Hvad er inflation?

En generel stigning i priserne

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere. Nogle priser stiger, andre priser falder. Der er tale om inflation, hvis der er tale om en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro. Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen.

Inflationsmonstret.

Har du set inflationsmonstret?

Se vores tegnefilm om prisstabilitet

Nogle prisændringer betyder mere end andre

Når den gennemsnitlige prisstigning beregnes, gives priserne på de varer og tjenester, vi bruger flest penge på — fx elektricitet — større vægt end priserne på dem, vi ikke bruger så mange penge på — fx sukker eller frimærker.

Forskellige mennesker køber forskellige ting

Alle husholdninger har forskellige forbrugsmønstre. Nogle har en bil, og andre benytter sig altid af offentlige transportsmidler. Nogle spiser kød, og andre er vegetarer. Husholdningernes gennemsnitlige forbrugsmønster bestemmer, hvor meget vægt de forskellige varer og tjenester gives i forbindelse med målingen af inflation.

Når inflationen måles, medregnes alle varer og tjenester, som husholdningerne forbruger. Det vil sige:

  • dagligvarer (fx fødevarer, aviser og benzin)
  • varige forbrugsgoder (fx tøj, pc'er og vaskemaskiner)
  • tjenester (fx besøg hos frisøren, forsikring og lejebolig)

Sammenlign prisen på indkøbskurven fra år til år

Alle varer og tjenester, som forbruges af husholdningerne i årets løb, fremstilles som en "varekurv". Alle kurvens varer og tjenester har en pris, som kan variere over tid. Den årlige inflationsrate er prisen på den samlede kurv i en bestemt måned sammenlignet med dens pris samme måned året før.

Eksempel til beregning af inflation*
Antal indkøbt i referenceåret Pris
(referenceår)
Pris
(1 år senere)
Pris
(2 år senere)
pr. stk. i alt pr. stk. i alt pr. stk. i alt
150 brød 1,50 € 225 € 1,30 € 195 € 1,60 € 240 €
100 kopper kaffe 2,40 € 240 € 2,40 € 240 € 2,15 € 215 €
12 klipninger 20,00 € 240 € 22,00 € 264 € 23,00 € 276 €
1 vinterjakke 145,00 € 145 € 176,00 € 176 € 160,00 € 160 €
Kurvens samlede pris 850 € 875 € 891 €
Prisindeks 100,0 102,9 104,8
Inflationsrate 2,9 pct. 1,8 pct.

* Forbrugerprisinflationen i euroområdet udregnes hver måned af Eurostat. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) dækker i gennemsnit ca. 700 varer og tjenester. Indekset afspejler husholdningernes gennemsnitlige udgifter i euroområdet til en kurv af varer. Alle varer og tjenester, som dækkes af HICP og de aktuelle inflationsrater.

  1. Lav en liste over alle varerne i din kurv og de mængder, som du forbrugte i løbet af et bestemt år (det bliver dit "referenceår").Vores eksempel omfatter kun brød, kaffe, klipninger og en vinterjakke.
  2. Beregn den samlede udgift til den enkelte vare eller tjeneste ved at gange den indkøbte mængde med den pris, du betalte for den:150 brød x 1,50 € = 225 € 100 kopper kaffe x 2,40 € = 240 €, osv.
  3. Læg totalerne for alle varer og tjenester sammen. Herved opnår du den samlede forbrugsudgift. I vores referenceår svarer den til 850 €.4. Gentag punkt 2 og 3 for de følgende år.
  4. Gentag punkt 2 og 3 for de følgende år.Når du ser lidt nærmere på eksemplet, vil du se, at nogle priser ikke er de samme efter det første år. Den samlede forbrugsudgift er steget til 875 €. Efter det andet år er udgiften 891 €.
  5. Divider kurvens samlede pris hvert af de efterfølgende år med kurvens pris i referenceåret, og gang så resultatet med 100.Året efter referenceåret: 875 € : 850 € x 100 = 102,9.
  6. Den årlige inflationsrate er den procentvise ændring fra et år til det næste.I eksemplet er inflationen efter et år 2,9 pct. Det beregnes som prisindekset for det pågældende år minus prisindekset for det foregående år (102,9 – 100) divideret med prisindekset for det foregående år (100) ganget med 100. For det efterfølgende år er det (104,8 – 102,9) : 102,9 x 100 = 1,8 pct.

Inflation i euroområdet

Harmoniseret indeks

I euroområdet måles inflation i forbrugerpriserne ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks, ofte bare omtalt som HICP (den engelske forkortelse for "Harmonised Index of Consumer Prices"). At indekset er "harmoniseret" vil sige, at alle lande i EU anvender den samme metode til beregningen. Det sikrer, at data for et land kan sammenlignes med data for et andet land.

    Inflation, prisstabilitet og ECB

    Det er ECBs vigtigste opgave at fastholde prisstabilitet. Prisstabilitet defineres af ECB som en årlig HICP-inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Hvorfor er det så vigtigt at fastholde prisstabilitet?

    International sammenlignelighed

    Inden euroen blev indført som fælles valuta i euroområdet, havde de enkelte lande deres egne nationale metoder til og procedurer for målingen af inflation. Med euroens indførelse blev det nødvendigt at indføre en ensartet metode til at måle inflation i hele euroområdet, uden manglende data eller overlapning, som gjorde det muligt at sammenligne inflationen på tværs af landegrænser. Det er lige netop, hvad HICP gør med hjælp af et sæt retligt bindende standarder.

      Varer og tjenesters vægt i HICP

      De enkelte prisændringers betydning for HICP afhænger af, hvor meget husholdningerne gennemsnitlig bruger på den pågældende vare eller tjeneste. Et par eksempler:
      Kaffe har (sammen med te og kakao) en vægt på 0,4 pct. Det betyder, at ændringer i prisen på kaffe ikke har den store betydning for det samlede HICP.
      Benzin har (sammen med andre brændstoffer til biler og smøremidler) en vægt på 4,6 pct. Det betyder, at den samme procentvise prisændring som for kaffe får en ca. 10 gange så stor indvirkning på HICP.

      Hovedgruppernes vægt i HICP

      Hvordan beregnes HICP?

      1. Indsamling af priser — Hver måned indsamler prisindsamlere omkring 1,8 millioner priser i mere end 200.000 detailforretninger. Dette sker i nærved 1.600 større og mindre byer i hele euroområdet. Priser på, i gennemsnit, ca. 700 repræsentative varer og tjenester indsamles i hvert enkelt land. Det helt nøjagtige antal varierer fra land til land. For hver vare eller tjeneste indsamles flere priser fra forskellige forretninger i forskellige egne af landet. Eksempel: Bogpriser tager højde for forskellige typer af bøger (litteratur, faglitteratur, håndbøger, osv.), som sælges i boghandler, supermarkeder og via internettet. Læs mere
      2. Vægtning af de forskellige grupper af varer og tjenester – Vægtningen sker i henhold til gruppernes betydning i et gennemsnitligt husholdningsbudget. For at sikre at indekset forbliver relevant og afspejler ændrede forbrugsmønstre, opdateres vægtene regelmæssigt. De beregnes ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelser, hvor husholdningerne bliver bedt om at skrive ned, hvad de bruger deres penge til. Vægtene er nationale gennemsnit, der afspejler alle typer af forbrugeres udgifter (rige og fattige, unge og gamle, osv.). Læs mere
      3. Vægtning af lande – Lande vægtes i henhold til deres andel af de samlede forbrugsudgifter i euroområdet. Læs mere

      Hvem beregner HICP?

      … i landene? Alle lande i euroområdet har et nationalt statistisk kontor. Her beregnes HICP for det pågældende land.

      … for euroområdet? De nationale statistiske kontorer sender tal til Eurostat, De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor. Eurostat beregner derpå HICP for hele euroområdet. Eurostat kontrollerer også kvaliteten af de nationale tal ved at sikre overholdelse af de retligt bindende standarder. Nærmere oplysninger findes på Eurostats HICP-websider.

      Se lidt nærmere på tallene

      Forbrugerprisinflation i euroområdet siden 1961

      I 1970'erne og 1980'erne havde mange lande i Europa en høj inflaton. Men siden midten af 1990'erne har inflationen været betydeligt lavere takket være landenes forberedelser til at indføre euroen og ECBs pengepolitik.

      Forbrugerprisinflationen siden 1961.

      Hvad er den drivende kraft bag den seneste inflationsrate?

      Det er ikke altid de varer og tjenester, som oplever de største prisændringer, der påvirker indekset mest. Inflationsraten afhænger også af den enkelte vare eller tjenestes andel i husholdningernes gennemsnitlige forbrugsudgifter — med andre ord varens eller tjenestens "vægt".

      Prisændringer kombineret med vægten af de enkelte hovedgrupper i HICP.

      Se lidt nærmere på de seneste data ved hjælp af et interaktivt dashboard

      Tjek de seneste data og historiske data tilbage til 1996. Se på de enkelte lande og zoom ind på de enkelte grupper af varer og tjenester. Når du vælger en tidslinje, vises inflationsudviklingen måned efter måned i en animation.

      Thumbnail af flash animationen.

      Tabeller, der viser data pr. land og varegruppe

      Thumbnail af HTML-tabellerne.

      Opfattet inflation

      Forbrugerundersøgelser viser ofte, at folk har opfattelsen af, at inflationen er højere, end prisindeksene reelt viser. Hvorfor opfatter folk inflation, som de gør? En række akademiske studier er kommet frem til følgende resultat:

      Rundstykker.

      • Folk lægger mere mærke til prisstigninger end til stabile eller faldende priser. Folk husker også prisstigninger i længere tid. Folk lægger ikke så meget mærke til stabile eller faldende priser, selv om de også tæller, når den gennemsnitlige inflation beregnes.
      • Folk lægger mere mærke til priserne på dagligvarer. De senere år har prisstigningerne på nogle varer og tjenester, som vi tit køber, ligget over gennemsnittet. Eksempler på sådanne varer er benzin, brød og busbilletter. Prisændringer på disse varer og tjenester fylder ofte for meget i vores bevidsthed, når vi tænker på inflation. Det kan medføre, at vi ender med at overvurdere den faktiske inflation.
      • Folk lægger mindre mærke til priserne på sjældne indkøb og indkøb betalt med betalingskort. En betydelig del af vores husholdningsbudget går til at betale for varer og tjenester, som vi ikke køber så tit. Eksempler herpå er biler og ferier. Og så er der de varer, som vi ofte betaler via betalingsservice (direkte debiteringer og stående ordrer), som fx husleje og telefonregninger. Vi er tilbøjelige til at lægge mindre mærke til disse udgifter og ændringer i disse priser, når vi tænker på inflation.

        Inflation er et gennemsnit af en lang række prisændringer

        Prisændringer kombineret med vægten af de enkelte hovedgrupper i HICP.

        • "Personlig" inflation – Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bygger på en gennemsnitlig kurv af varer og tjenester, som er repræsentativ for alle husholdninger. Husholdninger, som oplever en inflation over gennemsnittet, lægger nok mere mærke til den end husholdninger, som oplever en inflation under gennemsnittet.

          Eksempel: Hvis benzinpriserne stiger meget mere end priserne på andre varer og tjenester, kan folk, der tit kører bil, have opfattelsen af, at inflationen er højere end HICP, fordi deres personlige udgifter til benzin er højere end gennemsnittet. De, der kun sjældent eller aldrig kører bil, vil derimod opleve en lavere "personlig" inflation.

        • Inflationen måles på årsbasis, men vores hukommelse går længere tilbage i tiden. HICP opgives normalt som en årlig vækstrate. Det betyder, at det generelle prisniveau i et givet tidsrum — fx januar 2009 — sammenlignes med samme periode året før — nemlig januar 2008. Når folk tænker på inflation, tænker de måske på priserne flere år tilbage. Over en lang periode har priser tendens til at stige væsentligt, selv når den årlige inflation er lav. Hvis HICPs årlige ændringstakt fx er 2 pct., vil det generelle prisniveau være steget med over 20 pct. efter 10 år.

          En gammel Fiat 500. En ny Fiat 500.

          • Prisændringer kontra kvalitetsændringer – Vi betragter ofte ændringer i prisen på en vare eller en tjeneste som inflation. Men sommetider skyldes prisstigninger også kvalitetsændringer. HICP tager højde for dette ved at trække den ændring fra, som skyldes kvalitet.

            Eksempel: Bilpriser kan være steget, men nye modeller har ofte standardudstyr, der tidligere kunne købes som ekstraudstyr (fx satellitnavigationssystemer, air condition og airbags). I sådanne tilfælde skyldes prisstigningen delvis en højere kvalitet og ikke kun inflation. Stiger bilpriserne med fx 5 pct. i gennemsnit, hvoraf 1 pct. i gennemsnit udgøres af kvalitetsforbedringer, indgår en stigning på 4 pct. i HICP for denne vares/tjenestes vedkommende.