EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012AB0005

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 25. januar 2012 om et forslag til direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om et forslag til forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CON/2012/5)

OJ C 105, 11.4.2012, p. 1–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 105/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 25. januar 2012

om et forslag til direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om et forslag til forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber

(CON/2012/5)

2012/C 105/01

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 20. september 2011 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (1) (herefter »direktivforslaget«). ECB modtog den 30. november 2011 en anmodning fra Rådet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (2) (herefter »forslaget til forordning«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse om direktivforslaget og forslaget til forordning fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da direktivforslaget og forslaget til forordning indeholder bestemmelser, der påvirker Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) grundlæggende opgaver, som er at formulere og gennemføre EU's pengepolitik, at fremme betalingssystemernes smidige funktion og at bidrage til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutterne og det finansielle systems stabilitet. Af hensyn til effektivitet og overskuelighed har ECB besluttet at afgive en fælles udtalelse, der dækker de to lovgivningsforslag. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

1.   Formålene med forslaget til forordning og direktivforslaget

Europa-Kommissionen vedtog den 20. juli 2011 direktivforslaget og forslaget til forordning, som skal erstatte direktiv 2006/48/EF (3) og 2006/49/EF (4). Forslagene er et vigtigt skridt i retning mod en styrket regulering af bank- og investeringsselskabssektoren og mod at skabe et mere robust og sikkert finansielt system i EU. ECB hilser EU's store indsats for at gennemføre internationale standarder og aftaler inden for området finansiel regulering velkommen, idet der, hvor det er relevant, samtidig tages højde for de særlige træk ved EU's retssystem og finansielle system. ECB støtter fuldt ud den rettidige og effektive gennemførelse af Basel-standarderne for kapital og likviditet (5). I denne forbindelse skal ECB bemærke den ledende rolle, som Kommissionen spiller i opfyldelsen af G20-forpligtelsen om »at vedtage og gennemføre disse standarder fuldt ud inden for den aftalte tidsfrist, som er i overensstemmelse med det økonomiske opsving og den finansielle stabilitet« (6) ved at være blandt de første til at fremsætte forslag om gennemførelse af Basel III-rammerne (7) og aftalerne (8) fra Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i EU-lovgivningen. De foreslåede foranstaltninger vil øge den systemiske modstandsdygtighed væsentligt, bidrage til det finansielle systems smidige funktion og sikre stabile og holdbare rammer for ydelsen af finansielle tjenester i EU.

2.   Reform af EU-lovgivningen inden for bankområdet

ECB hilser Kommissionens innovative tilgang velkommen, særlig vedrørende forslaget til forordning, som indeholder de fleste af de tekniske bilag til direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, og som begrænser medlemsstaternes valgmuligheder og skønsbeføjelser. De foreslåede rammer vil føre til øget retlig sikkerhed og samtidig reducere risikoen for dobbeltarbejde på medlemsstatsplan. Den finansielle krise har også påvist et behov for at gribe hurtigt og effektivt ind. Det er vigtigt at sikre en passende grad af fleksibilitet ved udarbejdelsen af EU-lovgivning inden for bankområdet. Hvad angår fremtidige revideringer af forslaget til forordning, og som det er fremhævet i tidligere udtalelser (9), henstiller ECB, at det tilsikres, at kun de rammeprincipper i forslaget til forordning, som afspejler grundlæggende politiske valg og væsentlige spørgsmål, fortsat underlægges den almindelige lovgivningsmæssige procedure. De tekniske regler, herunder de regler, som er omfattet af forslaget til forordning, bør vedtages som delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 og 291, således at de fremstår som hovedgruppen af regler for EU's finansielle institutioner.

3.   Fælles europæisk regelsæt inden for den finansielle sektor

3.1.

Som det er fremhævet i tidligere udtalelser (10), støtter ECB fuldt ud udarbejdelsen af et fælles europæisk regelsæt for de finansielle institutioner (11) (en såkaldt »single rulebook«), da det fremmer det indre markeds smidige funktion og baner vejen for større finansiel integration i Europa. Et fælles europæisk regelsæt sikrer, at de finansielle institutter, som yder finansielle tjenester i det indre marked, overholder ét sæt tilsynsregler. Dette begrænser mulighederne for regelarbitrage og konkurrenceforvridninger. Endvidere vil en harmonisering af reglerne forbedre gennemsigtigheden og reducere de omkostninger, der er forbundet med tilsyn og overholdelse.

3.2.

Det fælles europæiske regelsæt kræver a) en klar og hensigtsmæssig identificering af de relevante områder for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, b) inddragelse af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) for derved at udnytte myndighedernes ekspertise ved udarbejdelsen af udkast til tekniske standarder, c) en konsekvent og koordineret tilgang på tværs af de finansielle sektorer, d) sammenhængende kriterier på tværs af den finansielle EU-lovgivning for anvendelsen af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, uanset om ESA'erne forinden har udarbejdet udkast til reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller ej (12). En systematisk inddragelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i vedtagelsen af EU-gennemførelsesretsakter inden for banksektoren gennem EBA's udarbejdelse af udkast til tekniske standarder, særlig hvor forudgående teknisk analyse er påkrævet, vil sikre fleksible tilsynsrammer på EU-plan, som effektivt vil underbygge det indre marked for finansielle tjenester i EU.

4.   ECB's rådgivende rolle med hensyn til udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

4.1.

Da delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter spiller en vigtig rolle som væsentlige elementer i det fælles europæiske regelsæt, skal ECB fremsætte følgende kommentarer med hensyn til udøvelsen af ECB's rådgivende funktion i medfør af traktatens artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5.

4.2.

Kommissionens forslag til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter udgør »forslag til EU-retsakter« som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5. Såvel delegerede retsakter som gennemførelsesretsakter udgør EU-retsakter. Det bemærkes, at hovedparten af sprogversionerne af traktatens artikel 282, stk. 5, henviser til »udkast« til de EU-retsakter, som ECB skal høres om (13). Pligten til at høre ECB kan derfor ikke begrænses alene til de udkast til retsakter, som er baseret på et kommissionsforslag.

4.3.

I sag C-11/00 (14) fastslog Domstolen, at forpligtelsen til at høre ECB om forslag til EU-retsakter »navnlig [skal] sikre, at lovgiver kun vedtager en sådan retsakt efter at have hørt det organ, der på grund af de særlige opgaver, de[t] udfører inden for Fællesskabets rammer på det omhandlede område og dets høje grad af ekspertise, er særligt egnet til at bidrage konstruktivt til den planlagte vedtagelsesproces«.

4.4.

På baggrund heraf, og for at drage fuld fordel af ECB i sin egenskab af rådgiver, bør ECB høres i god tid om alle udkast til EU-retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som falder inden for dennes kompetenceområde. Da udkast til tekniske standarder er vigtige som led i udarbejdelsen af EU-lovgivning om finansielle tjenester, vil ECB endvidere udøve sin rådgivende rolle inden for spørgsmål, som falder inden for ECB's kompetenceområde under den størst mulige hensyntagen til tidsfristerne for vedtagelse af disse retsakter og behovet for at sikre den smidige vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.

Særlige bemærkninger

5.   Makrotilsyn og anvendelsesområdet for strengere regler

5.1.

Forslaget til forordning fastlægger de tilsynsmæssige standarder, som vil finde direkte anvendelse i hele EU. Som nævnt ovenfor støtter ECB fuldt ud Kommissionens tilgang, hvorved der effektivt oprettes et fælles europæisk regelsæt for finansielle institutioner. Endvidere støtter ECB fuldt ud målet om at imødegå nærmere definerede risikoeksponeringer i visse sektorer, regioner eller medlemsstater gennem delegerede retsakter, der giver Kommissionen beføjelse til at indføre strengere reguleringskrav, hvis det er nødvendigt, for at kunne imødegå ændringer i omfanget af mikro- eller makrotilsynsrisici, som kan tilskrives udviklingen på markedet (15). Ikke desto mindre bør de delegerede retsakter, som Kommissionen kan vedtage, udvides til at omfatte reguleringskrav for store engagementer, krav om offentliggørelse samt gearings- og likviditetskrav, når gearings- og likviditetskravene bliver en del af de gældende EU-tilsynsrammer. ECB bemærker imidlertid, at en tidsramme på seks måneder eller mindre til indførelsen af strengere krav for at imødegå sådanne risici i mange tilfælde vil være utilstrækkelig og vil kræve en meget længere tidsramme, f.eks. to år eller mere, for at være effektiv og opnå det ønskede mål (16).

5.2.

ECB finder det endvidere vigtigt, at forslaget til forordning gør det muligt for medlemsstaterne at anvende strengere reguleringskrav, hvis der skulle opstå systemiske risici for den finansielle stabilitet. Denne mulighed er nødvendig, bl.a. fordi de økonomiske og finansielle konjunkturcykler ikke er fuldstændig harmoniserede blandt alle medlemsstaterne, og da medlemsstaterne kan stå over for forskellige former for systemiske risici. Endvidere er der også væsentlige forskelle i den strukturelle opbygning af den finansielle sektor i de enkelte medlemsstater. For myndigheder med et makroprudentielt mandat kan det derfor være nødvendigt at stramme de kvantitative grader og grænserne for brugen af visse prudentielle politiske instrumenter, der er omfattet af forslaget til forordning, for bedre at kunne tilpasse tilsynskravene til deres særlige konjunkturmæssige situation og effektivt imødegå de dermed forbundne systemiske risici (17).

5.3.

På baggrund heraf åbner nogle af bestemmelserne i forslaget til forordning op for visse tilpasninger af tilsynskravene på nationalt plan. For det første indføres der en ramme for den kontracykliske kapitalbuffer (18). For det andet foreslås der en udvidelse af anvendelsesområdet for tilsynsprocessen for at gøre det muligt for de nationale myndigheder at anvende strengere tilsynsregler over for visse institutter (19). ECB bemærker dog, at denne foreslåede udvidelse primært omfatter et mikroprudentielt redskab til imødegåelse af risici, som opstår fra individuelle institutter eller koncerner af institutter, og ikke et redskab, der er anvendeligt som et makroprudentielt politisk redskab til håndtering af systemiske risici. For det tredje indføres der med forslaget til forordning mulighed for, at de nationale myndigheder kan justere risikovægtene eller fastsætte strengere kriterier, f.eks. belåningsprocenten, for eksponeringer, som er sikret ved pant i fast ejendom eller pant i erhvervsejendomme, hvis udviklingen i risici på de pågældende markeder begrunder dette i den pågældende medlemsstat (20).

5.4.

ECB støtter ovennævnte rammer, som gør det muligt for de nationale myndigheder at tilpasse visse tilsynskrav og mener, at de bør udvides, således at de nationale myndigheder får mulighed for at indføre strengere tilsynskrav af makroprudentielle hensyn på nationalt plan. Dette er nødvendigt for at kunne imødegå de problemer med den finansielle stabilitet, der kan tilskrives et nationalt finansielt systems strukturelle opbygning eller systemiske risici, på en udtømmende og effektiv måde. Anvendelsesområdet for de foreslåede rammer kunne derfor udvides til at omfatte strengere krav til a) kapital, b) øvre grænser for store engagementer samt c) likviditetskrav og gearingsgrader, når disse er indført i EU-tilsynsrammerne. I den forbindelse bør det tillades de nationale myndigheder at indføre strengere krav i deres nationale lovgivning, dvs. at stramme de kvantitative grader og grænser for brug i litra a), b) og c), efter at have underrettet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om de foreslåede foranstaltninger. Sådanne krav bør dog anvendes i fuld overensstemmelse med de andre aspekter af bestemmelserne i forslaget til forordning, som forbliver uændrede.

5.5.

For at fastholde gennemsigtighed og sikre konsekvens af de vedtagne foranstaltninger i EU henstiller ECB, at de nationale myndigheders mulige anvendelse af strengere krav underlægges kontrol. I den forbindelse kunne ESRB spille en vigtig koordinerende rolle i vurderingen af eventuelle problemer med den finansielle stabilitet og eventuelle utilsigtede følger og afsmittende virkninger af sådanne foranstaltninger på andre medlemsstater. Endvidere bør EBA og ESRB på deres respektive websteder offentliggøre regelmæssige opdateringer af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, såfremt disse er strengere end de foranstaltninger, der er fastsat i forslaget til forordning. Endelig, hvis problemerne med den finansielle stabilitet, som udløste anvendelsen af strengere tilsynsmæssige foranstaltninger, ophører, bør de kvantitative grader og grænser for brug på ny ændres, så de svarer til det harmoniserede niveau, som er fastsat i forslaget til forordning.

5.6.

Samlet set kan specifikke medlemsstaters mulige anvendelse af strengere reguleringsmæssige foranstaltninger fremme både den finansielle stabilitet og den finansielle integration i EU. Ved at afbøde de systemiske risici og beskytte det indre marked mod opbygningen af uforholdsmæssigt store systemiske risici på en koordineret måde kan myndighederne effektivt bidrage til den smidige funktion af EU's finansielle system og fremme den holdbare ydelse af finansielle tjenester i det indre marked på mellemlangt til langt sigt.

6.   Kapitalgrundlag

6.1.

ECB støtter fuldt ud den foreslåede styrkelse af kriterierne for anerkendelse af de lovbestemte kapitalgrundlag og den yderligere harmonisering af fradragene. Kapitalgrundlagskravene udgør en hjørnesten i den internationalt aftalte kapitalreform. Set ud fra et perspektiv om finansiel stabilitet er det derfor afgørende, at kapitalgrundlagskravene i forslaget til forordning sikrer, at EU's banksektor besidder kapital af højeste kvalitet, særlig for så vidt angår tier 1 kernekapital, hvilket vil medføre en høj evne til at absorbere tab. Krisen har medført, at den nye kapitalreform lægger særlig vægt på tier 1 kernekapital. Målet er at sikre, at europæiske kreditinstitutter besidder tier 1 kernekapital, der er af samme høje kvalitet som de internationale kreditinstitutters, og at sikre fuld overensstemmelse med Basel III-aftalen i den form, som den er godkendt af GHOS (21). I denne forbindelse skal følgende fremhæves.

6.2.

ECB støtter listen af betingelser, der skal opfyldes for at kvalificere som tier 1 kernekapitalkomponenter, og som afspejler de grundlæggende karakteristika ved egenkapital for så vidt angår permanens, tabsabsorbering og betalingsfleksibilitet. I overensstemmelse med Basel III-aftalen bør »kapitalinstrumenterne«, til hvilke der henvises i forslaget til forordning, udelukkende udgøres af aktier i selskaber, således som disse er defineret i de respektive medlemsstaters nationale lovgivning (med undtagelse af kapitalinstrumenter, der er udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber og lignende institutter (22)), og bør kun kvalificere som tier 1-kernekapital-komponenter, hvis alle betingelserne defineret i forslaget til forordning er opfyldt (23). ECB henstiller også, at Kommissionen, ved at vedtage en gennemførelsesretsakt, godkender den af EBA oprettede liste over aktietyper, der er godkendt som tier 1 kernekapital, for at give listen bindende virkning. Endvidere bør der udarbejdes udkast til tekniske standarder, der yderligere specificerer de ovenfor nævnte betingelser. De kompetente myndigheder skal i samarbejde med EBA løbende sikre, at disse betingelser er opfyldt. Disse tiltag vil bidrage til yderligere at sikre konsekvensen i EU og begrænse mulighederne for finansiel engineering.

6.3.

For så vidt angår betydelige investeringer i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, skal sådanne investeringer over en vis grænse i henhold til Basel III-aftalen trækkes fra tier 1 kernekapitalen, dvs. på grundlag af metoden baseret på fradrag i samme kapitalkomponent (24). Basel III-aftalen tager højde for, at disse enheder ikke er omfattet af den lovpligtige konsolidering og sigter mod at undgå dobbelttælling af den lovpligtige kapital. I henhold til forslaget til forordning vil muligheden, der allerede er hjemlet i direktiv 2006/48/EF, for at de kompetente myndigheder kan godkende anvendelse af metoderne i direktiv 2002/87/EF (25) som et alternativ til »fradrag« (26), fortsat bestå.

6.4.

ECB er generelt enig i synspunktet om, at den lovpligtige kapital inden for en bankkoncern kun bør anvendes til at dække tab, der opstår som følge af bankrisici. ECB støtter derfor en imødegåelse af dobbeltanvendelsen af den lovpligtige kapital både på niveauet bankkoncerner, dvs., at alle datterselskaber, der er institutter og finansieringsinstitutter, konsolideres (27), og på niveauet finansielle konglomerater, dvs. at også forsikringsdatterselskaber er omfattet af den lovpligtige konsolidering. I den forbindelse bør anvendelsen af metoderne fastlagt i bilag I til direktiv 2002/87/EF på intet tidspunkt medføre et højere kapitalgrundlag for konsoliderede institutter og finansieringsinstitutter, som omhandlet i forslaget til forordning (28), end hvad kapitalgrundlaget ville have været, hvis metoden baseret på fradrag i den samme kapitalkomponent havde været anvendt.

6.5.

Under hensyn til Basel III-aftalen og, hvor det er relevant, også de internationale principper fra Joint Forum on Financial Conglomerates, henstiller ECB, at der i disse tekster sikres fuld konsekvens på tværs af de enkelte sektorer (29), hvilket kræver, at forslaget til forordning bringes i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2009/138/EF (30) og 2002/87/EF (31). ECB støtter ESA's Fælleskomités udarbejdelse af udkast til tekniske standarder i henhold til de metoder, der er fastlagt i direktiv 2002/87/EF, men henstiller dog, af hensyn til den retlige klarhed og for at undgå inkonsekvens på tværs af sektorer i lovgivningen for finansielle tjenester, at denne beføjelse kun indføres i direktiv 2002/87/EF (32).

6.6.

GHOS offentliggjorde i januar 2011 deres aftale om, at samtlige et instituts supplerende tier 1- og tier 2-instrumenter skulle kunne nedskrives fuldt ud og permanent eller konverteres fuldt ud til tier 1-kernekapital på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er levedygtigt (33). Forslaget til forordning bekræfter lovgivers hensigt om at indarbejde hele denne aftale (34). ECB forstår, at Kommissionen vil indarbejde et sådant krav for både supplerende tier 1- og tier 2- instrumenter i forbindelse med Kommissionens kommende forslag om bankafvikling og krisestyring i den finansielle sektor.

7.   Kapitalbuffere

7.1.

ECB glæder sig over, at man i direktivforslaget har valgt at indføre rammerne for kapitalbuffere, da dette tiltag vil gøre det muligt for myndighederne at imødegå systemiske risici på en effektiv og fleksibel måde i alle medlemsstaterne. ECB mener navnlig, at den kontracykliske kapitalbuffer er et væsentligt element i en bredere vifte af makroprudentielle redskaber (35) og støtter fuldt ud indførelsen af et eksplicit kontracyklisk element i den finansielle lovgivning.

7.2.

Den kontracykliske kapitalbuffer vil i væsentlig grad kunne forbedre banksektorens modstandsdygtighed og derved bidrage til, at finansielle tjenester vil kunne ydes på en tilfredsstillende måde gennem hele konjunkturforløbet. I den forbindelse skal ECB understrege, at beslutninger truffet af de nationale myndigheder vedrørende den kontracykliske kapitalbuffer bør være underlagt et uindskrænket gensidighedskrav på op til 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver, mens gensidighed over denne grænse bør være frivillig. Endvidere støtter ECB forslaget om, at de nationale myndigheder skal have mulighed for at fastsætte en kontracyklisk kapitalbuffer, som tager højde for alle finansielle og økonomiske variabler, der betragtes som relevante for vurderingen af, om der foreligger en uforholdsmæssig stor kreditvækst, og om systemiske risici er under opbygning. Disse variabler bør dog ikke være af strukturel art, da den kontracykliske kapitalbuffer ikke bør sigte mod at imødegå strukturelle risici i det finansielle system. ECB foreslår derfor, at forslaget om at indføre ikke-cykliske variabler i mekanismen for den kontracykliske kapitalbuffer fjernes fra direktivforslaget (36).

8.   Likviditet

8.1.

ECB glæder sig over Kommissionens entydige forpligtelse til, i overensstemmelse med Basel III-aftalen (37), at indføre både et likviditetsdækningskrav (Liquidity Coverage Requirement, LCR) og et krav om stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), i EU-lovgivningen. Indførelsen af en ramme for likviditetsrisiko i den foreslåede lovgivning vil medføre væsentlige mikro- og makroprudentielle fordele. Likviditetskravene vil øge kreditinstitutternes likviditetsbuffere og mindske de risici, som er forbundet med løbetidstransformation, hvilket vil reducere den uforholdsmæssig store indbyrdes afhængighed i det finansielle system og begrænse de systemiske likviditetsrisici. Endvidere vil harmoniserede regler for likviditetsrisici bidrage til at opnå ensartede vilkår med en sund praksis for styring af likviditetsrisici og have en generel velfærdsfremmende indvirkning på den europæiske økonomi.

8.2.

Hvad angår de foreslåede likviditetsrammer, skal ECB påpege følgende punkter.

8.2.1.

Med hensyn til indberetningen af oplysninger om likvide aktiver er der en række overlap mellem posterne, som fremgår af forslaget til forordning vedrørende »Indberetning af oplysninger om likvide aktiver« (38), og posterne, der er omfattet af kravene om supplerende indberetning af likvide aktiver (39). ECB henstiller derfor, at der vedtages én enkelt og gennemsigtig liste over de poster, der skal indberettes. I forbindelse med behandlingen af aktier eller andele i kollektive investeringsvirksomheder (collective investment undertakings, CIU'er) som likvide aktiver er det vigtigt at begrænse det relative beløb, hvormed disse instrumenter må indgå i det samlede likviditetsdækningskrav, og der bør fastsættes en absolut grænseværdi på 250 mio. EUR for at begrænse risikoen for koncentration i små institutter (40).

8.2.2.

Centralbankerne bør inddrages i fastlæggelsen af, i hvilket omfang centralbankreserver må indgå i beholdningen af likvide aktiver i stresssituationer (41).

8.2.3.

I lyset af det væsentlige samspil, der forventes at være mellem likviditetskravene og de pengepolitiske operationer, henstilles det, at EBA hører ECB i forbindelse med udarbejdelsen af en ensartet definition af aktiver af høj kvalitet og i forbindelse med vurderingen, der skal foretages senest den 31. december 2015, af, hvordan det sikres, at institutterne anvender stabile finansieringskilder (42). Trods de positive effekter, som en likviditetsregulering vil have på gennemførelsen af pengepolitikken, idet kreditinstitutternes øgede likviditetsbuffere og mere stabile finansiering vil nedbringe andelen af kreditinstitutter, som til stadighed deltager i centralbankoperationer, kan der også opstå ugunstige effekter, f.eks. ved at sikkerhedernes gennemsnitlige likviditet og modparternes kreditkvalitet forringes, og at den smidige gennemførelse af pengepolitikken påvirkes.

8.2.4.

Det er særlig vigtigt, at der udarbejdes hensigtsmæssige rammer for overholdelse af reglerne om likviditetsdækningskravet, dvs. regler for anvendelsen af beholdningen af likvide aktiver i en stresssituation og for, hvordan de kompetente myndigheder bør reagere i tilfælde af misligholdelse. På baggrund af betydningen af likviditetsdækningskravet set ud fra både et mikro- og et makrotilsynsperspektiv mener ECB, at EBA, i samarbejde med ESRB, bør inddrages i udarbejdelsen af en vejledning for, hvorledes likviditetsbufferen kan anvendes og efterfølgende genopbygges i stressperioder (43).

8.3.

Indførelsen af NSFR (44) vil sikre, at kreditinstitutterne har stabil finansiering til at opfylde deres forpligtelser. Et af hovedproblemerne, som de finansielle institutter stod over for under krisen, var et presserende finansieringsbehov som følge af en høj grad af løbetidsmismatch. Det betød et behov for til stadighed at kunne støtte sig på refinansieringen af kortfristede passiver på engros-pengemarkederne, hvilket medførte finansieringsproblemer, der havde afsmittende virkninger på de finansielle markeder. I den forbindelse foreslår ECB ændringer for at undgå enhver form for uklarhed ved gennemførelsen af dette krav. ECB anerkender, at udformningen af NSFR kan berettige visse finjusteringer, men den lange observationsperiode, der løber frem til den 1. januar 2018, forventes at give tilstrækkelig tid til at kalibrere brøken yderligere for at undgå risikoen for eventuelle utilsigtede følger.

9.   Gearing

Den finansielle krise har klart demonstreret et behov for at dæmme op for den uforholdsmæssigt store gearing i den finansielle sektor. ECB glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at indføre en ikke-risikobaseret gearingsgrad som et bindende krav, der underlægges hensigtsmæssig revision og kalibrering ved at udnytte den aftalte revisionsperiode bedst muligt (45). På grundlag heraf foreslår ECB, at lovgivers forpligtelse til at indføre dette krav præciseres i forslaget til forordning (46).

10.   Tilsynsmæssig indberetning

De tilsynsmæssige indberetningsrammer for finansiel indberetning (FINREP) og fælles indberetning (COREP) er senest blevet udarbejdet af Det Europæiske Banktilsynsudvalg (47). Disse rammer er på nuværende tidspunkt baseret på ikke-bindende retningslinjer og indberetningsskabeloner. ECB skal i denne forbindelse anbefale, at a) COREP indberetningsrammerne præciseres i forslaget til forordning, b) der indføres et klart retsgrundlag for FINREP, og at c) anvendelsesområdet for udkast til de tekniske standarder, som EBA skal udarbejde inden for dette område, specificeres yderligere (48). Særlig foreslås det, at EBA og ESRB bør samarbejde om at definere omfanget af regnskabsdata, som er nødvendige for makrotilsynet. Med henblik på at indsamle de data, som er nødvendige for at kunne udføre makrotilsynsopgaverne i forbindelse med de indberetningskrav, der er knyttet til store engagementer, oplysninger om likviditet og gearingsgrad (49), foreslår ECB også, at der indføres et krav om kvartalsvis indberetning som et minimum, og at ESRB inddrages ved udarbejdelsen af udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

11.   Forbedring af ordninger til informationsudveksling

11.1.

Selvom den seneste reform af det finansielle tilsyn i Europa allerede har medført forbedringer i ordningerne til informationsudveksling (50), har den finansielle krise understreget vigtigheden af at sikre hensigtsmæssige informationsudvekslingsordninger mellem de offentlige myndigheder, navnlig mellem centralbankerne, herunder ECB, og tilsynsmyndighederne. ECB foreslår, at ændringerne, der blev indført ved tilsynsreformen, afspejles i direktivforslaget, og at udvekslingen af informationer mellem tilsynsmyndighederne og centralbankerne i ESCB, herunder ECB, forbedres yderligere, når disse informationer er relevante for udførelsen af deres respektive opgaver (51). ECB foreslår også, at Kommissionen, med hjælp fra de relevante institutioner og myndigheder (herunder ECB, ESRB og EBA) senest to år efter direktivforslagets ikrafttrædelse, foretager en fuld gennemgang af effektiviteten af disse ordninger og, hvor det er relevant, udarbejder forslag til yderligere forbedringer af disse rammer på EU-plan under særlig hensyntagen til de væsentlige informationsrelaterede synergieffekter mellem centralbankfunktionerne og tilsynsfunktionerne både under normale omstændigheder og i stressperioder (52).

11.2.

ECB henstiller også, at Kommissionen, på grundlag af en rapport fra EBA, foretager en tilbundsgående vurdering af anvendelsen af direktivforslaget og forslaget til forordning i forbindelse med EU's og medlemsstaternes samarbejde med tredjelande. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise vil en sådan gennemgang kunne identificere lakuner og vurdere de områder, der kræver yderligere forbedringer af samarbejds-, informationsudvekslings- og gensidighedsordningerne, herunder håndhævelsen af tilsynsreglerne i tredjelande. Vurderingen bør også omfatte behovet for yderligere at forbedre samarbejdsordningerne mellem medlemsstaterne og EBA på den ene side og internationale finansielle institutioner eller organer såsom Den Internationale Valutafond (IMF) eller Rådet for Finansiel Stabilitet på den anden side.

Nærmere bestemt anbefaler ECB også en fuld gennemgang af de bestemmelser i direktivforslaget, der vedrører adgangsbetingelserne for filialer af institutter, der er etableret i tredjelande, for at forbedre harmoniseringen af de regler inden for medlemsstaterne, der omhandler etablering af filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedsæde uden for EU og for at sikre en konsekvent EU-lovgivning for finansielle tjenester på tværs af sektorerne (53).

12.   Andre forhold

Bilaget til udtalelsen behandler endvidere en række andre spørgsmål vedrørende a) samarbejdet mellem de kompetente myndigheder vedrørende tilsyn af og kontrol med centrale modparter, b) tilsynsbeføjelser, c) ledelsesmæssige forhold, d) regler og terminologi for eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI'er), og e) securitisation, som også har givet anledning til specifikke forslag til ændringer.

Hvor ECB foreslår ændringer af direktivforslaget og forslaget til forordning, vedlægges som bilag ændringsforslag med begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 25. januar 2012.

Vítor CONSTÂNCIO

Næstformand for ECB


(1)  KOM(2011) 453 endelig.

(2)  KOM(2011) 452 endelig.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).

(5)  Jf. punkt 29 i erklæringen af den 11. og 12. november 2010 fra G20-lederne ved Seoul-topmødet, som fastslår at: »De nye rammer vil blive gennemført i vores nationale love og regler fra den 1. januar 2013 og vil være fuldt ud indfaset den 1. januar 2019«.

(6)  Punkt 29 i erklæringen af den 11. og 12. november 2010 fra G20-lederne ved Seoul-topmødet.

(7)  Jf. Basel III: »Et globalt regelsystem for mere modstandsdygtige banker og banksystemer«, Basel-komitéen for Banktilsyn (Basel Committee on Banking Supervision) af december 2010, som revideret i juni 2011 (herefter »Basel III-aftalen«).

(8)  Jf. GHOS' pressemeddelelser af 26. juli og 12. september 2010, som findes på BIS' websted www.bis.org.

(9)  Jf. f.eks. afsnit 2 i ECB's udtalelse CON/2009/17 af 5. marts 2009 efter en anmodning fra Rådet for den Europæiske Union om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF om banker tilsluttet centrale organer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (EUT C 93 af 22.4.2009, s. 3). Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.

(10)  Jf. f. eks. afsnit 3 i ECB's udtalelse CON/2011/42 af 4. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (EUT C 159 af 28.5.2011, s. 10).

(11)  Jf. afsnit 20 i Det Europæiske Råds konklusioner af 18. og 19. juni 2009.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84). Forordningerne, der opretter ESA'erne, indfører en procedure for ESA'ernes udarbejdelse af udkast til reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder forud for Kommissionens vedtagelse heraf i form af henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(13)  Traktatens artikel 282, stk. 5, henviser til udkast til EU-retsakter i følgende sprogversioner: bulgarsk (»проект на акт на Съюза«), spansk (»proyecto de acto de la Unión«), dansk (»udkast«), tysk (»Entwurf für Rechtsakte der Union«), estisk (»ettepanekute«), græsk (»σχέδιο πράξης της Ένωσης«), fransk (»projet d'acte de l'Union«), italiensk (»progetto di atto dell'Unione«), lettisk (»projektiem«), litauisk (»Sąjungos aktų projektų«), hollandsk (»ontwerp van een handeling van de Unie«), portugisisk (»projectos de acto da União«), rumænsk (»proiect de act al Uniunii«), slovakisk (»navrhovaných aktoch Únie«), slovensk (»osnutki aktov Unije«), finsk (»esityksistä«), svensk (»utkast«). Den irske version lyder »gniomh Aontais arna bheartu«, som svarer til begrebet »planlagte« EU-retsakter.

(14)  Dom af 10. juli 2003 i sag C-11/00, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Europæiske Centralbank (Sml. 2003 I, s. 7147, navnlig præmis 110 og 111).

(15)  Artikel 443 i forslaget til forordning.

(16)  Jf. betragtning 87 i forslaget til forordning.

(17)  Jf. den fælles statusrapport af 27. oktober 2011 fra Rådet for Finansiel Stabilitet, Den Internationale Valutafond og Den Internationale Betalingsbank til G20 om makroprudentielle politiske redskaber og rammer, som findes på FSB's websted www.financialstabilityboard.org.

(18)  Jf. afsnit VII, kapitel 4 i direktivforslaget.

(19)  Artikel 95 i direktivforslaget.

(20)  Artikel 119, stk. 2, i forslaget til forordning.

(21)  Jf. GHOS' pressemeddelelser af 26. juli og 12. september 2010.

(22)  Jf. artikel 27 i forslaget til forordning.

(23)  Jf. artikel 26, stk. 1, i forslaget til forordning.

(24)  Jf. afsnit 84 i Basel III-aftalen.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

(26)  Jf. artikel 46 i forslaget til forordning.

(27)  I overensstemmelse med artikel 16 i forslaget til forordning.

(28)  I overensstemmelse med artikel 16 i forslaget til forordning.

(29)  Jf. udtalelse CON/2011/42, afsnit 6.1.

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(31)  En sammenligning af disse tekster viser, at der er en række forskelle vedrørende behandlingen af deltagelse på tværs af sektorer på såvel individuelt niveau som på gruppeniveau. F.eks. fradrages forsikringsselskabers deltagelse i institutter eller finansieringsinstitutter i henhold til direktiv 2009/138/EF på individuelt niveau, uanset om forsikringsselskabet og institutterne udgør en del af det samme finansielle konglomerat. I modsætning hertil fastsætter forslaget til forordning en undtagelse om, at de kompetente myndigheder kan træffe beslutning om ikke at fradrage et instituts beholdninger i andre institutter, finansieringsinstitutter eller forsikringsselskaber på individuelt niveau, hvis enhederne udgør en del af det samme finansielle konglomerat, eller hvis de ikke udgør en del af et finansielt konglomerat, men en af de tre metoder, som er fastlagt i bilag I til direktiv 2002/87/EF, anvendes. Hvad angår tilsyn med koncerner, er kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter omfattet af anvendelsesområdet for tilsyn med koncerner i henhold til direktiv 2009/138/EF. I modsætning hertil begrænser anvendelsesområdet for bestemmelserne om tilsyn i henhold til forslaget til forordning sig til institutter og finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af et institut, eller, hvor det er relevant, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab (artikel 16 i forslaget til forordning).

(32)  Jf. artikel 139 i direktivforslaget, som ændrer artikel 21 i direktiv 2002/87/EF. Dette vil kræve, at artikel 46, stk. 4, i forslaget til forordning udgår.

(33)  Jf. betragtning 27 i forslaget til forordning og GHOS-pressemeddelelsen af 13. januar 2011.

(34)  Jf. betragtning 27 i forslaget til forordning.

(35)  Den kontracykliske kapitalbuffer skal opbygges i perioder med uforholdsmæssig stor kreditvækst i sammenhæng med opbygningen af systemiske risici og skal nedbringes i stresssituationer.

(36)  Jf. artikel 126, stk. 3, litra c), og artikel 126, stk. 4, i direktivforslaget.

(37)  Jf. betragtning 75 og 76 i forslaget til forordning.

(38)  Artikel 404 i forslaget til forordning.

(39)  Bilag III i forslaget til forordning.

(40)  Artikel 404, stk. 5, i forslaget til forordning.

(41)  Jf. særlig artikel 403, artikel 404 og bilag III i forslaget til forordning.

(42)  Jf. artikel 481 i forslaget til forordning.

(43)  Jf. artikel 402 i forslaget til forordning.

(44)  Jf. betragtning 76 og artikel 481, stk. 3, i forslaget til forordning.

(45)  Jf. betragtning 64 til 70 i forslaget til forordning.

(46)  Jf. artikel 482 i forslaget til forordning.

(47)  Jf. Det Europæiske Banktilsynsudvalgs kompendium for standarder og retningslinjer, ss. 448-473.

(48)  Jf. artikel 94 i forslaget til forordning.

(49)  Artikel 383, artikel 403 og artikel 417 i forslaget til forordning.

(50)  Jf. forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1092/2010, Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis funktionsmåde (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162).

(51)  Jf. f.eks. afsnit 13 til 15 i udtalelse CON/2009/17, afsnit 2.2 i ECB's udtalelse CON/2010/23 af 18. marts 2010 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om ændring af direktiverne 1998/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF, og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (EUT C 87 af 1.4.2010, s. 1), og afsnit 5 i udtalelse CON/2011/42.

(52)  Jf. udtalelse CON/2009/17, afsnit 15.

(53)  Jf. f.eks. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (KOM(2011) 656 endelig).


BILAG

Ændringsforslag vedrørende direktivforslaget

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 3 i direktivforslaget

»(3)

De generelle tilsynskrav, som er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret] suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i dette direktiv, og de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres. Angående sådanne individuelle ordninger vedrørende likviditet bør de kompetente myndigheder tage højde for principperne i retningslinjerne for likviditeten, som er offentliggjort af Det Europæiske Banktilsynsudvalg [fodnote].«

»(3)

De generelle tilsynskrav, som er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret] suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i dette direktiv, og de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres. .«

Begrundelse

ESA'erne erstatter Lamfalussy-niveau 3 udvalgene og overdrages alle disse udvalgs opgaver og ansvar, herunder fortsættelsen af det løbende arbejde og projekter, f.eks. betragtning 10 og artikel 8, stk. 1, litra l) i forordning (EU) nr. 1093/2010. Henvisningen til disse retningslinjer i betragtningen bør derfor udgå.

Ændringsforslag 2

Artikel 2, stk. 4, i direktivforslaget (ny)

Ingen tekst.

»4.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at definere kriterierne for at medtage et institut på listen i stk. 3 og for de tilfælde, der i henhold til artikel 3, stk. 2, kan omfattes af national lovgivning.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Begrundelse

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fastsætte kriteriern,e på baggrund af hvilke enhederne opregnet i artikel 2, stk. 3, udvælges. For at indskrænke de nationale valgmuligheder og skønsbeføjelser foreslår ECB, at EBA udarbejder objektive kriterier, som kan danne grundlag for en vurdering af, om listen i artikel 2, stk. 3, nr. 3) til 22), bør ændres i fremtidige ændringer af direktivforslaget. Et forslag er at anvende samme procedure for de tilfælde, der er omfattet af artikel 3, stk. 2, i direktivforslaget. Denne ændring bør læses i sammenhæng med direktivforslagets artikel 136, litra a), hvor Kommissionen tillægges beføjelse til at foretage tekniske justeringer af listen i direktivforslagets artikel 2.

Ændringsforslag 3

Artikel 7 i direktivforslaget

»Artikel 7

Samarbejde med EBA

De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis i anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

a)

de kompetente myndigheder deltager i EBA's arbejde

b)

de kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger for at overholde de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010

c)

de nationale mandater, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller i medfør af dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret].«

»Artikel 7

Samarbejde med EBA og inden for det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)

De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis i anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret]. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

a)

de kompetente myndigheder, der er parter i ESFS, samarbejder i tillid og med fuld gensidig respekt, navnlig for at sikre, at informationsstrømmene imellem dem og andre parter i ESFS er hensigtsmæssige og pålidelige, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union

b)

de kompetente myndigheder deltager i EBA's arbejde og, hvor det er relevant, i tilsynskollegierne

c)

de kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger for at overholde de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og for at overholde de advarsler og henstillinger, som ESRB har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010

d)

de kompetente myndigheder indgår i et tæt samarbejde med ESRB

e)

de nationale mandater, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA, af ESRB, hvor dette er relevant, eller i medfør af dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret].«

Begrundelse

Af hensyn til klarhed og retlig sikkerhed skal ændringerne sikre, at direktivforslaget afspejler principperne om samarbejde, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1092/2010  (2) , forordning (EU) nr. 1096/2010 og i forordningerne, der opretter ESA'erne. ECB henstiller, at lignende ændringer indføres i andre relevante direktiver vedrørende den finansielle sektor, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 4

Artikel 8 i direktivforslaget

»Artikel 8

Tilsynets europæiske dimension

De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager ved varetagelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan få på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.«

»Artikel 8

Tilsynets europæiske dimension

De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager ved varetagelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan få på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt, idet der tages højde for behovet for at forbedre det indre markeds funktion og for at fremme integrationen af de europæiske finansielle markeder

Begrundelse

De foreslåede ændringer har til formål yderligere at præcisere de mål, som de kompetente myndigheder skal forfølge med hensyn til at indregne den europæiske dimension som en faktor i deres arbejde. Direktivforslagets betragtning 42 bør ændres i overensstemmelse hermed.

Ændringsforslag 5

Artikel 49 til 51 i direktivforslaget

»AFSNIT VII

TILSYNSVIRKSOMHED

KAPITEL 1

Principper for tilsyn

AFDELING I

Hjem- og værtslandets kompetence

Artikel 49

Ansvaret for hjemlandets tilsyn

1.   Ansvaret for tilsyn med et institut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 33 og 34 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder, uden at dette berører de bestemmelser i nærværende direktiv, der tillægger værtslandets kompetente myndigheder ansvaret.

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres konsolideret tilsyn.

Artikel 50

Værtslandets ansvar

Foranstaltninger truffet af værtslandet må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af institutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

Artikel 51

Samarbejde om tilsyn

(…)«

»AFSNIT VII

TILSYNSVIRKSOMHED

KAPITEL 1

Principper for tilsyn

AFDELING I

Hjem- og værtslandet

Artikel 49

Ansvaret for hjemlandets tilsyn

1.   Ansvaret for tilsyn med et institut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 33 og 34 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder, uden at dette berører de bestemmelser i nærværende direktiv, der tillægger værtslandets kompetente myndigheder ansvaret.

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres konsolideret tilsyn.

Artikel 50

Samarbejde mellem hjem- og værtslandet

(…)«

Begrundelse

Direktivforslagets artikel 50 gengiver artikel 41, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF. Stk. 3 henviser til artikel 41, stk. 2, som omhandler tilsyn med filialers likviditet, og de foranstaltninger, som værtslandet kan træffe som led i dets pengepolitik  (3) . Stk. 3, som er forældet, da det henviser til ovenstående foranstaltninger, bør udgå på samme måde som stk. 1 og stk. 2 i samme artikel i direktiv 2006/48/EF  (4).

Ændringsforslaget har til formål at forbedre den retlige klarhed i overskrifterne på de ovennævnte bestemmelser for så vidt angår hjem- og værtsmyndighedernes roller. For det første fastlægger artikel 49, stk. 1, princippet om værtslandets kompetence. Det berører ikke de bestemmelser i direktivforslaget, som tillægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar. Henvisningen til værtslandets kompetence i overskriften til artikel 50 er derfor vildledende, da den allerede fremgår af den foregående artikel. For det andet er artikel 50 ikke nødvendig, da princippet om ikke-forskelsbehandling følger direkte af traktatens bestemmelser.

Ændringsforslag 6

Artikel 54, stk. 2, i direktivforslaget

»2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger eller videregiver oplysninger til EBA i henhold til nærværende direktiv, forordning [indsættes af Publikationskontoret] og til de øvrige direktiver, der gælder for kreditinstitutter, samt til artikel 31 og 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

»2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger eller videregiver oplysninger til EBA i henhold til nærværende direktiv, forordning [indsættes af Publikationskontoret] og til de øvrige direktiver, der gælder for kreditinstitutter, samt til artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

Begrundelse

Ændringsforslaget præciserer, at de kompetente myndigheder og EBA kan videregive alle de oplysninger til ESRB, som måtte være nødvendige for, at denne kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med betingelserne, der er fastlagt i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010. ECB henstiller, at lignende ændringer indføres i andre relevante direktiver vedrørende den finansielle sektor, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 7

Artikel 59 i direktivforslaget

»Artikel 59

Videregivelse af oplysninger om pengepolitiske, systemiske og betalingsrelaterede spørgsmål

1.   Ingen af bestemmelserne i dette kapitel er til hinder for, at en kompetent myndighed sender oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver:

(…)

4.   I en nødsituation som omhandlet i artikel 109, stk. 1, tillader medlemsstaterne de kompetente myndigheder straks at meddele (…).«

»Artikel 59

Videregivelse af oplysninger om pengepolitiske, systemiske og betalingsrelaterede spørgsmål

1.    Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at fjerne hindringer, således at de kompetente myndigheder kan sende oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver:

(…)

4.   I en nødsituation som omhandlet i artikel 109, stk. 1, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at de kompetente myndigheder straks meddeler (…).«

Begrundelse

Den finansielle krise har bekræftet, at det er yderst vigtigt at sikre hensigtsmæssige informationsudvekslingsordninger mellem offentlige myndigheder, herunder særlig mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne. ECB foreslår derfor yderligere at forbedre metoderne for udveksling af informationer mellem tilsynsmyndighederne og centralbankerne i ESCB, herunder ECB, vedrørende de oplysninger, der er relevante for udførelsen af deres lovpligtige opgaver, særlig i nødsituationer (jf. også ændringsforslag 12).

Ændringsforslag 8

Artikel 64 i direktivforslaget

»Artikel 64

Tilsynsbeføjelser

Med henblik på artikel 99 og anvendelse af forordning [indsættes af Publikationskontoret] skal de kompetente myndigheder mindst have følgende beføjelser:

(…).«

»Artikel 64

Tilsynsbeføjelser

Med henblik på artikel 99 og anvendelse af forordning [indsættes af Publikationskontoret] skal de kompetente myndigheder mindst have følgende beføjelser:

(…)

k)

at afsætte en eller flere af medlemmerne af ledelsesorganet, hvis disse ikke opfylder kravene i henhold til artikel 87.«

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder ret til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, herunder at afsætte medlemmer af bestyrelsen og den øverste ledelse, som ikke opfylder kravene defineret i artikel 87 i direktivforslaget, i overensstemmelse med de internationale standarder  (5).

Ændringsforslag 9

Artikel 67, stk. 1, i direktivforslaget

»1.   Denne artikel finder anvendelse på følgende tilfælde:

(…).«

»1.   Denne artikel finder anvendelse på følgende tilfælde:

(…)

n)

et institut, der er blevet draget til ansvar for en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, som er blevet vedtaget i henhold til direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme [fodnote]

Begrundelse

De kompetente myndigheder bør have mulighed for at inddrage et instituts tilladelse i henhold til artikel 18, litra f,) i direktivforslaget, hvis det har begået alvorlige overtrædelser af EU-reglerne om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Ændringsforslag 10

Artikel 75, stk. 5, i direktivforslaget

»5.   (…)

Risikostyringsfunktionen rapporterer direkte til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, om nødvendigt uafhængigt af den overordnede ledelse.

Lederen af risikostyringsfunktionen skal være en uafhængig overordnet leder med et specifikt ansvar for risikostyringsfunktionen.

(…).«

»5.   (…)

Risikostyringsfunktionen rapporterer direkte til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, om nødvendigt uafhængigt af den overordnede ledelse, og underretter og advarer organet, hvis det er hensigtsmæssigt, i tilfælde af at der foreligger en specifik udvikling i risici, som påvirker eller kan påvirke instituttet, uden at dette berører ledelsesorganets ansvar i dets tilsyns- og/eller ledelsesfunktioner i henhold til nærværende direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret].

Lederen af risikostyringsfunktionen skal være en uafhængig overordnet leder med et specifikt ansvar for risikostyringsfunktionen.

(…).«

Begrundelse

ECB anbefaler dette ændringsforslag for yderligere at præcisere, at risikostyringsfunktionen omfatter at underrette om situationer, der giver anledning til bekymring, og advare ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsmyndighed i tilfælde af, at et instituts risikoeksponering udvikler sig uhensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 11

Artikel 87 i direktivforslaget

»Artikel 87

Ledelsesorgan

1.   De kompetente myndigheder stiller krav om, at alle medlemmer af ledelsesorganet i et institut til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme, har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, og afsætter tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver. Medlemmer af ledelsesorganet skal navnlig opfylde følgende krav:

(…)

b)

Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå instituttets aktiviteter, herunder de største risici.

(…)

5.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende begreber:

(…)

b)

tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af, jf. stk. 1, litra b)

(…).«

»Artikel 87

Ledelsesorgan

1.   De kompetente myndigheder stiller krav om, at alle medlemmer af ledelsesorganet i et institut til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme, har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, og afsætter tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver. Medlemmer af ledelsesorganet skal navnlig opfylde følgende krav:

(…)

b)

Ledelsesorganet skal individuelt og kollektivt besidde tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå instituttets aktiviteter, herunder de største risici.

(…)

5.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende begreber:

(…)

b)

tilstrækkelig individuel og kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af, jf. stk. 1, litra b)

(…).«

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at ledelsesorganet ikke kun kollektivt besidder tilstrækkelig viden og faglig kompetence, men også at hvert enkelt medlem af ledelsesorganet har disse kvalifikationer (jf. afsnit 5.1 i Kommissionens Grønbog om Corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik  (6) ). I den forbindelse foreslås det, at opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder også overdrages til EBA for at præcisere vigtigheden af, at de enkelte medlemmer af ledelsesorganet har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring.

Ændringsforslag 12

Artikel 109, stk. 1, i direktivforslaget

»1.   Opstår der en nødsituation, herunder en situation som defineret i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010, eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern har fået meddelt tilladelse, og hvor væsentlige filialer som nævnt i artikel 52 er etableret, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed, så hurtigt som praktisk muligt, jf. kapitel 1, afdeling II, og i givet fald artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF, underrette EBA, ESRB og de i artikel 59, stk. 4, og artikel 60 omhandlede myndigheder og meddele dem alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder, og hvis den myndighed, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, bliver bekendt med en situation som beskrevet i første afsnit, underretter den så hurtigt som praktisk muligt de i artikel 107 nævnte kompetente myndigheder og EBA.

Hvis det er muligt, anvender den kompetente myndighed og den myndighed, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, eksisterende kommunikationskanaler.«

»1.   Opstår der en nødsituation, herunder en situation som defineret i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010, eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern har fået meddelt tilladelse, og hvor væsentlige filialer som nævnt i artikel 52 er etableret, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed, så hurtigt som praktisk muligt, jf. kapitel 1, afdeling II, og i givet fald artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF, underrette EBA, ESRB, centralbankerne og de i artikel 60 omhandlede myndigheder og meddele dem alle de oplysninger, der er relevante for, at de kanudføre deres opgaver. Hvis en centralbank eller ESRB bliver bekendt med en situation som beskrevet i første afsnit, underretter den så hurtigt som praktisk muligt de i artikel 107 nævnte kompetente myndigheder og EBA.

Hvis det er muligt, anvender den kompetente myndigheder, centralbankerne og ESRB eksisterende kommunikationskanaler.«

Begrundelse

Som påpeget i ændringsforslag 4 og 5 i udtalelse CON/2009/17 har ændringsforslagene til formål at præcisere begrebet »myndigheder« i denne artikel. Det er navnlig vigtigt at præcisere, at de myndigheder, hvortil der henvises i artikel 59, stk. 4, skal forstås som centralbanker og ESRB og ikke de kompetente myndigheder. Krydshenvisninger til begrebet »myndigheder« i hele teksten bør undgås for at lette forståelsen af direktivforslaget og for yderligere at fremme den retlige sikkerhed.

De øvrige ændringsforslag har til formål at præcisere arten af de oplysninger, som skal videregives i overensstemmelse med artikel 59 i direktivforslaget. Særlig bør oplysninger, der videregives, ikke kun defineres som »væsentlige« oplysninger, men bør også omfatte enhver oplysning, der er »relevant« for udøvelsen af centralbankernes og ESRB's opgaver  (7).

Ændringsforslag 13

Artikel 126, stk. 4, i direktivforslaget

»4.   De variabler, der er omhandlet i stk. 3, litra c), kan omfatte (…).«

»   «

Begrundelse

Der henvises til afsnit 7 i udtalelsen. Ændringsforslaget (at et afsnit i artikel 126 i direktivforslaget udgår) fjerner det strukturelle element fra den kontracykliske kapitalbuffer for derved at tilpasse direktivforslaget til Basel III-aftalens formål. Artikel 126, stk. 8, litra h), i direktivforslaget bør ligeledes udgå i overensstemmelse hermed, såvel som henvisningerne til »strukturelle variabler« i betragtning 58 i direktivforslaget og den anden og tredje sætning i betragtning 60 i direktivforslaget.

Ændringsforslag 14

Artikel 149, stk. 6, i direktivforslaget

»6.   Medlemsstaterne kan indføre en kortere overgangsperiode end den, der er fastsat i stk. 1, såfremt det er berettiget på grund af overdreven vækst i långivningen på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende periode. I så fald finder den kortere periode kun anvendelse med henblik på beregning af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i institutter, der er godkendt i medlemsstaten, som den udpegede myndighed er ansvarlig for.«

»6.   Medlemsstaterne kan indføre en kortere overgangsperiode end den, der er fastsat i stk. 1, til gennemførelse af kapitalbevaringsbufferen og den kontracykliske kapitalbuffer, såfremt det er berettiget på grund af overdreven vækst i långivningen på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende periode. I så fald kan den kortere periode, som er fastsat for den kontracykliske kapitalbuffer, anerkendes af de øvrige medlemsstater i forbindelse med indenlandsk godkendte institutters beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats.«

Begrundelse

De medlemsstater, der oplever en uforholdsmæssig stor kreditvækst i løbet af overgangsperioden, jf. direktivforslagets artikel 149, stk. 1, kan overveje at fremskynde opbygningen af kapitalbevaringsbufferen og den kontracykliske kapitalbuffer  (8). For at undgå regelarbitrage bør det tillades medlemsstaterne at anerkende tidlig anvendelse af den kontracykliske kapitalbuffer.

Ændringsforslag 15

Artikel 150, stk. 5, i direktivforslaget (ny)

Ingen tekst.

»5.   Senest den 31. december 2014 hører Kommissionen ESA'erne, ESCB, ESRB og andre relevante parter for at vurdere effektiviteten af informationsudvekslingsordningerne i henhold til nærværende direktiv, navnlig afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, og udarbejder, alt efter omstændighederne, forslag til yderligere forbedringer af disse bestemmelser og/eller ordninger under særlig hensyntagen til de væsentlige informationsrelaterede synergieffekter mellem centralbank- og tilsynsfunktionerne, både under normale omstændigheder og i stressperioder.«

Begrundelse

Jf. afsnit 11 i udtalelsen.

Ændringsforslag 16

Artikel 150, stk. 6, i direktivforslaget (ny)

Ingen tekst.

»6.   Senest den 31. december 2014 gennemgår og rapporterer EBA om anvendelsen af bestemmelserne i nærværende direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret], om EU's og medlemsstaternes samarbejde med tredjelande. Gennemgangen skal identificere eventuelle lakuner og vurdere de områder, der kræver yderligere forbedringer af samarbejds-, informationsudvekslings- og gensidighedsordningerne, herunder håndhævelsen af tilsynsreglerne i tredjelande.

EBA vurderer også behovet for yderligere at udvikle samarbejdsordningerne mellem medlemsstaterne og EBA på den ene side og de internationale finansielle institutioner eller organer, såsom Den Internationale Valutafond (IMF) eller Rådet for Finansiel Stabilitet, på den anden side.

Kommissionen undersøger EBA-rapportens vurdering for at fastslå, hvorvidt lovgivningsmæssige forslag er nødvendige.«

Begrundelse

For at sikre et effektivt samarbejde og en effektiv informationsudveksling mellem myndighederne i EU og de respektive medlemsstater og myndighederne i tredjelande, håndhævelse af tilsynsreglerne i disse lande og for at tage højde for rapporten, som skal aflægges i henhold til artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010, er det nødvendigt, at EBA nøje undersøger og rapporterer herom senest den 31. december 2014. Rapporten bør også omfatte spørgsmålene i forbindelse med samarbejds- og informationsudvekslingsordningerne med de internationale finansielle institutioner. På grundlag af problemerne, som rapporten identificerer, vurderer Kommissionen, hvorvidt det er nødvendigt at fremsætte et lovforslag for at forbedre disse rammer.

Ændringsforslag 17

Artikel 150, stk. 7, i direktivforslaget (ny)

Ingen tekst.

»7.   På grundlag af mandat fra Kommissionen undersøger EBA, hvorvidt enheder i den finansielle sektor, som oplyser, at de udfører deres aktiviteter i henhold til islamiske bankprincipper, er tilstrækkeligt omfattet af bestemmelserne i nærværende direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret].

Kommissionen gennemgår rapporten udarbejdet af EBA og fremsætter, alt efter omstændighederne, et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet.«

Begrundelse

I lyset af den seneste vækst i antallet af enheder i den finansielle sektor i Europa, som udfører deres aktiviteter i henhold til islamiske bankprincipper, henstiller ECB, at EBA overdrages hvervet at foretage en fuld gennemgang af disse finansielle aktiviteter og undersøge behovet for at foretage hensigtsmæssige tilpasninger af EU's rammer for bankvirksomhed.


Ændringsforslag vedrørende forslaget til forordning

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (9)

Ændringsforslag 1

Forslaget til forordningens præambel (ny henvisning)

»under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure,«

»under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure,«

Begrundelse

I overensstemmelse med traktatens artikel 296, der fastlægger, at retsakter skal henvise til alle udtalelser, som er påkrævet i henhold til traktaten, er den foreslåede ændring nødvendig for at afspejle, at EU-retsakten er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, der indeholder en forpligtelse til at høre ECB om ethvert udkast til EU-retsakt, der er omfattet af dens kompetenceområde.

Ændringsforslag 2

Betragtning 16a til forslaget til forordning (ny)

Ingen tekst.

»(16a)

Rapporten udarbejdet af Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i Den Europæiske Union under ledelse af Jacques de Larosière fastslog, at tilsynet på mikroplan ikke effektivt kan sikre den finansielle stabilitet uden at tage behørigt hensyn til udviklingen på makroplan, mens tilsynet på makroplan ikke giver mening, medmindre det på en måde har indvirkning på tilsynet på mikroplan.

Et tæt samarbejde mellem EBA og ESRB er væsentligt for at gøre ESRB's virke og opfølgningen på dets advarsler og henstillinger så effektiv som muligt. Særlig bør EBA kunne videregive alle relevante oplysninger, der er indsamlet af de kompetente myndigheder i henhold til indberetningsforpligtelserne i nærværende forordning, til ESRB.«

Begrundelse

Den foreslåede betragtning vedrører vigtigheden af makroovervågning i hele EU og præciserer, at de oplysninger, der er underlagt indberetningskrav, både har mikro- og makroprudentielle formål. En identisk betragtning kan indføres i direktivforslaget.

Ændringsforslag 3

Betragtning 56a til forslaget til forordning (ny)

Ingen tekst.

»(56a)

En vigtig erfaring at drage af krisen er, at der er behov for en væsentlig styrkelse af den lovpligtige kapitals tabsabsorberingskapacitet. Med henblik herpå kræver Basel III-aftalen vedrørende aktieselskaber, at »for at et instrument kan indgå som tier-1 kernekapital, skal det opfylde alle de kriterier, der er defineret i aftalen, og kriterierne kan alene opfyldes med ordinære aktier«. Forordningen gennemfører disse strenge kriterier for at »omfatte kapitalgrundlagsinstrumenter af højeste kvalitet for de internationale aktive banker, som er aktieselskaber«.«

Begrundelse

Forslaget har til formål at understrege de relevante bestemmelser i Basel III-aftalen, som fastsætter kriterierne for, hvilke aktier der kan indgå som tier-1 kernekapitalinstrumenter (jf. også ændringsforslag 6, 7, 8 og 9).

Ændringsforslag 4

Betragtning 68 i forslaget til forordning

»(68)

Gearingsgraden er et nyt værktøj til regulering og tilsyn for Unionen. I overensstemmelse med internationale aftaler bør den i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skulle gøre det muligt a gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at gå over til et bindende tal for gearingsgraden i 2018.«

»(68)

Gearingsgraden er et nyt værktøj til regulering og tilsyn for Unionen,i overensstemmelse med Basel III-aftalen. Den bør i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skulle gøre det muligt at gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering for at sikre en obligatorisk anvendelse af gearingsgraden fra 2018.«

Begrundelse

Denne ændring præciserer, at gearingsgraden finder anvendelse fra 1. januar 2018.

Ændringsforslag 5

Artikel 4 i forslaget til forordning (nye definitioner)

Ingen tekst.

» »eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI)«: et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, eller en centralbank, der udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1060/2009«

» »udpeget ECAI«: et ECAI, der er udpeget af en institution.«

Begrundelse

Af hensyn til klarhed definerer den foreslåede ændring »ECAI« og »udpeget ECAI« og tilføjer disse til listen over definitioner i forslaget til forordning og direktivforslaget. Da forordning (EF) nr. 1060/2009  (10) definerer ECAI'er som alle kreditvurderingsbureauer, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, eller centralbanker, der udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra forordning (EF) nr.1060/2009, er der ikke behov for at definere »berettigede« og/eller »anerkendte« ECAI'er i forslaget til forordning og direktivforslaget. Af samme grund bør de øvrige bestemmelser, der henviser til disse udtryk, tilsvarende ændres. Af hensyn til konsekvens på tværs af sektorerne henstiller ECB også, at det sikres, at bestemmelserne svarer til de bestemmelser, som fremgår af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed  (11) , som er under behandling, og som vedrører ECAI'erne. Dette gælder også for reglerne, der knytter sig til konverteringen af ECAI'ernes kreditvurderinger og til muligheden for at inddrage Det Fælles Udvalg for ESA'erne  (12).

Ændringsforslag 6

Artikel 24, stk. 4, i forslaget til forordning

»4.   EBA opstiller, vedligeholder og offentliggør en liste over de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, som kan klassificeres som tier 1-kernekapitalinstrumenter. EBA opstiller og offentliggør denne liste senest den 1. januar 2013.«

»4.   De kompetente myndigheder underretter EBA om de aktietyper, som efter deres vurdering kan anvendes som tier 1-kernekapitalinstrumenter i henhold til national lovgivning. EBA evaluerer løbende disse aktietyper og udarbejder et udkast til en liste over aktietyper i hver medlemsstat, der kan anerkendes som tier 1-kernekapitalinstrumenter i henhold til stk. 5 o.

På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ kan EBA anmode om juridiske udtalelser som led i vurderingen af, hvorvidt de aktietyper, som medlemsstaterne har indberettet, kan anerkendes på grundlag af betingelserne i artikel 26.«

Begrundelse

EBA bør have kompetence til at evaluere de aktietyper, der kan anvendes som tier-1 kernekapitalinstrumenter, på grundlag af de oplysninger, som de har modtaget fra de kompetente myndigheder og i overensstemmelse med reglerne, der er defineret i forslaget til forordning, særlig artikel 26, stk. 1. Med henblik herpå kan EBA også anmode om eksterne juridiske udtalelser for at vurdere, om visse af de af medlemsstaterne indberettede aktietyper kan anerkendes.

Ændringsforslag 7

Artikel 24, stk. 5 og 6, i forslaget til forordning (nye)

Ingen tekst.

»5.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvori opregnes de aktietyper, der opfylder betingelserne i artikel 26.

EBA forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.   Alene de aktietyper, der fremgår af gennemførelsesretsakten vedtaget af Kommissionen i henhold til stk. 5, kan anerkendes som tier 1-kernekapitalinstrumenter.

De kompetente myndigheder fører løbende tilsyn med overholdelsen af de i kapitel 2 definerede betingelser for tier 1-kernekapital.«

Begrundelse

EBA bør have kompetence til at evaluere de aktietyper, der kan anerkendes som tier-1 kernekapitalinstrumenter, på grundlag af de oplysninger, som de har modtaget fra de kompetente myndigheder og i overensstemmelse med reglerne, der er defineret i forslaget til forordning, særlig artikel 26, stk. 1. ECB foreslår, at EBA's udkast til en liste ændres til en gennemførelsesretsakt udstedt af Kommissionen.

Ændringsforslag 8

Artikel 26, stk. 1, i forslaget til forordning

»1.   Kapitalinstrumenter kvalificerer kun som tier 1-kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

(…).«

»1.   Kapitalinstrumenter udstedt af andre institutter end de i artikel 27 omhandlede, består af de aktier i virksomheder, der optræder på listen i artikel 24, stk. 4, og kvalificerer kun som tier 1-kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

(…).«

Begrundelse

Forslaget til forordning henviser til »kapitalinstrumenter« som komponenter i tier 1-kernekapitalposterne. Basel III-aftalen henviser til »ordinære aktier« som den fremherskende form for tier 1-kernekapital. ECB henstiller, at det præciseres, at tier 1-kernekapitalinstrumenter alene består af aktier, der opfylder kriterierne i artikel 26, stk. 1, i forslaget til forordning.

Ændringsforslag 9

Artikel 26, stk. 3, i forslaget til forordning

»3.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)

de relevante former for indirekte finansiering af kapitalinstrumenter

b)

betydningen af elementer, som kan udloddes, med henblik på at fastlægge det beløb, som kan udloddes til indehaverne af et instituts kapitalgrundlagsinstrumenter.«

»3.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)

de relevante former for indirekte finansiering af kapitalinstrumenter

b)

betydningen af elementer, som kan udloddes, med henblik på at fastlægge det beløb, som kan udloddes til indehaverne af et instituts kapitalgrundlagsinstrumenter

c)

betydningen af præferenceudlodninger

d)

definitionen og virkningerne af »at dække den første og den forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår«

e)

loftet eller andre restriktioner for udlodningernes maksimale størrelse.«

Begrundelse

ECB mener, at EBA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder inden for ovennævnte områder for at forbedre den harmoniserede anvendelse af kriterierne for anerkendelse af aktier som tier 1-kernekapitalposter i alle medlemsstaterne.

Ændringsforslag 10

Artikel 46 i forslaget til forordning

»Artikel 46

Andre undtagelser fra og alternativer til fradrag, når konsolidering finder anvendelse

1.   Som et alternativ til et instituts fradrag af besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, hvori instituttet har en væsentlig kapitalandel, kan de kompetente myndigheder tillade, at instituttet anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Instituttet anvender den valgte metode konsekvent over tid. Et institut kan kun anvende metode 1 (regnskabskonsolidering) med den kompetente myndigheds forudgående samtykke. Den kompetente myndighed giver kun sit samtykke, hvis den finder det godtgjort, at omfanget af integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, er tilstrækkelig.

(…)

3.   De kompetente myndigheder kan tillade, at institutterne ikke fratrækker en besiddelse af en post i artikel 33, stk. 1, litra h) og i), i følgende tilfælde:

a)

hvis besiddelsen er i en relevant enhed, som er omfattet af samme supplerende tilsyn som instituttet i henhold til direktiv 2002/87/EF

b)

hvis et institut som omhandlet i artikel 25 har en besiddelse i en anden af disse institutter eller i dets centrale eller regionale kreditinstitut, og følgende betingelser er opfyldt:

(…).«

»Artikel 46

Andre undtagelser fra og alternativer til fradrag, når konsolidering finder anvendelse

1.   Som et alternativ til et instituts fradrag af besiddelser af tier 1-kernekapitalinstrumenter i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, hvori instituttet har en væsentlig kapitalandel, kan de kompetente myndigheder tillade, at instituttet anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, såfremt anvendelsen af disse metoder ikke medfører et højere kapitalgrundlag set i forhold til metoden baseret på fradrag på det i artikel 16 anførte niveau for institutter og finansieringsinstitutter. Instituttet anvender den valgte metode konsekvent over tid. Et institut kan kun anvende metode 1 (regnskabskonsolidering) med den kompetente myndigheds forudgående samtykke. Den kompetente myndighed giver kun sit samtykke, hvis den finder det godtgjort, at omfanget af integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, er tilstrækkelig.

(…)

3.   De kompetente myndigheder kan tillade, at institutterne ikke fratrækker en besiddelse af en post i artikel 33, stk. 1, litra h) og i), i følgende tilfælde:

a)

hvis besiddelsen er i en relevant enhed, som er omfattet af samme supplerende tilsyn som instituttet i henhold til direktiv 2002/87/EF

b)

hvis alternativet til at foretage et fradrag ikke medfører et højere kapitalgrundlag set i forhold til metoden baseret på fradrag på det i artikel 16 anførte niveau for institutter og finansieringsinstitutter

c)

hvis et institut som omhandlet i artikel 25 har en besiddelse i en anden af disse institutter eller i dets centrale eller regionale kreditinstitut, og følgende betingelser er opfyldt:

(…).«

Begrundelse

ECB forstår, at elimineringen af dobbeltanvendelsen af lovbestemte kapitalgrundlag på sektorplan (ved at fradrage væsentlige investeringer i forsikringsselskaber) og fastsættelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav for finansielle konglomerater (ved at anvende en af de tre metoder fastlagt i bilag I til direktiv 2002/87/EF) ikke udelukker hinanden. Som følge heraf bør ethvert alternativ til fradragsmetoden, der er vedtaget af GHOS, ikke medføre et højere lovbestemt kapitalgrundlag for konsoliderede kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som omhandlet i artikel 16 i forslaget til forordning.

Ændringsforslag 11

Artikel 95 i forslaget til forordning

»Artikel 95

Indberetning af kapitalgrundlagskrav

1.   Institutter, som beregner kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisikoen, indberetter disse kapitalgrundlagskrav mindst hver tredje måned.

Indberetningen skal indeholde regnskabsdata, som er udarbejdet efter det regnskabssystem, instituttet er omfattet af i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 og direktiv 86/635/EØF, såfremt det er nødvendigt at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter.

Institutternes indberetning vedrørende de i artikel 87 fastsatte krav foretages mindst to gange om året.

Institutterne skal meddele de kompetente myndigheder resultaterne af beregningen og oplyse om de nødvendige data for beregningen.

2.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ensartede formater, hyppigheder og datoer for indberetning og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til sådanne indberetninger. Indberetningsformaterne skal være rimelige i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

»Artikel 95

Indberetning af kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata

1.   Institutterne foretager indberetning vedrørende de i artikel 87 fastsatte krav mindst en gang i kvartalet.

1a.   Indberetningen skal også indeholde regnskabsdata, som er udarbejdet efter det regnskabssystem, instituttet er omfattet af i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 og direktiv 86/635/EØF, såfremt :

a)

EBA finder, at disse data er nødvendige for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter

(b)

EBA, i samarbejde med ESRB, finder, at disse data er nødvendige for at kunne udføre makrotilsynsopgaverne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1092/2010 og forordning (EU) nr. 1093/2010.

Institutterne skal rettidigt meddele de kompetente myndigheder resultaterne af beregningen og oplyse om de nødvendige data for beregningen.

2.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte definitioner, klassificeringskriterier, ensartede formater, hyppigheder og datoer for indberetning og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til sådanne indberetninger. Indberetningsformaterne og hyppigheden skal være rimelige i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter. EBA hører ESRB om udarbejdelsen af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedrører dataene omhandlet i stk. 1a, litra b).

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Begrundelse

Denne ændring præciserer det nuværende retsgrundlag for vedtagelsen af COREP-indberetningsformaterne og indfører et retsgrundlag for FINREP-indberetningsformaterne  (13). Endvidere henstiller ECB, at indberetningen foretages kvartalsvis senest to måneder efter det pågældende kvartal for at sikre en bedre datastrøm. Det bør også præciseres, at data, der tilvejebringes til makrotilsynsformål, bør følge fælles definitioner og klassificeringskriterier. EBA og ESRB bør samarbejde om at definere omfanget af regnskabsdata, som er nødvendige til makrotilsynsformål. Det er vigtigt at sikre, at indberetningsformater og hyppighed tilpasses til institutternes størrelse. For at indsamle de oplysninger, som er nødvendige for at kunne udføre makrotilsynsopgaverne i forbindelse med de indberetningskrav, der er knyttet til store engagementer, likviditetsindberetning og gearingsgrad  (14) , foreslår ECB også, at der indføres et krav om indberetning mindst hvert kvartal, og at ESRB inddrages i udarbejdelsen af udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Endelig kunne udkastene til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, omfatte specifikke krav til indberetningshyppigheden afhængig af arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.

Ændringsforslag 12

Artikel 130 i forslaget til forordning

»Afdeling 3

Godkendelse og konvertering af kreditvurderinger

Underafdeling 1

Godkendelse af ECAI'er

Artikel 130

ECAI'er

1.   En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold til dette kapitel, hvis vurderingen er blevet foretaget eller godkendt af et godkendt ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

2.   Godkendte ECAI'er er alle kreditvurderingsbureauer, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, og centralbanker, som udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra forordning (EF) nr. 1060/2009.

3.   EBA offentliggør en liste over godkendte ECAI'er.«

»Afdeling 3

Anvendelse af kreditvurderinger og konvertering af kreditvurderinger

Underafdeling 1

ECAI'er

Artikel 130

ECAI'ers anvendelse af kreditvurderinger

1.   En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold til dette kapitel, hvis vurderingen er blevet foretaget eller af et godkendt ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

2.   

   EBA offentliggør listen over ECAI'er på sit websted i henhold til artikel 2, stk. 4, og artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009

Begrundelse

Den foreslåede ændring har til formål at bringe forslaget til forordning i overensstemmelse med den nuværende procedure i forordning (EF) nr. 1060/2009, hvor henholdsvis ESMA og Kommissionen fastsætter listen over kreditvurderingsbureauer og centralbanker, som er undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1060/2009 (jf. ændringsforslag 5, 14 og 15).

Ændringsforslag 13

Artikel 238, stk. 6, i forslaget til forordning

»6.   De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk. 2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

»6.   De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk. 2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og udarbejder i lyset af den observerede bedste praksis udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Begrundelse

For at sikre lige konkurrencevilkår og for at øge gennemsigtigheden og klarheden af de gældende regler mener ECB, at ECA bør udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og ikke retningslinjer med henblik på at anerkende væsentlige kreditrisikooverførsler, hvilket vil gøre det muligt at reducere størrelsen af risikovægtede eksponeringer. En forbedring af reglernes gennemsigtighed og klarhed på dette område vil ikke kun bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af grænser og markedsdeltagere, men også til at skabe grundlag for, at der kan pustes nyt liv i værdipapirmarkederne. Det foreslås, at artikel 239, stk. 6, i forslaget til forordning ændres tilsvarende.

Ændringsforslag 14

Artikel 262 i forslaget til forordning

»Artikel 262

Anerkendelse af ECAI'er

1.   Institutter kan kun benytte ECAI-kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition, hvis kreditvurderingen er udstedt af et ECAI eller er godkendt af et anerkendt ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

2.   Anerkendte ECAI'er er alle kreditvurderingsbureauer, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, og centralbanker, som udsteder kreditvurderinger, som er undtaget fra forordning (EF) nr. 1060/2009.

3.   EBA offentliggør en liste over anerkendte ECAI'er.«

»Artikel 262

ECAI'ers anvendelse af kreditvurderinger

   Institutter kan kun benytte -kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition, hvis kreditvurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

   

   «

Begrundelse

Jf. ændringsforslag 5, 12 og 15.

Ændringsforslag 15

Artikel 263 i forslaget til forordning

»Artikel 263

Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af ECAI'er

Institutter kan kun anvende en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(…)

b)

ECAI skal have offentliggjort kreditvurderingerne, procedurerne, metodeforudsætningerne og de centrale elementer, der ligger til grund for vurderingerne. ECAI'et skal endvidere offentliggøre tabs- og likviditetsanalyser samt vurderingers følsomhed over for ændringer i underliggende vurderingsforudsætninger,herunder puljeaktivers ydeevne. Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentliggjort. Kreditvurderingerne skal medtages i ECAI'ets transitionsmatrice

(…).«

»Artikel 263

Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af ECAI'er

Institutter kan kun anvende en kreditvurdering foretaget af et ECAI til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(…)

b)

ECAI'et skal offentliggøre tabs- og likviditetsanalyser samt vurderingers følsomhed over for ændringer i underliggende vurderingsforudsætninger,herunder puljeaktivers ydeevne, såvel som kreditvurderingerne, procedurerne, metoderne, forudsætningerne, og de centrale elementer, der ligger til grund for vurderingerne, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009. Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentliggjort. Kreditvurderingerne skal medtages i ECAI'ets transitionsmatrice

(…).«

Begrundelse

Ændringerne har til formål at præcisere, at kravene i forslaget til forordning er et supplement til de krav, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1060/2009.

Ændringsforslag 16

Artikel 295, stk. 2, litra b), i forslaget til forordning

»b)

den kompetente myndighed for den CCP, der er omhandlet i litra a), har offentliggjort en meddelelse, som bekræfter, at nævnte CCP efterkommer alle de henstillinger for centrale modparter, som udvalget om clearing- og betalingssystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation har offentliggjort«

»b)

de kompetente myndigheder for tilsyn med og overvågning af den CCP, der er omhandlet i litra a), har offentliggjort en meddelelse, som bekræfter, at nævnte CCP efterkommer gældende internationale standarder for CCP'er, som udvalget om clearing- og betalingssystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation har offentliggjort«

Begrundelse

Denne artikel fastsætter betingelserne, hvorunder den »kompetente myndighed« skal bekræfte, at den centrale modpart (CCP) efterkommer alle henstillingerne for CCP'er, der er offentliggjort af Komiteen for Betalings- og Afviklingssystemer og Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheder (CPPS-IOSCO). Betegnelsen »den kompetente myndighed« er ikke i sig selv tilstrækkeligt dækkende for værdipapirtilsynsmyndighedernes og overvågernes fælles kompetencer. Derfor bør der i stedet henvises til »de kompetente myndigheder for tilsyn med og overvågning af den CCP«, i overensstemmelse med udtalelse CON/2011/1  (15) . Dette vil også være i overensstemmelse med CPSS-IOSCO's udkast til principper for finansielle markedsinfrastrukturer (FMI'er), som fastslår, at »de relevante myndigheder, i overensstemmelse med deres respektive ansvar for lovgivning, tilsyn og overvågning af en FMI, forventes at udføre deres egne vurderinger af FMI'en«  (16) . Endvidere vil henvisningen til CPSS-IOSCO-henstillingerne for CCP'er snart være forældet, da henstillingerne vil blive erstattet af principperne for FMI'er. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at anvende et mere generelt udtryk for at undgå misforståelser og for at være på forkant med de kommende ændringer.

Ændringsforslag 17

Artikel 296, stk. 5, litra b), i forslaget til forordning

»b)

relevante love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder anvendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, sikrer i tilfælde af clearingmedlemmets misligholdelse eller insolvens, at instituttets positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse overføres til et andet clearingmedlem inden for den relevante margenrisikoperiode«

»b)

relevante love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder anvendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, danner i tilfælde af clearingmedlemmets misligholdelse eller insolvens grundlag for, at instituttets positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse kan overføres til et andet clearingmedlem inden for den relevante margenrisikoperiode«

Begrundelse

I henhold til forslaget til forordning vil det lavere kapitalgrundlagskrav for direkte deltagere kun gælde for kundeporteføljer, hvis disse både er helt adskilt fra de porteføljer, som tilhører kundens clearingmedlem, og det sikres, at positionerne kan overføres til et andet clearingmedlem i tilfælde af kundens clearingmedlems misligholdelse. Ellers ville kunderne skulle opfylde meget højere kapitalgrundlagskrav i forbindelse med rene bilaterale transaktioner. Mens den første betingelse kan opfyldes i praksis (og tilskyndes af det foreslåede CPSS/IOSCO-princip om adskillelse  (17) ), kan det være vanskeligt og måske umuligt at opnå retlig sikkerhed for, at positionerne kan overføres under enhver omstændighed. Allerede nu forsøger CCP'erne dog ofte at sikre muligheden for at overføre aktiver og positioner, således som det vil være påkrævet i henhold til de foreslåede CPPS/IOSCO-principper. ECB foreslår derfor at erstatte udtrykket »sikre« med »danne grundlag for«, hvilket vil gøre det muligt at reducere kapitalgrundlagskravet, såfremt CCP'en har truffet foranstaltninger, der gør det muligt at foretage en overførsel, men som ikke »sikrer« den. I den sammenhæng bør det holdes for øje, at en sund adskillelse af positioner og sikkerhed i sig selv er gavnligt af hensyn til den finansielle stabilitet, da det beskytter kunden mod kreditrisici i forbindelse med et clearingmedlems misligholdelse. Da G20-forpligtelsen om at udvide central clearing til også at omfatte alle standardiserede »over-the-counter«-derivatprodukter  (18) , og da mange mindre deltagere i praksis kun vil have indirekte adgang til sådanne clearinger, vil denne ændring være gavnlig for den effektive gennemførelse af G20-forpligtelsen og fremme den finansielle stabilitet.

Ændringsforslag 18

Artikel 299, stk. 7, i forslaget til forordning

»7.   EBA udarbejder gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)

hyppigheden af og datoerne for de i stk. 1 omhandlede beregninger

b)

hyppigheden af og datoerne og det ensartede format for den i stk. 4 omhandlede underretning

c)

de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan kræve hyppigere beregninger og underretninger end dem, der er beskrevet i litra a) og b).

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.«

»7.   EBA udarbejder, i tæt samarbejde med de kompetente myndigheder for tilsyn med og overvågning af CCP'erne, gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)

hyppigheden af og datoerne for de i stk. 1 omhandlede beregninger

b)

hyppigheden af og datoerne og det ensartede format for den i stk. 4 omhandlede underretning

c)

de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan kræve hyppigere beregninger og underretninger end dem, der er beskrevet i litra a) og b).

EBA forelægger, i tæt samarbejde med de kompetente myndigheder for tilsyn med og overvågning af CCP'erne, disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.«

Begrundelse

Det er af afgørende vigtighed for den finansielle stabilitet, at der fastlægges et passende niveau for kapitalkravene. Et tæt samarbejde mellem værdipapirtilsynsmyndighederne, banktilsynsmyndighederne og centralbankerne i deres rolle som overvågere er nødvendigt for at undgå overlappende lovgivning, eller at der skabes smuthuller. I henhold til CPSS/IOSCO henstillingerne stilles lovgiverne, tilsynsmyndighederne og overvågerne ens. EU-myndighedernes udarbejdelse af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og krav for CCP'erne af bør derfor ske i samarbejde med ESCB-medlemmerne.

Ændringsforslag 19

Artikel 402 i forslaget til forordning

»Artikel 402

Overholdelse af likviditetskrav

Hvis et institut ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravet i artikel 401, stk. 1, skal det straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til den kompetente myndighed for snarlig tilbagevenden til opfyldelse af artikel 401. Indtil instituttet igen opfylder kravet, skal det foretage daglig indberetning af posterne ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere frist. De kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af et instituts individuelle situation. De skal overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt kræve, at gennemførelsen finder sted hurtigere.«

»Artikel 402

Overholdelse af likviditetskrav

Hvis et institut ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravet i artikel 401, stk. 1, skal det straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til den kompetente myndighed for snarlig tilbagevenden til opfyldelse af artikel 401. Indtil instituttet igen opfylder kravet, skal det foretage daglig indberetning af posterne ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere frist. De kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af et instituts individuelle situation. De skal overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt kræve, at gennemførelsen finder sted hurtigere.

EBA udsteder i samarbejde med ESRB en vejledning om overholdelse af likviditetskravene, herunder principperne for, hvordan beholdningen af likvide aktiver kan anvendes i et stressscenarie og for håndteringen af manglende overholdelse.«

Begrundelse

En hensigtsmæssig ramme for overholdelse af likviditetsdækningskravet bør tillade, at institutterne anvender deres beholdning af likvide aktiver i et stressscenarie. En sådan ramme er ikke kun vigtig i forbindelse med tilsyn på mikroplan, men også ud fra et bredere markeds- og systemperspektiv. Hvis likviditetsdækningskravet bliver en konstant bindende begrænsning, kan kravet øge den konjunkturmedløbende virkning og forværre virkningen af likviditetsstød, da kreditinstitutterne ikke vil kunne anvende deres likvide aktiver til at reagere på stødene. Dette kunne medføre »brandudsalg«, hamstring af likviditet og kreditbegrænsninger.

Artikel 402 i forslaget til forordning indfører en grundlæggende ramme for overholdelse af likviditetskravene, der giver de kompetente myndigheder en skønsbeføjelse til at sikre en hensigtsmæssig anvendelse og genopbygning af puljen af likvide aktiver. ECB finder, at EBA i samarbejde med ESRB bør inddrages i udarbejdelsen af vejledningen om, hvordan puljen af likvide aktiver kan udnyttes og genopbygges i stressperioder.

I overensstemmelse med betragtning 74 og 75 i forslaget til forordning forstår ECB, at denne bestemmelse også bør gælde for investeringsselskaber og henstiller derfor, at henvisningen til »kreditinstitutter« erstattes med begrebet »institutter« i hele artiklen [denne ændring har ingen relevans for den danske version].

Ændringsforslag 20

Artikel 404, stk. 1, i forslaget til forordning

»1.   Institutter skal indberette oplysninger om følgende som likvide aktiver, medmindre andet fremgår af stk. 2, og kun, hvis de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:

a)

kontanter og indlån i centralbanker, i det omfang disse indlån kan hæves i stresssituationer

b)

overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet

c)

overdragelige aktiver, der udgør fordringer på, eller som er garanteret af en medlemsstats eller et tredjelands statslige forvaltning, hvis instituttet har en likviditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland, som det dækker ved at besidde de likvide aktiver

d)

overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kreditkvalitet

(…).«

»1.   Institutter skal indberette oplysninger om følgende som likvide aktiver, medmindre andet fremgår af stk. 2, og kun, hvis de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:

a)

kontanter

b)

indlån i centralbanker, i det omfang disse indlån kan hæves i stresssituationer

c)

overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet

d)

overdragelige aktiver, der udgør fordringer på, eller som er garanteret af en medlemsstats eller et tredjelands statslige forvaltning, hvis instituttet har en likviditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland, som det dækker ved at besidde de likvide aktiver

e)

overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kreditkvalitet.

Hvad angår indskud i centralbankerne, som omhandlet i artikel 404, stk. 1, litra b), skal de kompetente myndigheder og centralbanken tilstræbe at nå frem til en fælles forståelse af, i hvilket omfang disse indskud kan hæves i stresssituationer.

(…).«

Begrundelse

Med ændringsforslaget præciseres det, at centralbankerne bør inddrages i fastsættelsen af, hvilke aktivtyper i centralbankerne der skal betragtes som likvide aktiver. Dette er i overensstemmelse med Basel III-aftalen, hvoraf det fremgår, at de kompetente tilsynsmyndigheder bør drøfte med den relevante centralbank og nå til enighed om, i hvilken grad centralbankreserver skal medregnes i beholdningen af likvide aktiver. De bør med andre ord fastsætte, i hvilket omfang centralbankreserver kan udnyttes i stresssituationer  (19).

Mens artikel 404 i forslaget til forordning henviser til »i hvilket omfang indskud i centralbank kan hæves i stresssituationer«, henviser bilag III til forslaget til forordning til »centralbankreserver, i det omfang der kan trækkes på disse reserver i stresssituationer«. Da disse begreber svarer til hinanden, bør terminologien harmoniseres (jf. også ændringsforslag 30).

Med hensyn til indskud i Eurosystemet mener ECB, at dag-til-dag indskud, dvs. de indskud, der er foretaget i indlånsfaciliteten og kreditinstitutternes indskud på anfordringskonto fratrukket det gennemsnitlige reservekrav i 30-dages perioden, bør indgå som likvide aktiver.

Ændringsforslag 21

Artikel 404, stk. 5, i forslaget til forordning

»5.   Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 250 mio. EUR, forudsat at kravene i artikel 127, stk. 3, er opfyldt, og at CIU'en, bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kreditrisikoen, kun investerer i likvide aktiver.«

»5.   Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 250 mio. EUR, forudsat at deres andel i det samlede likviditetsdækningskrav ikke overskrider grænsen fastsat i overensstemmelse med stk. 5a, at kravene i artikel 127, stk. 3 er opfyldt, og at CIU'en, bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kreditrisikoen, kun investerer i likvide aktiver.«

Begrundelse

I forbindelse med behandlingen af aktier eller andele i CIU’er som likvide aktiver sætter ECB spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af kun at fastsætte en grænse på et beløb op til 250 mio. EUR, da dette vil gøre det muligt for mindre institutter at opfylde likviditetsdækningskravet alene med disse instrumenter. For at begrænse koncentrationsrisikoen kunne der i stedet indføres en grænse på f.eks. 10 pct. af det samlede likviditetsdækningskrav. ECB mener, at EBA yderligere bør vurdere og kalibrere denne grænse på hensigtsmæssig måde som en del af den samlede analyse af definitionen af likvide aktiver.

Endvidere er behandlingen af aktier eller andele i CIU'er som likvide aktiver i forslaget til forordning, i hvert fald for så vidt angår Eurosystemet, ikke i overensstemmelse med kravet i artikel 404, stk. 3, litra b), i forslaget til forordning, hvorefter likvide aktiver under normale omstændigheder skal være anerkendt sikkerhedsstillelse for en medlemsstats centralbanks intradaylikviditetsbehov og dag-til-dag-likviditetsfaciliteter. Aktier og andele i CIU'erne er ikke godkendt sikkerhed for Eurosystemets pengepolitiske operationer, uanset hvilken type underliggende aktiver, CIU'erne investerer i. Endvidere indgår aktier eller andele i CIU'er ikke i den detaljerede liste over likvide aktiver i Basel III-aftalen.

Ændringsforslag 22

Artikel 404, stk. 5a, i forslaget til forordning (ny)

Ingen tekst.

»5a.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer grænseværdien i stk. 5.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Begrundelse

ECB foreslår, at EBA i sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder fastsætter den i artikel 404, stk. 5, i forslaget til forordning omhandlede grænseværdi for, hvor stor en andel af den samlede LCR, aktier/andele i CIU'er må udgøre.

Ændringsforslag 23

Artikel 443 i forslaget til forordning

»Artikel 443

Reguleringskrav

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 445 med henblik på at pålægge strengere reguleringskrav i en begrænset periode for alle eksponeringer eller for eksponeringer i en eller flere sektorer, regioner eller medlemsstater, hvis dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i mikroprudentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markedsudviklingen efter ikrafttrædelsen af denne forordning, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB, om:

(…)«.

»Artikel 443

Reguleringskrav

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 445 med henblik på at pålægge strengere reguleringskrav i en begrænset periode for alle eksponeringer eller for eksponeringer i en eller flere sektorer, regioner eller medlemsstater, hvis dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i mikroprudentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markedsudviklingen efter ikrafttrædelsen af denne forordning, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB, om:

(…)

l)

kravene ved store engagementer, jf. artikel 381 og 384-392

m)

oplysningskravene, jf. artikel 419-420 og artikel 422-436

n)

likviditetskravene og gearingsgraden [når disse er indført i EU-tilsynsrammerne].

Denne delegering af beføjelser er omfattet af den i artikel 446 omhandlede procedure.

2.   ESRB kan henstille, at listen over reguleringskrav i stk. 1 udvides.«

Begrundelse

Anvendelsesområdet for de delegerede retsakter, som Kommissionen kan vedtage, bør udvides til at omfatte reguleringskrav for store engagementer, oplysningskrav samt kravene til gearing og likviditet, når disse på et tidspunkt udgør en del af de gældende EU-tilsynsrammer.

ECB foreslår også, at ESRB udsteder henstillinger til Kommissionen om en udvidelse af listen over reguleringskrav.

Ændringsforslag 24

Niende Del (a) i forslaget til forordning (ny)

Ingen tekst.

»Del Ni a/Niende Del (a)

NATIONALE MYNDIGHEDERS ANVENDELSE AF STRENGERE REGULERINGSKRAV

Artikel 443a

Nationale myndigheders anvendelse af strengere reguleringskrav

1.   Nationale myndigheder kan, enten på eget initiativ eller på grundlag af en henstilling fra ESRB i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, pålægge institutter strengere reguleringskrav, hvis det konstateres, at makroprudentielle risici udgør en trussel mod den finansielle stabilitet på nationalt plan inden for følgende områder:

a)

niveauet for kapitalgrundlaget, jf. artikel 87, stk. 1

b)

kravene ved store engagementer, jf. artikel 381 og artikel 384-392

c)

likviditetskravene og gearingsgraden [når disse er indført i EU-tilsynsrammerne]

2.   De nationale myndigheder underretter ESRB om deres forslag om pålæggelse af strengere reguleringskrav i henhold til stk. 1, litra a)-c), senest to arbejdsdage fra datoen for deres forslag til imødegåelse af de identificerede makroprudentielle risici for den finansielle stabilitet. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1092/2010 og under hensyntagen til fortrolighedskravene spiller ESRB en koordinerende rolle ved, på anmodning af Kommissionen eller mindst tre medlemsstater, at vurdere risiciene for den finansielle stabilitet og de eventuelle utilsigtede følger og afsmittende virkninger på andre medlemsstater, som pålæggelsen af strengere reguleringskrav kan medføre.

3.   De strengere reguleringskrav i stk. 1 må kun pålægges ved at stramme de kvantitative grader og grænseværdier i stk. 1, litra a), b) og c), og i fuld overensstemmelse med alle andre aspekter af bestemmelserne i nærværende forordning.

4.   ESRB og EBA offentliggør de strengere reguleringskrav, som de nationale myndigheder har vedtaget, på deres respektive websteder.

5.   Hvis ESRB fastslår, at hvis de makroprudentielle risici for den finansielle stabilitet, som ifølge vurderingen i henhold til stk. 2 medførte strengere reguleringskrav, ophører, skal de nationale myndigheder ophæve de strengere reguleringskrav og nærværende forordnings oprindelige bestemmelser finde anvendelse. Sker dette ikke, retter ESRB en henstilling til Kommissionen om at træffe foranstaltninger over for en medlemsstat, såfremt den pågældende medlemsstat ikke træffer hensigtsmæssige foranstaltninger set ud fra et systemisk risikoperspektiv.

6.   I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1092/2010 kan ESRB henstille, at listen over reguleringskrav i stk. 1 udvides.«

Begrundelse

Ændringsforslaget har til formål at definere de procedurer og betingelser, under hvilke de nationale myndigheder kan anvende strengere reguleringskrav, hvis der opstår systemiske risici for den finansielle stabilitet i medlemsstaterne, og at præcisere ESRB's rolle i denne sammenhæng (jf. afsnit 5.4 til 5.6 i udtalelsen for flere detaljer vedrørende begrundelsen for denne bestemmelse).

ECB foreslår også, at ESRB skal kunne rette henstilling til Kommissionen om en udvidelse af listen over krav.

Ændringsforslag 25

Artikel 444, stk. 3, i forslaget til forordning

»3.   Kommissionen vedtager den første delegerede retsakt som omhandlet i stk. 1 senest den 31. december 2015. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder dog ikke anvendelse før den 1. januar 2015.«

»3.   Kommissionen vedtager den første delegerede retsakt som omhandlet i stk. 1 senest den 31. december 2014. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder dog ikke anvendelse før den 1. januar 2015.«

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at indføre likviditetsdækningskravet senest den 1. januar 2015 bør den delegerede retsakt, som præciserer kravet nærmere, vedtages senest den 31. december 2014.

Ændringsforslag 26

Artikel 473, stk. 1, litra c), i forslaget til forordning (ny)

Ingen tekst.

»c)

de privilegerede andele kvalificerer som kvalitetstrin 1.«

Begrundelse

I henhold til artikel 124 i forslaget til forordning kan visse kategorier af dækkede obligationer anerkendes til særbehandling, hvis de opfylder visse krav. En af kategorierne er dækkede obligationer med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af franske »Fonds Communs de Créances« (FCC'er) eller tilsvarende securitiseringsenheder, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning om securitisering af eksponeringer i beboelsesejendomme. I henhold til artikel 124 er et af kravene til denne kategori af dækkede obligationer, at privilegerede andele udstedt af FCC'er eller tilsvarende securitiseringsenheder ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af det udestående værdipapir.

Artikel 473, stk. 1, i forslaget til forordning fastslår, at 10 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af FCC'er eller tilsvarende securitiseringsenheder som specificeret i artikel 124, stk. 1, litra d) og e), under visse betingelser ikke finder anvendelse før den 31. december 2014. Indtil den 31. december 2014 er der således ingen øvre grænse for den procentuelle andel af privilegerede andele udstedt af FCC'er eller tilsvarende securitiseringsenheder, som specificeret i artikel 124, stk. 1, litra d) og e), i forslaget til forordning.

Som det fremgår af udtalelse CON/2010/65  (20) , mener ECB, at målet for lovgiverne i den nære fremtid bør være at fjerne undtagelsen i form af 10 %-grænsen for FCC'er eller tilsvarende securitiseringsenheder, som angivet i artikel 124, stk. 1, litra d) og e), og at udarbejde et strengt sæt kriterier for de aktiver, der skal indgå i dækningspuljen af dækkede obligationer, som a) ikke er baseret på eksterne kreditvurderinger, b) er tilstrækkeligt stærke til at sikre markedets tillid til dækkede obligationer, og samtidig giver de finansielle institutioner tilstrækkelig tid til at tilpasse deres respektive forretningsmodeller, c) kun tillader securitisering inden for en koncern, og d) kræver, at tilsynsmyndighederne foretager en gennemgang af de aktiver, der ligger til grund for securitiseringen, på grundlag af »look-through«-metoden. ECB hilser de lovgivningsmæssige tiltag, som begrænser lovgivningens afhængighed af eksterne kreditvurderinger, velkommen. ECB foreslår dog ikke desto mindre, at henvisningen til den mest favorable kreditkvalitet, som kræves for disse andele, bibeholdes, så længe undtagelsen i artikel 473, stk. 1, finder anvendelse, for at sikre troværdighed og gennemsigtighed over for markedet for dækkede obligationer.

Ændringsforslag 27

Artikel 473, stk. 2, i forslaget til forordning

»2.   Senest den 1. januar 2013 vurderer Kommissionen, om den i stk. 1 fastsatte undtagelse er hensigtsmæssig, og, hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel anden type af dækkede obligationer tilsvarende behandling. I lyset af denne vurdering kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 445 for at gøre denne undtagelse permanent eller fremsætte forslag til retsakter for at udvide den til også at omfatte andre typer af dækkede obligationer.«

»2.   Senest den 1. januar 2013 vurderer Kommissionen, om den i stk. 1 fastsatte undtagelse er hensigtsmæssig, og, hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel anden type af dækkede obligationer tilsvarende behandling. I lyset af denne vurdering kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 445 for at gøre denne undtagelse permanent eller ophæve den. «

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 26.

Ændringsforslag 28

Artikel 481 i forslaget til forordning

»Artikel 481

Likviditetskrav

1.   (…)

EBA undersøger i forbindelse med rapporten særlig, om følgende bør kalibreres: (…)

2.   EBA aflægger senest den 31. december 2013 rapport til Kommissionen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver, jf. artikel 404. (…).

3.   Senest den 31. december 2015 aflægger EBA rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan det bør sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder (…).

Senest den 31. december 2016 forelægger Kommissionen på grundlag af disse rapporter en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet og, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.«

»Artikel 481

Likviditetskrav

1.   (…)

EBA undersøger, efter høring af ECB, i forbindelse med rapporten særlig, om følgende bør kalibreres: (…)

d)

den passende grænse i procent af det samlede likviditetsdækningskrav for aktier eller andele i CIU'er som omhandlet i artikel 404, stk. 5.

2.   EBA aflægger, efter høring af ECB, senest den 31. december 2013 rapport til Kommissionen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver, jf. artikel 404. (…).

3.   Senest den 31. december 2015 aflægger EBA, efter høring af ECB, rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan det bør sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder (…).

Senest den 31 .december 2016 forelægger Kommissionen på grundlag af disse rapporter en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet og et forslag til retsakt.«

Begrundelse

Den foreslåede ændring vedrørende høring af ECB har til formål at præcisere, at ECB med sin kompetence og ekspertise bør bidrage til udarbejdelsen af rapporterne. Samspillet mellem likviditetsregulering og pengepolitiske operationer forventes at blive omfattende og af kompleks art, og det er derfor vigtigt at sikre, at lovgivningen ikke medfører utilsigtede følger med hensyn til adgangen til finansiering via centralbankerne og de tilknyttede finansielle markeder. Som det bemærkes i ændringsforslag 24, kunne EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvor grænsen for investeringer i aktier eller andele i CIU'er kalibreres som en procentdel af det samlede likviditetsdækningskrav.

De foreslåede ændringer vedrørende gennemførelsen af NSFR har til formål at undgå eventuelle uklarheder med hensyn til gennemførelsen af dette krav, selv om det præcise indhold af NSFR endnu ikke er fastlagt. Ifølge Basel III-aftalen vil NSFR efter en observationsperiode, som omfatter en revisionsklausul, der skal tage højde for utilsigtede følger, udmønte sig i en minimumsstandard senest den 1. januar 2018.

Ændringsforslag 29

Artikel 482, stk. 1, i forslaget til forordning

»1.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen og effektiviteten af gearingsgraden. Hvis det er relevant, skal rapporten ledsages af et forslag til retsakt om indførelse af et eller flere niveauer for gearingsgraden, som institutter skal opfylde, og indeholdende forslag til en egnet kalibrering for disse niveauer og hensigtsmæssige justeringer af kapitalen og den samlede eksponering som defineret i artikel 416.«

»1.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen og effektiviteten af gearingsgraden. Rapporten skal ledsages af et forslag til retsakt om indførelse af et eller flere niveauer for gearingsgraden, som institutter skal opfylde, og indeholdende forslag til en egnet kalibrering for disse niveauer og hensigtsmæssige justeringer af kapitalen og den samlede eksponering som defineret i artikel 416.«

Begrundelse

Den foreslåede ændring har til formål at fjerne enhver tvivl med hensyn til forpligtelsen til at indføre en gearingsgrad, efter behørig kalibrering, efter observationsperioden.

Ændringsforslag 30

Bilag III i forslaget til forordning

»BILAG III

Poster, der er omfattet af krav om supplerende indberetning af likvide aktiver (…).«

»

Begrundelse

For at undgå uklarheder og for at forenkle institutternes indberetning af likvide aktiver, henstiller ECB, at bilag III udgår, og at indholdet, med de fornødne tilpasninger og ændringer, integreres i listen over likvide aktiver, der fremgår af artikel 404, stk. 1, i forslaget til forordning. Henvisningerne til bilag III i de øvrige bestemmelser i forslaget til forordning bør tilsvarende udgå. I det tilfælde at bilag III forbliver en del af forslaget til forordning, bør betydningen af de poster, der ifølge overskriften er underlagt »supplerende« indberetning, præciseres for at undgå fortolkningsproblemer.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at der indsættes ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(3)  Jf. i den forbindelse afsnit 11 i udtalelse CON/2009/17 og ændringsforslag 3 heri.

(4)  Jf. i den forbindelse overgangsbestemmelserne i direktivforslagets artikel 145.

(5)  Jf. f.eks. Baselkomitéen for Banktilsyn, Core Principles Methodology, oktober 2006, s. 38.

(6)  KOM(2010) 284 endelig.

(7)  Jf. også udtalelse CON/2009/17, ændringsforslag 5.

(8)  Jf. afsnit 133 og 150 i Basel III-aftalen.

(9)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at der indsættes ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer, (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(11)  KOM(2011) 8 endelig.

(12)  Jf. udtalelse CON/2011/42, afsnit 6.4.

(13)  COREP- og FINREP-formularer, som er i kraft på rapporteringsdatoen, der foreligger i form af EBA-retningslinjer, og som er offentliggjort på EBA's websted www.eba.europa.eu eller, i givet fald, i form af udkast til tekniske standarder, som er udarbejdet af EBA og vedtaget af Kommissionen i medfør af artikel 74, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF.

(14)  Artikel 383, 403 og 417 i forslaget til forordning.

(15)  ECB's udtalelse CON/2011/1 af 13. januar 2011 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT C 57 af 23.2.2011, s. 1).

(16)  Jf. afsnit 1.27 i den konsultative rapport »Principles for Financial Market Infrastructures«, marts 2011 fra Komiteen for Betalings- og Afviklingssystemer og Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheders Tekniske Komité, som findes på IOSCO's websted www.iosco.org.

(17)  Jf. den konsultative rapport »Principles for Financial Market Infrastructures«, marts 2011 fra Komiteen for Betalings- og Afviklingssystemer og Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheders Tekniske Komité.

(18)  Jf. G20-forpligtelserne af september 2009 og juni 2010.

(19)  Afsnit 40, fodnote 9, i Basel III-aftalen.

(20)  ECB's udtalelse CON/2010/65 af 6. august 2010 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (EUT C 223 af 18.8.2010, s. 1).


Top