FACTS slides

  • Slide 1
  • Slide 2
  • Slide 3
  • Slide 4
  • Slide 5
  • Slide 6
  • Slide 7
  • Slide 8
  • Slide 9
0/0
  • Slide 1
  • Slide 2
  • Slide 3
  • Slide 4
  • Slide 5
  • Slide 6
  • Slide 7
  • Slide 8
  • Slide 9
  • Pengepolitik

    Prisstabilitet – Eurosystemets mål

    Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. Det er den centrale bestemmelse i kapitlet om monetær politik i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ved at lade ECBs pengepolitik fokusere på dette mål er den moderne økonomiske tankegang om pengepolitikkens rolle, omfang og grænser blevet indskrevet i traktaten, som ligger til grund for den institutionelle og organisatoriske opbygning af centralbankvirksomhed i Den Økonomiske og Monetære Union.

    Der er gode grunde til, at ECB skal fastholde prisstabilitet i euroområdet.

    For det første tyder årtiers praktiske erfaring og et stort antal økonomiske undersøgelser på, at den bedste måde, hvorpå pengepolitikken kan være med til at styrke de økonomiske udsigter og højne borgernes levestandard, er ved at fastholde et varigt stabilt prisniveau.

    For det andet viser såvel teorien som tidligere erfaringer, at pengepolitik i sidste ende kun kan påvirke prisniveauet i økonomien. Derfor er målet om at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt det eneste mulige for den fælles pengepolitik. Ses der bort fra de positive følger af prisstabilitet, er pengepolitikken dog ikke i stand til at udøve nogen varig påvirkning af de reale variabler.

    Eurosystemet skal handle i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, hvilket fremmer en effektiv anvendelse af resurserne.

    MP.001 01/12

  • Pengepolitik

    Prisstabilitet – definition

    Selv om det ifølge Maastrichttraktaten er ECB's klare hovedmål at fastholde prisstabilitet, står der ikke noget om, hvad der rent faktisk menes med prisstabilitet. Derfor offentliggjorde ECB's styrelsesråd i oktober 1998 en kvantitativ definition på prisstabilitet: "en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct." og præciserede samtidig, at "prisstabilitet skal fastholdes på mellemlangt sigt". Helt konkret sigter Styrelsesrådet mod at fastholde inflationen på et niveau under, men tæt på 2 pct., på mellemlangt sigt.

    Med vedtagelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten, 2009) bliver prisstabilitet et af Unionens mål.

    MP.002 01/12

  • Pengepolitik

    Fordele ved prisstabilitet

    Målet om prisstabilitet gælder for det generelle prisniveau i økonomien og handler om at undgå lange perioder med enten inflation og deflation. Prisstabilitet bidrager på forskellig vis til at opnå høj økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

    • Prisstabilitet gør det nemmere for forbrugerne at få øje på relative prisændringer på én vare i forhold til andre varer, fordi en sådan prisændring ikke er skjult af udsving i det generelle prisniveau. Det sætter virksomheder og forbrugere i stand til at træffe mere velbegrundede forbrugs- og investeringsbeslutninger, og det giver markedet mulighed for at anvende resurserne bedre. Ved at hjælpe markedet med at lede resurserne derhen, hvor de bruges mest produktivt, øger prisstabilitet produktionspotentialet i økonomien.
    • Hvis investorer kan være sikre på, at det fremtidige prisniveau forbliver stabilt, vil de ikke kræve en såkaldt "inflationsrisikopræmie" for at kompensere for den inflationsrisiko, der er forbundet med at besidde nominelle aktiver i længere tid. Ved at mindske inflationsrisikopræmien i realrenten kan pengepolitikken bidrage til at gøre kapitalmarkedernes resurseanvendelse mere effektiv og derved øge lysten til at investere. Det skaber økonomisk velstand.
    • En troværdig fastholdelse af prisstabilitet gør det også mindre sandsynligt, at enkeltpersoner og virksomheder omallokerer produktive resurser for at værdisikre sig mod inflation. Fx er der i en situation med høj inflation en tilskyndelse til at opbygge lagre af fysiske varer, eftersom de under sådanne omstændigheder bevarer deres værdi bedre end penge eller visse finansielle aktiver. Imidlertid er en oplagring af varer ikke nogen effektiv investeringsbeslutning og forhindrer derfor økonomisk vækst.
    • Price stability also means avoiding deflation, i.e. any prolonged decline in the general level of prices. If consumers start to expect that prices will be lower in, say, a month’s time, they will postpone their purchases. Businesses react by cutting the prices of their goods and services in a bid to boost spending. Their profits then go down and they may end up having to cut wages and jobs, and also to defer investments.
    • Skattesystemet og de sociale sikringsordninger kan skabe urimelige incitamenter, der kan skævvride den økonomiske adfærd. I de fleste tilfælde er inflation eller deflation med til at forværre disse skævvridninger. Prisstabilitet eliminerer de faktiske omkostninger, der opstår, når inflation forstærker skævvridningen fra skattesystemet og de sociale sikringsordninger.
    • Sikring af social samhørighed og stabilitet: Prisstabilitet forhindrer den betydelige og vilkårlige omfordeling af formue og indtægter, der opstår i perioder med inflation og deflation. Stabile priser bidrager derfor til at sikre social samhørighed og stabilitet. Der har i det 20. århundrede været flere eksempler på, at en høj inflations- eller deflationstakt ofte medfører social uro og politisk ustabilitet.
    • Prisstabilitet bidrager også til finansiel stabilitet, idet markedsforvridninger og den usikkerhed, der opstår som følge af ustabile priser, elimineres. Prisstabilitet nedbringer fx risikopræmierne i forhold til renterne, fordi der ikke er så stor usikkerhed om den fremtidige inflation.

    MP.003 01/12

  • Pengepolitik

    ECB's pengepolitiske strategi

    Den pengepolitiske strategis rolle

    En pengepolitisk strategi er en sammenhængende, struktureret beskrivelse af, hvordan pengepolitiske beslutninger vil blive truffet med sigte på at opfylde centralbankens hovedmål.

    Hensigten med strategien er for det første at sikre, at ECB's styrelsesråd råder over de informationer og analyser, som er nødvendige for at træffe pengepolitiske beslutninger (den interne dimension). Det gøres ved at etablere en klar struktur for selve den pengepolitiske beslutningsproces. For det andet er strategien et middel til at forklare de pengepolitiske beslutninger for offentligheden (den eksterne dimension). Ved at bidrage til pengepolitikkens effektivitet og ved at signalere centralbankens forpligtelse til at sikre prisstabilitet bidrager strategien til at styrke ECB's troværdighed på de finansielle markeder.

    ECB's hovedopgave som midtpunkt i Eurosystemet er at føre pengepolitik i euroområdet med det mål at fastholde prisstabilitet. Ved at fastsætte de korte renter kan ECB påvirke økonomien og i sidste ende prisniveauet.

    Strategi med to søjler

    For at føre den bedst mulige pengepolitik følger ECB en helt specifik strategi til at bestemme, hvilke og hvor store risici der er for prisstabiliteten i euroområdet. Strategien indebærer en grundig analyse af både den økonomiske og den monetære udvikling og for at sikre, at relevante oplysninger ikke overses, har ECB udviklet den såkaldte "strategi med to søjler".

    Når ECB organiserer, evaluerer og krydstjekker de informationer, der er relevante i forbindelse med vurderingen af risici for prisstabiliteten, tages der udgangspunkt i to supplerende analytiske perspektiver kaldet de to "søjler":

    • den økonomiske analyse
    • den monetære analyse.

    Den økonomiske analyse tjener til med udgangspunkt i den realøkonomiske og finansielle udvikling at udpege de forhold, der på kort til mellemlangt sigt udgør en risiko for prisstabiliteten. Der tages højde for, at prisudviklingen inden for disse tidshorisonter i høj grad påvirkes af samspillet mellem udbud og efterspørgsel på markederne for varer, tjenesteydelser og produktionsfaktorer.

    I den monetære analyse er tidshorisonten længere, idet der ses på sammenhængen på langt sigt mellem pengemængde og prisniveau. Den monetære analyse tjener primært til – ud fra et mellemlangt til langt perspektiv – at krydstjekke de kort- til mellemfristede indikatorer for pengepolitikken, der er resultatet af den økonomiske analyse.

    Strategien med de to søjler skal sikre, at relevante informationer ikke går tabt ved vurderingen af risici for prisstabiliteten, og at der lægges passende vægt på de forskellige perspektiver og krydstjekket af information, så man får udformet en samlet vurdering af disse risici for prisstabiliteten. Strategien bygger på princippet om en bredt funderet analyse, som formidles til offentligheden, samt sikrer, at der træffes velfunderede beslutninger baseret på forskellige analytiske perspektiver.

    Details about the ECB's monetary policy
    The monetary policy of the ECB (in four languages)

    MP.004 01/12

  • Pengepolitik

    Den økonomiske analyse

    Hensigten med den økonomiske analyse er at vurdere den reale aktivitet og de finansielle forhold i økonomien. Der tages højde for, at prisudviklingen på kort og mellemlangt sigt i høj grad påvirkes af samspillet mellem udbud og efterspørgsel på markederne for varer, tjenesteydelser og produktionsfaktorer.

    Derfor gennemgår ECB med jævne mellemrum:

    • udviklingen i den samlede produktion
    • efterspørgsels- og arbejdsmarkedsforhold
    • en lang række pris- og omkostningsindikatorer
    • finanspolitikken
    • euroområdets betalingsbalance.

    De makroøkonomiske fremskrivninger, som udarbejdes af Eurosystemets stab, spiller en vigtig rolle i den økonomiske analyse. Fremskrivningerne, som medarbejderne har ansvaret for, er med til at strukturere og sammenfatte en stor del af de økonomiske data og sikre, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kilder til økonomisk statistik. I den henseende er de et vigtigt element, der er med til at styrke vurderingen af de økonomiske udsigter og af udsvingene i inflationen på kort til mellemlangt sigt omkring den trendmæssige udvikling.

    Aktivpriser og finansielle afkast kan også anvendes til at udlede informationer om de finansielle markeders forventninger. Fx afslører deltagerne på de finansielle markeder indirekte deres forventninger til den fremtidige udvikling i realrente og inflation, når de køber og sælger obligationer. ECB kan ved hjælp af forskellige teknikker analysere finansielle priser og heraf udlede markedets implicitte forventninger til den fremtidige prisudvikling.

    Nærmere oplysninger: www.ecb.europa.eu/mopo/strategy/ecana.

    MP.005 01/12

  • Pengepolitik

    Den monetære analyse

    Blandt det sæt nøgleindikatorer, som jævnligt overvåges og analyseres, tillægger ECB pengemængdemålene stor vigtighed. Bankens monetære analyse tager udgangspunkt i det faktum, at der på mellemlangt til langt sigt er tæt sammenhæng mellem pengemængdevækst og inflation, hvorved det mellemlange sigte i ECB's pengepolitiske strategi understøttes. Analysen af kredit- og likviditetsforholdene gør det muligt for ECB at se ud over de forskellige støds midlertidige konsekvenser.

    Analysen af det brede pengemængdemål M3 skal betragtes i et mellemlangt til langt perspektiv. Den skal være en påmindelse til centralbanken om, at den – selvom den skal reagere på den økonomiske udvikling – ikke må glemme det grundlæggende princip, at pengemængdevæksten skal være forenelig med målsætningen om prisstabilitet over en tilstrækkelig lang tidshorisont. Den monetære analyses fokus på det mellemlange til lange sigt indebærer også, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem den monetære udvikling på kort sigt og de pengepolitiske beslutninger.

    En sådan analyse bidrager til at give dels bedre indsigt i M3's udvikling, dels et generelt billede af likviditetsforholdene i økonomien og deres konsekvenser udtrykt som risici for prisstabiliteten.

    Endelig kan analysen af kreditgivningen og pengemængden under visse omstændigheder give et forvarsel om kommende finansiel ustabilitet. Disse informationer er relevante for pengepolitikken, da finansielle ubalancer eller prisbobler på aktiver kan have en destabiliserende effekt på aktiviteten og i sidste ende priserne på mellemlangt sigt.

    Pengemængdemål

    M1 defineres som seddel- og møntomløb plus dag-til-dag indskud. M2 omfatter M1 plus tidsindskud med en løbetid på til og med 2 år samt indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder. M3 omfatter M2 plus genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år.

    Monetary analysis
    Glossary

    MP.006 01/12

  • Pengepolitik

    Transmissionsmekanismen - fra renter til priser

    Transmissionsmekanismen er den måde, hvorpå de pengepolitiske beslutninger påvirker økonomien generelt og især prisniveauet. Den kendetegnes af lange, varierende og usikre tidsforsinkelser. Det er således svært at forudsige, hvordan pengepolitiske tiltag præcis vil påvirke økonomien og prisniveauet.

    Når en centralbank tilfører midler til banksektoren, opkræver den renter. Da centralbanken har monopol på at udstede penge, kan den styre de korte renter.

    Ændringer af de pengepolitiske renter:

    • påvirker direkte bankernes og pengemarkedets renter og påvirker indirekte den udlåns- og indlånsrente, som bankerne tilbyder kunderne
    • påvirker forventningerne - og forventninger om fremtidige ændringer i de pengepolitiske renter påvirker den mellemlange og lange rente
    • påvirker priserne på aktiver (fx kurserne på aktiemarkedet) og valutakursen. Valutakursændringer kan påvirke inflationen direkte, idet priserne på importerede varer muligvis stiger
    • påvirker husholdningernes og virksomhedernes beslutninger, hvad angår opsparing og investering. Højere renter vil fx ofte afholde private og virksomheder fra at optage lån
    • påvirker kreditudbuddet. Eksempelvis kan højere renter gøre det sværere for låntagerne at betale deres lån tilbage. Bankerne reducerer måske omfanget af de midler, de låner ud til husholdninger og virksomheder, og det påvirker både forbrug og investeringer
    • medfører ændringer i den samlede efterspørgsel og i priserne. Ændringer i forbrug og investeringer vil ændre den indenlandske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser i forhold til det indenlandske udbud. Når efterspørgslen er større end udbuddet, vil der sandsynligvis opstå et opadrettet prispres
    • påvirker bankernes adgang til lån. Ændringer i de pengepolitiske renter kan påvirke bankernes marginalomkostninger til at skaffe ekstern finansiering på forskellige måder afhængigt af bankens egne midler eller bankens kapital.

    MP.007 01/12

  • Pengepolitik

    De vigtigste kendetegn ved en effektiv pengepolitik

    Ligesom andre centralbanker står ECB over for stor usikkerhed med hensyn til faktorer som fx karakteren af de økonomiske stød, der rammer økonomien, de økonomiske indikatorers pålidelighed og virkningerne af den pengepolitiske transmissionsmekanisme. For at ECB's pengepolitik kan opnå resultater, er der flere betingelser, der skal være opfyldt:

    • For at transmissionsmekanismen skal virke, skal pengemarkederne fungere korrekt. En effektiv transmission afhænger af bankernes adfærd og af, om de er villige til at sikre en smidig udveksling af likviditet på interbankmarkedet. Dårligt fungerende pengemarkeder kan svække pengepolitikkens indflydelse på udsigterne for prisstabiliteten.
    • Pengepolitikken skal være fremadskuende og foregribende. Hvis politikken ændres i dag, vil ændringerne først kunne mærkes på prisniveauet efter nogle kvartaler eller år. En centralbank er derfor nødt til at sikre, at virkningerne af de beslutninger og tiltag, den træffer i dag, vil fastholde prisstabiliteten i fremtiden.
    • Den skal have et mellemlangt sigte for ikke at være for aktivistisk og for at undgå at skabe unødig volatilitet i realøkonomien. Pengepolitik kan ikke forhindre en vis kortsigtet volatilitet i inflationen, fx på grund af ændringer i internationale råvarepriser.
    • Den bør skabe en fast forankring af inflationsforventningerne. Med dette for øje bør en centralbank specificere sit mål, udarbejde og holde fast i en konsekvent og systematisk metode til at gennemføre pengepolitikken og kommunikere klart og åbent. Det vil bidrage til at gøre den troværdig, hvilket er altafgørende, hvis den skal påvirke virksomhedernes og husholdningernes forventninger.
    • Pengepolitikken skal være bredt baseret og tage højde for alle relevante oplysninger for at forstå de faktorer, der påvirker økonomien.

    MP.008 01/12

  • Pengepolitik

    Pengepolitiske instrumenter

    Eurosystemet råder over forskellige pengepolitiske instrumenter til at nå sit hovedmål om at fastholde prisstabilitet.

    Markedsoperationer

    Markedsoperationer er det vigtigste instrument. De bruges til:

    • at styre renterne
    • at forvalte likviditetsforholdene på pengemarkedet
    • at signalere den pengepolitiske stilling.

    De kan inddeles i følgende fire kategorier:

    • Primære markedsoperationer, som er regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der gennemføres hver uge med en løbetid på en uge.
    • Langfristede markedsoperationer, som er likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der gennemføres hver måned, og normalt har en løbetid på tre måneder.
    • Finjusterende markedsoperationer, der udføres på ad hoc-basis for at kontrollere likviditetsforholdene på pengemarkedet og styre renten, især med henblik på at udjævne den effekt, som uventede likviditetsudsving på markedet har på renterne.
    • Strukturelle operationer, som udføres af ECB med henblik på at justere Eurosystemets strukturelle nettostilling over for den finansielle sektor (regelmæssigt eller uregelmæssigt), fx mængden af likviditet i markedet på længere sigt. Disse operationer kan udføres ved hjælp af tilbageførselsforretninger, egentlige operationer eller udstedelse af ECB-gældsbeviser.

    Stående faciliteter

    Eurosystemet tilbyder stående faciliteter, som tilfører og opsuger dag-til-dag likviditet. Renterne på disse faciliteter udgør normalt den øvre og nedre grænse for dag-til-dag pengemarkedsrenten.

    Der er to slags stående faciliteter:

    • Den marginale udlånsfacilitet, der giver modparterne (dvs. finansielle institutioner som fx pengeinstitutter) mulighed for at opnå dag-til-dag likviditet fra de nationale centralbanker mod at stille belånbare aktiver som sikkerhed.
    • Indlånsfaciliteten, som modparterne kan anvende til dag-til-dag indskud i de nationale centralbanker.

    Mindstereserver

    Endelig pålægger Eurosystemet kreditinstitutterne at have et vist minimumsindestående på konti i de nationale centralbanker (det såkaldte reservekrav). Reservekravssystemet skal stabilisere pengemarkedsrenterne og skabe (eller øge) et strukturelt likviditetsunderskud.

    MP.009 01/12