EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008X0201(01)

Aftale af 31. december 2007 mellem Den Europæiske Centralbank og Central Bank of Cyprus vedrørende den fordring, hvormed Den Europæiske Centralbank krediterer Central Bank of Cyprus i henhold til artikel 30.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

OJ C 29, 1.2.2008, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

1.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 29/4


AFTALE

af 31. december 2007

mellem Den Europæiske Centralbank og Central Bank of Cyprus vedrørende den fordring, hvormed Den Europæiske Centralbank krediterer Central Bank of Cyprus i henhold til artikel 30.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

(2008/C 29/04)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG CENTRAL BANK OF CYPRUS HAR —

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 i afgørelse ECB/2007/22 af 31. december 2007 om Central Bank of Cyprus' og Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Maltas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (1) udgør den samlede modværdi i euro af valutareserveaktiver, som Central Bank of Cyprus med virkning fra den 1. januar 2008 skal overføre til Den Europæiske Centralbank (ECB) i henhold til artikel 49.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter benævnt »ESCB statutten«) 73 400 447,19 EUR.

(2)

I henhold til artikel 30.3 i ESCB statutten og artikel 4, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22 skal ECB med virkning fra den 1. januar 2008 kreditere Central Bank of Cyprus med en fordring denomineret i euro, der svarer til den samlede modværdi i euro af Central Bank of Cyprus' bidrag i valutareserveaktiver, med forbehold af de nærmere bestemmelser i artikel 3 i nævnte afgørelse. ECB og Central Bank of Cyprus er enige om, at den fordring, hvormed ECB skal kreditere Central Bank of Cyprus sættes til et beløb svarende til 71 950 548,51 EUR for at sikre, at forholdet mellem værdien i euro af den fordring, hvormed Central Bank of Cyprus er krediteret, og den samlede værdi i euro af de fordringer, hvormed de øvrige nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen (herefter »de deltagende nationale centralbanker«) er krediteret, svarer til forholdet mellem Central Bank of Cyprus' vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB og de øvrige deltagende nationale centralbankers samlede vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB.

(3)

Forskellen mellem beløbene nævnt i første og anden betragtning skyldes anvendelsen af de »gældende vekselkurser«, nævnt i artikel 49.1 i ESCB statutten, på værdien af de valutaaktiver, som Central Bank of Cyprus allerede har overført i henhold til artikel 30.1 i ESCB statutten, og indvirkningen på de fordringer, som i henhold til artikel 30.3 i ESCB statutten besiddes af de andre deltagende nationale centralbanker af justeringen pr. 1. januar 2004 af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB i henhold til artikel 29.3 i ESCB statutten, og udvidelserne pr. 1. maj 2004 af og pr. 1. januar 2007 af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB i henhold til artikel 49.3 i ESCB statutten.

(4)

I betragtning af den ovennævnte forskel er ECB og Central Bank of Cyprus enige om, at Central Bank of Cyprus' fordring kan nedsættes ved i denne at modregne det beløb, som Central Bank of Cyprus skal bidrage til ECB's reserver og hensættelser i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten og artikel 5, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22, såfremt Central Bank of Cyprus' fordring er større end 71 950 548,51 EUR.

(5)

ECB og Central Bank of Cyprus fastsætter sammen de øvrige modaliteter for kreditering af Central Bank of Cyprus' fordring, under hensyntagen til, at det som følge af udviklingen af valutakurs eventuelt kan blive nødvendigt at forøge fordringen i stedet for at nedsætte fordringen til det beløb, som er nævnt i anden betragtning.

(6)

Styrelsesrådet har i medfør af artikel 10.3 i ESCB statutten og den deri angivne fremgangsmåde godkendt ECB's deltagelse i denne aftale, som angår en beslutning, der træffes i henhold til artikel 30 i ESCB statutten —

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Modaliteter for kreditering af Central Bank of Cyprus' fordring

1.   Hvis størrelsen af den fordring, hvormed ECB skal kreditere Central Bank of Cyprus i henhold til artikel 30.3 i ESCB statutten og artikel 4, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22 (herefter »Central Bank of Cyprus' fordring« eller »fordringen«) overstiger 71 950 548,51 EUR den sidste dag, på hvilken ECB modtager valutaaktiver fra Central Bank of Cyprus i henhold til artikel 3 i afgørelse ECB/2007/22, nedsættes fordringen med virkning fra denne dato til 71 950 548,51 EUR. En sådan nedsættelse foretages ved at modregne i fordringen med det beløb, som Bank of Cyprus skal bidrage til ECB's reserver og hensættelser med virkning fra den 1. januar 2008 i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten og artikel 5, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22. Det modregnede beløb behandles som et forhåndsbidrag til ECB's og hensættelser i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten og artikel 5, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22, som anses for at være foretaget på den dato, hvor modregningen sker. Det modregnede beløb behandles som et forhåndsbidrag til ECB's reserver og hensættelser i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten og artikel 5, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22, som anses for at være foretaget på den dato, hvor modregningen sker.

2.   Hvis det beløb, som Central Bank of Cyprus skal bidrage til ECB's reserver og hensættelser i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten og artikel 5, stk. 1, i afgørelse ECB/2007/22, er mindre end forskellen mellem: a) størrelsen af Central Bank of Cyprus' fordring og b) 71 950 548,51 EUR, nedsættes fordringen til 71 950 548,51 EUR: i) ved modregning i overensstemmelse med stk. 1, ovenfor og ii) ved at ECB betaler til Central Bank of Cyprus et beløb i euro svarende til det manglende beløb efter en sådan modregning. Ethvert beløb, der skal betales af ECB i henhold til dette stykke, forfalder den 1. januar 2008. ECB giver i god tid instrukser vedrørende overførslen af det pågældende beløb med påløbne nettorenter via TARGET/TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system). Alle påløbne renter beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

3.   Såfremt Central Bank of Cyprus' fordring er mindre end 71 950 548,51 EUR den sidste dag, hvorpå ECB modtager valutareserveaktiver fra Central Bank of Cyprus i henhold til artikel 3 i afgørelse ECB/2007/22 decision, forøges størrelsen af fordringen på denne dato til 71 950 548,51 EUR. Forøgelsen sker ved at Central Bank of Cyprus betaler til ECB et beløb i euro, svarende til forskellen. Ethvert beløb, der skal betales af Central Bank of Cyprus i henhold til dette stykke, forfalder den 1. januar 2008 og skal betales i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i artikel 5, stk. 4 og 5, i afgørelse ECB/2007/22.

Artikel 2

Afsluttende bestemmelser

1.   Denne aftale træder i kraft den 1. januar 2008.

2.   Denne aftale udfærdiges på engelsk i to behørigt undertegnede originaler. ECB og Central Bank of Cyprus besidder hver en original.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. december 2007.

For Den Europæiske Centralbank

Jean-Claude TRICHET

Formand

For Central Bank of Cyprus

Athanasios ORPHANIDES

Centralbankchef


(1)  EUT L 27 af 1.2.2008.


Top