EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000X1216

Aftale af 14. september 2000 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 1. september 1998 om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union

OJ C 362, 16.12.2000, p. 11–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/03/2006; stiltiende ophævelse ved 32006X0325(01)

32000X1216

Aftale af 14. september 2000 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 1. september 1998 om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union

EF-Tidende nr. C 362 af 16/12/2000 s. 0011 - 0011


Aftale

af 14. september 2000

mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 1. september 1998 om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union

(2000/C 362/10)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (I DET FØLGENDE BENÆVNT "ECB") OG DE NATIONALE CENTRALBANKER I MEDLEMSSTATERNE UDEN FOR EUROOMRÅDET (I DET FØLGENDE BENÆVNT HENHOLDSVIS "NCB'ER UDEN FOR EUROOMRÅDET" OG "MEDLEMSSTATER UDEN FOR EUROOMRÅDET") HAR -

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd vedtog i sin resolution af 16. juni 1997 (i det følgende benævnt "resolutionen"), at der indførtes en valutakursmekanisme (i det følgende benævnt "ERM II"), når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledtes den 1. januar 1999.

(2) I henhold til resolutionen skal ERM II bidrage til at sikre, at medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i ERM II, lægger deres politik an på stabilitet, bidrage til at skabe konvergens og dermed støtte deres betræbelser på at indføre euroen.

(3) Den Hellenske Republik har som medlemsstat med dispensation deltaget i ERM II fra starten. Bank of Greece er part i aftalen af 1. september 1998 mellem ECB og NCB'erne i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for ERM II (i det følgende benævnt "ERM II-centralbankaftalen")(1).

(4) Rådets beslutning 2000/427/EF af 19. juni 2000 i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, vedrørende Grækenlands tilslutning til den fælles valuta ophæver Den Hellenske Republiks dispensation(2). Euroen indføres som valuta i Den Hellenske Republik fra den 1. januar 2001. Bank of Greece er ikke længere part i ERM II-centralbankaftalen med virkning fra samme dato.

(5) Det er derfor nødvendigt at ændre ERM II-centralbankaftalen for at tage hensyn til ophævelsen af Den Hellenske Republiks dispensation -

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Ændring af ERM II-centralbankaftalen

1.1. Bank of Greece er ikke længere part i ERM II-centralbankaftalen med virkning fra den 1. januar 2001.

1.2. Bilag II til ERM II-centralbankaftalen ændres, idet henvisningen til Bank of Greece under "Centralbanker, som er part i denne aftale" udelades, og idet der tilføjes en henvisning til Bank of Greece med en beløbsgrænse på nul under "NCB'er inden for euroområdet".

Artikel 2

Afsluttende bestemmelser

2.1. Denne aftale ændrer ERM II-centralbankaftalen med virking fra den 1. januar 2001.

2.2. Denne aftale udfærdiges i en behørigt undertegnet engelsk, fransk og tysk udgave. En bekræftet genpart af originalteksten på hvert sprog fremsendes til hver centralbank af ECB, som opbevarer originalteksterne. Aftalen oversættes til alle de øvrige officielle fællesskabssprog og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i C-udgaven.

(1) EFT C 345 af 13.11.1998, s. 6.

(2) EFT L 167 af 7.7.2000, s. 19.

Top