DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 28. maj 2013

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA

(CON/2013/37)

2013/C 179/03

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. februar 2013 en anmodning fra Europa-Kommissionen om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (1) (herefter »direktivforslaget«). ECB modtog den 20. februar og den 2. april 2013 anmodninger fra henholdsvis Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om samme direktivforslag.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som foreskriver, at ECB skal høres om ethvert forslag til EU-retsakt inden for dens kompetenceområder. Ydermere fremgår ECB's kompetence til at afgive udtalelse af traktatens artikel 128, stk. 1, og artikel 16 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, da direktivforslaget indeholder bestemmelser, der har konsekvenser for visse af Det Europæiske System af Centralbankers opgaver. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1.    Direktivforslagets formål og indhold

Direktivforslaget erstatter Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen (2) for de medlemsstater, der deltager i direktivets vedtagelse. Det bevarer de fleste af bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA med mindre ændringer, idet der tages hensyn til Lissabontraktaten. Ydermere supplerer direktivforslaget Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA ved at indføre en minimumsstraf på mindst seks måneders fængsel for fremstilling og udbredelse af falske penge og en maksimumsstraf på mindst otte års fængsel for udbredelse af falske penge. Med forslaget indføres også nye bestemmelser, hvorefter det kræves, at medlemsstaterne a) muliggør anvendelsen af bestemte midler til efterforskningen, og b) sikrer, at de nationale analysecentre og de nationale møntanalysecentre har tilladelse til at undersøge eurosedler og -mønter, som der er en mistanke om, er falske, med henblik på at analysere og identificere dem og opspore andre forfalskninger, også under en igangværende retssag.

2.    Generelle bemærkninger

ECB glæder sig over direktivforslaget, som har til formål at supplere bestemmelserne og fremme medlemsstaternes anvendelse af den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri undertegnet den 20. april 1929 i Genève og den dertil knyttede protokol (3) (herefter »Genèvekonventionen«) (4). ECB glæder sig endvidere over, at direktivforslaget tager højde for ECB's synspunkt om, at den strafferetlige ramme bør styrkes ved at skærpe og harmonisere straffeniveauerne, herunder ved at fastsætte standarder for minimumsstraffe. Samtidig bemærker ECB, at direktivforslaget stort set bibeholder bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA, hvilket sikrer retssikkerheden efter overgangen til den nye beskyttelsesordning, som oprettes med direktivforslaget.

ECB forstår, at bestemmelsen om gensidig anerkendelse af domme med henblik på anerkendelse af »princippet om gentagelsesvirkning« i artikel 9a i Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA ikke berøres ved direktivforslagets vedtagelse for de medlemsstater, der allerede har implementeret denne bestemmelse i national lovgivning. For de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, synes deres forpligtelse til at fastsætte nationale regler om en sådan gensidig anerkendelse af domme i henhold til artikel 9a fortsat at eksistere i overensstemmelse med direktivforslagets artikel 12. For at klargøre dette, foreslår ECB at indsætte indholdet af artikel 9a i Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA i direktivforslaget.

I henhold til direktivforslagets betragtning 28, 29 og 30, bemærker ECB, at mens Danmark ikke deltager i vedtagelsen af direktivforslaget, kan Det Forenede Kongerige og Irland træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at deltage i dets vedtagelse og anvendelse eller ej. ECB er af den opfattelse, at såfremt Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i vedtagelsen og anvendelsen af direktivforslaget, vil de forsat være underlagt forpligtelserne vedrørende fristen for implementering af Rådets afgørelse 2000/383/RIA i overensstemmelse med direktivforslagets artikel 12. Som følge heraf vil Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland ikke være underlagt de nye regler i henhold til direktivforslaget. Det vil derfor være gavnligt at opfordre de kompetente myndigheder fra Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland (hvis de to sidstnævnte ikke deltager i vedtagelsen af direktivforslaget) til at binde sig til at anvende minimums- og maksimumsstandarder for straffe, sikre tilgængeligheden af effektive midler til efterforskningen og sikre de juridiske myndigheders videresendelse af falske mønter og sedler til de nationale analysecentre og nationale møntanalyse centre i overensstemmelse med henholdsvis artikel 5, 9 og 10 i direktivforslaget. Ellers undermineres samarbejdet på tværs af grænserne og nedsættelsen af risikoen for forum-shopping, som henvist til i direktivforslagets betragtning 18.

3.    Specifikke bemærkninger

3.1.   Potentiel nominel værdi af falske sedler og mønter

Hvad angår henvisningerne til den nominelle værdi af falske sedler og mønter i direktivforslagets betragtning 19 og artikel 5, bemærker ECB, at ud fra et fremstillingsperspektiv kan denne værdi kun fastsættes for færdigfremstillede falske sedler og mønter.

Ikke desto mindre bemærker ECB, at begrebet falske sedler og mønter ikke nødvendigvis kan begrænses til færdigfremstillede falske sedler og mønter. Det kan også dække over falske sedler og mønter, der er i færd med at blive fremstillet. ECB understreger, at i forbindelse med fremstilling eller forandring af sedler og mønter i euro eller anden valuta i bedragerisk hensigt (5) vil retshåndhævelsesmyndighederne kunne opdage falske sedler og mønter, der endnu ikke er færdigfremstillede. ECB bemærker, at den standardteknik, som politiet anvender i forbindelse med beslaglæggelsen af et skjult værksted til fremstilling af falske sedler og mønter, er at forsøge at intervenere, mens forbrydelsen er i gang. Dette vil være et skøn, og i nogle tilfælde vil der kun foreligge få færdige produkter, hvorimod mange flere vil være i færd med at blive fremstillet. ECB bemærker, at sådanne falske sedler og mønter, der endnu ikke er færdigfremstillede, ikke har en nominel værdi men en potentiel nominel værdi, som bør indgå ved fastlæggelsen af en forholdsmæssig straf i henhold til direktivforslagets artikel 5. Betragtning 19 og artikel 5 bør derfor ændres for at inkludere henvisninger til den potentielle nominelle værdi for de falske sedler og mønter, der endnu ikke er færdigfremstillede. Den potentielle nominelle værdi bør overvejes som et yderligere kriterium i forbindelse med fastlæggelsen af en forholdsmæssig straf for enhver strafbar handling i henhold til direktivforslagets artikel 3, stk. 1, litra a) til c).

Ydermere kan falske sedler og mønter, som de kompetente nationale myndigheder opdager, være denomineret i eller ligne en anden valuta end euroen. I sådanne tilfælde bør de kompetente retlige myndigheder have mulighed for at fastsætte den relevante nominelle eller potentielle nominelle værdi af sådanne falske sedler og mønter. ECB er derfor af den opfattelse, at det vil være gavnligt at ændre betragtning 19 og artikel 5 yderligere, således at der ved fastlæggelsen af minimums- og maksimumsstandarder for straf kan tages højde for den relevante nominelle eller potentielle nominelle værdi af de opdagede falske sedler og mønter, som ikke er falske eurosedler og mønter.

3.2.   Strafbare handlinger vedrørende fremstillingsredskaber og råmaterialer til sedler og mønter

Det er ECB's opfattelse, at standarderne for minimums- og maksimumsstraffe bør finde anvendelse på alle former for strafbare handlinger i henhold til direktivforslagets artikel 3, stk. 1. Denne tilgang vil øge straffenes effektivitet og den afskrækkende virkning væsentligt. I denne henseende og da de mest sofistikerede falske sedler og mønter fremstilles af elementer fra forskellige kilder, f.eks. falske hologrammer fra lande uden for EU, støtter ECB, at de strafbare handlinger, der er fastsat i direktivforslagets artikel 3, stk. 1, litra d), og navnlig hvor der foreligger særligt alvorlige omstændigheder, inkluderes i direktivforslagets artikel 5, stk. 4.

3.3.   Pligt til at videresende falske sedler og mønter med henblik på analyse

ECB glæder sig over, at direktivforslaget anerkender vigtigheden af, at retsmyndighederne tillader de nationale analysecentre og de national møntanalysecentre at undersøge eurosedler og -mønter, som der er en mistanke om, er falske, med henblik på at analysere og identificere dem og opspore andre forfalskninger. Ikke desto mindre anbefaler ECB, at hvor det ikke er muligt at sende prøver af sedler og mønter, som der er en mistanke om, er falske, fordi det er nødvendigt at beholde dem som bevismateriale, bør disse prøver af sedler og mønter, som der er en mistanke om, er falske, videresendes til de nationale analysecentre og de nationale møntanalysecentre uden ophold efter af de pågældende straffesager er afsluttet.

Hvor ECB foreslår ændringer af direktivforslaget, vedlægges som bilag konkrete ændringsforslag med begrundelse herfor.

(1)  KOM(2013) 42 endelig.

(2)  EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1.

(3)  Folkeforbundets traktatsamling nr. 2623 (1931), s. 372.

(4)  Genèvekonventionen er til dato blevet ratificeret af alle medlemsstater bortset fra Malta.

(5)  Jf. direktivforslagets artikel 3, stk. 1, litra a).