnskaber i henhold til ENS-indberetningsprogrammet. At forpligte alle medlemsstaterne til at indberette yderligere månedlige kassedata og detaljerede afstemningstabeller vil øge rapporteringsbyrden uhensigtsmæssigt meget, navnlig fordi afstemningen mellem data efter kasseregnskabsmetoden og ENS-95-baserede data ikke er helt ligetil. Da artikel 3, stk. 2, hverken specificerer indholdet af de finanspolitiske data eller reglerne for værdiansættelse, står den yderligere rapporteringsbyrde ikke i forhold til den øgede værdi for de europæiske forvaltningsstrukturer og kan endog risikere at bortlede ressourcer, der kunne have forbedret kvaliteten af de europæiske statistikker over den offentlige sektor.

Ændringsforslag 13

Artikel 4, stk. 1, i direktivforslaget

»1. Medlemsstaterne sikrer, at den finanspolitiske planlægning baseres på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, hvortil der anvendes de mest aktualiserede oplysninger. Budgetplanlægningen baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario, som indeholder en detaljeret angivelse af afvigelser fra det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser udarbejdes under behørig hensyntagen til Kommissionens prognoser. Eventuelle forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose skal forklares.«

»1. Medlemsstaterne sikrer, at den finanspolitiske planlægning baseres på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, hvortil der anvendes de mest aktualiserede oplysninger. Budgetplanlægningen baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario, som indeholder en detaljeret angivelse af afvigelser fra det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser sammenholdes med Kommissionens prognoser. Eventuelle forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose skal forklares.«

Begrundelse

Ændringsforslaget mindsker elementet af usikkerhed i forpligtelsen til at tage hensyn til Kommissionens prognoser.

Ændringsforslag 14

Artikel 4, stk. 4, i direktivforslaget

»4. Medlemsstaterne sikrer, at de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til den finanspolitiske planlægning regelmæssigt underkastes revision, herunder efterfølgende evaluering. Resultaterne af revisionen offentliggøres.«

Begrundelse

Revisionen skal gennemføres på et uafhængigt grundlag.

Ændringsforslag 15

Artikel 6 i direktivforslaget

»Med forbehold af traktatens bestemmelser om Unionens rammer for budgetovervågning skal de numeriske finanspolitiske regler specificere følgende elementer:

a)	reglernes mål og anvendelsesområde

b)	en effektiv og rettidig overvågning af, om reglerne overholdes, f.eks. gennem uafhængige nationale budgetmyndigheder eller institutioner, der arbejder med budgetpolitik

c)	konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse

d)	undtagelsesklausuler, som fastlægger en række begrænsede specifikke omstændigheder, hvor det midlertidigt er tilladt ikke at overholde reglerne.«

»Med forbehold af traktatens bestemmelser om Unionens rammer for budgetovervågning skal de numeriske finanspolitiske regler specificere følgende elementer:

a)	reglernes mål og anvendelsesområde

b)	en effektiv og rettidig overvågning af, om reglerne overholdes, f.eks. gennem uafhængige nationale budgetmyndigheder eller institutioner, der arbejder med budgetpolitik

c)	konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse, der omfatter en klar politisk og finansiel omkostning for de myndigheder, der er ansvarlige for den manglende overholdelse, herunder bl.a. pålæggelse af en pligt til rettidig indfrielse af yderligere opstået gæld

d)	eventuelt undtagelsesklausuler, som fastlægger en række begrænsede specifikke omstændigheder, hvor det midlertidigt er tilladt ikke at overholde reglerne.«

Begrundelse

De finanspolitiske rammers troværdighed øges, hvis direktivet og således den nationale lovgivning fastsætter udtrykkelige konsekvenser ved manglende overholdelse, herunder både ikke-finansielle og finansielle omkostninger. Undtagelsesklausuler bør ikke være et krav. Hvor de angives nærmere, bør de være begrænset i omfang og varighed. Indfrielse af yderligere opstået gæld bør være et obligatorisk værktøj i tillæg til andre konsekvenser.

Ændringsforslag 16

Artikel 8, stk. 2, litra a), i direktivforslaget

»a)	omfattende og gennemsigtige flerårige budgetmål, hvad angår den offentlige forvaltnings underskud, gæld og andre sammensatte finanspolitiske indikatorer, således at det sikres, at disse er i overensstemmelse med de gældende finanspolitiske regler, der er fastlagt i kapitel IV«

»a)	omfattende og gennemsigtige flerårige budgetmål, hvad angår den offentlige forvaltnings underskud, gæld, udgifter og andre sammensatte finanspolitiske indikatorer, således at det sikres, at disse er i overensstemmelse med de gældende finanspolitiske regler, der er fastlagt i kapitel IV«

Begrundelse

Da udviklingen i udgifterne vil blive vurderet i henhold til den ændrede forordning (EF) nr. 1466/97, skal udgifterne nævnes udtrykkeligt som et budgetmål på nationalt plan.

Ændringsforslag 17

Artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget

»1. Alle de offentlige delsektorer er omfattet af numeriske finanspolitiske regler.«

»1. Der udarbejdes og gennemføres numeriske finanspolitiske regler for at sikre, at budgetmålene omfatter alle de offentlige delsektorer og er i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten.«

Begrundelse

Ændringsforslaget præciserer, at de numeriske finanspolitiske regler bør omfatte alle de offentlige delsektorer, og at de skal være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

Ændringsforslag 18

Nyt kapitel VIA »Særlige bestemmelser for medlemsstater, der har euroen som valuta«

Ny artikel 13b i direktivforslaget

Ingen tekst

»1. I tillæg til de forpligtelser, som fremgår af dette direktiv og uden at berøre disse, har medlemsstater, der har euroen som valuta, pligt til at oprette et uafhængigt finanspolitisk råd i deres budgetrammer, som har til opgave at foretage uafhængig overvågning, analyse og vurdering samt udarbejde prognoser inden for alle områder af den indenlandske finanspolitik, som måtte kunne have indflydelse på, om medlemsstaten, der har euroen som valuta, overholder sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 121 og 126, samt lovgivning og foranstaltninger, som er truffet i henhold til disse artikler eller traktatens artikel 136

og skal tage behørigt hensyn til anvendelsen af en top-down-metode, hvilket betyder en budgetstrategi, der tager sit udgangspunkt i en aftale om det samlede udgiftsniveau, som herefter tildeles i udgiftsandele til forskellige ministerier eller offentlige myndigheder og derved støtter overholdelsen af udgiftsbegrænsninger.

2. I tillæg til deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og uden at berøre disse kan medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, på frivillig basis også indarbejde visse af eller alle ovennævnte funktioner i deres budgetrammer, navnlig oprettelsen af et uafhængigt finanspolitisk råd.«

Begrundelse

Ud over minimumskravet for de nationale budgetrammer bør de punkter, der i henhold til Rådets konklusioner af 17. maj 2010 og arbejdsgrupperapporten er ønskelige, gøres obligatoriske for eurolandene, og der bør henvises udtrykkeligt til muligheden for, at lande, der ikke har euroen som valuta, også kan indarbejde disse punkter.

Ændringsforslag 19

Artikel 14, stk. 1, første afsnit, i direktivforslaget

»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2013. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.«

»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2012. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.«

Begrundelse

Da de nationale procedurer til godkendelse af den europæiske stabilitetsmekanisme skal være afsluttet den 1. januar 2013, bør direktivet være gennemført på denne dato.

Ændringsforslag vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet

(KOM(2010) 524)

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (3)

Ændringsforslag 1

Betragtning 5 i forslaget til forordning

»5)

Sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør virke som incitamenter til at føre forsigtige finanspolitikker. En forsigtig finanspolitik bør sikre, at vækstraten for de offentlige udgifter normalt ikke overskrider en forsigtig mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af stigninger i de offentlige indtægter, eller diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger.«

»5)	Sanktionerne mod de medlemsstater, der har euroen som valuta, i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør virke som incitamenter til at overholde den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning..«

Begrundelse

En klar henvisning til den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning foretrækkes frem for en henvisning til forsigtige finanspolitikker.

Ændringsforslag 2

Betragtning 11 i forslaget til forordning

»11)

Rådet bør have mulighed for at mindske eller annullere de sanktioner, der er pålagt en medlemsstat, som har euroen som valuta, på grundlag af et forslag fra Kommissionen, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning derom. I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bør Kommissionen også kunne foreslå at mindske størrelsen af en sanktion eller annullere den på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder.«

Begrundelse

Som anført i punkt 10 i denne udtalelse anbefaler ECB, at disse begrænsninger for automatikken fjernes.

Ændringsforslag 3

Betragtning 12 i forslaget til forordning

»12)

Den ikke-rentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, bør fordeles blandt de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud og heller ikke er omfattet af nogen procedure i forbindelse med en uforholdsmæssigt stor ubalance.«

»12)	Den ikke-rentebærende deponering bør frigives, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet renterne på sådanne deponeringer og den bod, der er opkrævet, bør tilbageføres til den europæiske stabilitetsmekanisme.«

Begrundelse

Jf. ændringsforslaget til artikel 7 nedenfor.

Ændringsforslag 4

Artikel 3, stk. 1 og 4, i forslaget til forordning

»1.

Hvis Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, retter en henstilling til en medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, medlemsstaten at deponere et rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med traktatens artikel 293, stk. 1.

[…]

Uanset stk. 2 kan Kommissionen, efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget den i stk. 1 omhandlede henstilling, fremsætte forslag om at mindske det deponerede rentebærende beløb eller om at annullere det.«

»1.

Hvis Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, retter en henstilling til en medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i tilfælde af en væsentlig konstateret afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, jf. artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97, pålægger Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, medlemsstaten at deponere et rentebærende beløb. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med traktatens artikel 293, stk. 1.

[…]

Begrundelse

ECB anbefaler, at abstrakte begreber erstattes af målelige begreber.

ECB anbefaler at fjerne de yderligere skridt i proceduren, som undersøger foranstaltninger, der allerede er truffet efter tilstrækkelige drøftelser, da de begrænser graden af automatik.

Ændringsforslag 5

Artikel 4, stk. 4, i forslaget til forordning

»4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder, eller efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til traktatens stk. 126, stk. 6, fremsætte forslag om at mindske det deponerede rentebærende beløb eller om at annullere det.«

» «

Begrundelse

ECB foreslår, at dette punkt slettes, da det reducerer automatikken.

Ændringsforslag 6

Artikel 5, stk. 4, i forslaget til forordning

»4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen på grund af ganske særlige økonomiske omstændigheder, eller efter at den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage, efter at Rådet har vedtaget sin afgørelse i henhold til traktatens stk. 126, stk. 8, fremsætte forslag om at annullere boden eller mindske bodsbeløbet.«

» «

Begrundelse

Jf. begrundelsen for det foregående ændringsforslag.

Ændringsforslag 7

Artikel 7 i forslaget til forordning

»De renter, Kommissionen har tjent på de beløb, der er deponeret i henhold til artikel 4, og den bod, der er opkrævet i henhold til artikel 5, udgør andre indtægter, jf. traktatens artikel 311, og fordeles blandt de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud efter traktatens artikel 126, stk. 6, og heller ikke er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i den betydning, der er fastsat i forordning (EU) nr. […/…], i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede bruttonationalindkomst.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 6 til forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97.

Ændringsforslag vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet

(KOM(2010) 525)

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (4)

Ændringsforslag 1

Ny betragtning 6a) i forslaget til forordning

Ingen tekst

»6a)	Der indføres en graduering af sanktioner, hvorved Rådet pålægger at deponere et rentebærende beløb allerede ved manglende overholdelse af den af Rådet fastsatte tidsfrist med henblik på at pålægge en bod efter manglende overholdelse af to tidsfrister.«

Begrundelse

Pligten til at deponere et rentebærende beløb efter medlemsstatens første manglende overholdelse skal gøre det lettere at pålægge en bod, hvis de pågældende tidsfrister på ny ikke overholdes.

Ændringsforslag 2

Betragtning 12 i forslaget til forordning

»12)	De opkrævede bodsbeløb bør fordeles mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som hverken er genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer eller har et uforholdsmæssigt stort underskud.«

»12)	De opkrævede bodsbeløb tilbageføres til den europæiske stabilitetsmekanisme.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 6 til forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97.

Ændringsforslag 3

Artikel 1, stk. 1, i forslaget til forordning

»1. I denne forordning fastlægges en bodsordning med henblik på effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet.«

»1. I denne forordning fastlægges en sanktionsordning med henblik på effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet.«

Begrundelse

For ikke kun at omfatte bodsbeløbene, men også de deponerede rentebærende beløb bør forslaget til forordning henvise til en sanktionsordning.

Ændringsforslag 4

Artikel 2 i forslaget til forordning

»Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. […/…] anvendelse.

Derudover anvendes følgende definition:

- ved »exceptionelle økonomiske omstændigheder« forstås omstændigheder, hvor et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at være exceptionelt i henhold til traktatens artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, og som nærmere angivet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (5).

»Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. […/…] anvendelse.

(6).

Begrundelse

Jf. ECB's forslag i ændringsforslag 5 vedrørende artikel 3 i forslaget til forordning og begrundelsen herfor. I lyset af ændringsforslagene til artikel 3 er der ikke behov for en definition af »exceptionelle økonomiske omstændigheder«.

Ændringsforslag 5

Artikel 3 i forslaget til forordning

»1. Rådet pålægger på forslag af Kommissionen en årlig bod,

hvis der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. […/…] er fastsat to på hinanden følgende frister, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i denne forordning afgør, at den pågældende medlemsstat stadig ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, eller

hvis der i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. […/…] er fastsat to på hinanden følgende frister, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i denne forordning afgør, at den pågældende medlemsstat igen har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan.

Beslutningen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det ved kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden 10 dage efter, at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med traktatens artikel 293, stk. 1.

2. Den årlige bod, som foreslås af Kommissionen, udgør 0,1 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år.

3. Uanset stk. 2 kan Kommissionen som følge af exceptionelle økonomiske omstændigheder eller efter en begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat, som er sendt til Kommissionen inden 10 dage efter vedtagelsen af de rådsafgørelser, der henvises til i stk. 1, foreslå at nedsætte bodens størrelse eller at ophæve den.

4. Hvis en medlemsstat har betalt en årlig bod for et givet kalenderår, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. […/…] afgør, at medlemsstaten har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i løbet af det pågældende år, tilbagebetales boden for det pågældende år til medlemsstaten pro rata temporis.«

»1. Rådet pålægger på forslag af Kommissionen deponering af et rentebærende beløb,

hvis der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. […/…] er fastsat en frist, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i denne forordning afgør, at den pågældende medlemsstat stadig ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, eller

hvis der i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, eller artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. […/…] er fastsat en frist, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i denne forordning afgør, at den pågældende medlemsstat igen har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan.

2. Det årlige deponerede rentebærende beløb, som foreslås af Kommissionen, udgør 0,2 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år.

4. Hvis en medlemsstat har deponeret det rentebærende beløb for et givet kalenderår, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. […/…] afgør, at medlemsstaten har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i løbet af det pågældende år, tilbagebetales det deponerede beløb for det pågældende år sammen med de påløbne renter til medlemsstaten .

5. Rådet pålægger på forslag af Kommissionen en årlig bod,

hvis der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. […/…] er fastsat to på hinanden følgende frister, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i denne forordning afgør, at den pågældende medlemsstat stadig ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, eller

hvis der i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, eller artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. […/…] er fastsat to på hinanden følgende frister, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i denne forordning afgør, at den pågældende medlemsstat igen har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan.

6. Hvis en medlemsstat har betalt en årlig bod for et givet kalenderår, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. […/…] afgør, at medlemsstaten har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i løbet af det pågældende år, tilbagebetales boden for det pågældende år til medlemsstaten pro rata temporis.

7. Den årlige bod udgør 0,2 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år.«

Begrundelse

ECB mener, at manglende overholdelse af én tidsfrist er tilstrækkeligt for at pålægge deponering af et rentebærende beløb, som gør det muligt at anvende en mere gradueret sanktionsordning, da bodsbeløb derefter kan pålægges ved gentagen manglende overholdelse. Endvidere foreslår ECB, at undersøgelserne, som forlænger proceduren og reducerer automatikken, fjernes.

Ændringsforslag 6

Artikel 4 i forslaget til forordning

»Bodsbeløb, der opkræves i overensstemmelse med artikel 3 i denne forordning, udgør andre indtægter som omhandlet i traktatens artikel 311 og fordeles mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke er genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til forordning (EU) nr. […/…] og ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. traktatens artikel 126, stk. 6, i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede bruttonationalindkomst (BNI).«

»Bodsbeløb, der opkræves i overensstemmelse med artikel 3 i denne forordning, udgør andre indtægter som omhandlet i traktatens artikel 311 og tilbageføres til den europæiske stabilitetsmekanisme.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 6 til forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97.

Ændringsforslag vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

(KOM(2010) 526)

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (7)

Ændringsforslag 1

Betragtning 7 i forslaget til forordning

»7)	Forpligtelsen til at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning skal omsættes i praksis ved at fastsætte nogle principper for en forsigtig finanspolitik.«

Begrundelse

ECB mener ikke, at der er behov for at anvende begrebet forsigtig finanspolitik.

Ændringsforslag 2

Betragtning 9 i forslaget til forordning

»9)

En forsigtig finanspolitik indebærer, at vækstraten for de offentlige udgifter under normale omstændigheder ikke overskrider en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate, at stigninger, der går ud over dette, modsvares af diskretionære forhøjelser af de offentlige indtægter, og at diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger.«

»9)

Tilstrækkelige fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning evalueres på basis af en generel vurdering på grundlag af den strukturelle budgetsaldo, herunder en analyse af udgifterne korrigeret for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. I den forbindelse, og så længe den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes, må vækstraten for de offentlige udgifter under normale omstændigheder ikke overskride en referenceværdi, der fastsættes som den mellemfristede potentielle BNP-vækstrate, mens stigninger, der går ud over dette, skal modsvares af diskretionære forhøjelser af de offentlige indtægter, og diskretionære indtægtsbegrænsninger skal modsvares af udgiftsbegrænsninger. Den mellemfristede potentielle BNP-vækstrate beregnes på grundlag af den fælles metode, som anvendes af Kommissionen. Der tages hensyn til den virkning, som vækststrukturen måtte have på indtægtsstrukturen som led i at undgå, at væksten i indtægterne bliver afhængig af en vis struktur i medlemsstatens vækst, som kan ændre sig.«

Begrundelse

ECB anbefaler, at der opsættes klare kriterier i stedet for abstrakte begreber. Strukturen i væksten kan have en betydelig indflydelse på væksten i de offentlige indtægter, hvilket bestemmelsen bør tage højde for.

Ændringsforslag 3

Betragtning 10 i forslaget til forordning

»10)	Det bør være tilladt midlertidigt at fravige princippet om en forsigtig finanspolitik i tilfælde af et alvorligt og generelt økonomisk tilbageslag med det formål at bane vej for et fornyet økonomisk opsving.«

Begrundelse

I lyset af det overordnede mål om at skabe holdbarhed i finanspolitikken anbefaler ECB at fjerne denne vidtrækkende undtagelsesklausul.

Ændringsforslag 4

Betragtning 11 i forslaget til forordning

»11)

I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik bør der rettes en advarsel til den pågældende medlemsstat, og hvis den væsentlige afvigelse fortsætter eller er af særlig alvorlig karakter, bør der rettes en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.«

»11)

I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaterne foretager yderligere indberetninger, og der bør der rettes en advarsel til den pågældende medlemsstat, og , Rådet bør rette en henstilling til den pågældende medlemsstat, hvori der fastsættes en tidsfrist for at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

Den pågældende medlemsstat rapporterer til Rådet om de trufne foranstaltninger. Træffer den pågældende medlemsstat ikke de nødvendige foranstaltninger inden for den af Rådet fastsatte tidsfrist, vedtager Rådet en henstilling og rapporterer til Det Europæiske Råd.«

Begrundelse

Rapporteringen i ændringsforslaget vil øge presset på de medlemsstater, som ikke overholder deres forpligtelser.

Ændringsforslag 5

Ny betragtning 11a) i forslaget til forordning

Ingen tekst

»11a)

Der oprettes et rådgivende organ bestående af personer med anerkendt kompetence inden for økonomiske og finansielle anliggender, som en gang årligt udarbejder en uafhængig rapport til Unionens institutioner om den måde, hvorpå Kommissionen og Rådet har opfyldt deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 121 og 126 og forordning (EF) nr. 1466/97, [i henhold til forordning (EF) nr. 1467/97, og i henhold til følgende forordninger: forordning (EF) nr. […/…] om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet, forordning (EF) nr. […/…] om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, forordning (EF) nr. […/…] om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer]. Under forbehold af dets kapacitet og på Kommissionens, Rådets eller Det Europæiske Råds anmodning kan dette organ også udarbejde analyser over særlige økonomiske eller budgetmæssige spørgsmål. Dette organs opgaver må ikke anfægte Kommissionens kompetence. Medlemmerne af dette organ skal være fuldt ud uafhængige.«

Begrundelse

ECB mener, at dette rådgivende organ vil bidrage til at sikre, at Rådet og Kommissionen overholder deres forpligtelser i henhold til traktaten og de procedurer, der er indeholdt i Kommissionens forslag. Oprettelsen af organet bør fastsættes i denne forordning, og de øvrige bestemmelser, som er indeholdt i Kommissionens forslag, skal krydshenvise hertil. Uden at berøre dets primære opgaver, og under forbehold af dets ressourcer, kan Det Europæiske Råd, Rådet eller Kommissionen anmode det om at foretage særlige analyser. Det bør præciseres, at dette organs opgaver ikke anfægter Kommissionens kompetence.

Ændringsforslag 6

Betragtning 12 i forslaget til forordning

»12)

For at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der indføres en særlig håndhævelsesmekanisme på basis af traktatens artikel 136, der kan anvendes i tilfælde af en vedvarende og betydelig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik.«

»12)

Begrundelse

En klar henvisning til en betydelig afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning foretrækkes frem for en henvisning til det bredere begreb forsigtige finanspolitikker.

Ændringsforslag 7

Artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning

(Artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97)

»3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a) og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år.«

»3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, behørigt kvantificeret, samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a) og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år.«

Begrundelse

Det er nødvendigt med et krav om strengere kvantificering med hensyn til de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden.

Ændringsforslag 8

Artikel 1, stk. 4, i forslaget til forordning

(Artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97)

»1. […]

Rådet undersøger ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, med 0,5 % af BNP som benchmark. For medlemsstater med et højt gældsniveau eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer eller begge dele undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er større end 0,5 % af BNP. Rådet tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

[…]

Den forsigtigt beregnede mellemfristede vækstrate tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

[…]

Rådet undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammets indhold fremmer tilvejebringelsen af vedvarende konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

I perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningskurs, der som omhandlet i fjerde afsnit kræves af en forsigtig finanspolitik.«

»1. […]

Rådet undersøger ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, med 0,5 % af BNP som benchmark. For medlemsstater , som har et eller flere af følgende: i) en offentlig gæld, der ligger over referenceværdien på 60 % af BNP, ii) udtalte risici for de offentlige finansers holdbarhed, eller iii) uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er betydeligt større end 0,5 % af BNP. Rådet tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. Der tages hensyn til vækststrukturens indvirkning på væksten i indtægterne.

[…]

Referenceværdien, der fastsættes som den mellemfristede potentielle BNP-vækstrate, tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

[…]

Rådet undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammets indhold fremmer bevarelsen af vedvarende konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

Begrundelse

Ud over de tekniske bemærkninger, der taler for sig selv, betyder muligheden for at fravige den tilsigtede tilpasning på grundlag af »alvorlige økonomiske tilbageslag af generel karakter«, at den tilsigtede tilpasning, som allerede er baseret på det abstrakte begreb »en forsigtig finanspolitik«, vil blive omfattet af en yderligere undtagelsesklausul, hvilket vil underminere finanspolitikkens holdbarhed.

Ændringsforslag 9

Artikel 1, stk. 5, i forslaget til forordning

(Artikel 6, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1466/97)

»2. I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i denne forordning og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, kan Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, rette en advarsel til den pågældende medlemsstat.

En afvigelse fra en forsigtig finanspolitik betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: udgiftsvæksten er højere end den, der er forenelig med en forsigtig finanspolitik, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk.

[…]

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra en forsigtig finanspolitik fortsætter eller er særlig alvorlig, retter Rådet efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling.«

[Rækkefølgen af første og andet afsnit i artikel 6, stk. 2, ændres]

»2. En konstateret afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) den årlige forbedring af den strukturelle budgetsaldo opfylder ikke kravet i henhold til artikel 5, stk. 1, andet afsnit eller b) udgiftsvæksten er højere end referenceværdien, der fastsættes som den mellemfristede potentielle BNP-vækst, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet negativ effekt for den offentlige saldo på mindst 0,25 % af BNP i et enkelt år . Der tages hensyn til vækststrukturens indvirkning på væksten i indtægterne.

I tilfælde af en væsentlig konstateret afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning som omhandlet i artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit, i denne forordning , kan Kommissionen kræve yderligere rapportering fra den pågældende medlemsstat og i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, rette en advarsel til den pågældende medlemsstat.

Rådet vedtager, inden for en måned efter Kommissionens vedtagelse af advarslen, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, en henstilling om at træffe politiske tiltag med en tidsfrist for korrigering af afvigelsen, baseret på traktatens artikel 121, stk. 4.

Inden for den tidsfrist, som Rådet har fastsat i henstillingen i henhold til traktatens artikel 121, stk. 4, skal den pågældende medlemsstat rapportere til Rådet om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på henstillingen.

Har medlemsstaten ikke truffet passende tiltag senest fem måneder efter Rådets vedtagelse af henstillingen i henhold til traktatens artikel 121, stk. 4, retter Rådet omgående, efter en henstilling fra Kommissionen, en henstilling på grundlag af traktatens artikel 121, stk. 4, og rapporterer herom til Det Europæiske Råd. Efter vedtagelsen af Rådets anden henstilling kan Kommissionen, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, foretage en overvågningsmission. Kommissionen informerer Rådet om resultatet af overvågningsmissionen og kan beslutte at offentliggøre resultatet.

Tidsfristen på fem måneder nedsættes til tre måneder, hvis Kommissionen i sin henstilling til Rådet, som omhandlet i andet afsnit, mener, at situationen er særlig alvorlig og kræver omgående handling.

[…]

Begrundelse

Proceduren skal gennemarbejdes på ny, og der skal indføjes nye trin, som gør den mere effektiv, herunder muligheden for missioner.

Ændringsforslag 10

Artikel 1, stk. 8, i forslaget til forordning

(Artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97)

»1. […]

Rådet tager ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning til den mellemfristede budgetmålsætning hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. For medlemsstater med et højt gældsniveau eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer eller begge dele undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er større end 0,5 % af BNP. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, på 0,5 % af BNP som benchmark.

[…]

Den forsigtigt beregnede mellemfristede vækstrate tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

[…]

Rådet undersøger endvidere, om konvergensprogrammets indhold fremmer en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet endvidere, om konvergensprogrammets indhold sikrer en gnidningsløs deltagelse i valutakursmekanismen.

»1. […]

Rådet tager ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning til den mellemfristede budgetmålsætning hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. For medlemsstater med et gældsniveau, der overstiger referenceværdien på 60 % af BNP, eller som har udtalte risici for de offentlige finansers holdbarhed, undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er betydeligt større end 0,5 % af BNP. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, på 0,5 % af BNP som benchmark. Der tages hensyn til vækststrukturens indvirkning på væksten i indtægterne.

[…]

Rådet undersøger endvidere, om konvergensprogrammets indhold fremmer opnåelsen af vedvarende konvergens, en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet endvidere, om konvergensprogrammets indhold sikrer en gnidningsløs deltagelse i valutakursmekanismen.

Begrundelse

Jf. begrundelsen for de foregående ændringsforslag.

Ændringsforslag 11

Artikel 1, stk. 9, i forslaget til forordning

(Artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97)

»2. […]

[…]

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter.«

»2. […]

En konstateret afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) den årlige forbedring af den strukturelle budgetsaldo opfylder ikke kravet i henhold til artikel 9, stk. 1, andet afsnit, eller b) udgiftsvæksten er højere end referenceværdien, der fastsættes som den mellemfristede potentielle BNP-vækst, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet negativ effekt for den offentlige saldo på mindst 0,25 % af BNP i et enkelt år . Der tages hensyn til vækststrukturens indvirkning på væksten i indtægterne.

[…]

I tilfælde af en betydelig konstateret afvigelse fra den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, som omhandlet i artikel 9, stk. 1, fjerde afsnit, i denne forordning, kan Kommissionen kræve yderligere rapportering fra den pågældende medlemsstat og i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, rette en advarsel til den pågældende medlemsstat.

Rådet vedtager, inden for en måned efter Kommissionens vedtagelse af advarslen, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, en henstilling om at træffe politiske tiltag med en frist for korrigering af afvigelsen, baseret på traktatens artikel 121, stk. 4.

Har medlemsstaten ikke truffet passende tiltag senest fem måneder efter Rådets vedtagelse af henstillingen i henhold til traktatens artikel 121, stk. 4, vedtager Rådet omgående en henstilling, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, baseret på traktatens artikel 121, stk. 4, og rapporterer herom til Det Europæiske Råd. Efter vedtagelsen af Rådets anden henstilling kan Kommissionen, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, foretage en overvågningsmission i medlemsstater, der deltager i ERM 2. Kommissionen informerer Rådet om resultatet af overvågningsmissionen og kan beslutte at offentliggøre dette.

Begrundelse

Ændringsforslaget tydeliggør undtagelsen og fastsætter trinnene i proceduren.

Ændringsforslag 12

Artikel 11 i forordning (EF) nr. 1466/97 — nyt stk. 2

Ingen tekst

»2. Der oprettes et rådgivende organ, som består af personer med anerkendt kompetence inden for økonomiske og finansielle spørgsmål.

Det udarbejder en gang årligt en beretning om den måde, hvorpå Kommissionen og Rådet har opfyldt deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 121 og 126, forordning (EF) nr. 1466/97, forordning (EF) nr. 1467/97 og følgende forordninger: forordning (EF) nr. […/…] om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet, forordning (EF) nr. […/…] om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet og forordning (EF) nr. […/…] om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

På anmodning fra Kommissionen, Rådet eller Det Europæiske Råd foretager det rådgivende råd også en analyse af særlige økonomiske og budgetrelaterede spørgsmål. Medlemmerne af det rådgivende organ skal være uafhængige i udførelsen af deres opgaver.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 5 ovenfor vedrørende forslaget om en ny betragtning 11a.

Ændringsforslag vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

(KOM(2010) 527)

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (8)

Ændringsforslag 1

Betragtning 3 i forslaget til forordning

»(3)

Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen for at forhindre makroøkonomiske ubalancer og hjælpe de berørte medlemsstater med at udarbejde korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast. Denne udvidelse af rammerne for den økonomiske overvågning bør ledsages af en styrkelse af den finanspolitiske overvågning.«

»(3)

Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen for at forhindre makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder og hjælpe de berørte medlemsstater med at udarbejde korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast. Denne udvidelse af rammerne for den økonomiske overvågning bør ledsages af en styrkelse af den finanspolitiske overvågning.«

Begrundelse

Procedurens forebyggende karakter vil blive styrket ved indføjelsen af begrebet »sårbarheder« i tillæg til »ubalancer«, da der vil være en række situationer, som sund makroøkonomisk styring vil skulle omfatte inden for denne procedure, men som måske ikke helt falder inden under det, der forstås ved begrebet »ubalancer«.

Ændringsforslag 2

Betragtning 4 i forslaget til forordning

»4)	For at gøre det lettere at afhjælpe sådanne ubalancer er det nødvendigt med en detaljeret lovreguleret procedure.«

»4)	For at gøre det lettere at afhjælpe sådanne ubalancer og sårbarheder er det nødvendigt med en detaljeret lovreguleret procedure.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 3

Betragtning 5 i forslaget til forordning

»5)	Det er hensigtsmæssigt at supplere den multilaterale overvågning, der henvises til i traktatens artikel 121, stk. 3 og 4, med specifikke regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.«

»5)

Det er hensigtsmæssigt at supplere den multilaterale overvågning, der henvises til i traktatens artikel 121, stk. 3 og 4, med specifikke regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Der er tale om makroøkonomiske ubalancer, når en medlemsstat er i en situation med f.eks. store underskud på de løbende poster, betydelige tab af konkurrenceevne, store og usædvanlige stigninger i aktivpriserne, et højt niveau for eller en betydelig forringelse af den eksterne, den offentlige sektors eller den private sektors gældsætning eller en betydelig risiko herfor. Der er tale om makroøkonomiske sårbarheder, når en medlemsstat er i en situation, som sund makroøkonomisk overvågning af den økonomiske og monetære union med rimelighed kan forventes at omfatte.«

Begrundelse

Forslaget til betragtning skal bidrage til at tydeliggøre definitionen af de situationer, der skal være omfattet af proceduren.

Ændringsforslag 4

Betragtning 6 i forslaget til forordning

»6)	Denne procedure bør hvile på en varslingsmekanisme for tidlig opdagelse af makroøkonomiske ubalancer, som er ved at opstå. Den bør være baseret på anvendelsen af en vejledende og gennemsigtig resultattavle kombineret med en økonomisk vurdering.«

»6)	Denne procedure bør hvile på en varslingsmekanisme for tidlig opdagelse af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder, som er ved at opstå. Den bør være baseret på anvendelsen af en vejledende og gennemsigtig resultattavle kombineret med en økonomisk vurdering.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 5

Betragtning 7 i forslaget til forordning

»7)

Resultattavlen bør bestå af et begrænset sæt økonomiske og finansielle indikatorer, som er relevante for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer, med tilsvarende vejledende grænseværdier. Sammensætningen af resultattavlen kan ændre sig med tiden bl.a. som følge af nye trusler for den makroøkonomiske stabilitet eller bedre adgang til relevante statistikker.«

»7)

Resultattavlen bør bestå af et begrænset sæt økonomiske og finansielle indikatorer, som er relevante for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder, med tilsvarende vejledende grænseværdier. Sammensætningen af resultattavlen kan ændre sig med tiden bl.a. som følge af nye trusler for den makroøkonomiske stabilitet eller bedre adgang til relevante statistikker. Resultattavlens indikatorer differentieres for medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, for at tage hensyn til særlige forhold i den monetære union og afspejle relevante økonomiske forhold. En sådan differentiering kan også være påkrævet for at tage hensyn til tilfælde, hvor alle de medlemsstater, der har euroen som valuta, har bedre eller mere aktuelle statistikker.«

Begrundelse

Betragtningerne skal tydeliggøre differentieringen mellem eurolande og medlemsstater uden for euroområdet i forbindelse med denne procedure.

Ændringsforslag 6

Betragtning 8 i forslaget til forordning

»8)

Overskridelse af en eller flere vejledende grænseværdier indebærer ikke nødvendigvis, at der er ved at opstå makroøkonomiske ubalancer, idet der i den økonomisk-politiske planlægning skal tages hensyn til vekselvirkningerne mellem makroøkonomiske variabler. En økonomisk vurdering bør sikre, at alle informationer, hvad enten de stammer fra resultattavlen eller ej, ses i det rette perspektiv og bliver en del af en omfattende analyse.«

»8)

Overskridelse af en eller flere vejledende grænseværdier indebærer ikke nødvendigvis, at der er ved at opstå makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder, idet der i den økonomisk-politiske planlægning skal tages hensyn til vekselvirkningerne mellem makroøkonomiske variabler. En økonomisk vurdering bør sikre, at alle informationer, hvad enten de stammer fra resultattavlen eller ej, ses i det rette perspektiv og bliver en del af en omfattende analyse.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 7

Betragtning 9 i forslaget til forordning

»9)

Kommissionen bør på grundlag af den multilaterale overvågningsprocedure og varslingsmekanismen udpege de medlemsstater, der skal gøres til genstand for en dybtgående undersøgelse. Den dybtgående undersøgelse bør omfatte en grundig analyse af kilder til ubalancer og sårbarheder i den medlemsstat, der undersøges. Den bør omfatte en overvågningsmission, som foretages af Kommissionen i den pågældende medlemsstat, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, når disse overvågningsmissioner vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta, eller medlemsstater, der deltager i valutakursmekanismen (ERM 2). Undersøgelsen bør drøftes i Rådet og, for så vidt angår de medlemsstater, der har euroen som valuta, i Eurogruppen.«

Begrundelse

Som følge af deres vigtighed bør overvågningsmissionerne i medlemsstaterne nævnes allerede i betragtningerne.

Ændringsforslag 8

Betragtning 10 i forslaget til forordning

»10)

En procedure for overvågning og korrektion af ugunstige makroøkonomiske ubalancer med forebyggende og korrigerende elementer vil kræve styrkede overvågningsredskaber baseret på dem, der anvendes i den multilaterale overvågningsprocedure. Der kan være tale om en styrkelse af Kommissionens overvågningsmissioner i medlemsstaterne og yderligere indberetninger fra medlemsstaten i tilfælde af alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.«

»10)

En procedure for overvågning og korrektion af ugunstige makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder med forebyggende og korrigerende elementer vil kræve styrkede overvågningsredskaber baseret på dem, der anvendes i den multilaterale overvågningsprocedure. Der bør være tale om en styrkelse af Kommissionens overvågningsmissioner i medlemsstaterne, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, når disse missioner vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta eller medlemsstater, der deltager i ERM 2, og yderligere indberetninger fra medlemsstaten i tilfælde af alvorlige ubalancer eller sårbarheder, herunder ubalancer, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare eller sårbarheder, der kan true med at bringe den i fare.«

Begrundelse

Ændringsforslaget afspejler nødvendigheden af, at Kommissionen samarbejder med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 9

Betragtning 11 i forslaget til forordning

»11)

Når ubalancerne vurderes, bør der tages hensyn til, hvor alvorlige de er, i hvilken grad de kan anses for at være uholdbare, og hvilke potentielle negative økonomiske og finansielle virkninger de kan have på andre medlemsstater. Der bør også tages hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske tilpasningskapacitet og hidtidige resultater med hensyn til at efterkomme tidligere henstillinger udstedt i henhold til denne forordning og andre henstillinger udstedt efter traktatens artikel 121 som led i den multilaterale overvågning, herunder især de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og EU's økonomiske politikker.«

»11)

Når ubalancerne og sårbarhederne vurderes, bør der tages hensyn til, hvor alvorlige de er, i hvilken grad de kan anses for at være uholdbare, og hvilke potentielle negative økonomiske og finansielle virkninger de kan have på andre medlemsstater. Som følge af ubalancerne og sårbarhederne og omfanget af de nødvendige tilpasninger er nødvendigheden af politiske tiltag særligt presserende i medlemsstater, der har vedvarende store underskud på de løbende poster og store tab af konkurrenceevne. Der bør også tages hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske tilpasningskapacitet og hidtidige resultater med hensyn til at efterkomme tidligere henstillinger udstedt i henhold til denne forordning og andre henstillinger udstedt efter traktatens artikel 121 som led i den multilaterale overvågning, herunder især de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og EU's økonomiske politikker.«

Begrundelse

Betragtningerne bør angive procedurens fokus og omfanget af den indsats, der vil være nødvendig i forbindelse med procedurens resultater.

Ændringsforslag 10

Betragtning 12 i forslaget til forordning

»12)

Hvis der konstateres makroøkonomiske ubalancer, bør der rettes henstillinger til den pågældende medlemsstat for at vejlede den med hensyn til de passende politiske reaktioner. Den pågældende medlemsstats politiske reaktion på ubalancer bør være rettidig og benytte alle tilgængelige politiske instrumenter, som er underlagt de offentlige myndigheders kontrol. Den bør være skræddersyet til de specifikke forhold og omstændigheder i den pågældende medlemsstat og dække de vigtigste økonomisk-politiske områder, herunder om muligt finans- og lønpolitik, arbejdsmarkeder, produkt- og tjenestemarkeder samt regulering af den finansielle sektor.«

»12)

Hvis der konstateres makroøkonomiske ubalancer eller sårbarheder, bør der rettes henstillinger til den pågældende medlemsstat for at vejlede den med hensyn til de passende politiske reaktioner. Den pågældende medlemsstats politiske reaktion på ubalancer og sårbarheder bør være rettidig og benytte alle tilgængelige politiske instrumenter, som er underlagt de offentlige myndigheders kontrol. Den bør være skræddersyet til de specifikke forhold og omstændigheder i den pågældende medlemsstat og dække de vigtigste økonomisk-politiske områder, herunder om muligt finans- og lønpolitik, arbejdsmarkeder, produkt- og tjenestemarkeder samt regulering af den finansielle sektor.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 11

Ny betragtning 12a) i forslaget til forordning

Ingen tekst

»12a)

Det bør sikres, at der er overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til andre procedurer, som er fastsat i henhold til traktatens artikel 121, 126 eller 136. Ved enhver anvendelse af denne forordning skal der tages hensyn til forpligtelserne i henhold til ERM 2-aftalerne.«

Begrundelse

Det er yderst vigtigt, at de forskellige procedurer i Kommissionens forslag gennemføres på en logisk, fornuftig og konsekvent måde. Navnlig bør den makroøkonomiske overvågningsprocedure være i overensstemmelse med resultatet af de øvrige procedurer. Udøvelsen af denne procedure skal tage behørigt hensyn til forpligtelserne i henhold til ERM 2-aftalerne. Navnlig er alle elementer, der er en del af ERM 2-proceduren, underlagt en fortrolighedspligt for at sikre integriteten af processen og fremme konsensusdannelse, og de kan derfor ikke udgøre en del af overvågningsproceduren.

Ændringsforslag 12

Betragtning 13 i forslaget til forordning

»13)	De tidlige varslinger og henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici til medlemsstaterne eller EU vedrører risici af makrofinansiel karakter. De kan også retfærdiggøre, at der træffes passende opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med overvågningen af ubalancer.«

»13)

Varslingerne og henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici til medlemsstaterne eller EU vedrører risici af makrofinansiel karakter. De kan også retfærdiggøre, at der træffes passende opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med overvågningen af ubalancer og sårbarheder. I forbindelse med hensyntagen til sådanne varslinger og henstillinger i henhold til denne forordning skal Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis forskrifter om tavshedspligt overholdes strengt.«

Begrundelse

Anvendelse af varslinger og henstillinger udstedt af ESRB i forbindelse med dette forslag til forordning bør ikke sætte spørgsmålstegn ved ESRB's uafhængighed, men det er vigtigt at understrege, at en sådan brug kun kan finde sted, hvis ESRB's forskrifter om tavshedspligt overholdes strengt. Dette er afspejlet i ordlyden af ændringsforslaget til artikel 5 (jf. ændringsforslag 20). ESRB udsteder »varslinger« ikke »tidlige varslinger«.

Ændringsforslag 13

Betragtning 14 i forslaget til forordning

»14)

Hvis der konstateres alvorlige makroøkonomiske ubalancer, herunder ubalancer, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, bør der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kan omfatte udstedelse af henstillinger til medlemsstaten, forstærkede overvågnings- og kontrolkrav samt, hvad angår de medlemsstater, der har euroen som valuta, muligheden for håndhævelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. […/…][ (9)], såfremt en medlemsstat vedvarende undlader at træffe korrigerende foranstaltninger.

»14)

Hvis der konstateres alvorlige makroøkonomiske ubalancer eller sårbarheder, , der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, bør der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kan omfatte udstedelse af henstillinger til medlemsstaten, forstærkede overvågnings- og kontrolkrav samt, hvad angår de medlemsstater, der har euroen som valuta, muligheden for håndhævelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. […/…][ (10)], såfremt en medlemsstat vedvarende undlader at træffe korrigerende foranstaltninger.

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1. Truslen mod Den Økonomiske og Monetære Union indgår allerede i definitionen af ubalancer.

Ændringsforslag 14

Betragtning 16 i forslaget til forordning

»16)

Eftersom en effektiv ramme for opdagelse og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for EU og euroområdet som helhed og bedre kan opnås på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –«

»16)

Eftersom en effektiv ramme for opdagelse og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for EU og euroområdet som helhed og bedre kan opnås på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 15

Artikel 1 i forslaget til forordning

»I denne forordning fastlægges detaljerede regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i EU.«

»I denne forordning fastlægges detaljerede regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder i EU.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 16

Artikel 2 i forslaget til forordning

»Med henblik på denne forordning forstås ved:

b) »uforholdsmæssigt store ubalancer«: alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.«

»Med henblik på denne forordning forstås ved:

a) »ubalancer«: en makroøkonomisk udvikling, der har en negativ indvirkning på, eller har potentiel til at få en negativ indvirkning på, den rette virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Økonomiske og Monetære Union eller i EU som helhed som følge af, at der er opstået situationer med f.eks. store underskud på de løbende poster, betydelige tab af konkurrenceevne, prisbobler på aktiver, et højt niveau for den eksterne, den offentlige sektors eller den private sektors gældsætning, en forværring af denne gældsætning eller en betydelig risiko for, at en af disse situationer vil opstå.

aa) »sårbarheder«:

situationer, hvor medlemsstater oplever vanskeligheder, som sund makroøkonomisk overvågning af Den Økonomiske og Monetære Union med rimelighed kan forventes at omfatte.

b) »uforholdsmæssigt store ubalancer«: ubalancer, , der bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.«

Begrundelse

Der bringes klarhed og retssikkerhed ind i proceduren ved at indføje de situationer, som den skal omfatte. Risikoen for, at en af disse situationer kan opstå, bør udløse iværksættelse af proceduren.

Ændringsforslag 17

Titlen på kapitel II i forslaget til forordning

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 18

Artikel 3 i forslaget til forordning

»1. Efter høring af medlemsstaterne udarbejder Kommissionen en vejledende resultattavle som et redskab, der skal gøre det lettere at opdage og overvåge ubalancer på et tidligt tidspunkt.

2. Resultattavlen består af en vifte af makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne. For disse indikatorer kan Kommissionen fastsætte vejledende nedre og øvre grænseværdier, der skal tjene som varslingsniveauer. De grænseværdier, der gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta, kan være forskellige fra dem, der gælder for de øvrige medlemsstater.

3. Listen over indikatorer, der skal indgå i resultattavlen, og grænseværdierne for indikatorerne offentliggøres.

4. Kommissionen vurderer regelmæssigt, om resultattavlen er hensigtsmæssig, herunder sammensætningen af indikatorer, de fastsatte grænseværdier og den anvendte metode, og tilpasser den om nødvendigt for at fastholde eller forbedre sine muligheder for at opdage ubalancer, der er ved at opstå, og overvåge udviklingen i disse. Ændringer i den underliggende metode og sammensætningen af resultattavlen samt de tilhørende grænseværdier offentliggøres.«

»1. Efter høring af medlemsstaterne udarbejder Kommissionen en vejledende resultattavle som et redskab, der skal gøre det lettere at opdage og overvåge ubalancer og sårbarheder på et tidligt tidspunkt.

2. Resultattavlen består af en vifte af makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne. For disse indikatorer kan Kommissionen fastsætte vejledende grænseværdier, der skal tjene som varslingsniveauer. De grænseværdier og indikatorer i resultattavlen, der gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta, kan være forskellige fra dem, der gælder for de øvrige medlemsstater.

3. Indikatorerne vælges med henblik på at afspejle udviklingen i en medlemsstats kort- og langsigtede konkurrenceevne og gældsætning. Detaljer vedrørende disse indikatorer, indføjelsen af andre indikatorer og de gældende grænseværdier fastsættes i overensstemmelse med stk. 1. Listen over indikatorer, der skal indgå i resultattavlen, og grænseværdierne for indikatorerne offentliggøres.

4. Kommissionen vurderer regelmæssigt, om resultattavlen er hensigtsmæssig, herunder sammensætningen af indikatorer, de fastsatte grænseværdier og den anvendte metode, og tilpasser den om nødvendigt for at fastholde eller forbedre sine muligheder for at opdage ubalancer og sårbarheder, der er ved at opstå, og overvåge udviklingen i disse. Ændringer i den underliggende metode og sammensætningen af resultattavlen samt de tilhørende grænseværdier offentliggøres.«

Begrundelse

Med dette ændringsforslag opnås der både større sikkerhed og større fleksibilitet.

Ændringsforslag 19

Artikel 4, stk. 2 og 3, i forslaget til forordning

»2. Offentliggørelsen af den opdaterede resultattavle ledsages af en rapport fra Kommissionen indeholdende en økonomisk og finansiel vurdering, der sætter udviklingen i indikatorerne i det rette perspektiv, om nødvendigt ved hjælp af eventuelle andre økonomiske og finansielle indikatorer, som er relevante for opdagelse af ubalancer. Det skal også angives i rapporten, om overskridelsen af nedre eller øvre grænseværdier i en eller flere medlemsstater betyder, at der muligvis er ved at opstå ubalancer.

3. Rapporten skal udpege de medlemsstater, som Kommissionen anser for at have eller være i risiko for at få ubalancer.«

»2. Offentliggørelsen af den opdaterede resultattavle ledsages af en rapport fra Kommissionen indeholdende en økonomisk og finansiel vurdering, der sætter udviklingen i indikatorerne i det rette perspektiv, om nødvendigt ved hjælp af eventuelle andre økonomiske og finansielle indikatorer, som er relevante for opdagelse af ubalancer og sårbarheder. Det skal også angives i rapporten, om overskridelsen af grænseværdier i en eller flere medlemsstater betyder, at der muligvis er ved at opstå ubalancer og sårbarheder.

3. Rapporten skal udpege de medlemsstater, som Kommissionen anser for at have eller være i risiko for at få ubalancer og sårbarheder.«

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 20

Artikel 5 i forslaget til forordning

2. Den dybtgående undersøgelse offentliggøres. Der skal i forbindelse med undersøgelsen især tages hensyn til følgende:

a)	om den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, i givet fald har truffet passende foranstaltninger som reaktion på Rådets henstillinger eller opfordringer, der er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 121 og 126 og i henhold til artikel 6, 7, 8 og 10 i denne forordning

b)	de politiske intentioner i den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, som afspejlet i medlemsstatens stabilitets- eller konvergensprogram og nationale reformprogram

c)	eventuelle tidlige varslinger eller henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som er relevante for den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen.«

»1. Under hensyntagen til drøftelserne i Rådet og Eurogruppen som omhandlet i artikel 4, stk. 4, foretager Kommissionen en dybtgående undersøgelse for hver medlemsstat, som den anser for at have eller være i risiko for at få ubalancer. Denne vurdering omfatter en evaluering af, hvorvidt den pågældende medlemsstat har ubalancer og sårbarheder, og om disse ubalancer og sårbarheder udgør uforholdsmæssigt store ubalancer og sårbarheder. Den dybtgående undersøgelse omfatter en overvågningsmission, som foretages af Kommissionen i den pågældende medlemsstat, i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, når den pågældende medlemsstat er en medlemsstat, der har euroen som valuta eller er en medlemsstat, der deltager i ERM 2.

2. Den dybtgående undersøgelse offentliggøres. Der skal i forbindelse med undersøgelsen især tages hensyn til følgende:

a)	om den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, i givet fald har truffet passende foranstaltninger som reaktion på Rådets henstillinger eller opfordringer, der er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 121 og 126 og i henhold til artikel 6, 7, 8 og 10 i denne forordning

b)	de politiske intentioner i den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, som afspejlet i medlemsstatens stabilitets- eller konvergensprogram og nationale reformprogram

eventuelle varslinger eller henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om systemiske risici, der er rettet til, eller, som er relevante for den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, forudsat at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Ricisis forskrifter om tavshedspligt overholdes.«

Begrundelse

Nødvendigheden af missioner og deres sammensætning bør præciseres.

Jf. begrundelsen vedrørende nødvendigheden af dette ændringsforslag under hensyn til ESRB's forskrifter om tavshedspligt i ændringsforslag 12. Punkt c) bør henvise til ESRB's »varslinger«, ikke »tidlige varslinger«.

Ændringsforslag 21

Artikel 6, stk. 1 og 3, i forslaget til forordning

»1.

Hvis Kommissionen på grundlag af den dybtgående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5 i denne forordning, finder, at der består ubalancer i en medlemsstat, underretter den Rådet herom. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 121, stk. 2.

[…]

3.	Rådet gennemgår årligt disse henstillinger og kan i givet fald ændre dem i overensstemmelse med stk. 1.«

»1.

Hvis Kommissionen på grundlag af den dybtgående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5 i denne forordning, finder, at der består ubalancer eller sårbarheder i en medlemsstat, underretter den Rådet, og når det er relevant Eurogruppen, herom. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 121, stk. 2. Henstillingerne skal være i overensstemmelse med Rådets henstillinger og andre forpligtelser, som de pågældende medlemsstater måtte have i henhold til andre overvågningsprocedurer, som foretages i henhold til traktatens artikel 121 og 126 eller procedurer, som er fastsat i henhold til traktatens artikel 136. Der tages behørigt hensyn til forpligtelserne i henhold til ERM 2-aftalerne.

[…]

3.	Rådet gennemgår mindst en gang årligt disse henstillinger og kan i givet fald ændre dem i overensstemmelse med stk. 1. Gennemgangen baseres på en dybtgående undersøgelse foretaget af Kommissionen som omhandlet i artikel 5.«

Begrundelse

Procedurerne i Kommissionens forslag skal være i overensstemmelse med hinanden. Hyppigheden af missionerne skal være fleksibel. En dybtgående undersøgelse foretaget af Kommissionen er nødvendig for, at Rådet kan foretage en gennemgang.

Ændringsforslag 22

Artikel 7 i forslaget til forordning

»1. Hvis Kommissionen på grundlag af den dybtgående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, finder, at der består uforholdsmæssigt store ubalancer i den pågældende medlemsstat, underretter den Rådet herom.

2. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet vedtage henstillinger i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, hvori den erklærer, at der består en uforholdsmæssigt stor ubalance, og henstiller til den pågældende medlemsstat at træffe korrigerende foranstaltninger. Disse henstillinger skal beskrive karakteren af ubalancerne og gøre nærmere rede for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, og for, inden for hvilken frist, den pågældende medlemsstat skal træffe sådanne korrigerende foranstaltninger. Rådet kan som omhandlet i traktatens artikel 121, stk. 4, offentliggøre sine henstillinger.«

»1. Hvis Kommissionen på grundlag af den dybtgående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, finder, at der består uforholdsmæssigt store ubalancer eller sårbarheder i den pågældende medlemsstat, underretter den Rådet, og når det er relevant Eurogruppen, herom.

2. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet vedtage henstillinger i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, hvori den erklærer, at der består en uforholdsmæssigt stor ubalance, og henstiller til den pågældende medlemsstat at træffe korrigerende foranstaltninger. Disse henstillinger skal beskrive karakteren af ubalancerne eller sårbarhederne og gøre nærmere rede for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, og for, inden for hvilken frist, den pågældende medlemsstat skal træffe sådanne korrigerende foranstaltninger. Rådet kan som omhandlet i traktatens artikel 121, stk. 4, offentliggøre sine henstillinger.«

Begrundelse

Jf. ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 23

Artikel 8, stk. 1 og 2, i forslaget til forordning

»1. Enhver medlemsstat, for hvilken der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, forelægger en korrigerende handlingsplan for Rådet og Kommissionen inden for en frist, som fastsættes i henstillingerne efter artikel 7. Den korrigerende handlingsplan omfatter de specifikke og konkrete politiske foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, og indeholder en tidsplan for gennemførelsen heraf.

2. Inden for to måneder efter forelæggelsen af en korrigerende handlingsplan og på grundlag af en rapport fra Kommissionen vurderer Rådet den korrigerende handlingsplan. Hvis den anses for at være tilstrækkelig, vedtager Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen en udtalelse, hvori den godkendes. Hvis de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i den korrigerende handlingsplan, eller tidsplanen for deres gennemførelse ikke anses for tilstrækkelige til at gennemføre henstillingerne, opfordrer Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen medlemsstaten til at ændre sin korrigerende handlingsplan inden for en ny frist. Den ændrede korrigerende handlingsplan undersøges i henhold til den procedure, der er fastlagt i dette stykke.«

»1. Enhver medlemsstat, for hvilken der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, forelægger en korrigerende handlingsplan for Rådet og Kommissionen inden for en frist, som fastsættes i henstillingerne efter artikel 7, dog senest to måneder efter vedtagelsen af henstillingen. Den korrigerende handlingsplan omfatter de specifikke og konkrete politiske foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, og indeholder en tidsplan for gennemførelsen heraf.

2. Inden for to måneder efter forelæggelsen af en korrigerende handlingsplan og på grundlag af en rapport fra Kommissionen vurderer Rådet den korrigerende handlingsplan. Hvis den anses for at være tilstrækkelig, vedtager Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen en udtalelse, hvori den godkendes. Hvis de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i den korrigerende handlingsplan, eller tidsplanen for deres gennemførelse ikke anses for tilstrækkelige til at gennemføre henstillingerne, opfordrer Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen medlemsstaten til at ændre sin korrigerende handlingsplan inden for en ny frist på højst to måneder. Den ændrede korrigerende handlingsplan undersøges i henhold til den procedure, der er fastlagt i dette stykke.«

Begrundelse

ECB er opmærksom på, at den tidsfrist, som foreslås, er kort, men mener, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at bevare procedurens fremdrift og fortsættelse, uden at det berører kvaliteten og anvendeligheden af de foranstaltninger i handlingsplanen, som skal sikres.

Ændringsforslag 24

Artikel 9, stk. 3, i forslaget til forordning

»3. Kommissionen kan gennemføre overvågningsmissioner i den pågældende medlemsstat for at overvåge gennemførelsen af den korrigerende handlingsplan.«

»3. Kommissionen skal gennemføre overvågningsmissioner i den pågældende medlemsstat for at overvåge gennemførelsen af den korrigerende handlingsplan i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt, når disse missioner vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta eller medlemsstater, der deltager i ERM 2.«

Begrundelse

Det er nødvendigt at indføje, at Kommissionen foretager missionerne i samarbejde med ECB, hvis denne finder det hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 25

Artikel 10, stk. 4, i forslaget til forordning

»4) Hvis Rådet afgør, at medlemsstaten ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, vedtager Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen reviderede henstillinger i overensstemmelse med artikel 7 og fastsætter på grundlag af en henstilling fra Kommissionen endnu en frist for korrigerende foranstaltninger, efter hvilken der foretages endnu en vurdering i overensstemmelse med denne artikel.«

Begrundelse

Disse rapporter vil forbedre proceduren.

Ændringsforslag 26

Artikel 11 i forslaget til forordning

»Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer afsluttes, når Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgør, at der ikke længere består uforholdsmæssigt store ubalancer i medlemsstaten.«

Begrundelse

Når Rådet indleder proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af henstillinger, bør proceduren også afsluttes ved en retsakt af lignende art, f.eks. en henstilling eller afgørelse, der er bindende i sin helhed/bindende for modtagerne (forslaget om at ændre termen »concludes« til »decides« er ikke relevant for den danske version på grund af den tidligere oversættelse af »concludes« til »afgør«).

(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(3) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst.

(4) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst.

(5) OJ L 209, 2.8.1997, s. 6.«

(6) «

(7) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst.

(8) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst.

(9) EUT L […], […], […].«

(10) EUT L […], […], […].«

Top